NYT FRA ØSTFRONTEN #6 // ARTIKELSERIE – Putin skaber had mellem mennesker for de næste 4-5 generationer, og finske Ilmari er rasende. Hans livslange dybe relation til Rusland er brudt. Og et tæt og frugtbart naboskab mellem to byer på tværs af den finsk-russiske grænse er slut.
Efter at vi har kørt 750 km sydover gennem endeløse skove og mødt rener, der heldigvis som regel holder sig i rabatten langs de lige – og forekommer det – også endeløse veje, når vi ned i nærheden af Suomussalmi, tæt ved den russiske grænse. Her er der ifølge wiki en befolkningstæthed på 1,42 pr kvadratkilometer. Med andre ord – her er plads nok.
– Jeg bor lige rundt om hjørnet – betyder, forstår vi – ca. 10 km herfra.
Et produkt af Stalin
Ilmari tager imod i byens lokale kirke. Her er der i dag eftermiddagskomsammen med lagkage og kaffe, som han har lovet sin kone at være med til – vi kan snakke i baglokalet.
”Jeg er et produkt af Stalin,” konstaterer han som det første.
Stalin: Ilmaris hollandske læge-far rejste under Vinterkrigen i 1939 til Finland som frivillig i Røde Kors for at operere sårede finske soldater.
Der blev udkæmpet flere slag her ved Suomussalmi, og de finske soldater havde den store fordel, at de kendte skovene ud og ind, og de var fleksible på ski med gevær på ryggen. De små enheder var i dette landskab nabolandets Røde Hær overlegne, og det lykkedes dem at besejre de sovjetiske soldater.
”Min far var så imponeret over de finske soldater, de klagede ikke – selv når de fik amputeret et ben. De var fuldstændig hjælpeløse i det hårde, iskolde og brutale klima i det arktiske.”
Faren mødte en smuk finsk sygeplejerske, de rejste til Holland, da Vinterkrigen var forbi i 1940 og fik senere Ilmari.
”Jeg besøgte Finland første gang, da jeg var 9 år gammel. Mit møde med den finske natur var så overvældende, at jeg på stedet besluttede, at så snart jeg var gammel nok, ville jeg vende tilbage og leve mit liv her. Så da jeg var 19 år og færdig med gymnasiet i Holland, pakkede jeg min rygsæk og tog på tommelfingeren til Finland – selvom mine forældre protesterede – og her har jeg boet lige siden.”
Det strømmer ud med had, og TV-værterne taler om ’russofobi’, om at ’nazisterne i Vesten’ hader russere
Han forelskede sig med det samme dybt i Rusland, den store nabo mod øst, det var i 1970’erne og han slugte russisk litteratur og kunstfilm. Det åbnede en helt ny verden for ham. Han lærte sig sproget, tomlede gennem Sovjetunionen, lærte landet at kende og fik venner. Da Sovjet brød sammen i 1991, tog han derover for at hjælpe med at modernisere landbruget i Karelen. Den uddannede agronom havde meget at byde på, da de utidssvarende kommunistiske landbrugskollektiver, kolkhoserne, skulle omlægges.
Ilmari har gennem årene fået mange nære russiske venner, gode mennesker – og han er fortvivlet over, hvordan russerne bliver forført og manipuleret.
”Jeg ser en masse russisk TV, det er det mest forfærdelige had mod Vesten, der strømmer ud af skærmen. De gør lige som Goebbels gjorde – 60% fakta tilsat 40% løgne.”
Ilmari har iagttaget, at propagandaen er intensiveret siden Ruslands krig i Georgien i 2008, og nu er det blevet helt ekstremt. Det strømmer ud med had, og TV-værterne taler om ’russofobi’, om at ’nazisterne i Vesten’ hader russere.
En hård grænse
”Grænsen til Rusland ligger 10 km væk og vi har altid haft et tæt og venskabeligt forhold til dem på den anden side. Der er også mange enlige mænd her i Kostamus, der har fundet en russisk kone.”
Kostamus i Finland er venskabsby med Kalevala i Rusland lige på den anden side af grænsen – begge byer er en del af Karelen, som blev delt efter Vinterkrigen. Ilmari har i flere år været aktiv i de to byers venskabsforening – bl.a. har han været med til at hjælpe med at skaffe EU-penge til at forbedre elendige jordveje i Kalevala. Men også det er slut nu.
”De er chokerede derovre over, at vi ikke vil være venner med dem i denne situation. De forsøgte at sige, at vi ikke skal blande venskab og politik. Men jo, det skal vi – for dette er krig!”
Ilmari kan ikke skjule et raseri, der er blandet op med sorg.
”Det er venlige mennesker på den anden side. De fleste er kareler og mange taler godt finsk. Mange af dem har endda sagt til mig, at de ville ønske, at deres russiske del af Karelen stadig var Finland.”
Han har forsøgt at komme i kontakt med sine venner på sin profil på VKontakte, det russiske Facebook.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle blive en hård grænse her igen
”Jeg skrev til mine venner, at ’det er i jeres samfund, fascismen findes – men I ved det bare ikke’.”
Kort tid efter kom de første trusler om, at han – hvis han forsøger at krydse grænsen til Rusland igen – vil blive mødt af KGB og få 15 års fængsel.
”De som tror på Putin, er jeg ikke venner med mere. En af mine meget nære venner – vi har endda sejlet sammen helt fra Holland til Rusland – forsøgte at forklare mig, at angrebet på fødeklinikken i Mariupol var iscenesat. Jeg protesterede. Nu har han blokeret mig på VKontakte. Vores mangeårige venskab er forbi.”
”Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle blive en hård grænse her igen.”
Anne Haubek og Thomas Ubbesen er på rejse langs grænsen mellem Rusland og Europa – fra det nordligste Norge til det sønderskudte Ukraine. De mange møder med mennesker og optegnelser undervejs bliver efter planen til en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret.
Læs mere Nyt fra Østfronten på POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
