POLITIK // ANALYSE – Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Venstre) står foran tre dybe huller, hvor han kan slå sig alvorligt i alle tre, vurderer Andreas Karker.
Fregatten Iver Huitfeldt lagde torsdag til kaj i Korsør efter siden februar at have været udsendt til Det Røde Hav som en del af den internationale koalition Operation Prosperity Garden.
Fregatten skulle bekæmpe angreb fra houthier og beskytte de fragtskibe, som houthierne angriber. Men det gik ikke efter planen.
I en halv time var fregatten ramt af radarsvigt, der betød, at den ikke kunne affyre sit luftforsvarsmissil, og flere af kanonernes granater viste sig at være defekte. De 175 ombordværende var i princippet i livsfare.
Troels Lund er under ekstremt hårdt pres i fregatskandalen
“Jeg synes ærligt talt, at det er uanstændigt, og det udstiller vores egen utilstrækkelighed. At vi sender en fregat afsted med våbensystemer, som ikke virker, er en skandale,” sagde forbundsformand for Forsvarets største fagforening, CS (Centralforeningen for Stampersonel), Jesper K. Hansen til netmediet Olfi, der afslørede sagen.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen var bleg og kortfattet, da han modtog fregatten.
Dagen før havde han fyret forsvarschef Flemming Lentfer, som han har mistet tilliden til, men dermed er problemerne langtfra slut. De er nok nærmere lige begyndt.
Venstre under pres på tre fronter
Troels Lund er under ekstremt hårdt pres i fregatskandalen, hvor ordførerne i Folketinget er chokerede og ikke aner, hvad der er op og ned. Samtidig skal der bruges et svimlende beløb på næsten 200 milliarder kr. til at genopbygge Forsvaret de næste ti år, og mange politikere er i tvivl om, hvorvidt Forsvaret overhovedet ved, hvordan pengene skal bruges.
“Regeringen vil gerne bruge hele spørgsmålet om Forsvaret offensivt, men når det hele ser så rodet og kaotisk ud, kan man ikke fortænke nogen vælgere i at tænke, at der simpelthen ikke er kompetencer til at forvalte 200 milliarder af deres skattekroner. Det bliver ikke lettere at forklare efter i går. Man må simpelthen stille sig spørgsmålet: Kan Forsvaret finde ud af at bruge så mange penge rigtigt?” skriver Jyllands-Postens politiske redaktør Niels Th. Dahl i en analyse torsdag.
For at det ikke skal være løgn, er det problem kun et af de dybe huller, der er lige foran Troels Lund Poulsen.
Modstand mod CO2-afgiften
Et andet er CO2-afgiften på landbruget, hvor en Gallup-måling fra Verian i Berlingske d. 2. april viste, at halvdelen af danskerne ikke mener, at afgiften må koste nedlukning af landbrug.
“Overraskende mange danskere er på landbrugets side. Analysen indikerer, at et flertal af Venstres vælgere mener, at en CO2-afgift hverken må koste nedlagte landbrug eller arbejdspladser. Det er umuligt for Venstre at levere på,” sagde tidligere Venstre-strateg Steffen Hjaltelin til Berlingske.
Problemerne med CO2-afgiften på landbruget fik også for nylig Venstre-profilen Mads Fuglede til at skifte til Danmarksdemokraterne, hvorved regeringen mistede sit indenrigspolitiske flertal.
Spørgsmålet om CO2-afgiften til landbruget er i øjeblikket til en såkaldt grøn trepartsforhandling, der skal afsluttes i juni. Men problemerne tårner sig op for især Venstre i den nærmeste fremtid.
Målingen i Berlingske er rigtig dårligt nyt for regeringen og især for Venstre.
Samtidig viser en måling offentliggjort af Altinget d. 27. februar, at hvis SVM-partierne vil leve op til regeringsgrundlaget og en politisk aftale med næsten alle Folketingets parter, kan det kun lade sig gøre med én af de anbefalede modeller fra økonomiprofessor Michael Svarers ekspertgruppe, som er grundlag for den grønne trepartsforhandling.
Ifølge beregningerne er det kun den dyreste model med en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 – den såkaldte model 1 – der giver sikkerhed for, at landbruget når det bindende klimamål, som blev bestemt for sektoren i den brede landbrugsaftale fra 2021.
Men den løsning vil tvinge mange landbrug til at lukke. Cirka en femtedel af dansk kvægproduktion må dreje nøglen om, hvilket halvdelen af vælgerne – også halvdelen af dem, der stemte på SVM-regeringen – er imod.
Problemet med tilliden
Endelig står den nye Venstre-formand over for et tredje dybt hul: Han skal genskabe tilliden til partiet blandt vælgerne. Partiet ligger fortsat under ti pct. i meningsmålingerne, og det er i det lange løb uacceptabelt.
Nedturen i Venstre ramte d. 29. februar et historisk lavpunkt. I en meningsmåling lavet for TV 2 og Politiken får det kriseramte parti således det dårligste resultat, siden Megafon i 1998 begyndte at måle vælgernes partitilslutning.
Bare 7,4 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved Venstre, hvis der var valg i morgen.
Flere af de frafaldne Venstre-vælgere forklarer, at det i særlig grad skyldes en utilfredshed med regeringssamarbejdet. Mere specifikt bliver også en mulig CO2-afgift på landbruget nævnt som en af de bærende grunde til deres vælgerflugt.
“Venstre står i en skæbnestund. Partiet skal træffe nogle klare beslutninger om, hvilket parti Venstre gerne vil være, og hvilke vælgere man vil have tilbage, fordi de er gået til flere forskellige partier,” skriver TV 2’s politiske redaktør, Hans Redder, i en analyse.
Valgforsker professor Kasper Møller Hansen mener, at Venstre skal forlade regeringen
“Der er en reel risiko for, at Venstre kan komme helt ned på fem procent,” siger Steffen Hjaltelin til Berlingske. I 15 år og flere valgkampe var Steffen Hjaltelin en del af partiets inderkreds. Under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen hviskede han i partiledernes ører, klædte dem på til statsministerdueller og rådgav om kampagner mv.
Og en anden tidligere Venstre-spindoktor er enig: “Jeg vil ikke blive overrasket over at se meningsmålinger, der halverer opbakningen til partiet,” siger Søs Marie Serup, som altså taler om en vælgeropbakning – eller mangel på samme – på fem procent til Venstre. Hun har både været pressechef i Venstre og rådgiver for daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.
Også tidligere finansminister fra Venstre Claus Hjort Frederiksen er bekymret:
“Det, vi har set i de senere år, er, at partierne ikke har nogen nedre grænse for deres tilslutning, og at det er sindssygt svært at stoppe en nedtur. Det bliver sådan en spiral, der driver sig selv. Derfor er frygten også, at det hele kan blive endnu værre, og at Venstre kan komme ned til en meget, meget lav tilslutning,” siger han til Berlingske søndag.
Troels Lunds næste skridt?
Berlingskes politiske kommentator Bent Winther mener, at Troels Lund hurtigst muligt bør forlade posten som forsvarsminister:
“Jeg tror, han må prøve at stille sig spørgsmålet: Skal jeg redde Forsvaret, eller skal jeg redde Venstre? Min vurdering vil være, at han skal se at komme ud af det forsvarsministerium så hurtigt som muligt,” siger Bent Winther.
Efter alt at dømme er det fortsat Troels Lund Poulsens plan at holde smerten ud og blive i regeringen frem til valget
Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen mener, at Venstre skal forlade regeringen: “Venstre bør forlade regeringen på grund af spørgsmålet om en CO2-afgift, partiet bør efterfølgende stemme imod – og så “bygge sig selv op igen derfra”.
“De er vejen til at få skabt noget kant og noget identitet frem for at blive sovset mere ind i den her regering, hvor Venstre mere og mere fremstår som den lille part, og hvor det derfor er utrolig svært at profilere sig,” sagde han til Berlingske.
Efter alt at dømme er det fortsat Troels Lund Poulsens plan at holde smerten ud og blive i regeringen frem til valget.
Men kan planen holde, hvis Venstre fortsat mister vælgere og kommer ned i nærheden af fem procent? Det er meget tvivlsomt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
