KOMMENTAR – Når Bertel Haarder siger, at det ikke var hans “hensigt at støde nogen” med sin julesang, åbner han den ny-klassiske shitstorm af folk, der mener at nu er den politiske korrekthed og krænkelseskultur gået for vidt, skriver Alinda Meta Korsholm-Østerlund/Everyday Sexism Project Danmark. Af en mand, der virker til at være relativt kvik, kan man ikke konkludere andet, end at hans empati har taget skade.
Når vi griner af voldtægtsjokes, er det med til at understøtte en kultur, hvor vi bagatelliserer og normaliserer overgreb – og ofre forventes at tie stille for ikke at ødelægge den gode stemning, fordi det jo “bare er for sjov”.
I det danske frisind og ytringsfrihedens navn er der mange, der vil forsvare retten til at gøre grin med hvad som helst.
Men voldtægt er ikke sjovt.
Ikke nok med at voldtægtsofrene får flashbacks og ondt i maven af, at folk griner af det, de har været udsat for. Dem der voldtager sidder og griner med, og tror, at alle andre også griner, fordi de inderst inde synes, det er okay. Når du laver sådan en joke, så giver du dem en følelse af, at du er på deres side.
I en EU undersøgelse, som blev offentliggjort i 2014 svarer 19 % af danske kvinder, at de har været udsat for seksuel vold efter de fyldte 15 år
I Information den 4. november beskrev Sofie Kousgaard, hvordan hun efter en fest med en ”sjov” sang om voldtægt fandt et forum for militærfolk, hvor flere af den slags sange lå, fx denne:
Der var en pige på nul. Og hun havde ikke noget hul.
Der var en pige på tolv. Og hun sku’ ha’ den ind med vold.
Der var en pige på atten. Og hun skulle sluge hele klatten.
I går kom en julesang forfattet af den tidligere formand for Folketinget, Bertel Haarder, ud i pressen, fordi flere havde protesteret over det sidste vers, der spiller på den sag, som dette efterår endte med en dom for voldtægt, i det, der blev kendt som “borgmester-sagen“:
Som det så ofte sker, forsvares verset med, at det var “for sjov” og skriver sig ind i en historie, hvor voldtægtsjokes forsvares og normaliseres, og dem der vover at sige, at det ikke er morsomt, afskrives som humorforladte, skingre kællinger (eller i dette tilfælde hekse).
Bertel Haarder skriver sig også ind i nyere historie ved at forsøge sig med, at “det ikke var hans hensigt at støde nogen”, hvormed han åbner op for den ny-klassiske shitstorm af folk, der mener at nu er den politiske korrekthed og krænkelseskultur gået for vidt.
For han kunne jo ikke vide, at det “ville blive opfattet sådan”. Af en mand, der virker til at være relativt kvik, kan man ikke konkludere andet, end at hans empati har taget skade.
Måske Bertel Haarder også ville skrive sådan en sang, om Morten Messerschmidts søster eller Henrik Sass depression? Eller et tilsvarende vers, hvis hans nærmeste havde været offer i sagen. For det var jo ikke ment på den måde.
Lad os lige se på nogle tal:
I en EU undersøgelse, som blev offentliggjort i 2014 svarer 19 pct. af danske kvinder, at de har været udsat for seksuel vold efter de fyldte 15 år. Sidste år viste en undersøgelse fra SFI at anslået 24.000 kvinder i 2017 blev udsat for tvangssamleje eller forsøg.
En anden EU undersøgelse udført i sommeren 2016 afdækker holdninger til kønsbaseret vold, herunder voldtægt. I den svarer 17 pct. af danskerne at samleje uden samtykke kan retfærdiggøres i visse tilfælde (på EU plan er det 25 % af respondenterne der mener det).
Heraf viser de danske svar, at flest (7 pct.) mener at det kan retfærdiggøres, hvis kvinden følger med manden hjem eller (6 pct) hvis kvinden ikke kæmper imod eller siger nej (i det sidste tilfælde siger dobbelt så mange mænd som kvinder, at samleje uden samtykke kan retfærdiggøres).
Problemet er, at det gør ondt på ofre, som der er ganske mange af. Og selvom du måske tror, du ikke kender nogen – så viser tallene, at det gør du sandsynligvis
Mænd er også udsat for seksuel vold og på grund af et voldsomt tabu er der ganske mange, der aldrig fortæller om det – heller ikke til deres nærmeste. Ifølge Det Kriminalpræventive råd er 16 pct., af voldtægtsofre i et livstidsperspektiv mænd.
Det er nærmest normalt at der under artikler om voldtægt mod mænd er masser af ”jokes” om, hvordan det da ikke var noget, man skulle have et problem med (hvis det er en kvinde, der er gerningsperson) eller at offeret er homoseksuel (hvis det er en mand, der er gerningsperson).
Det kan i lyset af ovenstående være skræmmende at se så mange voldtægtsjokes florere på nettet og IRL.
Fx denne som indenfor den sidste uge blev postet i et åbent ”humor”forum på Facebook:
Folks reaktioner er blandede, men faktum er, at det i høj grad er accepteret, at man joker med overgreb.
For HVAD ER PROBLEMET, HAV DOG LIDT HUMOR.
Problemet er, at det gør ondt på ofre, som der er ganske mange af. Og selvom du måske tror, du ikke kender nogen, så viser tallene ovenfor, at det gør du sandsynligvis.
Og når du joker med voldtægt anlægger du gerningsmandens perspektiv. Du normaliserer og bagatelliserer det, de gør.
Der er altså ingen grund til at grine. Hvem tror du griner højest? Offeret – eller den, der har voldtaget?
Nogle undersøgelser viser sågar, at hvis folk synes overgrebsjokes er sjove eller bare får fortalt vittigheder om overgrebs, så kan oplevelsen forbindes til:
- Yderligere victimblaming og større tro på voldtægtsmyter (fx at kvinder i virkeligheden gerne ”vil have det hårdt”)
- En større selvrapportering af tanker om at begå overgreb
- Et syn på voldtægt som et mindre alvorligt problem og
- Mindre tilbøjelighed til at ville straffe overgrebspersoner
Der er altså ingen grund til at grine.
Hvem tror du griner højest? Offeret – eller den, der har voldtaget?
Hvis du er glad for debatterne i POV og gerne vil følge med i et åbent, modigt og 100 % digitalt dansk medie, så følg og like os på Facebook. Du kan også overveje at abonnere øverst på sitet. Og hvis du vil have POV’s digitale weekendavis ind ad din digitale dør hver fredag, så klik her.
Foto: Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her