FILM // SLACKCHAT – POV har fået lov til at interviewe alle dimittender fra filmfællesskabet Super16‘s nye årgang. Med udgangspunkt i de seks afgangsfilm har Frederik Bojer Bové interviewet de nyuddannede filmfolk. Hvordan er det helt præcist, de kan forbedre dansk film? Her er det instruktør Hannah Elbke, manusforfatter Henrik Binger og producer Laura Valentiner-Bohse, der diskuterer filmen Vilde sind. Filmens anden producer Johannes Rothaus Nørregaard kunne desværre ikke medvirke.
VILDE SIND
15-årige Daniel (Elias Budde Christensen) bor i en forstad hos sin mor Bella (Signe Egholm Olsen), der har et vildere sind end de fleste. Daniel drømmer mod København og en simplere hverdag, men hans flytteplaner leder til, at de begge må overveje deres liv.
Frederik Bové (FB): Hej Hannah, Henrik og Laura, og tillykke med filmen Vilde sind.
Laura Valentiner-Bohse (LVB): Tak
Hannah Elbke (HE): Mange tak!
Henrik Binger (HB): Tak!
HE: Og dejligt du vil snakke med os
FB: Mange tak
Hannah, filmen af baseret på din idé, kan du sige lidt om, hvad den grundlæggende tanke bag filmen var?
HE: Det vil jeg.
Jeg var meget interesseret i at arbejde med coming of age, da det er en vigtig periode i et menneskes liv. Jeg søgte meget ind i mig selv og min egen oplevelse af at være teenager. Det at pludselig se sig selv udefra og opleve, at den måde man er opvokset med at gøre tingene på skiller sig ud fra andres måder at gøre tingene på. Det at ville passe ind, men ikke vide hvordan – og måske skal man det heller ikke.
Derudover er jeg selv opvokset i to hjem, et hos min mor og et hos min far og flyttede meget tidligt hjemmefra. Selv om kløften mellem mine forældre ikke på nogen måde er den samme som den Daniel oplever, fandt jeg det spændende at portrættere den måde, man som barnet kan føle sig splittet mellem to mennesker, som man holder meget af.
Men mest af alt udsprang filmen af at have lyst til at fortælle en historie, der hylder det anderledes, det som ikke passer ind i kasserne og det, som tør rumme store følelser, både på godt og ondt. Jeg vil gerne vise at det anderledes og sårbare også kan være en styrke.
FB: Ja, det er meget tydeligt, at Daniel skal vælge mellem helt forskellige verdener, nærmest. Hvordan arbejdede i med at få de forskelle trukket op? Jeg kan forstå, du også går meget op i world-building, Henrik?
HB: Ja. Jeg er meget optaget af at skabe et komplet univers, der bygger på research, for at gøre fortællingen troværdig. I Vilde sind arbejdede Hannah og jeg meget med, hvordan verden opleves ude og hjemme, og opstillede nogle regler for, hvordan karaktererne agerer i de forskellige rum. Videre hvad der sker, når nye karakterer træder ind. Disse regler har jeg en oplevelse af giver en større kreativ frihed. Frihed indenfor de rammer man selv har opbygget. Jeg ved, at Hannah også har arbejdet med universet visuelt.
HE: Jeg mener at film består af mange elementer, som giver dig mulighed for at skabe det univers som passer bedst til din fortælling.
HE: Ja, vi arbejdede også meget med at opbygge et univers visuelt. Selv om filmen nok betegnes mest som socialrealisme, så havde jeg lyst til, at den skulle noget andet end det. For mig er det at opbygge et særligt univers omkring sine karakterer meget vigtigt, også selv om det befinder sig i en genkendelig ramme. Sammen med fotografen, Kristian Arbs og produktionsdesigneren, Josefine Else Larsen, udviklede vi videre på, hvordan vi portrætterede hjemmet som Daniel og Bella bor i, i modsætning til den ydre verden. Vi ville gerne have et mere farverigt hjem, med meget varme og lys overfor scenerne udenfor huset, der fremstår mere kolde og stringente. Derudover arbejdede vi også med, at hjemmet skifter farve og lys alt efter stemningen hos karaktererne.
LVB: Ja meget enig. Det betød også, at vi brugte en del tid på at gøre alt indenfor i orange/rødelige nuancer, som kunne forestærke Bella’s persona. Samtidig med at være nøje, når vi location scoutede skole og lignende. Det måtte gerne føles køligt og distanceret. Så det også føltes anderledes, når Daniel var ude og væk fra Bella.
Ambivalenser
FB: Det er virkelig også et slående skift, især hvordan alt pludselig er mørkt efter Daniel fortæller Bella, at han vil flytte. Hvad med arbejdet med klipning og kamera? Det er f.eks, som om filmen også næsten skifter tempo, alt efter hvilket humør Bella er i.
HE: Vi arbejdede en del med tempo. Det hele skulle opleves ud fra Daniels blik og hvordan han ser sin mor. Når hendes humør pludselig skifter, kunne tempoet i klip netop være med til at understrege disse skift. Daniel bliver meget påvirket af sine omgivelser og er meget opmærksom på, hvordan Bella har det, så når hun for eksempel er hektisk, så opleves verden hektisk for ham, hvilket understreges i klipningen og med musikken. Når hun er i godt humør, skinner solen og kameraet svæver fint rundt om dem.
LVB: Personligt er blomsterscenen – hvor man for alvor mærker Bellas mere dystre humør – en af mine yndlings. Jeg synes, den abrupte klipning og skiftet i musikken er med til skabe et meget klaustrofobisk kaos. Et virkelig godt eksempel på skiftet på den måde Daniel iagttager Bella på manifesteret igennem klip og lyd.
HB: Det var også en scene, der blev brugt til castingen, så den har været med fra start.
FB: Til sidst i filmen klippes der endda mellem to planer i tid, så to meget forskellige scener sammenstilles. Det skaber en ret kompleks følelse. Hvor meget arbejdede i fra manus og frem med at få rendyrket den slutning, så den blev præcis, som i ville have den?
HB: Det er jeg glad for, at du oplever. Da vi skrev filmen, talte vi også om, at det er et ret kompleks handlingsforløb, vi har skabt. Helt konkret er slutningen skrevet som to scener i manuskriptet, og jeg er rigtig glad for, at de Hannah og Laura Andrea Friis-Rasmussen valgte at skabe den flydende overgang
HE: Vi var hele tiden klar over denne ambivalens, som vi synes slutningen giver. På manusplan var det tænkt som to scener, der skulle ligge efter hinanden, det gav rigtig god mening i det skrevne ord. Men da vi klippede, oplevede vi, at det gav det helt rigtige til slutningen at bringe de to tider og situationer sammen. Man tror lige det ender sådan, men så alligevel ikke…
Bidraget fra skuespillerne
FB: Kan I sige lidt om, hvordan I arbejdede med skuespillerne? Det er et meget nært forhold som Signe Egholm Olsen og Elias Budde Christensen skal præsentere.
HB: Skuespillerne er så dedikerede omkring deres egen karakter, og lige pludselig får man et spørgsmål kastet i hovedet, der giver en dybere forståelse af rollen.
HE: Da vi havde fundet frem til Elias og Signe, blev de castet sammen, og vi oplevede, der var god kemi mellem dem fra start. Hvilket var en dejlig fordel og meget vigtigt for filmen, da deres relation er så bærende. Inden vi startede optagelser, havde vi nogle prøvedage. Her snakkede vi karakterer og hvilken fælles fortid, de havde sammen. Vi øvede nogle af scenerne igennem, hvor Elias og Signe også kunne komme med inputs. Både dans og sjov, men også de mere hårde. Vi var så heldige at kunne komme ud på vores location og afholde en prøvedag, hvor de bl.a sad i sofaen og spiste luft-spaghetti, og med deres inputs kunne vi sammen komme mere ind til, hvem karaktererne var og hvad der gjorde deres relation så særlig.
HB: Som forfatter har det også været meget givtigt, at være med til casting og skuespilsprøver. Det fandt jeg ud af, da Hannah og jeg arbejdede sammen på filmen Bleed. Det er utrolig fedt at forme manuskriptet efter de skuespillere, der er blevet castet; forstå deres styrker og svagheder. Og så bringer de så sindssygt meget med selv. De er så dedikerede omkring deres egen karakter, og lige pludselig får man et spørgsmål kastet i hovedet, der giver en dybere forståelse af rollen.
HE: Ved at have dette rum sammen, Henrik og jeg, gav det mulighed for at have tid til at bruge inputs fra skuespillerne i historiens udformning.
Når vi stod på settet, var Signe og Elias super velforberedte og vidste, hvad scenerne skulle og hvor de skulle hen, så vi havde mulighed for at afprøve noget forskelligt i scenerne, når vi optog.
FB: Det er virkelig en film, hvor man kan mærke, at mange har fået lov at bidrage, fra skuespillere til klippere, scenografer, etc.
Sammenhold
FB: Men alligevel vil jeg til sidst godt spørge lidt ind til fællesnævnerne i de film I tre laver. Hannah, du har lavet både fantasifulde film som Bleed og Hvad hvis alle farver var blå, samt film om mere tunge følelser som Eftertid og Vilde Sind. Hvordan ser du samlet på de film, du laver, og hvilke film vil du gerne lave fremover?
HE: Jeg ser på de film, jeg laver som film, der arbejder med eksistens, i universer der skiller sig ud og med et strejf af humor.
Jeg er generelt optaget af at arbejde med ’outsideren’ og stille spørgsmålstegn ved, hvad der er det ’normale’. Det er en tematik, jeg oplever går igen i det, jeg laver, og som man kan putte ned i mange forskellige rammer. Jeg vil blive ved med at skabe universer. Fyldt med farver. Jeg mener, at film består af mange elementer, som giver dig mulighed for at skabe det univers, som passer bedst til din fortælling. Det kan være sci fi eller som i Vilde sind, hvor universet er mere i det visuelle.
Relationer mellem mennesker er jeg optaget af og prøver at vise det sandfærdigt ved at skabe relaterbare og særlige relationer.
Og så kan jeg godt lide at blande humor ind i det, jeg laver, da jeg mener, man kan fortælle om vigtige (og alvorlige) emner med humor.
Samarbejderne i det, jeg laver, er meget vigtige for mig, ellers ville alt det ovenstående jo overhovedet ikke kunne lade sig gøre
LVB: Netop dette projekt har gjort mig ekstremt bevidst om, at allervigtigst for mig er de gode processer.
HB: Jeg tror det gennemgående i de ting jeg skriver, er humor, universer (fantastiske såvel som mikrokosmos) med en fascination af de skæve eksistenser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en stor nørd og jeg kan godt lide researchprocessen, hvor man prøver at forstå sit univers gennem interview, at opleve det som fluen på væggen mm. Om det er rollespil, porno eller polsk indvandring i 2004, så er jeg pisse nysgerrig på det, jeg ikke forstår.
LVB: Tak for et hyggeligt interview 🙂
Jeg er stadig på mit andet år af Super16, så jeg har simpelthen endnu en afgangsfilm til gode. Men det har været sådan en gave at få lov til at arbejde med 3 elever fra årgangen over.
Jeg vil ihvertfald fortsætte med at producere historier, som er nærværende og kan fortælle om det tunge med en vis lethed.
Men netop dette projekt har gjort mig ekstremt bevidst om, at allervigtigst for mig er de gode processer. Det har jeg i allerhøjeste grad mærket på Vilde sind med Hannah, Henrik og Johannes.
Vi har jo et helt filmliv foran os, som jeg håber vil indebære så meget diversitet og forskellighed som muligt.
Men jeg håber, at fællesnævneren for mine filmprojekter, er det gode samarbejde, hvor man udfordrer og lærer nye ting fra hinanden.
HB: Enig med Laura. Samarbejder er alfa og omega. Gode processer og gode mennesker.
HE: Fuldstændig enig i alt det, Laura skrev med diversitet og forskellighed i vores fremtidige filmliv!
Og vil lige slutte af med på Vilde sinds vegne at sige tak til alle dem, der har været med til at skabe filmen – og til vores Super16- fællesskab, som vi jo forlader nu, men som har været så godt og givende
LÆS ALLE FREDERIK BOJER BOVÉS TEKSTER HER.
Vilde sind kan ses hos Ekko. Læs resten af serien om Super16 her.
Topfoto: PR.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her