Mette Holm skriver om menneskeretsfortaleren og Nobelprismodtageren Liu Xiaobo, der netop er blevet løsladt fra fængsel af helbredsårsager. Xiaobo afsonede en længere fængselsdom for sin stædige, langvarige og frem for alt fredelige kamp for demokrati i Kina, for Kina har den sære uskik at gøre fjender af deres bedste kræfter.
Kina gør det en anelse mere sofistikeret end nordkoreanerne. Men princippet er det samme. At spærre folk inde, oftest under kummerlige forhold – og så løslade dem, når deres helbred svigter. Det er sket for snesevis af fængslede demokratisindede kinesere, som er blevet løsladt af helbredsårsager og har måttet til udlandet for at søge behandling, hvorpå de er blevet nægtet indrejse, når de har forsøgt at vende hjem til Kina.
For Kina har den sære uskik at gøre fjender af deres bedste kræfter. Et typisk eksempel er ægteparret Liu Xiaobo og Liu Xia, der tillige har vakt stor international opmærksomhed. Liu Xiaobo er litteraturprofessor, demokrat og menneskeretsfortaler; hustruen Liu Xia kunstner, demokrat og menneskeretsfortaler.
Liu Xiaobo er netop blevet løsladt af helbredsårsager, mens han afsonede en længere fængselsdom for sin stædige, langvarige og frem for alt fredelige kamp for demokrati i Kina. Liaoning-provinsens fængselsadministration oplyser, at Liu har kræft og derfor ’for nylig’ blev løsladt. Løsladelsen fandt formentlig sted for en måneds tid siden.
I 2009 blev Liu Xiaobo idømt 11 års fængsel og fortabelse af sine borgerrettigheder i yderligere to år for ”opfordring til omstyrtelse af statsmagten” – magthavernes opfattelse af hans opfordring til overholdelse af Kinas forfatning.
Ifølge Hong Kong-avisen South China Morning Post har Liu fremskreden og uhelbredelig leverkræft. Han er indlagt til behandling på et hospital i Shenyang i det nordøstlige Kina, oplyser hans bror til avisen.
Hustruen, Liu Xia, fortæller i en hjerteskærende video-telefonsamtale en ven, at lægerne hverken kan ’operere, strålebehandle eller give ham kemoterapi’.
Idømt 11 års fængsel
I 2009 blev Liu Xiaobo idømt 11 års fængsel og fortabelse af sine borgerrettigheder i yderligere to år for ”opfordring til omstyrtelse af statsmagten” – magthavernes opfattelse af hans opfordring til overholdelse af Kinas forfatning. En stribe modtagere af Nobels Fredspris, blandt dem Vaclav Havel, Desmond Tutu og Dalai Lama, indstillede litteraturprofessoren, der i 1980’erne var lektor på Beijing Normale Universitet og gæsteprofessor på universiteter i New York, Hawaii og Oslo, til Fredsprisen, som han blev tildelt i 2010 for sin utrættelige kamp for demokrati i Kina.
Men Kina er ikke i stand til at skelne mellem stat og privat – og accepterer slet ikke begrebet ’uafhængig’.
Tildelingen gjorde Kinas magthavere rasende. De straffede Norge ved bl.a. at indstille lakseimporten, skønt den uafhængige Nobelkomité og ikke den norske stat uddeler Fredsprisen. Men Kina er ikke i stand til at skelne mellem stat og privat – og accepterer slet ikke begrebet ’uafhængig’.
Liu kom på kant med myndighederne, fordi han støttede studenteropstanden i Beijing i 1989. Folkets Befrielseshær slog brutalt ned på demonstranterne og straffede deltagere og sympatisører hårdt; blandt dem Liu Xiaobo, der blev dømt for ’kontrarevolutionær tilskyndelse’ – med nedsat straf, fordi han var med til at få studenterne til at rømme deres lejr på Den himmelske Freds Plads i Beijing, inden Befrielseshæren kørte kampvognene hen over lejren og dermed var med til at forhindre blodbad på selve Pladsen, der er at regne for Kinas politiske centrum.
Liu Xiaobo blev løsladt i 1991 – med forbud mod udgivelse i Kina. I stedet udkom han i Hong Kong og på Taiwan med tekster, der ofte blev smuglet ind i Kina.
Fra 1995 var det ind og ud af fængsler og husarrest. I 1996 giftede han sig i arbejdslejren med Liu Xia, der digter, maler og fotograferer. Han udkom også i selve Kina i 2000 under pseudonym. Samme år var han medstifter af kinesisk PEN, hvilket heller ikke huede magthaverne.
Tredeling af magten og andre fortræffeligheder
Liu Xiaobo, der i dag er 61 år, har hele tiden holdt sig til Kinas forfatning, der lover ytringsfrihed, demokrati, tredeling af magten og andre fortræffeligheder – dog med den altoverskyggende præambel, at Kinas Kommunistparti står over forfatningen, som således ikke er det papir værd, den er skrevet på.
Da Liu Xiaobo i 2004 begyndte at udarbejde en rapport om forvaltningen af menneskerettigheder i Kina, beslaglagde myndighederne hans computer, breve og dokumenter og byggede et overvågningstårn ved parrets hjem.
I 2014 fik Liu Xia lov at besøge sin mand en gang om måneden. Bekendte har fortalt, hvordan Liu Xiaobo fik stadig vanskeligere ved at holde sig intellektuelt stimuleret i isolationen. Han fik ikke tæv i fængslet, hans vogtere var venlige, men har haft ordre til at kommunikere mindst muligt med deres fange.
Ved 60-året for udgivelsen af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 10. december 2008 var Liu Xiaobo med til at udforme og underskrive Charter 08 – efter samme model som det daværende Tjekkoslovakiets Charter 77 i sin tid – med opfordring til ytringsfrihed i Kina, respekt for menneskerettighederne, ja faktisk bare overholdelse af Kinas forfatning. Chartret blev fluks kendt ulovligt. Liu Xiaobo blev isolationsfængslet to dage før offentliggørelsen, og året efter blev han idømt 11 års fængsel. Flere end 10.000 kinesere underskrev Charter 08 de følgende år. Det var dog først og fremmest initiativtagerne, der blev straffet.
I Kina gør myndighederne et nummer ud af at anbringe samvittighedsfanger langt fra familien, så det bliver vanskeligt at besøge dem. Liu Xiaobo har siddet isolationsfængslet i Liaoning-provinsen langt fra Beijing med meget lidt adspredelse og uden nogen form for teknik: telefon, radio, computer eller musikafspiller. I 2014 fik Liu Xia lov at besøge sin mand en gang om måneden. Bekendte har fortalt, hvordan Liu Xiaobo fik stadig vanskeligere ved at holde sig intellektuelt stimuleret i isolationen. Han fik ikke tæv i fængslet, hans vogtere var venlige, men har haft ordre til at kommunikere mindst muligt med deres fange.
Siden Liu Xiaobo blev hædret med Nobels Fredspris i 2010 har myndighederne isoleret hustruen Liu Xia i hjemmet i Beijing med meget få muligheder for at komme ud – indledningsvis også for at komme op til Liaoning at besøge sin mand; alt sammen uden anklage. Bekendte fortæller, hvordan hun er blevet mere og mere uligevægtig, desperat og ulykkelig. I juni 2013 blev hendes bror Liu Hui idømt 11 års fængsel for bedrageri, en anklage som familie og venner hævder alene er politisk motiveret og en følge af slægtsskabet.
Liu Xiaobo og Liu Xia er blot ét – og nok det mest fremtrædende – eksempel på Kinas magthaveres modvilje mod kritik for slet ikke at tale om gode råd. Lige siden Det nye Kinas grundlæggelse i 1949 er kritik blevet mødt med fængsling og forfølgelse – af den formastelige og i høj grad også dennes nærmeste. Midlerne spænder vidt, fra chikane som den ugentlige eller månedlige invitation til ’te’ hos sikkerhedspolitiet, over massiv overvågning, fyring, husarrest, indespærring på hemmelige steder, forfølgelse af hele familier, internt eksil og isolationsfængsling til at dele celle med fx TB-ramte.
Liu Xiaobo og Liu Xia er blot ét – og nok det mest fremtrædende – eksempel på Kinas magthaveres modvilje mod kritik for slet ikke at tale om gode råd. Lige siden Det nye Kinas grundlæggelse i 1949 er kritik blevet mødt med fængsling og forfølgelse – af den formastelige og i høj grad også dennes nærmeste.
Når en samvittigheds- eller politisk fange i Kinas omfattende fængselssystem bliver tilstrækkeligt syg, måske døende, indvilger den pågældende som regel i løsladelse af helbredsårsager og udvises til behandling i udlandet. Dermed har Kina fået sin vilje. For når dissidenter er ude af Kina, mister de deres relevans i hjemlandet – som regel stærkt understøttet af statslig propaganda, og så er de ikke længere et problem for statsmagten. Og når de først er ude, får de ikke lov at vende hjem igen.
At dømme efter de indledende oplysninger lader det ikke til, at Liu Xiaobo kan blive helbredt – hverken hjemme eller ude.
De sort/hvide fotos af Liu Xiaobo er © Liu Xia.
De to farvefotos af parret er © private.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
