STRESS // KOMMENTAR – Når systemfejl bliver til signalfejl, ligger der et politisk ansvar for at skabe de nødvendige forandringer, så mennesker kan leve gode og meningsfulde liv, skriver Nanna Høyrup i denne kommentar.
Jeg genkender i den grad Jacob Marks oplevelse af at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter langvarig og svær stress. Det er vi mange, der gør. Som pædagoger er vi eksempelvis en af de faggrupper, der rammes oftest af stress.
Ifølge Arbejdstilsynets arbejdsmiljøovervågning har omkring hver fjerde pædagog ofte eller hele tiden følt sig stresset inden for de seneste to uger. Stress er ikke undtagelsen. Det er blevet et vilkår. Det er et resultat af politisk fastsatte rammer, et højt arbejdspres og et ansvar, der ikke matcher ressourcerne.
Mennesker, som udfører omsorgsarbejde for at kunne fungere, indgår reelt ikke i vores økonomiske styringslogik. Og slet ikke værdien af forebyggelse og trivsel.
Så tak for at rejse debatten. Den er både nødvendig og modig. I Jacob Marks nye bog Signalfejl beskriver han følelsen af at skylde i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og her er mit bidrag til den del af samtalen.
For når den følelse opstår, ligger der, for mig at se, en grundlæggende underkendelse af den tid, det bidrag og det arbejde, der ligger i at genfinde balancen efter et stresskollaps. En underkendelse af værdien af at drage omsorg for sig selv. Af at bryde med ubæredygtige vaner. Af at lære sin krop og sine grænser at kende igen. Det er ikke inaktivitet. Det er arbejde.
Svære vilkår
Men det er arbejde, hvis anerkendelse har svære kår kulturelt, politisk og i Finansministeriets regnemodeller. For her figurerer hverken det lønnede omsorgsarbejde i velfærden eller det ulønnede omsorgsarbejde, der gør det muligt overhovedet at kunne vende tilbage til et arbejdsliv. Mennesker, som udfører omsorgsarbejde for at kunne fungere, indgår reelt ikke i vores økonomiske styringslogik. Og slet ikke værdien af forebyggelse og trivsel.
Men gjorde vi ikke dette arbejde med at stabilisere nervesystemet, justere tempoet og ændre livs- og arbejdsvaner, ja, så ville regningen til samfundet være langt større. Flere sygemeldinger. Flere førtidspensioner. Mere behandling. Mere mistrivsel. Mere tabt livskvalitet. Det ser vi allerede konturerne af i velfærdsfagene, hvor et dårligt psykisk arbejdsmiljø hænger direkte sammen med både højt sygefravær og ønsket om at forlade faget.
Derfor er en afgørende del af en holdbar vej tilbage til et lønnet arbejde, at vi insisterer på at anerkende det ulønnede arbejde, der går forud. Det arbejde, vi, der har været ramt af svær stress, udfører hver eneste dag for at holde os i balance, og som mange af os vil være nødt til at udføre resten af livet.
Vi skylder ikke samfundet for at være blevet syge. Ofte er det de politisk besluttede rammer, som bærer skylden for mange menneskers sammenbrud og udbrændthed.
Samtidig skal vi anerkende den viden og indsigt, der følger med et stresskollaps. For den følsomhed og sensitivitet, mange af os kommer tilbage med, er ikke en svaghed. Den er en erfaring. En form for kropslig og menneskelig viden, som, hvis vi står ved den, kan være med til at sænke tempoet generelt. På arbejdspladserne, i samfundet og i de fællesskaber, vi indgår i.
Et fælles ansvar
Det er her, trivselsøkonomi bliver mere end et begreb. Når vi begynder at måle og værdsætte det, der forebygger, frem for kun det, der reparerer. Når vi anerkender omsorg for os selv og hinanden som en samfundsbærende værdi og ikke blot som en privat luksus uden forbindelse til den kollektive trivsel.
Vi skylder ikke samfundet for at være blevet syge. Ofte er det de politisk besluttede rammer, som bærer skylden for mange menneskers sammenbrud og udbrændthed. Det ved jeg, at mange, som arbejder inden for kernevelfærden, kan skrive under på. Derfor skylder vi hinanden at indrette os mere menneskeligt bæredygtigt. Og det er både et individuelt ansvar, arbejdsmarkedets ansvar og det politiske systems ansvar at lade omsorgen komme først.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og