COPENHAGEN JAZZFESTIVAL // ANMELDELSE – POV har taget temperaturen på den netop overståede Copenhagen Jazzfestival, der varede i ti dage og fandt sted på ca. 120 spillesteder i hele København og på Frederiksberg. På vidt forskellige spillesteder sendte vi en anmelder og fotograf ud. Vi lagde småt ud. Første stop var nemlig en hotelbar på det fashionable Hotel Skt. Petri i indre København, hvor man havde booket Viktoria Tolstoy, en af Sveriges store nulevende jazzsangerinder. Ifølge POV’s Lasse Roldkjær var det både godt og skidt.
Foto: Eddie Michel/eddiemichel.com
I disse dage er det ikke populært at flashe sine russiske aner, men jazzsangeren Viktoria Tolstoys efternavn afslører hende på stedet. Og ja, det er dén Tolstoj, hun er i familie med; den verdensberømte forfatter Leo Tolstoj er hendes oldefar. Her hører alt russisk så også op.
I sit udseende og musikalske udtryk og sind er Viktoria så blændende svensk, som man kan være, og blændende var hun også i Skt. Petris store, mørke lobby, hvor hun en af festivalens første dage skulle give en intimkoncert.
Det hele begyndte dog med lyden af et højlydt insisterende og upassende shake fra baren, inden Viktoria Tolstoy kunne tage favntag med standarden ”Come rain or shine”.
Her lyste den kendte svenske jazzstjerne op som en supernova. Det var måske heller ikke så svært, fordi hun og hendes line up af musikere havde taget opstilling foran hotellets middelstore bar og et (overraskende) lille publikum.
Viktoria og bandet, der udelukkende bestod af erfarne danske jazzmusikere, havde først mødt hinanden på dagen og derfor ikke haft den store mulighed for at øve, som hun fortalte fra scenen. ”Vi har da sagt hej over en øl,” fortalte saxofonisten Claus Waidtløw smilende, da vi mødte ham bagefter. ”Men det, Viktoria synger, er standarder og klassikere – og det kan vi”.
Og dét kunne de. Både hun og bandet. Sidstnævnte havde taget opstilling i en halvcirkel omkring hende, åbenlyst på grund af den meget begrænsede plads på den meget lille ’scene’, men det gjorde, at de kunne have øjenkontakt under koncerten, og det var med til, at de havde let ved at kommunikere og derved ubesværet gled ind og ud af hinandens soli. For det meste blev det dirigeret med et sikkert nik, eller en diskret håndbevægelse fra Claus Waidtløw på saxofon.
Viktorias blik
Det hele begyndte dog med lyden af et højlydt insisterende og upassende shake fra baren, hvor den sidste cocktail skulle mixes og serveres af en bartender, inden Viktoria Tolstoy kunne tage favntag med standarden ”Come rain or shine”. Viktoria måtte stoppe op og vende sig om.
Hun gav så publikum et stort smil og bartenderen et blik, hvorefter hun lukkede op for sin gyldne stemme, så man næsten glemte alt om tid og sted. Så meget, at da hun kaldte til pause efter en fin fortolkning af Paul Simons ”Have a Good Time”, sad jeg med en følelse af, at vi kun lige var kommet i gang.
En hyggesession baseret på et for bandet trygt valg af standarder og klassikere, som blev yderst lækkert og solidt fremført, men ikke for alvor udfordret
Det samme var opfattelsen hos et ældre par, der nød et glas hvidvin ved nabobordet. De var betaget af Viktoria. De kendte ikke til hende specifikt, men elskede at gå på opdagelse i Copenhagen Jazz Festivals program. Og Viktoria Tolstoy på Hotel Skt. Petri var vitterlig også noget at gå på opdagelse efter.
For det var nok det mest usandsynlige sted at opleve en af Skandinaviens største jazzsangere. Hun ’burde’ have været engageret på steder som Montmartre, Aveny-T eller steder på størrelse med det gamle Copenhagen Jazzhouse (nu Hotel Cecil). Derfor tjener det til Skt. Petris ære at hente Viktoria Tolstoy til Danmark, og på den måde markere sig med et stærkt navn under Copenhagen Jazz Festival 2022.
Jeg delte et lille håb med mine nye koncertvenner ved nabobordet om, at vi fik lov til at høre sange på svensk, gerne et par udvalgte sange fra hendes eneste svensksprogede album fra 1996, För Älskat, hvor hun havde et par samarbejder med den mesterlige svenske sangskriver, Mauro Scocco. Men sådan skulle det desværre ikke blive.
Känner av!
Koncertoplevelsen gav derimod mest af alt et indtryk af, at det var en hyggesession baseret på et for bandet trygt valg af netop standarder og klassikere, som blev yderst lækkert og solidt fremført, men ikke for alvor udfordret. Bedst var det, når Viktoria fyldte mest og viste vejen, men det var i den sidste ende for lidt.
Der blev kastet lidt for mange ”vi känner lite av”-blikke rundt på den interimistiske scene – ’känner av’ er svensk og kan nok bedst oversættes i retningen af: ’Vi tar’ det som det kommer’, ’Vi mærker lige efter’.
Forskellen mellem hotelartist og anerkendt jazzartist er stor, men i lobbyen på Hotel Skt Petri, kunne det være svært for det utrænede øre at høre. Det var synd – for Skt. Petri og særligt Tolstoy, hvis status blev decimeret.
Forskellen mellem hotelartist og anerkendt jazzartist er stor, men i lobbyen på Hotel Skt Petri, kunne det være svært for det utrænede øre at høre.
Hun har trods alt sunget og optrådt med så store svenske ikoner som Svante Thuresson, Putte Wickman, Ulf Wakenius og Nils Landgren samt verdensberømte amerikanske jazzmusikere som McCoy Tyner, Ray Brown og Toots Thielemans. Stående i indskrivningen til et hotelværelse var der derfor også et par gæster, som var noget overraskede over, at der mere eller mindre i foyeren stod en sanger med et orkester, hvorfor de måtte kigge en ekstra gang.
På den vis talte det til Skt. Petris bagdel, at de havde hyret et stort navn, men ikke formåede at give denne en ordentlig scene/koncertrum/’sted’, hvor dennes (og bandets) fulde formåen kunne komme helt til sin ret, og bl.a. blev afbrudt af en bartenders cocktailshaker. Noget, man kun kan håbe på, de vil tage til efterretning til næste festival og dermed rykke op blandt interessante venues med interessante navne.
Det fremmødte og nærværende koncertpublikum anerkendte de små virtuose slag med halen fra Viktorias vokal og musikernes soli, men min oplevelse var, at musikerne (fordi de ikke havde haft tid til at øve med Tolstoy) var for koncentrerede om deres mesterlige (og det var det) udførelse af jazzen til smilende at kunne give igen på kontakten.
Derfor løftede koncerten sig aldrig for alvor, og i særdeleshed fravalget af sange på det svenske sprog trak desværre ned i helhedsoplevelsen.
Line up:
Viktoria Tolstoy (S) – Vocal
Claus Waidtløw – Saxofon
Henrik Gunde – Klaver/Fender Rhodes
Morten Ramsbøl – Bas
Janus Templeton – Trommer
Viktoria Tolystoy
Copenhagen Jazz Festival, lørdag d. 2. juli
Hotel Skt. Petri
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og