UKRAINE // REPORTAGE – Byen Kherson er stadig påvirket af sidste års russiske besættelse, og man kan fortsat høre både ukrainsk og russisk artilleri i byen dagligt. Jens Alstrup skriver fra Kherson, hvor han blandt andet møder bygningsmontøren Andrii, som fortæller om tiden under besættelsen.
KHERSON, UKRAINE – Under besættelsen af Kherson sidste år havde jeg kontakt med Andrii, som har arbejdet som bygningsmontør og bor i Kherson. Volden mod de civile ukrainere var blevet voldsomt optrappet. Det ukrainske telenet var taget ned, og ingen kunne være sikker på, hvem der fulgte med på de russiske linjer, og derfor havde vi kun meget lidt kontakt. Nu hvor Kherson ikke længere er under russisk kontrol, er jeg rejst til byen for at mødes med ham.
Før krigen havde Kherson lige under 280.000 indbyggere, og byen kontrollerer ruten fra Krim til Odesa. De russiske styrker tog byen under kontrol den 2. marts 2022, og allerede samme dag gik Putins stærke mænd i gang med at optrævle og udtage modstanderne af besættelsesmagten.
Modstanden mod besættelsen var massiv. Selvfølgelig var der kollaboratører, men hovedparten af byen ønskede på ingen måde at være en del af Rusland. Forholdet mellem besætterne og de besatte var ikke just venligt, men det foregik i begyndelsen uden vold. Det varede imidlertid ikke længe, før der blev åbnet ild med skarp ammunition ind i de omfattende demonstrationer på byens centrale plads. Det stoppede demonstrationerne, men ikke modstanden.
Russernes fremrykning stoppede ud for Mylokaiv, på ruten til Odesa og nordvest for Kherson. Ligesom med Kyiv var det på et hængende hår, at den ukrainske hær fik stoppet invasionen her.
Besættelsen af byen foregik så hurtigt, at kun få nåede at flygte. Efter besættelsen kunne man kun flygte fra byen ved at krydse selve frontlinjen. Andrii fortalte, at der alligevel var mange, som tog afsted, selvom der ikke blev taget hensyn til de civile af det russiske artilleri.
Før besættelsen arbejdede Andrii som bygningsmontør. Det arbejde forsvandt med russernes entré. Andrii og hans forældre måtte hutle sig så godt igennem, som de nu kunne. Et løfte blev opfyldt af russerne. Pensionen blev på 10.000 rubler om måneden, som på det tidspunkt svarede til mellem 700 og 1.000 danske kroner, hvilket er mere end den ukrainske pension. Fødevarepakker blev også uddelt, men mange ville ikke modtage dem. Andre måtte gøre det af nød.
Den valgte borgmester, Ihor Kolykhaiev, blev tilbageholdt af russerne den 29. juni 2022, og der gik mere end et år, før Røde Kors kunne oplyse, at han var blevet fængslet et sted i Rusland. Russerne fik hurtigt at føle, at her var de uønskede. Flere russisk indsatte politiske ledere blev likvideret. En med en bilbombe, en blev skudt, og en blev stukket ned med kniv.
De russiske soldater kunne til en start gå alene rundt i gaderne, men der gik ikke mange måneder, før soldaterne måtte bevæge sig i grupper. Angiveligt var det især de unge, der angreb de russiske soldater med kniv, når de gik rundt alene. Besættelsesstyrkerne etablerede hele 35 kendte torturkamre, men officielt var indbyggerne glade for at være befriet fra “nazisterne i Kyiv”.
Khersons afstemning, befrielse og opgør
I juni 2022 blev det meddelt, at russerne ville afholde en folkeafstemning i juni om, hvorvidt Kherson ønskede at blive en del af Rusland. Det hele var en farce. Ukrainerne begyndte at beskyde Antonivkabroen, som er Khersons livline til den østlige bred af Dniprofloden, som byen ligger ud til, og efterfølgende flygtede adskillige af de funktionærer, der skulle gennemføre afstemningen. Derfor blev afstemningen udsat ad flere omgange til dagene fra 23. til 27. september.
De civile blev opsøgt af funktionærer med soldater som eskorte, så de kunne “få lov til” at stemme. Før “resultatet” var vi en del, som var spændte på, om resultatet ville være grænsende til troværdigt, eller om det ville være et tal, der reelt ville være et budskab ud i hån og foragt for Vesten. Det blev det sidste med hele 87,01 % af befolkningen, der ønskede at Kherson-regionen skulle blive en del af Rusland. Som Stalin er citeret for at sige, så er det ikke vigtigt, hvad folk stemmer, men hvem der tæller dem!
Den 30. september 2022 blev Kherson-regionen indlemmet i Rusland, men de civile i byen måtte ikke vente længe, før de ukrainske tropper ankom under den store efterårsoffensiv. Med de ukrainske tropper lige uden for byen blev de russiske tropper beordret til at rømme byen og tage over på den anden side af floden. Byen kom uden kamp tilbage under ukrainsk kontrol.
Med friheden kom nye problemer for den hårdt prøvede by og for Andrii og hans forældre
Landsforrædere flygtede med de russiske tropper. De var ikke mange i procent, men der var nogle. Mange almindelige kollaboratører flygtede også. Den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, har afhørt mange af de civile, der oplevede besættelsen, herunder Andrii, for at samle beviser til sager mod de skyldige.
Det ser ud til, at kun de hårdeste sager vil blive ført, og enkelte af de meget få, som ikke flygtede med russerne, er kommet under anklage ved åbne domstole, hvor journalister og observatører og andre frit kan overvære dem. Om de tilbageblevne kollaboratører siger Andrii, at “vi husker dem”. De bliver ikke klynget op i et træ eller får håret klippet af, men de er socialt udstødte.
Med friheden kom nye problemer for den hårdt prøvede by og for Andrii og hans forældre. Det var i november, at russerne forlod byen, og nok var det en meget mild vinter efter ukrainske forhold, men varmt var det ikke ligefrem.
Med sig tog russerne en masse tyvekoster, møbler og computere i offentlig administration. Byens to museer blev tømt, og elinstallationer blev afmonteret. Vand, varme og elektricitet ophørte med at fungere. Opgaven var enorm. Men da jeg var i byen, var der både el, vand og varme.
Andrii lykkedes med at få arbejde som vagt. Ikke noget på fuld tid og ikke særligt godt lønnet, men nok til at familien med forældrenes pension lige kunne holde skindet på næsen. Af og til får han også til opgave at montere det ene eller andet.
Børnefamilierne er næsten alle sammen flygtet, dels under besættelsen, men også på opfordring fra de ukrainske myndigheder. Byen er farlig, og skolerne er lukkede. Ukrainske soldater bruger skoler, og dermed er de helt legitime mål, men jeg har aldrig set ukrainske soldater ved eller i skoler, hvor der er børn. Den slags detaljer bekymrer ikke russerne, og derfor er alle skoler i Kherson lukkede. De få elever, der er tilbage, bliver undervist over internettet.
Frontlinjen går ned gennem Dniprofloden. Når man står på pladsen midt i byen, er man kun 4-5 km fra den nærmeste russiske stilling. Dagen, hvor jeg ankom til byen, blev markedspladsen ramt, og fem civile omkom. Gennem hele dagen kunne man høre det ukrainske artilleri skyde mod de russiske stillinger, og af og til hørte man også det russiske artilleri beskyde byen.
Terrorbombardementer
Jeg kan ikke se, hvad det ukrainske artilleri skyder efter på den anden side af floden, men jeg kan fortælle fra de civile, jeg har mødt, at ukrainerne ikke ramte civile mål i deres områder, da de var under russisk besættelse.
Til gengæld kunne jeg mødes med Valentina, som er pensioneret læge og bor i Tjernobaivka tæt på byens lufthavn af samme navn. Jeg mødte hende, mens hun var på vej hjem fra sin mands begravelse.
Set udefra var deres hus kun lettere beskadiget, og allerede nu, kun to dage efter granaten slog ned, var meget ryddet op med hjælp fra de to sønner og svigerdøtre, men ved nærmere eftersyn var skaderne omfattende. Vinduesrammer var trykket ind, vinduer smadret, naboens udhuse var helt ødelagte.
Det skete, netop som manden var gået ud for at fodre hunden. Det hele gik meget hurtigt, og Valentina løb fortvivlet ud til ham. Først troede han, at han ikke var så hårdt ramt, men hurtigt efter mærkede han, at det var alvorligt. Hans sidste ord var, at nu kunne han nok ikke hjælpe naboens datter med at blive evakueret. Valentina begyndte at græde. Hunden blev kun lettere såret og gemte sig i et udhus. Denne var en af tre granater i byen den dag.
Det er vanskeligt at sige, hvad der er årsag til de russiske beskydninger af Tjernobaivka. Et bud kunne være, at det er hævn fra tiden, hvor russerne kontrollerede området. Dengang angreb ukrainerne igen og igen med Bayraktardroner, som blev leveret fra Tyrkiet, så russerne mistede anslået over 50 helikoptere over mere end 10 angreb. For hvert angreb sendte russerne flere helikoptere, og hver gang angreb ukrainerne endnu en gang.
Da jeg skulle videre, fik jeg to poser med brød og slik af Valentina. Hun insisterede på, at jeg skulle tage imod det, og det gjorde jeg.
Det bliver en kold tid
Mit ophold i byen var på en gang vanligt og anderledes for mig. Der var masser af luftalarmer dagligt. 10 eller flere dagligt er normen, men modsat fx Kramatorsk længere mod øst er varselstiden næsten ingenting her. Kramatorsk ligger omkring 35 km fra de forreste russiske linjer, og Kherson ligger kun 3-5 km fra russerne. Selv morterer kan nå den del af byen, der ligger nærmest floden. Den nat, hvor jeg sov i byen, var der kun meget korte ophold i artilleriet.
Gaderne var hvis ikke øde så meget tyndt befolkede. Dels er kun omkring en fjerdedel af indbyggerne tilbage, og dels sidder folk meget hjemme i den relative sikkerhed, som deres hus eller lejlighed giver, som fx for Valentina. Udgangsforbuddet i byen varer fra klokken 21 til 05, hvilket også lagde en dæmper på aktiviteterne i gaderne hen mod aften. De fleste restauranter og caféer er lukkede. Alkohol må ikke sælges efter klokken 15, hvilket er mere lempeligt end i fx Kramatorsk, hvor det slet ikke må sælges. Soldater må i øvrigt ikke købe alkohol noget sted overhovedet.
Vinteren står for døren. Mens jeg var i byen, blev elforsyningen angrebet af russerne. I forvejen er elnettet svækket, og de kan få svært med at levere nok til alles forbrug. Også varmeværker blev og bliver angrebet. Dermed kan det igen blive en meget kold og mørk vinter for mange ukrainere, ikke mindst i Kherson, som er så tæt på de russiske linjer.
Frihed kommer ikke gratis.
Læs flere af Jens Alstrups artikler om Ukraine her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her