ERIC IDLE // ANMELDELSE – Forleden optrådte komiker m.m. Eric Idle for første gang i Danmark med et soloshow, som han har turneret med i et par år siden premieren i Australien i 2024. Det skulle mest af alt vise sig at blive en hyggelig aften i selskab med den ene af de seks Python-klovne, der revolutionerede komik på og udenfor tv-skærmen.
Forestil dig, hvis du er Python-nørd, en blanding af diverse Monty Python-sketches som f.eks. ”Four Yorkshiremen” og ”Agatha Christie Sketch” med en gruppe mænd, der praler med alle de kendte mennesker, de har kendt.
”Nå, så du kendte The Beatles? Well, jeg var Frank Sinatras hemmelige far.”
Det var sådan, jeg oplevede Eric Idles ”Always Look on the Bright Side of Life Live”-show i Falkonersalen. Med den væsentlige tilføjelse, at det sådan set var, hvad jeg forventede og kom for efter at have læst Idles selvbiografi Always Look on the Bright Side of Life: A Sortabiography.
Udover at give et interessant indblik i Pythons/Idles maskinrum og livshistorie er biografien en lang opremsning af de mange kendte komikere og musikere, han har kendt, specielt op gennem de hedonistiske 1970’ere og 80’ere.
I sit show hylder Idle især sine nære venner Robin Williams og George Harrison. Især den sidste har en meget stor plads i Eric Idles hjerte. Uden Harrisons penge var hverken The Beatles-parodien ”All You Need is Cash” eller “Life of Brian” blevet indspillet.
De passager, hvor Idle blandt andet sang en sang til hver af sine to berømte venner, var rørende – befriende følelsesladede passager kommende fra en komiker af en generation, der strøede sarkasme på morgentoasten – og -teen, og hvor usentimental, brutal såkaldt ”roasting” var/er et markant element i komikken.
Som når Idle fortæller, at han takkede Marlboro for sin indsats ved sin storrygende ven George Harrisons begravelse.
Eric Idle skulle hurtigt vise sig som en skarp og meget vivant performer med den rutineredes selvfølgelige styr på både sit materiale og salen. En alder af 83 er som bekendt ikke nødvendigvis hverken tredje- eller næstsidste station på livsrejsen. I USA er høj alder tilsyneladende nærmest et kriterium for at blive valgt til præsident.
Alligevel tog jeg flere gange mig selv i at sammenligne med andre alderssvarende artister, jeg har oplevet på scenen. Det kunne være medlemmer af George Harrisons gamle gruppe fra 1960’erne. Alene det, at Idle stadig synger udmærket (akkompagneret af et virtuelt band på en storskærm bag ham) er bemærkelsesværdigt. Det var primært ham, der leverede musikken til Monty Pythons tv-show og film, ligesom han har skabt flere sceneshow som f.eks. musicalen ”Spamalot”, baseret på filmen ”Monty Python og de skøre riddere”.
Med et så stort fokus på sine afdøde venner, havde Eric Idle meget naturligt nogle betragtninger om dødelighed, ikke mindst knyttet til sin sang fra Life of Brian, ”Always Look on the Bright Side of Life,” der efterhånden har fået sit eget liv som lejlighedssang ved sportsbegivenheder og begravelser. Jeg savnede nok en lidt dybere tilgang end, at det nok skal gå det hele, og se livet fra den lyse side, når nu emnet er livets forgængelighed – selv i et comedyshow.
Sammenlignet med de to John Cleese-soloshows, som jeg så i hhv. 2010 og 2018, vinder Idle på alle parametre, som de plejer at sige i de fodboldpodcasts, jeg lytter til. Selvom den åbenlyst slidte Cleeses to shows havde to forskellige titler, var indholdet pinligt nok stort set det samme. Anderledes friskt var det at opleve Idle.
Selvom jeg som fan af både ham, Robin Williams og George Harrison lappede ovennævnte passager i mig, gjorde den tilsyneladende evigt unge Idles spadestik ned i Monty Pythons oeuvre mest indtryk.
I det, som Monty Pythons Flying Circus selv, lagt i munden på Michael Palins gangster-karakter Luigi Vercotti, meget rammende beskrev som, “dramatisk ironi, metaforer, bathos (pludselige skift fra det seriøse til det fjollede) og satire.”
Blandt andet viste Eric Idle på storskærmen den forholdsvis ukendte sketch ”Queen Victoria Handicap” fra den fjerde Python-sæson, hvor John Cleese havde forladt dem.
Det er Monty Pythons geni i en nøddeskal. Vi ser Eric Idle interviewe tre små jockeyer. Ser kun deres hoveder nederst i billedet. Selvfølgelig er det Jones, Gilliam og Palin på knæ, der svarer, som enhver anden jockey ville svare på sportsinterviewerens spørgsmål. Med simple virkemidler vendes hverdagen på hovedet og skaber en helt anden absurd, nærmest æterisk sjov virkelighed. Vi griner ad billedet – det visuelle. Vi griner med dem, vi ser. Ikke mod eller ad dem.
Monty Pythons gæld til britiske satire- og/eller sketchprogrammer som ”Beyond the Fringe” (bl.a. Dudley Moore) og ”The Goon Show” (bl.a. Peter Sellers) er veldokumenteret. I Falkoner gik det op for mig, hvor meget Python står i gæld til de første stumfilmsstjerner og for den sags skyld den klassiske cirkusklovn. Som Idle sagde, ”vi var et cirkus, bare med seks klovne”.
Og jeg blev mindet om, hvor meget jeg skylder Python i min måde at betragte verden på. Måske for meget, men det er en anden historie.
Det var en meget morsom, hyggelig aften. For mig var det lidt som at gå hjem efter en seance med en charmerende foredragsholder. Eric Idles nærmest feelgood-agtige tone og tilgang til sit materiale gjorde så meget indtryk på mig den tirsdag aften, at jeg forlod Falkoner med en adrenalinagtig fornemmelse i blodet.
Så kan det kaldes ironisk, at hvad der engang var et oprør mod enhver konvention, fordomsfuldhed og tanke om den gode smag – og var så giftigt og farligt, at ingen filmselskaber turde binde an med det – i dag mest af alt virker som en løbetur i forårssolen eller en god kage til kaffen.
Sådan går det indimellem med revolutioner.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og