UKRAINE // ANALYSE – At tale om et egentligt gennembrud i krigen, sådan at forstå at nu kan ukrainske panserkolonner frit bevæge sig ind over store landområder og befri dem fra den russiske besættelse, vil være en stor overdrivelse. Men ukrainske styrker er flere steder brudt igennem de russiske linjer i syd.
Krigen har haft sine elementer af hurtige fremrykninger, men mest har der været tale om hårde kampe med små bevægelser, der lidt efter lidt har slidt modstanderen ned. Først rykkede russerne hurtigt frem i krigens allerførste dage. Der gik de i ukrainernes fælde, selvom det i dag må erkendes, at det var på et hængende hår, at ukrainerne klarede den. Men Ukraine holdt stand i april 2022, så russerne måtte trække sig tilbage.
Siden gik russerne igen i offensiven og tog Severodonetsk efter en lang og blodig nedslidning af den ukrainske hær, især ved brug af gammeldags artilleri i enorme mængder.
Selv den ringeste soldat kan have et heldigt skud mod en nok så dygtig soldat, i det mindste så længe ingen af parterne har luftherredømmet
Med større våbenhjælp fra USA og Frankrig og andre lande, vendte Ukraine udviklingen med den imponerende offensiv, hvor de tog det meste af Kharkiv-regionen tilbage i en hurtig og bevægelig operation i efteråret 2022. Kort efter tog de også Kherson på den vestlige side af Dnipro-floden tilbage. Herefter fulgte en russisk vinteroffensiv, hvor det helt uden hensyn til egne tab tog Bakhmut.
Vi ynder at huske det bedste. Mange husker memet, hvor ”Komiske Igor” siger, at de russiske styrker trækker sig sejrrigt tilbage, mens ukrainerne rykker frem i panik. Det var det, vi håbede på, at Ukraine kunne gentage med de mange moderne kampvogne fra Vesten. Men uden totalt luftherredømme fungerede det ikke, og ukrainerne måtte gå tilbage til deres egen og langsomme taktik og nedslide russerne linje for linje og højdedrag for højdedrag.
Denne uge har fulgt samme mønster: Ukrainerne har taget flere landsbyer siden sidst. Nogle af dem, har de vist taget tilbage mange gange, hvis man skal tro de mange militærbloggere, men det skal man ikke.
Det går stadig langsomt og nok ser det ud til at den russiske modstand er vigende, men der er bestemt ikke tale om et kollaps i de russiske linjer. Denne gang er jeg selv øjenvidne: Fronten på et uspecificeret sted i Kupjansksektoren var meget rolig i nat, og det tyder på, at russerne har måttet opgive deres mange og utroligt tabsgivende forsøg på at presse ukrainerne her. Dette afsnit er blevet sammenlignet med Bakhmut, da det var værst, af en af de soldater, jeg kender rigtig godt, og som selv var i Bakhmut.
Derfor må vi udvise tålmodighed. Østfronten, hvor jeg befinder mig nu, er blevet sekundær til den helt store styrkeprøve i syd i retning af Tokmak og Melitopol. Jeg forventer også at komme til fronten i syd, ganske kort tid efter jeg er kommet tilbage fra fronten her.
I det mindste indtil ukrainerne har fået luftherredømme med vestlige fly, og det kan tage sin tid, kan vi ikke forvente hurtige offensiver.
Rusland har alle dage været parat til at ofre deres unge mænd i rene og helt unødvendige blodbad. Hvad jeg hører, men ikke selv kan bekræfte, da det kræver, at jeg selv har været ved fronten hele tiden, er, at de russiske soldater bliver ringere og ringere og det samme gælder for deres udrustning.
Men de kommer fortsat i enorme antal, og antal alene gør en stor forskel. Selv den ringeste soldat, kan have et heldigt skud mod en nok så dygtig soldat, i det mindste så længe ingen af parterne har luftherredømmet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
