ANALYSE // TERRORANGREB I RUSLAND – Det nylige angreb i Moskva blev tilsyneladende begået af terrorbevægelsen IS-K. De amerikanske efterretningstjenester havde allerede to uger forinden advaret Rusland om et forestående angreb. Hvorfor valgte Putin at sidde advarslen overhørig? Læren fra dette seneste angreb er, at man som nation ikke kan fokusere for ensidigt på sin egen politiske dagsorden.
Hvem er Islamisk Stat-Khorasan?
IS-Khorasan (IS-K) er en afdeling af Islamisk Stat, stiftet i 2015 med hovedkvarter i Afghanistan og Pakistan. Betegnelsen Khorasan dækker over et geografisk, historisk set gammelt område, der ligger mellem Iran, Afghanistan, Tadjikistan, Turkmenistan og Uzbekistan. Et erklæret mål for IS-K er etableringen af et islamisk kalifat i Centralasien. Bevægelsen har stået bag en lang række terrorangreb i regionen, men angrebet i Moskva den 22. marts er det første større koordinerede af slagsen i Rusland i de seneste år.
Ellers har gruppen hidtil holdt sig til at begå terrorangreb mod civilbefolkningen i Afghanistan og Pakistan. Foretrukne terrormidler har i lang tid været angreb på skoler, moskéer og begravelsesoptog. Som Taliban anser IS-K også shiamuslimer for at være frafaldne, hvorfor disse oftest er mål for gruppens mange terrorangreb.
At gruppen valgte at gennemføre et angreb i Moskva, kan synes overraskende. Dog advarede den amerikanske ambassade allerede to uger forinden om, at et terrorangreb stod lige for i Moskva. En advarsel, som de russiske myndigheder måske ikke tog helt så alvorligt. Eller også havde de primært Ukraine for øje uden at overveje andre eksterne trusler.
Gruppen har længe på sociale medier kritiseret Rusland for dets samarbejde med Taliban, for at være involveret i krigen i Syrien, for konflikten med Tjetjenien og for Sovietunionens invasion af Afghanistan i 1980. Alt sammen forhold, der ifølge bevægelsen bekræfter Ruslands had til muslimer. Ifølge gruppens logik er der med andre ord mange grunde til at udse sig russiske terrormål. Rusland har i mange år været kritiseret af internationale menneskerettighedsgrupper for landets diskrimination af immigranter fra blandet Tadjikistan, som på mange måder oplever en nærmest systematisk diskrimination og ofte lever en marginaliseret tilværelse i Rusland.
Trods bevægelsens mange kritikpunkter af Rusland og landets politik er det imidlertid svært at se, hvorfor dette skulle være anledning til et angreb lige nu. Kendere af bevægelsen har da også anført, at angrebet formentlig først og fremmest skal ses som et propagandafremstød for bevægelsen selv.
Rivalisering mellem IS-K og Taliban
For det er måske i virkeligheden ikke kun Rusland, det handler om, men tillige forholdet mellem IS-K og Taliban. For de to bevægelser er i høj grad erklærede rivaler. Selvom begge organisationer kan betegnes som ekstreme og islamistiske, er der grundlæggende ideologiske forskelle. Først og fremmest har organisationerne to forskellige ledelsesstrukturer. Taliban styres af en centraliseret ledelse, hvorimod IS-K er langt mere decentraliseret og helt afviser autoriteten af Talibans ledelse.
IS-K ser sig selv som den rette repræsentant for et kommende kalifat og tolerer ikke rivaliseren til den position. Hvor IS-K drømmer om et kalifat, er Talibans ambitioner primært koncentreret om Afghanistan og om at sørge for, at udefrakommende magter og interesser holdes væk fra landet. Det er med andre ord to vidt forskellige dagsordner, de to grupper opererer under.
Man kan anføre, at gruppen ynder at plante sig i allerede konfliktfyldte områder. At gennemføre selvmordsbombninger i Iran under krigen mellem Israel og Hamas, er en måde at sikre sig opmærksomhed på
Rivaliseringen mellem de to grupper har været ganske fremtrædende, siden IS-K blev etableret i 2015. Grupperne kæmper ikke bare om territorial kontrol og indflydelse, de kæmper lige så meget om adgangen til og kontrollen over ressourcer og civilbefolkningen ikke mindst. Ifølge CIA’s factbook, har IS-K stået bag en lang række terrorangreb i Afghanistan, Pakistan, Tadjikistan, Uzbekistan og Iran. Særligt intens var rækken af angreb mod Taliban og den afghanske civilbefolkning mellem 2016 og 2019, hvor mindst 3.000 civile afghanere blev dræbt af IS-K.
Gruppen stod ligeledes bag et bombeangreb mod Kabuls lufthavn i 2021, hvor 13 amerikanske soldater og 139 civile afghanere blev dræbt. Lederen af den lokale IS-celle, der stod bag angrebet, blev efterfølgende dræbt af Taliban.
Taliban har siden 2022 med succes gennemført en lang række aktioner mod IS-K og fået anholdt en lang række af bevægelsens medlemmer. Alene af den grund er hadet til Taliban blot blevet endnu mere intenst. Men den intense jagt fra Talibans side på IS-K kan måske forklare, hvorfor gruppen nu i stedet har valgt andre græsgange – uden for Afghanistan og Pakistan.
Kunsten at vælge Rusland og Iran som terrormål
Derudover gør gruppen jævnligt brug af selvmordsbombere, herunder i Iran så sent som i januar i år, hvor angrebet dræbte 94 civile og sårede 293 andre. Ligeledes gennemførte gruppen et angreb mod en romersk-katolsk kirke i Istanbul, Tyrkiet i samme måned.
Interessant nok passer angrebene ikke i magthavernes narrativ. At Putin insisterer på, at Ukraine står bag, er lige så skævt, som da Iran insisterede på, at Israel stod bag terrorangrebene
Angrebet i januar i Iran skete i forbindelse med en mindehøjtidlighed for den dræbte general Qassim Sulaimani. Og hvor Putin i forbindelse med angrebet i Moskva mente, at pilen pegede på Ukraine, lancerede Irans udenrigsminister samme umiddelbare formodning om, at angrebet kom fra Israel i forbindelse med krigen i Gaza. Det iranske parlaments viceformand, Mojtaba Zolnouri, udtalte straks efter bombeangrebene: “The non-suicidal nature of the terrorist attack in Kerman shows that it is an act of the Zionist regime. We will punish the Zionist regime with a revenge that will have global operational value.”
Man kan anføre, at gruppen ynder at plante sig i allerede konfliktfyldte områder. At gennemføre selvmordsbombninger i Iran under krigen mellem Israel og Hamas er en måde at sikre sig opmærksomhed på. Ligeledes er et terrorangreb midt i Moskva, mens Rusland ligger i langvarig krig mod Ukraine, den direkte adgang til verdensscenen.
Det tilsyneladende mønster med at gennemføre terrorangreb i eksisterende konflikter, der ikke umiddelbart har nogen relation til bevægelsen selv, kan tale for, at angrebene handler om mere end blot det at ville skabe terror. At det handler om at skabe fokus på bevægelsen selv.
Det kunne med andre ord tyde på, at det blotte faktum, at bevægelsen overhovedet har været i stand til at gennemføre så voldsomme terrorangreb i netop de to lande, Rusland og Iran, i sig selv kan være en sejr; at bevægelsen har kunnet lykkes med sine planer til trods for, at begge lande har særdeles veludviklede efterretningstjenester, der sikrer minutiøs overvågning af befolkningen.
Problemet med terrorangreb og narrativer, der ikke passer den politiske dagsorden
For en leder som Putin er problemet med terrorangreb først og fremmest, at det blotlægger en tydelig svaghed i hans efterretningstjenester. Det åbenlyse spørgsmål er naturligvis, hvordan et sådant angreb kunne gå under radaren? Lande som Rusland og Iran har særdeles veludviklede efterretningsapparater, hvor selv det mindste kny fra en utilfreds borger formentlig er registreret og noteret.
Amerikanske efterretningstjenester havde allerede på forhånd advaret Rusland om et forestående angreb. En advarsel, som Putin tydeligvis valgte at sidde overhørig. Formentlig fordi hans fokus nok ene og alene er på Ukraine.
Det officielle Rusland har tilsyneladende lagt sig fast på Ukraine-narrativet. At Ukraine står bag angrebet. At skulle indrømme, at det reelt er IS-K, der står bag angrebet, vil indirekte være en indrømmelse af egne efterretningstjenesters fejl og svigt. Det ville tillige være en indrømmelse af, at man som stat ikke kan se splinten for bjælken i øjet. En indrømmelse, man formentlig ikke ville forvente af Putin.
Der er med andre ord et helt tagselvbord for IS-K-entusiaster at gå ombord i, hvis det er spektakulære terrorangreb, man ønsker at planlægge i Europa
Der er imidlertid intet, der tyder på hverken den ukrainske eller israelske forbindelse i nogen af disse terrorangreb. Hvilket naturligvis er problematisk, når man som stat har en ganske anden politisk dagsorden med ganske andre mål for øje. At Putin insisterer på, at Ukraine står bag, er lige så skævt, som at Iran insisterede på, at Israel stod bag terrorangrebene i januar i år.
Europas højnede sikkerhedsniveau
Flere europæiske efterretningstjenester, herunder både den tyske og den franske, har gennem længere tid advaret om, at IS-K var på fremmarch, og at der var flere planlagte attentater undervejs på europæisk jord. Den tyske efterretningstjeneste foretog for nylig anholdelse af to mænd, der var i færd med at planlægge terrorangreb mod det svenske parlament, Riksdagen. Baggrunden for det påtænkte angreb skulle angiveligt have rod i de mange Koran-afbrændinger, der fandt sted i Sverige sidste år.
Frankrig har tillige forhøjet sit sikkerhedsniveau og sin vurdering af terrorrisikoen til høj baseret på egne efterretningstjenesters arbejde. Tyskland har endnu ikke opgraderet sin risikovurdering til højeste niveau, men har været ude med flere advarsler om forestående angreb. Tyskland selv har inden for det sidste års tid afværget mindst fire potentielle angreb fra IS-K. Senest i januar hvor efterretningstjenesterne fik afværget et terrorangreb på en katolsk kirke.
Siden krigen mellem Hamas og Israel startede i oktober 2023, har Tyskland tillige noteret et højnet aktivitetsniveau inden for andre islamistiske grupper i landet. Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, udtalte for nylig, at IS-K er den største trussel mod europæiske mål på nuværende tidspunkt.
En lang række store sportsbegivenheder er planlagt til at blive afholdt på europæisk jord i den kommende sommer. Frankrig skal være vært for sommer-OL i år. Tyskland skal være vært for EM i fodbold, og endelig kommer Champions League-finalen til at finde sted i juni i London. Der er med andre ord et helt tagselvbord for IS-K-entusiaster at gå ombord i, hvis det er spektakulære terrorangreb, man ønsker at planlægge i Europa.
IS-K’s angreb var mere end et terrorangreb mod Rusland. Det er først og fremmest en propagandakampagne for bevægelsen selv. Gruppen har bevist, at den er i stand til at gennemføre terrorangreb inde i selve Rusland. At den har forgreninger uden for regionens egne lande. Og at den har interesse i at begå terror på europæisk jord. Det er måske i virkeligheden det egentlige budskab med angrebet i Moskva. Hvis landets efterretningstjenester kun har krigen i Ukraine for øje, kan de ikke se det fulde sikkerhedsscenarie, landet befinder sig i, og den sande risikovurdering. Det er det med splinten og bjælken i øjet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
