3. SØNDAG I ADVENT // KLUMME – “Vi skal tale om virkeligheden. Komme overens med, at livet smerter i det små og i det store. Vi skal leve med dem, der ikke er her. De er her alligevel. Jeg har hængt alle fem engle i karton op i karnappens ruder. Jeg tager da ikke en af dem ned”, skriver Charlotte Rørth, som mindes tabet af en søn. At mindes er også en del af julen.
Marias søn. Det er ham, der hænger på guldkorset, jeg har om halsen.
Det er ham, jeg fejrer, selv om min søn har dødsdag i dag.
Vi ved, at fødslen fører til døden. Julesorgen kalder vi den, for det er nu, julens dufte får os til at sanse, at de døde mangler. Det er også dem, vi fejrer
Måske findes der en større sorg. Jeg ved det ikke.
Maria drog væk. Hvorhen ved vi ikke. Det samme gælder Josef. Moren drager væk, faren også, men hvorhen er ligegyldigt. De vil altid være forældre til ham. Fædre og mødre og alle andre mister børn, og det er det, vi ved, når vi fejrer jul.
Vi ved, at fødslen fører til døden. Julesorgen kalder vi den, for det er nu, julens dufte får os til at sanse, at de døde mangler. Det er også dem, vi fejrer.
De blev også født. Det glemmer vi ikke. Vi husker, at de var her. Hvilke småkager, de holdt mest af. Eller var det honningbrødet? Deres hænder, når de holdt i vores. Når de flettede hjerter eller de stjerner, der i drengens hånd altid blev lidt skæve. Finmotorikken var ikke hans stærkeste egenskab. Fodbold var. Og vilje. Andre sætter andre spor. I julen kan vi tale om dem.
Det er også det, julen er til for. At mindes. Der er så meget, vi glemmer. Med alderen glemmer jeg meget, men som ung glemte jeg mere. Og dog.
Sentimental har været brugt nedsættende om mig. Måske har det været forkert, at mine følelser har været medbestemmende i mit liv, men det har holdt min evne til at bære minderne med mig i live. Den evne har vi brug for, når vi mister. Og den træner vi alle i julen.
Hvorfor ellers gøre det samme år efter år? Se på børnene. De ønsker ritualerne. De ved bedst. Lad os lære af dem
Julen minder os om nogen, noget, tiden, der er gået. Indimellem kan jeg poetisere det, andre gange er det ren gru. Kun, hvis jeg tør gå i mørket med åbne øjne, kan jeg se, at det ikke er det samme overalt.
Julens mørke er ikke sort og ondt. Det er også godt og trygt. Gud er også mørke. Hvorfor er mange så forhippede på at gøre mørket til det ondes land alene? Vi skal vinterhvile i jorden, hvor vi spirer og bryder op i lyset, blomstrer, visner, dør. Det er livets cyklus, og vi ved det godt, selv om det er så banalt, og selv om vi gerne vil glemme. Det skal vi ikke.
Vi skal tale om virkeligheden – ikke glemme den
Vi skal tale om virkeligheden. Komme overens med, at livet smerter. I det små og i det store. Vi skal leve med dem, der ikke er her. De er her alligevel. Jeg har hængt alle fem engle i karton op i karnappens ruder. Jeg tager da ikke en af dem ned.
Vi vidste det ikke, før et døgn efter han var sprunget. Formalia i et fremmed land. Et døgn var vi uden at vide det uden den yngste. En ikke-eksisterende tid. Limbo. Tomheden. Ingenmandsland. Det tømte land. Det er umuligt at beskrive det for andre, ordene eksisterer ikke. Jeg kan prøve og gør det i det små, men orker stadig ikke at se mine ord og handlinger bedømt.
Hvorfor græder du ikke hele tiden? Hvordan kan du skrive en bog om andet end ham? Gå på arbejde … til fødselsdag … i biografen? Hvordan kan du stå op om morgenen?
Hvordan kan du holde dig selv ud, når din søn ikke ville leve?
Jeg kan ikke svare, men må gøre, som mennesket altid har gjort og dele det uformulerbare med højtider, hvor alle sanser tages i brug. Vi ser, lytter, læser, folder, klipper, går, synger, dufter, gentager, igen og igen, vi tager det til os og accepterer.
Der er meget, jeg ikke vil mindes. Men ham vil jeg ikke glemme. Den lære om det at huske kan julen være for alle. Det er den, tror jeg. Hvorfor ellers gøre det samme år efter år? Se på børnene. De ønsker ritualerne. De ved bedst. Lad os lære af dem.
Læs andre tekster af Charlotte Rørth her
Uddrag af Charlotte Rørth: Jesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring, forlaget Eksistensen, 2022.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
