KOMMENTAR // POLITIK – De Gule Veste demonstrerer stadig i Frankrig. Ville man gå med dem, hvis man var i deres sted? Og hvad er deres sted overhovedet? Et menneske der har arbejdet 30 år uden en reallønsstigning, mens medierne fortæller om unge millionærer? Eller et menneske der skyder skylden for personlig fiasko på elite og indvandring? Hvis de marcherede i danske storbyer, ville du så trække i den selvlysende vest og gå med, spørger cand.mag. i moderne kultur Thomas Johannes Erichsen.
Den franske protestbevægelse marcherer stadig – senest i denne weekend. Og den primære fællesnævner er utilfredsheden.
Man protesterer mod urbanisering og globalisering, mod forhøjede skatter og benzinpriser, mod neoliberalisme og det etablerede.
”Det er nok mest folk fra det ekstreme højre, der forsøger at tage kontrol over bevægelsen, og de er der sammen med folk fra det ekstreme venstre, så det er et sammenrend af ekstremer med en fælles interesse i at angribe centrum”, siger forsker i fransk historie ved Københavns Universitet Jørn Boisen om bevægelsen. Centrum, ulighed og politisk elite – De Gule Veste hader det.
Demonstrationerne har varet over 4 måneder, mere end 500.000 mennesker har indtil videre været på gaden, der har været vold og rygende kaos og omkostningerne beløber sig til over 100 millioner euro.
Både højre- og venstrefløj føler sig ramt af klimaafgifter og provokeret af skattelettelser i toppen
Optøjerne skyldes i høj grad tilløbende ballademagere, hvilket har svækket opbakningen til vestene, men titusinder protesterer ikke desto mindre stadig hver weekend i Paris.
Man ser sjældent højre- og venstrefløj gå sammen. Begge parter føler sig imidlertid ramt af klimaafgifter og provokeret af skattelettelser i toppen.
Herhjemme tager Enhedslistens Pernille Skipper afstand fra balladen i kølvandet på De Gule Veste, men hun forstår deres vrede. ”Hvis vi skal have en grøn omstilling og klimapolitik, som er fair og ordentlig, skal det ikke være noget, som øger uligheden,” siger hun og henviser til de grønne afgifter, der helt korrekt kan ramme ufaglærte og arbejdere hårdt, mens de er et greb i lommen på direktøren.
Venstrefløjen anerkender generelt De Gule Vestes vrede.
Skellet øges mellem eliten og almindelige hårdtarbejdende mennesker, og præsident Macron har valgt et elendigt tidspunkt for skattelettelser til erhvervslivet.
Forstår man dem? Genkender man trætheden, de lange vagter på arbejde, transporten til jobbet, den magre løn?
De Gule Veste er trætte af det samme middelmådige liv som generationen før dem. De er trætte af konkurrencesamfundet og kampen for bedre livsbetingelser.
Forstår man dem? Genkender man trætheden, de lange vagter på arbejde, transporten til jobbet, den magre løn?
Modreaktionen til vestene, Foulards Rouge, på dansk, De Røde Halstørklæder, er vokset frem: “De straffer os hver eneste dag”, siger modbevægelsens stifter, John Christophe Werner, og peger på vejspærringer, hærværk og indbrud. Sådanne uroligheder er svære at acceptere, især hvis man slet ikke befinder sig på vestenes yderfløje.
Kritikken har også hæftet sig ved, at bevægelsen er udgjort af bilejere og ikke udgør samfundets udsatte grupper. Havde man kæmpet mere for sin uddannelse og gjort det bedre på arbejdsmarkedet, så gik man næppe på gaden. Således dommen fra Foulards Rouge.
Ifølge The New Yorker ligner flertallet af De Gule Veste ligefrem et fransk svar på trumpismen, når man betænker de mange højrenationale medlemmer.
Hvis der var parlamentsvalg i morgen, ville De Gule Veste i høj grad stemme på socialisten Jean-Luc Mélenchon eller antiglobalisten Marine Le Pen
Der er fremmedfjendske elementer iblandt de demonstrerende med overfusningen af en af Frankrigs førende filosoffer, den jødiske Alain Finkielkraut, som seneste eksempel. En pinlig og ødelæggende sag for bevægelsen.
Hvis der var parlamentsvalg i morgen, ville De Gule Veste i høj grad stemme på socialisten Jean-Luc Mélenchon eller antiglobalisten Marine Le Pen.
Er der noget galt i det? De er jo populister, vil man sige, og lefler for folket med kortsigtede politiske løsninger.
Det er kritikken fra midten, ikke fra De Gule Veste. Hér oplever man politikere, som hører dem; som taler direkte til dem.
Desværre er det ikke ensbetydende med, at politikerne kan gøre noget for dem. Selv en svoren socialist og tilhænger af vestene som filosoffen Slavoj Zizek påpeger det usammenhængende i, at man både vil have skattelettelser og mere velfærd.
Stormen omkring De Gule Veste vil stilne af, men utilfredsheden forsvinder ikke
Og med mindre man mener, at den højrepopulisme, der går sin sejrsgang i Europa netop nu, er vejen frem, så er Le Pen heller ikke løsningen.
Stormen omkring De Gule Veste vil stilne af, men utilfredsheden forsvinder ikke.
I kølvandet på bevægelsen er der opstået nye politiske kræfter, som opstiller til EU-valget i maj. Ganske vist peger de nye partier i forskellige retninger, men undersøgelser viser, at bevægelsen i alt kan få 14 procent af stemmerne, kun overgået af Macron og Le Pen.
De Gule Veste, polariseret og i samlet flok. Ville man gå med dem, hvis man var i deres sted? Hvad er deres sted? Et menneske der har arbejdet 30 år uden en reallønsstigning, mens medierne fortæller om unge millionærer? Eller et menneske der skyder skylden for personlig fiasko på elite og indvandring?
Det er spørgsmålet.
Topillustration: Wikipedia.fr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
