At trække på smilebåndet af voldtægt er ikke i orden

Asser Amdisen 16.09.2019

DEBAT // VOLDTÆGT – Der er ikke noget at smile over i den meget omtalte sag, hvor en mand er tiltalt for voldtægt mod en sovende, beruset kvinde og for at have befamlet teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen, i Olsens egen seng, skriver Asser Amdisen, efter at have læst Henrik Kaufholz’ signatur i Politiken.

Den 12. september bragte Politiken en signatur af Henrik Kaufholz. Jeg læste det kursorisk i løbet af dagen og tænkte, at den ville nok skabe debat. Den vilde debat er ikke kommet og det undrer mig faktisk en del. Jeg har ikke nogen holdning til selve sagen og mener ikke, at den har nogen større offentlig interesse, men at behandlingen af den, burde have det.

Når Henrik Kaufholz skriver, at sagen er til at trække på smilebåndet af, så tænker han vel, at det i vanlig omklædningsrumsstil er lidt sjovt at få et indblik i andres – især kendtes – sexliv. Denne pubertære reaktion ville måske være til at holde ud, hvis ikke sagens baggrund var en voldtægt, som ikke er morsomt i nogen form. Men selvfølgelig er det jo bare vold mod en kvinde – og så kan det jo ikke være så slemt.

Værst er dog, at man i en landsdækkende avis kan forstå, at borgmesteren sikkert har ladet overgrebet fortsætte, fordi hun på den måde kunne opnå en politisk gevinst på det

Dette understreges også af, at det insinueres, at voldtægten blev anmeldt mod offerets vilje, hvilket er en klassisk måde at nedvurdere overgrebet. Hun ville jo ikke anmelde det, så i virkeligheden ville hun gerne, hvilket ikke bare er imod alt, hvad man ved om voldtægtsofre, men også i virkeligheden er et nyt overgreb.

Det er ikke fordi Henrik Kaufholz mangler medfølelse med sine medmennesker som sådan – han synes fx det er synd for den anklagede, at han er kommet i gabestokken og har mistet sine politiske poster. Medfølelse med borgmesteren, hvis privatliv han selv bidrager til at trække gennem sølet, kan Kaufholz dog åbenbart ikke opvise, da han så næppe ville have sat pen til papir.

Værst er dog, at man i en landsdækkende avis kan forstå, at borgmesteren sikkert har ladet overgrebet fortsætte, fordi hun på den måde kunne opnå en politisk gevinst på det. Det mere end antydes, at hændelsesforløbet den nat var påvirket af strategiske hensyn. Det kunne tænkes, at ”… hun var vågen og ædru nok til at lægge en slagplan. Hvem ved?”

Dette følges op i slutningen af signaturen, hvor borgmesterens gevinst ved sagen beskrives som:

”Bliver manden dømt, har hun gjort sin pligt som kvinde og givet en voldtægtsforbryder en lærestreg. Bliver manden frifundet, har hun og Enhedslisten et godt argument for at få loven strammet. Et ganske enestående politisk lærestykke.”

Den form for tænkning og retorik, som artiklen er et udtryk for, burde ikke kunne findes i artikler skrevet efter 1970, men det kan den åbenbart

Så ud over, at Henrik Kaufholz stiller spørgsmålstegn ved om der var tale om voldtægt, at han ’slutshamer’ offeret og trøster den formodede gerningsmand, så mener han tilsyneladende i ramme alvor, at borgmesteren har ladet en voldtægt finde sted for at opnå en politisk gevinst. At dette vanvid kom på tryk i en landsdækkende avis, er ekstremt besynderligt.

Jeg er en midaldrende, hvid, heteroseksuel mand, som det meste af mit liv har ment, at det gik fremad for ligestillingen og at de mest ekstreme feminister skadede egen sag ved at gøre alle mænd til fjender, men det er altså rigtigt, rigtigt svært at fastholde den position, når rendyrket misogyni stikker sit grimme fjæs frem på denne måde i det offentlige rum og i det store hele forbliver uimodsagt.

Den form for tænkning og retorik, som artiklen er et udtryk for, burde ikke kunne findes i artikler skrevet efter 1970, men det kan den åbenbart. At det er tilfældet og at det ikke medfører et ramaskrig i offentligheden, har efter min mening langt mere offentlig interesse end borgmesterens privatliv.

Foto: Sergiu Vălenaș, Unsplash.

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, forfatter, højskolemand, direktør og generelt højtråbende. Hans verden er bygget på Kierkegaard, Marx og Frankl og opfatter kritisk tilgang til magten som demokratiets egentlige fundering, så han er altid klar til et godt slagsmål. Som historiker har han udgivet bøger om bl.a. Struensee. I de senere år er kommet ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie” og ”Nu vi taler om demokrati – en debatbog for demokrater”. Som museumsmand har han været ansat hos kongehuset, på Frederiksborg Slot, på Gammel Estrup og en del andre steder. I 2005 lod han sig lokke ind på chefkontoret på Aabenraa Museum og bidrog i den forbindelse i Danmarkshistoriens største museumsfusion ved dannelsen af Museum Sønderjylland i 2006. I 2009-2011 var han højskoleforstander i Ryslinge og har både før og efter lavet utallige korte kurser på en lang række danske højskoler. I dagtimerne er han direktør for fonden bag skoleskibet Georg Stage, men skriver bøger, holder foredrag, fungerer som konsulent og bestyrelsesmedlem - samt meget andet - ved siden af. Se nærmere på www.asseramdisen.dk