BØGER // ANMELDELSE – Vestens liberale samfundsmodel møder i disse år modstand, Europas mure ryster og drømmen om det planetariske paradis synes uden for rækkevide. Den konservative tænker Kasper Støvring giver i sin nye bog Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden sit bud på, hvorfor Vesten er i forfald og opstiller samtidig en model for en ny og konservativ vej ud af tidens krise. Det er spændende læsning om tidens ideologiske skillevej og kan anbefales til alle, uafhængigt af politisk ståsted.
Den polske antropolog Bronisław Kasper Malinowski (1884-1942) udtrykte i sin bog Argonauts of the Western Pacific (1922) stor bekymring omkring sit forskningsfelts fremtid. Malinowski frygtede nemlig, at antropologien ville dø ud i takt med at Vestens indflydelse og udbredelse ville fjerne klodens kulturelle mangfoldighed og tvinge andre folkeslag til at blive som det vestlige menneske.
Opfattelsen af Vesten som den dominerende verdenscivilisation og bærer af fremtiden går derfor langt tilbage i historien, og med den store succes, som både Amerika og Europa har opnået indenfor teknologi, krigsførelse og humanisme, virker det også som en naturlig konklusion, at den menneskelige evolution i sidste ende fører til det sekulære og liberale demokrati.
Derfor skrev den amerikanske politiske forsker Francis Fukuyama også bogen Historiens afslutning og det sidste menneske i 1992, og indenfor naturvidenskaben beskrev den kendte amerikanske fysiker Michio Kaku så sent som i 2011 i bogen Physics of the Future, hvordan verden om 100 år vil udvikle sig til et planetarisk og futuristisk verdenssamfund bygget på universelle værdier som individualisme, sekularisme, materialisme og lighed.
Historien er cirkulær, og kulturer som Vestens opstår, blomstrer, når deres civilisatoriske klimaks – og enten forfalder eller revitaliserer sig selv igen
Dette er dog en stor og sejlivet illusion mener den konservative tænker Kasper Støvring, som er aktuel med bogen Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden, som er udkommet fra det lille forlag Munch & Lorenzen.
Med baggrund i en lang idehistorisk tradition, der går tilbage til den tyske historiefilosof og kulturhistoriker Oswald Arnold Gottfried Spengler, som for 100 år siden skrev sit mesterværk Vesterlandets undergang (1918), mener Støvring ikke, at historien kan opfattes som en lineær sejrsgang for den vestlige kultur. I stedet fokuserer Støvring i sin nye bog på de begivenheder og elementer, som bekræfter ham, i at historien er cirkulær, og at kulturer som Vestens opstår, blomstrer, når deres civilisatoriske klimaks – og enten forfalder eller revitaliserer sig selv igen.
Ifølge Støvring er de begivenheder, som flere vestlige medier i disse år opfatter som tegn på en midlertidig krise nemlig i virkeligheden udtryk for et længerevarende vestligt forfald, der meget vel kan ende med afslutningen på Vestens dominerende plads på verdensscenen og USA’s rolle som en hegemonisk kraft i verden.
Historien har dog efterladt en åbning, som muliggør vestens genrejsning, men det kræver ifølge Støvring først og fremmest en radikal ændring i Vestens verdenssyn. Kort fortalt skal vi genindføre traditionelle kristne værdier og styrke vores nationale kulturarv.
Ideen er død
Det japanske imperium, osmanner-riget, Ming-dynastiet, inkaernes rige, Romerriget og det britiske imperium er bare nogle af de eksempler på faldne civilisationer, som Støvring peger på i sin bog.
Trods de historiske forvarsler havde mange vesterlændinge i Støvrings optik alligevel håbet eller næsten forventet, at Berlinmurens fald i 1989 og enden på den kolde krig, også ville blive den endegyldige afslutning på historiens store rivaliseringer, og ville bane vej for en global verdensorden bygget på vestlige værdier.
Efter det 20. århundredes blodige verdenskrige havde det liberale demokrati og det frie kapitalistiske marked sejret. 1990’erne blev derfor Vestens årti – en lykkelig tid, hvor blandt andet tidligere Sovjetlande ivrigt tilsluttede sig EU, og hvor USA havde troen på, at de sammen med NATO kunne sikre verdensfreden ved blandt andet at udbrede vestlige menneskerettigheder og pigeskoler til ikke-vestlige nationer. Desværre viste historiens grufulde realitet sit ansigt i begyndelsen af det 21. århundrede.
Kort fortalt er vi i Vesten blevet snydt, fordi den kombination af kolonimagt, overlegen teknologi og økonomi, der har holdt de fleste ikke-vestlige kulturer nede, gav den vestlige elite en tro på, at de kunne konstruere en ny virkelighed i dens eget billede
Her ser Støvring angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 som en helt afgørende katastrofe, som han i sin bog beskriver som ”det angreb, der afslørede, at denne nye verdensorden var en illusion”. EU’s bløde kulturimperialisme havde i store træk kun været en succes i forhold til de lande, der delte Vestens kristne kulturarv og frigørende historie med henholdsvis renæssance og oplysningstid.
En af Støvrings pointer er, at selv tætte allierede og naboer som Tyrkiet eller Rusland trods store politiske og økonomiske bestræbelser i virkeligheden kun har fjernet sig længere væk fra Vesten.
Støvring mener, at dette skyldes, at ideen om, at videnskabens uundgåelige fremskridt i sidste ende vil lade oplysning, sekularisme og universelle værdier som individualisme, ligestilling og demokratisk medbestemmelse overtrumfe blødere elementer som traditioner, etnicitet og sprog, har været en idealistisk utopi. I virkeligheden er kulturens indflydelse den dominerende faktor, hvilket gør multikulturalisme og planetariske visioner urealistiske, i direkte strid med menneskets sociale natur.
På bagrund af et rigt bagkatalog af både statistik og teori fra blandt andet den britiske historiker Niall Ferguson og de amerikanske politologer Robert Kagan og Samuel P. Huntington opstiller Støvring således et kulturparadigme, hvor verden ikke er unipolær men multipolær.
Kort fortalt er vi i Vesten blevet snydt, fordi den kombination af kolonimagt, overlegen teknologi og økonomi, der har holdt de fleste ikke-vestlige kulturer nede, gav den vestlige elite en tro på, at de kunne konstruere en ny virkelighed i dens eget billede.
Men i takt med at de gamle civilisationer har udviklet sig på ny, er det blevet tydeligt, at nationer som Rusland, Kina, Tyrkiet, Iran og Indien har valgt at skabe moderne samfund, som bygger på radikalt andre værdier end den vestlige verdens. Og det har de succes med, pointerer Støvring. Derfor må vi vænne os til en verden, hvor både stærke religioner som Islam og autoritære styreformer har en plads.
Den konservative fremtid
Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden tegner på den måde et verdensbillede, hvor dikotomien mellem os og dem ikke kan nedbrydes, og hvor hybrider og flydende identiteter kun skaber forvirring og konflikt.
Ifølge Støvring er det kun en meget lille elite, der kan håndtere de abstrakte humanistiske idealer, vi har konstrueret i vesten, og den elite gemmer sig i disse år i overklasseghettoer langt fra problemerne. De fleste almindelige mennesker har derimod brug for kategorier, rammer og et stærkt fælles referencepunkt, som er rodfæstet i en national kulturarv. Derfor indeholder hans bog også en opfodring til, at læserne ser indad og spørger sig selv, hvilket samfund de gerne vil bo i.
Vesten er i forfald, men vi kan – hvis vi vil – genrejse os gennem hårdt arbejde, realisme og kærlighed til vores unikke civilisation
I stedet for at føre en kulturimperialistisk udenrigspolitik, der kun kan føre til blodige krige, bør vi i stedet se på vores eget kulturelle forfald. Elementer som den dekadente popkultur, individualismens narcissisme og den udbredte æreløshed har nemlig skabt en kultur med stor velstand, men stigende problemer i forhold til angst, depression og ensomhed.
Ved at finde tilbage til den særlige protestantiske arbejdsmoral, har vi dog ifølge den optimistiske forfatter en mulighed for at vende den negative spiral: ”Vesten er i forfald, men vi kan – hvis vi vil – genrejse os gennem hårdt arbejde, realisme og kærlighed til vores unikke civilisation”.
Derved river Støvring ikke kun en universalistisk utopi ned og efterlader læserne i vildrede. Han giver også sin læser en ny eller gammel (alt efter hvordan man ser på det) fremtidsudsigt. Det i sig selv er en stor kvalitet ved bogen, for realisme alene skaber mismod og nihilisme. Drømme derimod giver mennesker mål og håb, og det skaber meningsfulde liv.
Den kritiske læsning
Det er altid giftigt at bevæge sig ud på afgrundens rand og sætte spørgsmålstegn ved den politik, som er blevet tænkt og ført i mere end 70 år i Vesten. Støvrings bog har derfor også mødt kritik i danske medier, og skal undertegnede være hård så er der også vise usikre elementer i bogens logik. Eksempelvis står det uvist, om Vestens tilbagetrækning fra de internationale konflikter ikke kun vil skabe mindre respekt og større råderum for de ofte utilregnelige autokratier.
Når det er sagt, så har Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden også fået en positiv modtagelse blandt en bred læserskare, og undertegnede mener da også, at bogen er både velskrevet, reflekteret og ikke mindst et vigtigt dansk bidrag til en større global drejning i tiden.
At flere konservative intellektuelle i disse år har succes verden over behøves ikke nødvendigvis at være reaktionært eller farligt
Anden verdenskrig har sammen med ungdomsoprøret i 1968 været den begivenhed, som har påvirket eftertidens vestlige mentalitet og politik i størst udstrækning. Det betyder også, at alle moderne analyser, som indeholder en styrkelse af det nationale, som udgangspunkt er blevet opfattet som romantisk sludder og halvfascistisk. Noget Støvring ifølge sin bog selv er blevet udsat for: ”I 90’erne og langt op i 00’erne var det udtryk for en slags fascisme at være nationalkonservativ, at plædere for homogenitet var at undertrykke den multikulturelle berigelse, og assimilation var et decideret overgreb”.
Grundlæggende er der dog ikke noget kontroversielt i ret mange af de ideer, Støvring fremsætter i sin bog. De udtrykker godt nok et radikalt andet verdenssyn, end hvad der er normen blandt Vestens elite, men de fleste af hans tanker bunder faktisk i gamle og velbegrundede antropologiske teorier omkring etnocentrisme, universalisme og ikke mindst en ide om, at verden er partikulær, som blandt andet går tilbage til den tyske filosof Johann Gottfried von Herder.
Støvring står også langt fra alene med den konservative dagsorden. Tidligere i år udgav den canadiske kliniske psykolog Jordan Peterson den omdiskuterede bog 12 Rules for Life, der ved at benytte selvhjælpsbogsgenren gav et stærkt modspil til New Age- og Feel Good-filosofferne, og han er kun en blandt flere i, hvad der syntes at være blevet næsten en global bevægelse.
At flere konservative intellektuelle i disse år har succes verden over behøves ikke nødvendigvis at være reaktionært eller farligt. Det kan også ses som et udtryk for et større paradigmatisk opgør med både den vestlige skyldfølelse over fortidens fejl, og samtidig et opgør med nutidens dominerende og yderliggående venstreorienterede og ideologistyrrede samfunds- og humanioraforskning. Bliver denne tendens’ potentiale udnyttet korrekt kan det fører til en sundere debat, og måske endda samle et meget splittet Vesten. Det kræver dog åbenhed fra begge sider.
Tidens sammensatte problemstillinger har brug for indsigter fra en bred idehistorisk horisont. Derfor kan en kritisk læsning af Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden også åbne op for frugtbare indsigter som i et sammenspil med en vis blød humanisme kan hjælpe Vesten videre. Verden er ikke inddelt i blå, røde eller grønne løsninger.
Det er ofte imellem ekstremerne, at sandheden skal findes.
Alle bidrag til POV skrives på en blanding af overbevisning og hjerteblod.
Hvis du vil støtte Jonas M. Hoecks arbejde, kan du sende ham et bidrag på MobilePay: 42747974
Hovedillustration: Den tyske romantiske maler Caspar David Freidrichs “Munken ved havet” (1808 -1810), som Kasper Støvring benytter som omslag til sin nye bog.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
