POV BUSINESS // INTERVIEW – 2. december 2019 kom foreningen Mino Danmark på finansloven. Niddal El-Jabri, Mino Danmarks stifter og administrerende direktør fortæller Annegrethe Rasmussen om de håb og forventninger han har til fremtiden og til, hvad Mino Danmark kan udrette, når det gælder de minoritetsunge, som bor i Danmark og hvis liv er her. Det er ikke så lidt.
”Mino Danmark er vigtig, fordi vi synliggør og giver en stemme til landets minoritetsetniske borgere. Vi tager de svære emner seriøst, og skaber et rum, hvor minoritetsetniske borgere kan være en del af samtalen, og derved får vi paraderne ned. Vi får flere med, vi får bedre løsninger og vi bliver et konstruktivt fællesskab, der handler om at være med, og som vel i grunden først og fremmest handler om at være, blive og gøre ”os” lige.”
Så kort og klart formulerer Niddal El-Jabri meningen med Mino Danmark, en forening for minoritetsunge, der blev stiftet i 2016 med inspiration fra bl.a. daværende partileder Anders Samuelsen.
Mino Danmark vil skabe et nyt videnscenter med fokus på valideret data og viden, der bl.a. skal styrke minoritetsetniske borgeres ligestilling og trivsel
I dag er Niddal administrerende direktør for Mino Danmark og i starten af december blev både hans og mange hundrede andres græsrodsarbejde belønnet med en kontant håndsrækning fra staten: Mino Danmark kom på finansloven med to millioner kroner.
Pengene skal bruges til at styrke de minoritetsetniske unges samfundsmæssige og demokratiske stemmer bl.a. gennem etableringen af en ny afdeling af foreningen, der skal hedde ”Mino Ung”, og til at etablere et nærmere samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer, der med foreningens ord ”i forvejen gør en stor indsats for unge, men døjer med at nå vores målgruppe.”
“Vi skal styrke minoritetens forskellighed gennem populærkultur”, lyder det.
Herudover vil Mino Danmark også starte arbejdet med at skabe et nyt videnscenter med fokus på valideret data og viden, der bl.a. skal styrke minoritetsetniske borgeres ligestilling og trivsel. Med et videnscenter, får man bedre muligheder for at lave særlige lang- og kortsigtede indsatser fx overfor hadforbrydelser og strukturelle barrierer ift. arbejdsmarkedet, der kan undersøges og som med direktørens ord “er grobunden for at forandringsskabende initiativer kan iværksættes”.
Hvad kan Mino Danmark, som andre foreninger ikke kan?
POV har sat den unge direktør i stævne for at høre mere om, hvorfor han mener, der er brug for en forening som Mino Danmark. Hvorfor skal unge, der ikke er hvide have en særlig forening? Hvad er det Mino Danmark kan, som de mange eksisterende ungdomsforeninger eller politiske partier ikke kan?
”Per definition er det unge, der kan tilslutte sig foreningens formål, så vi er ikke “en brun forening” som sådan. Men Mino Danmark er ikke anderledes end andre foreninger som Ældresagen, Dansk Handikapforbund, LGBT Danmark eller nogen af de mange andre interesseorganisationer, som findes i Danmark. Vi har et formål, men alle unge kan være med.”
“Den etniske minoritet, har indtil vi kom på banen, nok været den eneste interessegruppe i Danmark, som ikke havde en organisation til at gå forrest i arbejdet for gruppens trivsel, ligestilling og afsæt til at indgå i samfundet som enhver anden gruppe.”
Før Mino Danmark kom til, havde vi kun moskeer og mindre foreninger med et snævert fokus på egen nationalitet, sågar helt ned i egne klaner, og ofte med fokus på at gøre noget godt for hjemlandene. Der manglede en velorganiseret og professionel inkubator, som arbejder på tværs af alle etniske minoriteter uagtet kultur og religion og med fokus på det danske tilhørsforhold
“Mino Danmark kan hjælpe og understøtte en bred række af organisationer såsom partier, kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer til at lykkes med at komme bedre ud med budskaberne. Vi kan både give dem informationer og være med til at identificere reelle behov og pege på mulige løsninger,” indleder han og uddyber:
”Før Mino Danmark kom til, havde vi kun moskeer og mindre foreninger med et snævert fokus på egen nationalitet, sågar helt ned i egne klaner, og ofte med fokus på at gøre noget godt for hjemlandene.”
”Men der manglede virkelig en velorganiseret og professionel inkubator, som arbejder på tværs af alle etniske minoriteter uagtet kultur og religion og med fokus på det danske tilhørsforhold.”
Niddal forklarer, at situationen, inden Mino Danmark kom til, ofte førte til, at politiske institutioner udviklede politik, ”uden tilstrækkelig indsigt i minoritetsgruppen”:
Minoriteten skal med fra starten – ikke kobles på til sidst
”Før vi stiftede Mino Danmark, så vi også, at partier og foreninger koblede minoriteten på i de sidste led, som regel i form af frivilligt arbejde, hvilket kunne tolkes som en slags blåstemplings-aktør, uden indflydelse f.eks. i integrationsprojekter – det ser vi i øvrigt stadig.”
”Hos Mino Danmark oplever vi interesse fra en lang række danske organisationer, som arbejder med vigtige indsatser. De rækker ud til Mino Danmark, og søger vores indsigt og viden ift. at tilpasse deres tilbud, så de i højere grad kan nå ud til vores målgruppe”.
Direktøren forklarer, at Mino Danmark møder interesser mange steder fra eksempelvis højskoler, kommuner, kulturscener, rådgivningslinjer og diverse oplysningsindsatser. Så udover foreningens egne prioriteringer er man også et bindeled for mange samfundsbærende aktører, hvis indsats herved når bedre ud til landets etniske minoriteter.
– Hvor mange er med – og hvordan er de unge organiserede?
”Vi er stadig under udvikling ift. at organisere foreningen. I dag har vi lige over 1000 medlemmer og sammenlagt godt over 20.000 følgere på vores sociale platforme.”
Nye tiltag: Mino Ung og Mino Alumni
“Dertil kommer at vi har pt. ca. lidt over 50 frivillige unge i hhv. København, Aarhus og Odense, som skaber indholdet på foreningens kulturmagasin Mino Views, samt laver andre oplysningsindsatser, bl.a. i forbindelse med, når der er valg. I vores fællesskab for studerende er der lige nu over 260 unge og i vores fællesskab for færdiguddannede 270” svarer han og fortsætter:
To megaseje kvinder, Hevan og Hana, har rakt ud til os og spurgt, om de må sætte et fællesskab op for færdiguddannede, med fokus på karriere og trivsel på arbejdspladsen som vi har valgt skal hedde Mino Alumni. Det er i højere grad de lidt ældre unges lokale og nationale kapacitetsopbyggende fællesskab
”Vi er ved at starte de første to af forhåbentligt rigtig mange lokale ungdomsforeninger op, der skal være en 100 pct. uafhængig national ungdomsorganisation forankret under Dansk Ungdoms Fællesråd.”
”På sigt så vi gerne, at Mino Ung også indtog en aktiv rolle ift. at være mentor eller bare en rigtig god ven, for minoritetsunge i folkeskolen og styrke deres selvværd. Mentoren kan hjælpe dem fagligt og hjælpe dem med de små og store barrierer som man kan møde, men først og fremmest handler Mino Ung om ,at de unge finder deres egen stemme gennem fællesskabet”
”Samtidig har to megaseje kvinder, Hevan og Hana, har rakt ud til os og spurgt, om de må sætte et fællesskab op for færdiguddannede, med fokus på karriere og trivsel på arbejdspladsen som vi har valgt skal hedde Mino Alumni. Det er i højere grad de lidt ældre unges lokale og nationale kapacitetsopbyggende fællesskab.”
Niddal fortæller, at Mino Alumni eksempelvis kan give medlemmerne nogen at sparre med om deres karriere eller andre ‘voksenting’ som forældreskab eller økonomi: ”I det hele taget er de her fællesskaber etnisk bevidste fora, hvor man er i øjenhøjde med den enkeltes oplevelser og behov, for at kunne indfri sig selv efter bedste evne.”
Drømmen er, fortæller han, at medlemmerne af Mino Alumni på længere sigt kan få en mentorfunktion over for medlemmerne i Mino Ung og hjælpe de unge med deres trivsel, læring og karriere.
Drømmen om et økosystem, der løfter hele minoriteten opad
Drømmen er at skabe – som han siger det – et økosystem, ”der skal løfte minoriteten op fra bunden af samfundet.”
– Hvad mener du med ’økosystem’? Kan du blive mere konkret?
”Ja, med det ord mener jeg bl.a., at vi skal hæve minoritetsgruppen fra at være den laveste indkomstgruppe i Danmark, målt på kvintilgrupper. Vi skal have løftet det faglige og sociale niveau hele vejen op igennem skolesystemet.”
Kriminalitetsraten skal ned og vi vil også gerne være med til at sikre, at Ahmed ikke sorteres fra pga. sit navn – hverken i nattelivet eller i jobsøgningen
“Vi skal også fortsat mindske kriminalitetsraten, og vi skal heller ikke se minoriteten være overrepræsenteret i statistikkerne over kriminelle; og endelig vil vi gerne være med til at sikre, at Ahmed ikke sorteres fra pga. sit navn – hverken i nattelivet eller i jobsøgningen. ”
– Hvad er de største problemer, som minoritetsunge står med i dagens Danmark?
”I vores fokusgruppe sessioner, kommer det særligt til udtryk, at de unge er trætte af at alle har en holdning til hvem de skal være, imens de synes der mangler en grundlæggende interesse og opbakning til, hvem og hvad de gerne vil være,” forklarer han og fortsætter hurtigt:
”Der skal være plads til at være ung og til at prøve sig selv af her i livet i trygge rammer. Uanset om det handler om uddannelsesvalg, karrieredrømme, eller de mere hverdagsprægede situationer, som at kunne tage til fest og føle det er okay, hvis man gerne vil indtage alkohol eller hvis det er den der forelskelse, som man jo godt kan løbe ind i, som teenager, at kunne gå ind i det, med opbakning, sunde aftaler og nysgerrighed hjemmefra og motivation fra vennerne.”
Dansk litteratur skal ind med modermælken
Direktøren understreger, at foreningen i dennes mere ”dataprægede arbejde”, også kan udlede, at der er ”behov for at få en debat om, hvad konsekvenserne af at være barn af en indvandrer egentlig er. Hvad medfører den status? Det vil vi gerne kunne svare bedre på.”
– Hvad mener du med det?
”Jo, hvis nu mor og far taler urdu i hjemmet og ikke kan give stærke danskkundskaber videre til deres barn, vil det i mange tilfælde have konsekvenser for barnets faglighed, og for barnets evne til at kunne indgå i en dialog med voksne.”
Hvis børn ikke får dansk litteratur ind med modermælken, i form af fx godnat læsning, vil det ikke kun betyde et manglende godt sprog. Det vil også betyde et tab af en bred forståelse af almen dannelse og i stor stil almen viden
“Det kan lede til frustrationer – i værste tilfælde med vold til følge, der medfører sanktioner, altså en negativ spiral”, indleder han og uddyber:
”Hvis børn ikke får dansk litteratur ind med modermælken, i form af fx godnat læsning, vil det ikke kun betyde et manglende godt sprog. Det vil også betyde et tab af en bred forståelse af almen dannelse og i stor stil almen viden.”
”Jeg vil også gerne have fokus på hvordan faglighed bliver en udfordring; forældregenerationen kan eksempelvis have svært ved at hjælpe deres børn med lektierne. De skal kunne fortælle, hvad forskellen er på en novelle og et essay, de skal kunne forklare hvad et ’udsagnsord’ er. Og hvordan laver man en disposition.”
“Det er alt sammen almen faglig viden, som kan være svært at finde hjælp til, når man er helt alene med det derhjemme”
Vi vil hjælpe de unge med at få styr på deres økonomi
Men Niddal El-Jabri har meget andet på hjerte. Han påpeger, at undersøgelser har vist, at 4 ud af 5 stillinger aldrig bliver slået op, hvilket indskrænker jobsøgningsmulighederne voldsomt for mange.
Her rammes ellers fagligt dygtige minoritetsetniske borgere potentielt hårdt, for ofte har de unges forældre en begrænset kontaktflade til personer, der kan give adgang til alt fra ungdomsarbejde til et etableret karriereliv.
Det vil Mino Danmark også gerne hjælpe med. Foreningen vil gerne på længere sigt kunne give rådgivning og vejledning om økonomi, f.eks. læring om, hvordan danske pengeinstitutter virker:
Jeg anbefaler altid de unge, at de skal få styr på pension og boligkøb, så tidligt som muligt, boligkøb først – det er afgørende for den langsigtede økonomiske ligestilling
”For mor og far er banken et sted, hvor der kan være plus eller minus på kontoen samt stedet, hvor man kan tage almindelige lån. Men hvad med aktier, obligationer, familiekøb og familielån? Og hvornår skal man begynde at indbetale til sin pension, og hvor meget?”
“Jeg anbefaler altid de unge, at de skal få styr på pension og boligkøb, så tidligt som muligt, boligkøb først – det er afgørende for den langsigtede økonomiske ligestilling”.
Legeaftaler, tillid og samarbejdet med institutionerne
Et sidste emne, han peger på, er, det, han kalder for ”institutionssamarbejdet”:
”Som barn af indvandrere, har ens forældre som regel ikke prøvet at gå igennem det danske institutions- og skoletilbud. Og det kan betyde, at indvandrerforældre kan blive så bange for en negativ effekt af små ting, som mange danskere tager for givet.”
”F.eks. legeaftaler, eller have en forståelse for hvorfor deres store børn og teenagere først tager hjemmefra kl. 20:00 og gerne vil blive ude til kl. 02:30. Nogen minoritetsunge må ikke komme med på klasseture eller f.eks. deltage i religionsundervisningen.”
– Hvordan kan Mino Danmark bidrage til at løse den type problemer?
”Vores opgave som forening er i høj grad at etablere de rum, som giver unge mulighed for at reflektere over, hvilke ”logiske” konsekvenser, det har haft for dem at være børn af indvandrere, så de forstår, at mange af deres forældres valg på deres vegne har handlet om manglende viden og kendskab.”
Som ny generation skal vi være klar til at være forældre på en anden måde – med mere tillid til vores børn og ikke mindst med tillid til det samfund, vores børn bevæger sig ud i
“Vi skal som ny generation være klar til at være forældre på en anden måde – med mere tillid til vores børn og ikke mindst med tillid til det samfund, vores børn bevæger sig ud i.”
”Samtidig er Mino Danmark en platform hvorfra det føles naturligt at man engagerer sig omkring sin rolle i samfundet.”
“Vi vil gerne være med til at skabe et fællesskab for de unge, hvor de kan være sig selv, og finde støtte og opbakning fra de andre unge til at forfølge deres drømme og prøve livet af som ung. Også så de kan lære sig selv bedre at kende,” forklarer han og vender tilbage til tråden fra før:
”Og så har vi igen økosystemet, vi gerne vil skabe. Jeg tror, at når det først har vokset sig stærkt, så vil det kunne nå de unge drenge og piger, som gerne vil have et positivt fællesskab, lang tid inden bander og deslige, får fingrene i dem.”
Vi er stolte af, at vores direktør og grundlægger Niddal El-Jabri denne aften modtog Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælspris.
“Det behøver ikke være så svært for minoriteten at være en del af løsningen. Og det er i sidste ende derfor vi er til, for at gøre de unge synlige.” pic.twitter.com/aSYyRe65vZ
— Mino Danmark (@minodanmark) February 14, 2019
Mino Danmark/Twitter fra uddelingen af Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælspris, som Niddal El-Jabri fik tildelt i 2019.
Minoritetskultur er andet og mere end undergrundsrap
Endelig vil Mino Danmark også gerne ind og arbejde med minoritetsunge og populærkulturen.
”Jeg vil gerne lidt væk fra, at det overvejende er stereotypen af en undergrundsrapper der kan slå igennem lydmuren. Populærkulturen er nøglen til normaliseringen, men det kræver en væsentlig større og bredere repræsentation.”
Foreningen vil, som den siger ”bryde med tabuer, bryde med stilstand og fremme trivsel og værdigheden som borger”.
Mino Danmark skal ende som den type forening, det er helt naturligt at melde sit barn ind i fra fødslen og gennem resten af livet, fordi kampen mod det regressive, det diskriminerende og hadfyldte som pt. fylder en del i vores samfund, også kræver en bred folkelig forankring, der trækker den modsatte vej
– Udover at være videncenter på mange niveauer, er der så andet, som Mino Danmark skal ende som?
”Ja, det er der. Mit mål er, at Mino Danmark skal være ægte folkelig. Vi skal ende som den type forening, det er helt naturligt at melde sit barn ind i fra fødslen og gennem resten af livet, fordi kampen mod det regressive, det diskriminerende og hadfyldte som pt. fylder en del i vores samfund, også kræver en bred folkelig forankring, der trækker den modsatte vej”.
Topillustration: Niddal El-Jabri – Fra Mino Danmarks hjemmeside.
POV International har et mediesamarbejde med Mino Danmark. Se alle vore mediesamarbejder her.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
