EUROPA // SERIE – Polen er ikke længere blot den anonyme nabo på den anden side af Østersøen. Landet er blevet den femtestørste økonomi i EU målt på BNP, og Polens økonomiske opstigning mærkes allerede i danske virksomheder, i danske forsyningskæder og på det danske arbejdsmarked. Nikolaj Lubanski har været på en lang cykeltur gennem landet for at forstå det moderne Polen. Resultatet er tre artikler om et land, som i de kommende år vil være med til at afgøre Danmarks og Europas fremtid.
Det er en af de grænser, man næsten ikke bemærker. Ingen bomme, ingen skilte, ingen dramatik. Kun mennesker i bevægelse. Jeg cykler langs stranden mellem klitter og fyrreskov, på en nyanlagt cykelsti, der slynger sig frem mellem gående badegæster, solbrændte kroppe på rulleskøjter og veludrustede elcykler. Tempoet er lavt. For lavt til at det føles som transport, mere som hyggecykling. Solen står højt, det er varmt, og stranden er fuld. Det er eftermiddag, og jeg har været på cyklen siden tidligt om morgenen, fra Stralsund i Tyskland.
Midt i virvaret opdager jeg pludselig, at jeg er i Polen. Det er ikke noget, jeg ser. Det er noget, jeg opdager bagefter. Først da jeg har passeret grænsen, får jeg øje på den enlige polske grænsebetjent inde i skovbrynet. Hun står lænet op ad sin tjenestebil, blikket rettet mod mobiltelefonen. Helt uinteresseret i hvem der krydser ind og ud af landet. Ingen stopper op. Ingen bliver spurgt om noget. Europas indre grænser er blevet porøse, næsten usynlige.
Polen er ikke længere først og fremmest et land, man arbejder væk fra. For flere og flere er det blevet et sted, hvor man kan blive, vende tilbage og bygge et liv
En vild kontrast for mig, der er gammel nok til at huske fortidens grænse med bomme, maskingeværer og bombehunde. Og endnu mere absurd bliver det, når man tænker på, at det ikke er langt herfra, at nazisterne den 1. september 1939 iscenesatte det propagandafoto, hvor tyske soldater bryder en polsk grænsebom ned ved invasionens og derved Anden Verdenskrigs begyndelse.
Netop denne grænse er værd at hæfte sig ved. For på den anden side ligger ikke længere blot et stort naboland, men en økonomi, som i stigende grad får betydning for Danmark. Polen var i 2024 Danmarks tiendestørste eksportmarked med en samlet dansk eksport på 56 milliarder kroner. Landet var samtidig Danmarks ottendestørste samhandelspartner, og 718 danske datterselskaber i Polen beskæftigede mere end 112.000 personer. Det er ikke længere et perifert marked. Det er en del af et økonomisk fællesskab, som danske virksomheder allerede er dybt filtret ind i.
Det økonomiske mirakel
Den polske økonom Marcin Piątkowski, der i sin bog Europe’s Growth Champion sammenfatter Polens opstigning siden 1989, forklarer landets succes med fem E’er: egalitarism, education, entrepreneurship, elites og EU. Det er en måde at beskrive udviklingen på, som passer overraskende godt med det, man ser fra cykelsadlen.
Et samfund uden tunge oligarkiske strukturer. En voldsom uddannelsesekspansion. Et mylder af private virksomheder. Relativt pragmatiske eliter. Og et EU-medlemskab, der ikke kun har givet støtte, men frem for alt adgang til marked, kapital og institutionel stabilitet.
Da jeg interviewede Piątkowski, formulerede han det mere direkte: “Polen er Europas Sydkorea.” Det er en stor påstand, men hans pointe er til at forstå. Polen er ikke længere bare et billigere produktionsland på kanten af Europa. Landet er blevet den femtestørste økonomi i EU målt på BNP, og Piątkowski fremhævede over for mig, at Polen nu har en højere gennemsnitsindkomst end Spanien. Samtidig er det et af de lande i Europa, hvor befolkningens indkomster er steget hurtigst gennem de seneste årtier. Den økonomiske opstigning er ikke et nichefænomen. Den har løftet landet bredt.
Det lyder abstrakt. Men langs Østersøkysten bliver væksten meget konkret.
De tyske badehoteller glider umærkeligt over i de polske. Arkitekturen ændrer sig kun gradvist. Samme balkoner, samme strandpromenader, samme parasoller. Men så, få hundrede meter inde på polsk side, dukker det op: et enormt reklameskilt, fem gange ti meter, placeret så ingen kan undgå at se det.
Ferielejligheder til salg.
Fra 11.999 zloty per kvadratmeter.
Det svarer til omtrent 20.000 danske kroner per kvadratmeter. Ikke billigt. Ikke længere. Świnoujście er en ferieby, men også et spejl. Her, langs store dele af den polske Østersøkyst, kan man aflæse noget af det moderne Polens økonomiske opstigning. Nye lejlighedsbyggerier skyder op. Restauranterne er fulde. Tysk talesprog blander sig med polsk. Alt andet end et billede af et fattigt randområde.
Jeg finder mit hotel, det sidste ledige værelse. Alt andet er booket. Tyske og polske turister har fyldt byen til bristepunktet. Solen, stranden og de nye ferielejligheder har trukket dem hertil. Det er højkonjunkturens sommeransigt.
Her, ved grænsen mellem Tyskland og Polen, bliver det tydeligt, at Polens økonomiske vækstrejse ikke kun handler om fabrikshaller, eksporttal og EU-midler. Den kan også aflæses i kvadratmeterpriser, i overfyldte restauranter og i det øjeblik, hvor et land annoncerer sig selv med store skilte i skovkanten.
Langs Østersøkysten mellem Świnoujście og Kołobrzeg gentager scenen sig: Hver gang en mindre by dukker op på cyklens GPS, stiger både trafik og liv. Byer som Międzyzdroje, Dziwnówek og Niechorze summer af biler i kø på vej ind mod sandstrande og strandpromenader. Ingen udslidte eller rustne køretøjer, men velholdte, nye biler, som om de er trillet direkte ud af en vaskehal og ind i sommerens puls. Overalt ses folk med indkøbsposer fra supermarkeder og små kiosker, børn med is i hånden og unge på elløbehjul.
Det er let at afvise den slags iagttagelser som overfladiske. Men i Polen er de værd at tage alvorligt. Landet voksede igen pænt i 2025, og væksten blev ifølge EU-Kommissionens vurdering især drevet af privatforbrug og indenlandsk efterspørgsel. Økonomien er blevet bredere. Mere synlig. Mere hverdagslig.
Et nyt arbejdsmarked
En eftermiddag, mens solen stadig står højt over Østersøens bølger, oplever jeg for første gang ikke at kunne finde et sted at overnatte. Ikke et ledigt værelse noget sted. Hver eneste type af indkvartering er udsolgt på alle platforme. Efter flere timers forgæves jagt lykkes det først hen på aftenen at lokalisere en stor ferielejlighed, 15 kilometer væk. Den ligger i et dyrt boligområde tæt ved stranden og bliver min dyreste overnatning på turen.
Da jeg endelig finder frem, møder jeg de første af mange ukrainere, der undervejs på rejsen dukker op som en stille, men gennemgående del af den polske økonomi. De arbejder i hoteller, restauranter, byggerier og på landet. Nogle taler polsk, andre russisk, andre igen en blanding af ukrainsk og engelsk. Det går igen og igen: Den polske vækst bæres også af den arbejdskraft, som krigen mod øst har drevet ind i landet.
Ifølge Piątkowski har denne tilstrømning været afgørende. Samtidig understregede han, at udviklingen har en tragisk baggrund og ikke er noget, man ville ønske for noget land. Alligevel er pointen klar. “Ukrainsk indvandring reddede Polens vækstmirakel,” sagde han. I et land med meget lav arbejdsløshed, en aldrende befolkning og vedvarende mangel på arbejdskraft har det store inflow af ukrainske medarbejdere gjort det muligt at holde væksten oppe og undgå alvorlige flaskehalse i økonomien.
Det rækker også mod Danmark. For jo mere Polen selv kan tilbyde stigende lønninger og voksende muligheder, desto flere polakker bliver hjemme eller vender tilbage. Det kan på sigt betyde færre polske hænder til det danske arbejdsmarked. Den polske fremgang er altså ikke kun en fordel for Danmark. Den kan også skærpe konkurrencen om arbejdskraft og investeringer.
Ved Kołobrzegs banegård træder et fragment af denne økonomiske mosaik tydeligt frem. Her møder jeg Piotr, en ung mand i orange refleksvest med de polske jernbaners PKP-logo på, som hjælper mig med at få plads til cyklen i toget. Han fortæller, at han i mange år arbejdede i Tyskland i byggeindustrien. Lange dage, hårdt fysisk arbejde og en pendling, der slugte både tid og familieliv. Men nu er lønningerne i Polen steget så meget, at det økonomisk og menneskeligt giver mening at være hjemme.
Piotr er kun ét eksempel, men hans historie passer ind i en større bevægelse. Løngabet til Vesten er ikke forsvundet, men det er blevet mindre. Polen er ikke længere først og fremmest et land, man arbejder væk fra. For flere og flere er det blevet et sted, hvor man kan blive, vende tilbage og bygge et liv.
Havnene og baglandet
Da toget nærmer sig Gdynia, begynder de første kraner at dukke op i landskabet, først som fjerne metalstreger mod himlen, senere som en uendelig række af terminaler og kajer langs kysten. Toget følger havnens bred som en slange gennem en blanding af nyere containerterminaler og ældre industribygninger. Intet er strømlinet. Det hele står side om side, som en industrihistorie i flere lag.
Hvis man vil forstå, hvorfor Polen betyder mere og mere for Danmark, er havnene et godt sted at kigge hen. Den danske økonomi er dybt forbundet med handel, transport og Østersøen. Samtidig er Polen blevet et langt vigtigere marked for danske varer og et centralt land for danske investeringer og datterselskaber. Når Polen vokser, mærkes det derfor ikke kun i Warszawa og Gdańsk, men også i danske regnskaber, danske forsyningskæder og danske arbejdspladser.
Ernest Czermański, professor i maritim økonomi ved universitetet i Gdańsk, kaldte i vores samtale havnene for “the key driver” i den polske økonomi. Han pegede på, at Gdańsk i dag er langt mere end et sted, hvor varer blot passerer igennem. Havnene skaber efterspørgsel i logistik, vedligeholdelse, skibsservice, stål, værftsindustri og i de nye offshore-industrier. Og han formulerede et tal, der siger noget om havnenes betydning: Ét job i havnen skaber ifølge ham 1,752 job i den øvrige polske økonomi.
Gdańsk er blevet den største havn i Polen og et af de vigtigste knudepunkter i hele Østersøområdet. Port of Gdańsk oplyser selv, at havnen håndterede 77,4 millioner ton gods i 2024. Czermański sagde samtidig til mig, at omkring 60 procent af den samlede polske havneomsætning nu går gennem Gdańsk. Han afviste også den bekvemme forklaring om, at Polens fremgang bare skyldes lave omkostninger. “Det er ikke bare billige produktionsvarer, som nogen stadig tror. Det er det bedste forhold mellem pris og kvalitet,” sagde han.
På kajerne og i de godsvogne, der triller forbi, ser jeg de fysiske produkter af denne udvikling: biler og bildele, elektriske komponenter, maskiner, metalprodukter, møbler og tekstiler. Noget går til Tyskland, noget videre ud i Europa, noget indgår i globale værdikæder, hvor Danmark også er koblet på. For danske virksomheder er Polen i dag både kunde, underleverandør, konkurrent og samarbejdspartner.
Det gælder også helt konkret i havnene. Maersk har i dag omfattende aktiviteter i både Gdańsk og Gdynia med terminaler, shippingforbindelser og logistikfaciliteter, mens danske virksomheder som DSV er massivt til stede i Polen. Fra havnene bevæger varer sig videre ind i danske og europæiske forsyningskæder via Østersøen.
Netop den dobbelte rolle gør landet så interessant. Danmark tjener på et rigere Polen. Eksporten vokser. Danske virksomheder investerer og beskæftiger gennem datterselskaber mange mennesker i Polen, som igen skaber arbejdspladser i Danmark. Men den polske fremgang betyder også, at danske arbejdspladser i stigende grad kan blive flyttet sydpå, hvor de gode hjerner stadig er billigere, og hvor markederne vokser hurtigere. For danske virksomheder, som arbejder med software, produktion eller logistik, er Polen ikke længere et fjernt outsourcingland. Det er blevet en integreret del af deres forretningsmodel.
Efter toget til Gdańsk og min ankomst til Wrzeszcz-kvarteret træder et nyt billede frem: det digitale Polen. Min bekendte Łukasz har givet mig mulighed for at opbevare min cykel i hans kælderrum, mens jeg arbejder nogle uger hjemmefra. Han er programmør og fast samarbejdspartner for en række danske virksomheder. Han bor i et moderne boligområde tæt på stationen, med direkte forbindelse både til lufthavnen og til det internationale netværk, hans arbejde kræver.
Et dansk perspektiv
Han udvikler større IT-systemer for danske og internationale kunder. Virksomheder som Netcompany, KMD og SimCorp har alle opbygget betydelige aktiviteter i Polen med kontorer og udviklingsmiljøer i blandt andet Warszawa og Gdańsk. I Gdańsk alene arbejder mange tusinde softwareudviklere, systemarkitekter og testspecialister for virksomheder, som hver dag leverer til Skandinavien. Det er her, den danske forbindelse bliver helt konkret. Polen er ikke længere kun et sted, hvor danske virksomheder sælger varer. Det er også et sted, hvor en del af deres arbejde bliver udført.
Piątkowski understregede over for mig, at dette skifte er afgørende. Polen er stadig ikke et land med mange globale mastodonter eller egne Novo Nordisk-virksomheder. Innovationen halter fortsat på nogle områder. Men landet har bevæget sig langt væk fra rollen som ren lavtlønsøkonomi. Den store styrke er evnen til hurtigt at optage teknologi, uddanne arbejdskraft og omsætte det til produktion og service i stor skala.
Den største misforståelse om Polen er stadig, hvor lidt vi i Vesteuropa egentlig har opdaget om landets succes
Det er også her, at den polske succeshistorie bliver mere interessant end den sædvanlige fortælling om EU-midler og billige lønninger. Piątkowski insisterer på, at væksten ikke skyldes “finansielle steroider”, men hårdt arbejde, uddannelse og institutioner, der over tid har været stærkere, end omverdenen har villet se. Den største misforståelse om Polen er stadig, hvor lidt vi i Vesteuropa egentlig har opdaget om landets succes.
Derfor giver det heller ikke mening kun at se Polen som et land, Danmark skal hjælpe, forstå eller holde øje med. Polen er i stigende grad et land, Danmark må forholde sig strategisk til. Som marked. Som konkurrent. Som logistisk partner. Som politisk aktør. Og som det tungeste land ved Østersøen efter Rusland.
I Wrzeszcz, hvor togene glider forbi på sporene udenfor, står det klart, at den polske økonomi ikke kun vokser i BNP-tal, investeringer eller købekraft. Den vokser i mennesker, kompetencer og ambition. Den tager imod arbejdskraft udefra, bygger havne ud, leverer software til danske virksomheder og binder sig stadig tættere ind i den europæiske økonomi.
Polen er kommet op i gear. Og for os i Danmark er det ved at være en fejl ikke at opdage, hvor meget det betyder for os.
Artiklerne i serien bygger på en længere cykelrejse gennem landet, Nikolaj Lubanskis personlige observationer og samtaler med polske økonomer, forskere, analytikere og samfundsdebattører.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og