økonomi

Verdensøkonomiens bedst bevarede hemmelighed

i Bøger/POV Business af
GLOBAL ØKONOMI // BOGOMTALE  – Det har i offentligheden været lidet kendt, hvorfra Brøndby IF’s reelle ejer, Jan Bech Andersen, der har investeret et trecifret millionbeløb i klubben, har sin formue. Det kaster en ny bog af to Bloomberg-journalister lys på, The World for Sale, hvor de klarlægger tradingselskabernes historie, metoder og hovedaktører.

Man kan hurtigt finde ud af, at Jan Bech Andersen har været direktør i Singapore for ST Shipping, der var ejet af et af verdens største tradingselskaber af råvarer, Glencore, og at han i forbindelse med Glencores børsnotering i 2011 som partner i selskabet blev rig – muligvis milliardær.

Og historien om manden, der reddede Brøndby fra konkurs, er en del af en langt større historie om hidtil ukendte selskaber – hvem har hørt om Trafigura, Vital, Cargill og Glencore – der gennem formidling af råvarer har sørget for, at råvarerne gnidningsfrit har kunnet udveksles mellem sælgere og købere – mod en betragtelig kommission til traderne forstås.

Bogen viser også, at det var tradernes omgåelse af sanktionerne mod Sydafrika, der reddede apartheidregimet fra sammenbrud, ligesom bogen hævder, at traderne efter Putins erobring af Krim reddede oliegiganten Rosneft fra insolvens

Denne historie fortælles af Bloomberg News-journalisterne, Javier Blas og Jack Farchy i The World for Sale, hvor de klarlægger tradingselskabernes historie, metoder og hovedaktører.

Næsten en manifestation af Adam Smiths’ ’usynlige hånd’

Fra 1950’erne og frem oplevede verden en enorm økonomisk vækst, som førte til en stor efterspørgsel efter råvarer, og her var der en niche for mellemmænd – tradere – der kunne formidle kontakten mellem sælgere og købere. Traderne opbyggede efterhånden afdelinger i mange lande, således at de fik indgående kendskab til brancher i især producentlandene – en trader pralede endda med, at CIA henvendte sig for at få oplysninger om forholdene i et land.

Herved kunne de lynhurtigt se, hvor der var muligheder for at gøre en god handel, fordi der var prisforskelle mellem forskellige markeder. Man kan næsten kalde dem en manifestation af Adam Smiths’ ’usynlige hånd’.

Traderne har ingen skrupler, hvad angår, hvem man handler med: Det drejer sig om penge, og jo større risiko, jo større er også den potentielle gevinst

Da mange handler var meget risikofyldte, blev tradingselskaberne ofte ledet af karismatiske personer, der havde nerver af stål og ikke havde noget imod at handle med slibrige statsoverhoveder og deres underordnede eller med lande, der var underlagt sanktioner. Bogen beskriver, hvordan traderne omgik Oil-for-sale programmet efter den første Golfkrig, således at Saddam Hussain i 1990’erne kunne få indtægter, der var med til at opretholde hans magtapparat, og hvordan de efter Sovjetunionens sammenbrud gennem en oil-for-sugar-handel reddede den cubanske økonomi fra sammenbrud.

Bogen viser også, at det var tradernes omgåelse af sanktionerne mod Sydafrika, der reddede apartheidregimet fra sammenbrud, ligesom bogen hævder, at traderne efter Putins erobring af Krim reddede oliegiganten Rosneft fra insolvens, hvilket ville have ført til kollaps af det russiske finanssystem, da Glencore sørgede for investeringer fra Qatar.

Herved reddede traderne formentlig også Putin. Som det ses, har traderne ingen skrupler, hvad angår, hvem man handler med: Det drejer sig om penge, og jo større risiko, jo større er også den potentielle gevinst, og handel med lande underlagt sanktioner giver de største profitter.

økonomi

Fire udviklingstræk der øgede tradernes muligheder for profit

Det er paradoksalt, at selskaberne og deres aktiviteter har været stort set ukendte for offentligheden, da de ofte har haft mere magt end politikerne og endda er blevet beskyldt for i realiteten at have overtaget stater.

Chad var i 2015 i forbindelse med en omlægning af lån fra Glencore nødt til at lave dybe nedskæringer i sine offentlige budgetter – således at Glencore overtog Den Internationale Valutafonds traditionelle rolle ved låneomlægninger. Da handlerne ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med loven og ofte involverer bestikkelse, har tradingselskaberne oftest deres hovedkvarterer i Schweitz eller Singapore – hvor Jan Bech Andersen arbejdede – dels da der her, som en advokat og bestyrelsesmedlem i Glencore udtrykte det:

”Varehandel bliver næsten ikke reguleret i Schweitz”, og dels fordi landene er kendte skattely og offshore lande, hvor det er let at anvende skuffeselskaber, der kan sløre, hvem der handler. Selskaberne betaler derfor også meget lidt i skat.

Da han købte olie af Iran i 1980, mens iranerne holdt 52 ambassadefolk som gidsler, førte det til, at han kom på FBI’s ”Most Wanted” liste, hvorfor han måtte sørge for ikke at komme til lande, hvor han kunne blive udleveret til USA

Bogen peger på fire udviklingstræk, der kraftigt øgede tradernes muligheder for at profittere:

For det første førte nationaliseringerne af de mellemøstlige olieselskaber og dermed ophævelsen af de vestlige olieselskabers dominans til et nyt stort marked, hvor olien skulle formidles og transporteres.

For det andet førte opløsningen af Sovjetunionen til et nyt kæmpemarked for energi og råstoffer fra de tidligere Sovjetrepublikker.

For det tredje skabte den enorme vækst i den kinesiske økonomi et kraftigt stigende behov for import af fødevarer og olie, som traderne benyttede sig af.

For det fjerde skabte finansialiseringen af den globale økonomi muligheder for at låne meget større summer, så traderne kunne handle med langt større mængder og dermed også realisere langt større profitter.

Endvidere blev det gennem nye finansielle instrumenter muligt at spekulere i prisændringer for råvarer uden at handle med råvarerne, og traderne var pga. deres uovertrufne kendskab til markederne yderst gunstigt stillede til at drage fordel heraf.

Alfahannen Marc Rich

Den mest berømte trader, Marc Rich, stiftede i 1974 et selskab i sit eget navn, som senere blev til  Glencore, og han personificerede branchen. Han var i flere årtier alfahannen, der dominerede handlen med olie, hvor han løb store risici, brød handelssanktioner og brugte bestikkelse. Da han købte olie af Iran i 1980, mens iranerne holdt 52 ambassadefolk som gidsler, førte det til, at han kom på FBI’s ”Most Wanted” liste, hvorfor han måtte sørge for ikke at komme til lande, hvor han kunne blive udleveret til USA.

Han blev dog benådet på præsident Clintons sidste dag i embedet, fordi hans kone var en stor donor til Demokraterne og til Clintons præsidentielle bibliotek. Og dette peger på et andet karakteristikum for de største tradere, nemlig at de har haft forbindelser til politikere og regeringsledere og i en del tilfælde har været donorer til politiske partier, især Toryerne i Storbritannien, f.eks. blev lederen af Glencores olieselskab Xstrata, Mich Davis, finansdirektør for Toryerne.

Det lykkedes til sidst at få dumpet affaldet for kun $20.000 i Abidjan i Elfenbenskysten, hvilket førte til en ubeskrivelig stank af rådne æg, og til at tusindvis af mennesker blev syge

Som nævnt er tradingselskaberne ikke så optaget af moral, når det drejer sig om at tjene penge. Et eksempel på dette så man, da Trafigura i 2006 havde mulighed for tjene $7 mio., hvis de kunne komme af med et giftigt restprodukt fra en olieraffinering, og det lykkedes til sidst at få dumpet affaldet for kun $20.000 i Abidjan i Elfenbenskysten, hvilket førte til en ubeskrivelig stank af rådne æg, og til at tusindvis af mennesker blev syge.

Selskabet måtte betale næsten $200 mio. i erstatning til den ivorianske stat og de 95.000 ofre for sygdomme, og Trafigura måtte yderligere betale £30 mio. i forlig i en sag mod selskabet i Storbritannien, så den kortsigtede profitjagt kom til at koste selskabet dyrt såvel i penge som på renomméet.

økonomi
Hvor har Brøndby Boldklubs reelle ejer, Jan Bech Andersen, der har investeret et trecifret millionbeløb i klubben, sin formue fra? Det kan man blive klogere på i bogen The World For Sale. Billede af Brøndby-tilhængere på Brøndby stadion. Fra Wikimedia Commons

Ofre for deres egen succes

Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, idet der er nogle udviklingstræk, der går imod tradingselskabernes hidtidige position. Udviklingen inden for it har muliggjort en meget hurtig informationsudveksling, således at købere og sælgere har meget lettere ved at komme i kontakt med hinanden. Endvidere er selskaberne ved at blive ofre for deres egen succes, idet såvel købere som sælgere er blevet opmærksomme på tradernes enorme profitter.

I 2019 havde de fire største traders en omsætning på $725 mia. Profitterne kom især frem i lyset, efter at Glencore, for at kunne finansiere gigantiske investeringer i miner, og for at partnerne kunne blive rige, valgte at lade sig børsnotere, hvorved selskabet ikke mere kan handle i det skjulte, men skal offentliggøre en masse oplysninger og kan stilles til regnskab af investorer og af offentligheden. Børsnoteringen i 2011 gjorde et større antal partnere til dollarmilliardærer, herunder den legendariske leder, Ivan Glasenberg, der med en formue på næsten $10 mia. blev en af de 100 rigeste personer på jorden, og dusinvis andre – herunder Jan Bech Andersen.

Da  nedlukningerne førte til et brat fald i efterspørgslen efter olie, så prisen på et tidspunkt var negativ, fordi producenterne bare ville af med olien, lejede Glencore en flåde af olietankere, bl.a. verdens største supertanker, Europe, hvor man opbevarede olien, indtil efterspørgslen igen vendte tilbage

Olieselskaber begyndte nu at etablere deres egne tradingselskaber, ligesom det er tilfældet for selskaber inden for minebranchen, og tradernes største indtægtskilde, Kina, er selv ved at opbygge tradingselskaber.

Men tradingselskabernes tid er dog ikke forbi, hvilket man har set under coronakrisen. Da nedlukningerne førte til et brat fald i efterspørgslen på olie, så prisen på et tidspunkt var negativ, fordi producenterne bare ville af med olien, lejede Glencore en flåde af olietankere, bl.a. verdens største supertanker, Europe, hvor man opbevarede olien, indtil efterspørgslen igen vendte tilbage.

Profitterne var 50%-100% og Glencore tjente i første halvdel af 2020 kr. 10 mia., og Trafigura opnåede også rekordoverskud. Og nu er råvarepriserne kraftigt stigende, så mon ikke traderne klarer sig?


Javier Blas & Jack Farchy: The World For Sale. Money, Power and the Traders Who Barter the Earth’s Resources.

Penguin Random House, London 2021


LÆS MERE AF PER CLAUSEN HER


Topfoto: Brøndby Stadion, Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Per Clausen (f. 1955) er cand. mag. I samfundsfag, geografi og psykologi og er vildt interesseret i alt, hvad der sker i hele verden. Derfor er han også en globetrotter, der har rejst på alle kontinenter for at udforske mange forskellige kulturer, og han kan godt lide at være i verdens brændpunkter. Derfor ærgrer det ham også, at han pga. covid-19 ikke kan overvære valget i USA. Per er kritisk over for de skiftende intellektuelle modestrømninger og -ismer og kan godt lide i debatter at spille Djævelens Advokat. Han har i mange år ernæret sig som gymnasielærer, men er i dag en fri fugl. Der ud over elsker han at se film - i biografen, hvor de naturligvis skal ses.

Seneste artikler om Bøger