POV SPORT // ANALYSE – Bronzemedaljerne var aldrig rigtig i fare, da Danmark slog værtsnationen Spanien så sikkert som 35-28 i kampen om tredjepladsen ved VM i kvindhåndbod.
Søndag var ærgrelsen væk. Godt halvandet døgn efter det nedslående etmåls-nederlag til Frankrig i semifinalen, handlede det kun om en ting for de danske håndboldkvinder: At komme tilbage på en medaljeskammel for første gang siden 2013.
Jo, såmænd, det kunne og måske endda burde have været en finale, Danmark brugte til at markere sin endelige tilbagevenden til top 4 i international kvindehåndbold. Så indvender du, at danskerne da også var i top 4 sidste år ved EM på hjemmebane.
På trods af hjemmebane, havde værtsnationen ikke en chance mod et determineret og koncentreret danske mandskab, der i modsætning til semifinalen tøjlede både egen fejlprocent og den spanske offensiv
Man kan først tale om at etablere sig, når det sker mere end én gang, og ret beset burde det have været sidste år, at de også nåede op på skamlen, da danskerne var storfavoritter til at slå Kroatien i bronzekampen. Nerver og historiens vingesus blafrede måske som sommerfugle i maven, og det skete ikke.
Håndboldhistoriens vingesus
Det gjorde det så mod Spanien, og på trods af hjemmebane, havde værtsnationen ikke en chance mod et determineret og koncentreret dansk mandskab, der i modsætning til semifinalen tøjlede både egen fejlprocent og den spanske offensiv og i sidste ende vandt så sikkert som 35-28.
Og når vi snakker historiens vingesus, er det jo ikke blot første gang, et dansk kvindelandshold endelig igen kommer på medaljepodiet siden 2013, hvor det også blev til bronze ved et VM. Dengang i Serbien, men forinden det medaljesæt var der gået hele ni år siden guldmedaljerne ved OL i Athen og sølv ved EM i 2004.
Så vi taler om en periode på 17 år med blot én medalje siden 2004, og så altså igen søndag, efter at danskerne igennem 12 år sammen med Norge totalt havde domineret kvindehåndbolden. Det fortsatte nordmændene med, mens danskerne røg fuldstændig bagud af dansen, og det kan man givetvis tilskrive en masse faktorer.
Forkerte trænere, dårligere spillere, en svagere dansk liga, for få spillere, der kom uden for landets grænser til de store klubber. Masser af forklaringer og undskyldninger, men med sportens popularitet, seertal til at understøtte den, og en talentskole og håndboldkultur, der notorisk burde placere kvinderne omkring top 4.
Når nu det igen gik galt til EM eller VM i kvindehåndbold, kunne vi altid se frem til herrernes slutrunde i januar
Måske man også har sovet lidt i timen, eller taget det lidt mere afslappet al den stund, at herrerne, da kvinderne dykkede, endelig og for alvor var klar til at tage over. De fik deres første medaljesæt ved EM i Sverige i 2002 i 35 år, bronze tre år på stribe faktisk, inden de kørte den helt store mejetærsker ind og kan se tilbage på ikke blot utallige podiepladser, men også en del af dem på allerøverste trin. Europamester to gange, verdensmester to gange i helt nyere tid, olympiske mestre og både sølv ved OL, VM og EM oveni hatten.
Man kan måske ikke tale om, at det blev en sovepude for kvindehåndbolden, men som om fokus smuldrede en smule, om end sportskalenderens tilbagevendende slutrunde som julekalender i danske tv-stuer i december holdt skansen som netop tv-produkt. Og når nu det igen gik galt til EM eller VM i kvindehåndbold, kunne vi altid se frem til herrernes slutrunde i januar.
Ingen Anja Andersen
Vi rådede ikke længere over en Anja Andersen eller en Camilla Andersen, savnede den store individualist og igennem flere år kunne jeg næppe flere end tre-fire navne i den danske start-7’er. Og man sad også at tænkte, at det alligevel var utroligt, at man fra DHF-side gav Klavs Bruun Jørgensen så lang snor, som det var tilfældet.
Al balladen i begyndelsen med det meste af et hold, der ikke havde respekt for hans træningsmetoder og væsen, mistillidsbreve og så alligevel en nogenlunde fælles videre vej frem. Det rakte bare aldrig rigtig til noget andet end enkeltstående opsigtsvækkende resultater. Som da danskerne slog Frankrig ved det seneste VM for to år siden, og landstræneren i sin eufori bedyrede, at der skulle placeres hovedpinepiller på natbordet til næste dag, for den sejr skulle fejres.
I sidste ende blev Danmark nummer ni ved det mesterskab, og så kan man jo slå Frankrig aldrig så mange gang. Som om det ellers talentfulde mandskab ikke kunne håndtere så verbal en træner som Klavs Bruun, der måske i virkeligheden passer bedre til herresiden.
Ikke at den nuværende landstræner, Jesper Jensen, ikke kan finde ud af kæfte op, men han gør det mere dosseret, mere velovervejet og afbalanceret med en hensynsfuldhed, man næsten kan se stråle ud af ham under timeouts så han vækker respekt, koncentration og lydhørhed hele vejen rundt.
Ofte ryger både træneren og assistenten, men set udefra lidt af en genistreg af sportschef Morten Henriksen kun at skille sig af med cheftræneren, da Klavs Bruun og DHF blev enige om at afslutte arbejdet op til EM på hjemmebane sidste år. Lars Jørgensen, der koncentrerer sig om forsvaret, udstråler endnu mere ro og styr på slagets gang, mens den nu fuldtidsansatte målmandstræner for begge landshold i skikkelse af Michael Bruun i Sandra Toft og Althea Reinhardt har to verdensklassemålmænd at arbejde med.
VM-podiet var vigtigst
Så jo, det kan godt være, at det allerede ved dette VM burde have endt med mere end en bronzemedalje for et hold med et ekstremt højt bundniveau og et topniveau, der er en verdensmester værdig. Men det allervæsentligste for det hold var, at det ved det her VM, tilsat en fordelagtig lodtrækning, kom på podiet.
Og det gjorde det. På fuldstændig overlegen bronzemanér…
Og husk nu at like og følg POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
