ANALYSE – Erhvervsministeren løfter sløret for regeringens vækststrategi for deleøkonomien mandag i denne uge. Og det er ikke et øjeblik for tidligt. En ny undersøgelse viser nemlig, at deleøkonomien er blevet mere populær og stormer frem i Danmark. Faktisk er der tale om et tigerspring, skriver forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der også opfordrer til at modernisere fortællingen om deleøkonomien, hvis den skal vokse og integreres i vores hverdag: Mange har det ikke godt med at dele deres egne ting med andre, og de skal vide, at det behøver de heller ikke – de kan sagtens få glæde platformsøkonomien alligevel.
Med internettets udbredelse er mange begyndt at leje og/eller udleje/dele/bytte deres ting og tjenester til andre forbrugere. Det kaldes deleøkonomi. Det kan være leje af/udlejning af bolig, bil, tøj med mere. Eksempler på deleøkonomiske aktører er f.eks. AirBnB, GoMore, Uber og Resecond.
I dag deltager op imod hver femte dansker – 19 procent – i alderen 18-65 år i denne økonomi. Det viser tal fra det sidste halve år, som dokumenterer, at danskernes involvering i deleøkonomien er mere end seksdoblet, siden jeg første gang gennemførte en måling af fænomenet i 2014. Deleøkonomien har med andre ord foretaget et tigerspring med den største årlige fremgang målt i procentpoint (plus 7,5 procentpoint) i målingens korte historie. Og væksten er sket i hele landet.
I dag appellerer deleøkonomien bredere både geografisk og aldersmæssigt, og samtidig er en tidligere ret udbredt skepsis mod deleøkonomiske løsninger skrumpet markant, hvilket naturligvis også betyder, at fremtidsudsigterne for deleøkonomien er bedre end længe.
Alt dette står klart i en ny undersøgelse gennemført af YouGov for Nordea i september 2017, hvor deleøkonomien kortlægges, og hvor man i hvert fald kan konkludere, at status quo tydeligvis er i opbrud.
Et navneskift giver måske en helt anderledes appetitvækkende signalværdi: Vi kalder det også platformsøkonomi. Lad os derfor huske at bruge det ord også
Lad mig dele nogle af de mest markante resultater af undersøgelsen her:
Deleøkonomien er ikke længere bare et ungdomsfænomen
Deleøkonomien har bidt sig fast i Danmark, og er nu mere end bare et ungdomsfænomen, for deleøkonomiens superbrugere er blevet 15 år ældre på bare et år.
Tommelfingerreglen om at brugerne af deleøkonomien skal findes blandt folk under 40 år, og at de udgør én ud af 10, duer ikke længere. Nu findes superbrugerne blandt voksne under 55 år og udgør én ud af fem.
Deleøkonomien invaderer hele landet
Vi kan også kassere en anden tommelfingerregel om deleøkonomi, nemlig den der siger, at fænomenet stort set rimer på metropolstore byer.
Fra undersøgelser ved vi også, at det er mødrene, der ser og opfylder børns behov for tøj, sko og børneudstyr. Kvinderne er beslutningstagerne i denne del af privatøkonomien. Når platformen Vigga.us kan levere baby- og børnetøj på delebasis, vil den løsning tiltale flest kvinder – hvis de altså opdager, at platformen findes
De nye tal viser nemlig, at deleøkonomien har invaderet hele landet, og der er fremgang af brugere i alle regioner. Når det er sagt, er der stadig flere brugere i de største byer end uden for, og region Sjælland stikker ud, som stedet i landet med den dårligste udbredelse af deleøkonomien.
Mænd er deleøkonomiens superbrugere
Mænd er mere aktive i deleøkonomien end kvinder. Hver fjerde mand er i gang, mens det kun er hver syvende kvinde. Forklaringen giver mænd selv. De finder simpelt hen i højere grad end kvinder relevante muligheder inden for deleøkonomien.
F.eks. er det er et faktum, at flere mænd end kvinder ejer og kører bil. Når eksempelvis platformen GoMore giver mulighed for såvel samkørsel som privat biludlejning og leasing, ja, så vil det tilbud være mere relevant for mænd end for kvinder. De mange delebilplatforme appellerer mere til mænd end kvinder, for bilisme fylder stadigvæk mere forbrugsmæssigt for mænd end for kvinder, men det kan sagtens ændre sig.
Fra undersøgelser ved vi også, at det er mødrene, der ser og opfylder børns behov for tøj, sko og børneudstyr. Kvinderne er beslutningstagerne i denne del af privatøkonomien. Når platformen Vigga.us kan levere baby- og børnetøj på delebasis, vil den løsning tiltale flest kvinder – hvis de altså opdager, at platformen findes.
Befolkningens skepsis mod deleøkonomien er dalet markant på et år
I målingerne fra 2014 til 2016 sagde hver fjerde dansker, at ”det aldrig kunne falde dem ind” at deltage i deleøkonomien. Det var det højeste niveau i Skandinavien.
Men nu er danskernes skepsis mod deleøkonomiske løsninger dalet markant og ligger i gennemsnit på 16 procent Det svarer til, at kun omkring én ud af seks bevidst går uden om deleøkonomien. Andelen af deleøkonomiske skeptikere ligger nu lige så lavt i Danmark, som den gør i Norge og Sverige.
Deleøkonomien går de ældre forbi, for de er meget mere skeptiske end andre
Som noget nyt omfattede årets måling også de 66-plusårige, der udgør godt en million voksne. Bland dem er det kun én ud af 20, der har erfaringer med deleøkonomi, mens hver tredje ikke kunne drømme om at forsøge.
Jeg synes det er ærgerligt, at den million danskere på 66 år eller ældre er så skeptiske over for platformsøkonomien. Hver tredje kunne ikke drømme om at bruge dens løsninger
De har endnu deleøkonomien til gode, og derfor trækker de voldsomt ned i statistikken, når man måler på hele den voksne befolkning. Netop i denne gruppe er skepsis over for deleøkonomi en del højere i Danmark end i Norge og Sverige.
Jeg synes det er ærgerligt, at den million danskere på 66 år eller ældre er så skeptiske over for platformsøkonomien. Hver tredje kunne ikke drømme om at bruge dens løsninger. Ældre rejser mere end man tror, men de finder ikke ’tag over hovedet’ via AirBnB, for de bor på hotel eller i en hotellejlighed. Når man rejser med et rejseselskab, bliver man ikke indlogeret via AirBnB.
Og når det kommer til hverdagene, hvor en hjælpende hånd ville være påskønnet af mange ældre, har de ikke har hørt om Vigo.dk, hvor deres indkøb kan blive bragt ud, eller happyhelper.dk, der ellers kunne hjælpe med forskellige opgaver eller nogen af de mange andre muligheder, som endda er til at betale.
Måske har deleøkonomien fået et galt navn, som signalerer noget mange selv siger, at de ikke ønsker, nemlig at dele deres egne ting med andre? Det er et faktum, at man ikke behøver dele sine egne ting, for at deltage. Et navneskift giver måske en helt anderledes appetitvækkende signalværdi: Vi kalder det også platformsøkonomi. Lad os derfor huske at bruge det ord også.
Skal vi dele mine ting eller dine?
For fjerde gang i træk kan man også se mønstret fra de tidligere målinger, der viser, at danskerne sjældnere deler egne ting/sætter egne ting i spil i deleøkonomien, sammenlignet med andelen som anvender andres ting og løsninger til deling.
Der er derfor dobbelt så mange, som bruger andres løsninger i forhold til andelen, der stiller deres eget til rådighed.
Hvorfor deleøkonomi? Det gælder penge og miljø
Det at spare eller tjene penge og have råd til andet forbrug er grunden til, at halvdelen vælger deleøkonomiske løsninger. For de yngre, kvinderne og dem med lav indkomst er det i højere grad årsagen til deres valg af deleøkonomi end for gennemsnittet.
For hver femte er hovedformålet med at vælge deleøkonomi at passe på miljøet. For de ældre og dem med høj indkomst er det endnu oftere begrundelsen for deres valg af deleøkonomi end for gennemsnittet.
For nogle få – udelukkende mænd – er deleøkonomien en mulighed, som betyder, at man selv kan nøjes med at eje så lidt som muligt.
Selvom penge spiller en rolle i deleøkonomien, ligger medianværdierne på, hvad der udveksles af penge lavt. 300 kr. er medianværdien for penge tjent i deleøkonomien i løbet af et halvt år, mens 600 kr. er medianværdien for penge brugt på deleøkonomiske ydelser i samme periode. Tallene skal fortolkes med varsomhed, eftersom der i en del tilfælde udveksles gratis ydelser, og dertil kommer, at mange ikke kan huske, hvor mange penge der har været involveret.
Deleøkonomi med lav frekvens
Undersøgelsen viser, at man almindeligvis bruger deleøkonomien få gange (en til tre) i løbet af et halvt år. Det gælder for to ud af tre deleøkonomibrugere. Det gælder, hvis man ser på den del af brugerne, der lejer og bruger andres ting.
Ser man på dem, der stiller egne ting til rådighed, er det omkring fire ud af 10, som har gjort det mere end fire gange inden for det seneste halve år.
Vi bruger altså platformsøkonomiens deleøkonomiske løsninger med lav frekvens. Kun de ganske få bruger dem i hverdagen. Vi mangler tydeligvis stadig deleløsninger, som er noget tættere på brugernes hverdagsliv, så løsningerne opleves som relevante og nemme at bruge for den enkelte og dermed mere integrerbare i hverdagen. Men de løsninger skal nok komme, og før end vi aner.
Danskerne mangler viden om platformsøkonomien
Dertil kommer ikke mindst, at danskerne tydeligvis savner viden om de løsninger, der faktisk allerede findes.
Ser vi på listen fra Erhvervsstyrelsen fra januar i år, er der 144 forskellige platforme af både kommerciel og ikke-kommerciel art.
Listen spænder fra internationale giganter til små lokale platforme. Det siger sig selv, at reklamebudgettet hos de små platforme er beskedent eller ikke eksisterende og ikke rækker til at give ’kendthed’ i offentligheden. Skal flere danskerne ’smage på’ deleøkonomien, skal en stor informationsindsats løftes, og så skal mund-til-mund-metoden også virke, så gode oplevelser spredes.
Deleøkonomiens fremtidsudsigter
Og ser vi fremad, vil hver fjerde dansker bruge deleøkonomien om et år. Derfor er der udsigt til en moderat vækst i deleøkonomien, når vi ser et år frem.
Fremtiden kommer i spring, og vi er nu på et niveau i deleøkonomiens udvikling i Danmark, hvor beslutningstagere og lovgivere må indse, at skåltalernes tid er forbi. Nu skal der arbejdes på integrering af deleøkonomien, og lovgivningen skal følge med. Allerede nu læser vi ugentligt om bøvl mellem myndigheder og deleøkonomiske virksomheder.
Det gælder alt fra skat, parkeringsproblemer til bøvl med fødevaremyndighederne.
Fire ud af fem har ikke brugt deleøkonomien
Selvom flere bruger deleøkonomiske løsninger, har fire ud af fem danskere endnu ikke deltaget. Forbrugerne har forskellige begrundelser for at vælge andre løsninger.
-1,7 mio., altså 38 procent af befolkningen, har – endnu – ikke fundet relevante løsninger i deleøkonomien
-1,4 mio., altså 31 procent af befolkningen, har ikke lyst til at dele deres ting med fremmede mennesker
-En halv million, svarende til 11 procent, er utrygge ved deleøkonomiske løsninger, hvis noget skulle gå galt
-140.000 synes (3 procent), det er for besværligt og lige så mange er ikke ’hjemme’ i den digitale verden
-Ganske få, nemlig 2 procent, anser den økonomiske fordel ved deleøkonomien for at være for beskeden
Danskernes modstand mod at dele egne ting med andre og utrygheden, hvis noget går galt, fylder dog mindre nu end i de tidligere målinger. Det giver god mening, eftersom den generelle modstand er dalet betydeligt. Deleøkonomi er ikke længere helt så ny og farlig.
I takt med at nuværende deleøkonomiske løsninger udbredes og nye kommer til, vil flere af de mange, der endnu ikke har fundet relevante løsninger i deleøkonomien, blive brugere.
Meget høj tilfredshed med deleøkonomiske løsninger og oplevelser
Ser vi på den halve million, der er utrygge ved deleøkonomien, og som derfor holder sig udenfor, skylder vi dem at pege på, at denne undersøgelse igen slår fast, at kun ganske få har oplevet alvorlige problemer som værter, gæster og brugere af deleøkonomien. Deleøkonomien er velfungerende, og den er kommet godt fra start.
Jeg plejer retorisk at spørge om danskerne er for rige til at gide deleøkonomien. Det, jeg mener med det udsagn, er, at det er svært eksempelvis at sælge sin bil, selvom man bruger den sjældent og i stedet blive delebilbruger
Nu skal den bare vokse.
Kom godt i gang med platformsøkonomien
Den vækst i platformsøkonomien som regeringer ønsker, både her og i de nordiske nabolande, kommer imidlertid kun, hvis det både lykkes at få flere brugere i hele befolkningen og ikke mindst, hvis vores brugsmønster ændres radikalt. Vi skal bruge platformene i hverdagen og ikke kun et par gange om året ved festlige lejligheder, når vi skal finde et sted at bo på ferien eller når vi skal finde transport til turen til Frederikshavn.
Der er altså plads til en massiv informationsindsats, flere løsninger og så skal danskerne rykke lidt på deres vaner, hvilket kan være svært.
Jeg plejer retorisk at spørge om danskerne er for rige til at gide deleøkonomien. Det, jeg mener med det udsagn, er, at det er svært eksempelvis at sælge sin bil og i stedet blive delebilbruger, selvom man sjældent bruger den.
Det handler om at skifte en dyr vane ud med en billigere, og så skal man gøre tingene på en lidt anden måde.
Uha, hvis man har råd til, at bilen står og taber værdi inde i garagen, ja, så er det førstevalget. Man kan godt undre sig. Men vaner er som nævnt særdeles svære at lave om. Samkørsel er heller ikke tvingende nødvendigt for det store flertal, for vi er for de flestes vedkommende godt forsynede med offentlig transport i vores del af verden.
Vi ser, at deleøkonomien bruges anderledes i andre dele af verden, hvor samfundsmodellerne og velfærdsniveauet er helt anderledes end her i Norden. Derfor skal brug af platformsøkonomi i befolkningen også ses i sammenhæng med det samfund, den skal fungere i. Det er ikke alle løsninger, der er gangbare i alle lande.
Kender du de deleøkonomiske platforme? Platformsøkonomiens problem er, som jeg ser det, at de mange løsninger stadig er ukendte for de fleste mennesker, og når man ikke kender de ellers relevante løsninger, bruger man dem selvsagt ikke. Jeg blev selv overrasket, da jeg så de 144 forskellige platforme på Erhvervsstyrelsens liste.
Tag et kig på listen og kom i gang som bruger. Listen over deleøkonomiske virksomheder findes her.
Hvis du vil have flere tal fra 2017-undersøgelsen eller andre undersøgelser om deleøkonomi kan du kontakte mig her: Ann.lehmann.erichsen@nordea.dk – 61 55 81 81
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
