”Jeg forstår godt, du er frustreret” – velkommen til Kafkas Danmark

i Featured/Danmark/Europa af

VIRKELIGHED – Jan Birkemoses italienske svigersøn er kommet til Danmark under retten om fri bevægelighed – men vil Danmark ikke have ham, eller hvorfor gør systemet det så åbentlyst umuligt for mennesker lovligt at bosætte sig og tage arbejde? Du kan ikke få et job uden cpr, eller et cpr uden et job. Velkommen til Kafkas Danmark.

Min svigersøn er italiener. EU-borger med alle rettigheder. En ung mand, der har skaffet sig et job i Danmark. Et menneske, der står op klokken 6 om morgenen for at skrælle gulerødder og vaske op på københavnske restauranter. En samfundsborger, som gerne vil bidrage og som gerne vil arbejde hvidt og efter reglerne selvom det letteste – ikke mindst i hans branche – er at arbejde sort.

Derfor har han i 14 dage løbet panden mod muren i det danske bureaukrati. I fredags og i dag besluttede jeg at hjælpe ham for at undgå enhver form for misforståelser. For selvom han taler glimrende engelsk, kunne det jo være, at de uendelige mange nederlag, som myndighederne har delt ud til ham i hans tid i Danmark, skyldtes misforståelser og lost in translation.

Men nej. Desværre er der tale om et rendyrket kafkask vanvid. Og historien slutter desværre ikke her i dag med en god slutning.

Bekræftelse af EU-ophold

Kort fortalt er min svigersøn fanget i et Catch 22: Efter han ankom til Danmark for tre uger siden fik han hurtigt tilbudt to faste job – et som køkkenassistent og et som kokkelæreplads, hvilket er hans drøm. Men begge steder turde restauratørerne ikke skrive under, fordi han ikke havde et cpr-nummer. Faktisk må de gerne underskrive, men de var bange for enhver form for ballade med myndighederne og vil hellere lade være.

De to papirer er nøglen til at få bekræftet, at han har EU-rettigheder – I kender de fine ord om arbejdskraftens frie bevægelighed osv

Så tænker du vel, at han bare kunne få sig et cpr-nummer? Ja, det vil han også forfærdelig gerne. Men det kan han først få, når han har et job.

Derfor skaffede han sig et fast engagement med et vikarfirma, som har skrevet under på, at han har arbejde i minimum 12 timer om ugen og derfor burde alt i princippet være fint nu.

Klokken 11 mandag formiddag troppede han derfor op hos Statsforvaltningen for tredje gang i de 14 dage, han har været her. I hånden havde han sin ansøgning om ”bekræftelse af EU-ophold” og en arbejdsgivererklæring om, at han er hyret af et vikarbureau.

De to papirer er nøglen til at få bekræftet, at han har EU-rettigheder – I kender de fine ord om arbejdskraftens frie bevægelighed osv. Når EU-rettighederne er bekræftet, kan han cykle videre til Borgerservice og få et cpr-nummer. Når han har det, kan han få skattekort og få lov til at oprette en dansk bankkonto, så han kan få sin hårdtjente løn udbetalt.

Men sagsbehandleren i Statsforvaltningens skranke var ikke tilfreds med min svigersøns arbejdsgivererklæring. Blandt andet fremstod det ikke tydeligt, at der var tale om minimum 12 timers arbejde om ugen.

Fra skranke 4 til skranke 6 og tilbage til start

Jeg tilbød derfor, at vi tog tilbage til hans arbejdsgiver (i den anden ende af byen) for at få udfærdiget en ny. Og jeg så hende i øjnene, mens hun bekræftede, at alt ville være i orden, hvis der blev skrevet 12 timer på blanketten.

En time senere var vi tilbage, og efter yderligere lidt ventetid blev vi ekspederet ved skranke 6 i stedet for skranke 4, hvor først nævnte dame i mellemtiden var forsvundet.

I skranke 6 mente den nye sagsbehandler – som min svigersøn altså gerne vil betale skat for at lønne – at arbejdsgivererklæringen ikke var gyldig nok bevis til at udstede hans bekræftelse på EU-ophold. Jeg påpegede, at der stod sort på hvidt, at men enten skulle komme med ansættelseskonkrakt eller en arbejdsgivererklæring og at vi altså leverede sidstnævnte udfyldt efter anvisning fra hendes kollega.

En time senere var vi tilbage, og efter yderligere lidt ventetid blev vi ekspederet ved skranke 6 i stedet for skranke 4, hvor først nævnte dame i mellemtiden var forsvundet

Men skrankedame 6 mente nu, at min svigersøn først kan få ”bekræftet” sine EU-rettigheder, når han stiller med tre måneders lønsedler. Jeg anførte stille og roligt, at det ligesom var nu, og ikke om tre måneder, at han havde brug for at blive godkendt: Det er nu, han har brug for at få lov til at fortsætte til Borgerservice og få et cpr-nummer, som han kan bruge til at oprette bankkonto og skattekort.

Men sagsbehandleren anerkendte ikke, at min svigersøns arbejdsgiver havde skrevet under på tro og love og med risiko for strafforfølgelse, at der er minimum 12 timers arbejde om ugen. Når man er vikar, skal man dokumentere, at man rent faktisk har arbejdet, hævdede hun.

”Jeg forstår godt, du er frustreret”

Så bad jeg hende dokumentere, at dansk lovgivning gør forskel på vikaransatte og andre ansatte. Det kunne hun ikke. Efter lidt tid, hvor hun rodede rundt i sin computer, fandt hun en mail fra sin chef, som hun læste højt, men halvt inde i teksten gik det op for hende, at mailen ikke dokumenterede hendes påstand – faktisk tværtimod.

Efter en længere palaver – og jeg indrømmer gerne, at jeg er en irriterende borger – kom hendes chef til skranken. Hun indledte med et ”Jeg forstår godt, du er frustreret” og et varmt smil, der formentlig var indøvet på et konfliktnedtrapningskursus.

Hun fastholdt, at de var nødt til at have garantier for, at min svigersøn arbejdede minimum 12 timer om ugen og at vi derfor var velkomne til at komme igen om tre måneder. Både hun og hendes medarbejder lagde ikke skjul på, at de ikke stolede på min svigersøns arbejdsgivererklæring – for den var jo lige blevet udfyldt til lejligheden. Ja, gu fanden var den så, for det havde deres kollega i skranke 6 jo krævet to timer tidligere.

Hvis de ligefrem insisterer, som min svigersøn gør, på at arbejde lovligt og betale skat, skal Staten vel give dem high five i stedet for at spænde ben

Her skal jeg måske lige forklare, at en ”bekræftelse” på ens EU-opholdsrettigheder IKKE giver ret til kontanthjælp eller nogle former for offentlige ydelser. Den giver heller ikke arbejdstilladelse, for det har alle EU-borgere i forvejen. Faktisk er det en tom og ligegyldig gang bureaukrati, som kun er interessant, fordi det er en nødvendighed for at få et CPR-nummer.

Og CPR-nummeret skal blandt andet bruges til at oprette en dansk bankkonto og til et dansk skattekort. I det lys burde det sådan set også være ligegyldigt, om folk arbejder 5, 10 eller 50 timer om ugen. Hvis de ligefrem insisterer, som min svigersøn gør, på at arbejde lovligt og betale skat, skal Staten vel give dem high five i stedet for at spænde ben.

Jeg accepterede det dårlige tilbud

Illustration: Flickr.

Tilbage i skranke 6 ville eller kunne chefen ikke dokumentere, at vikaransatte skal behandles anderledes end andre, og da jeg heller ikke efterfølgende har kunnet finde bare en flig af et cirkulære, lovtekst eller bekendtgørelse, der giver den mindste antydning af, at det ok er forskelsbehandle på dette punkt, har jeg svært ved at acceptere afslaget.

Den kloge chef i Statsforvaltningen tilbød derfor, at de kunne behandle sagen og så skulle jeg nok få en skriftlig begrundet afgørelse. Oversat fra kafkask til dansk betyder det, så kan du godt smutte kammerat, vi sender noget djøfsk sniksnak ved lejlighed.

Vi kom ikke så meget længere, og jeg accepterede det dårlige tilbud. Statsforvaltningen trøstede os dog med, at der findes danske banker, der vil oprette bankkonti til udlændinge uden cpr-nummer. Det havde de i hvert fald hørt, men de kunne ikke nævne navne på de banker. Min datter og min svigersøn er foreløbigt blevet afvist hos alle banker på Gammel Kongevej på Frederiksberg.

Den kloge chef i Statsforvaltningen tilbød derfor, at de kunne behandle sagen og så skulle jeg nok få en skriftlig begrundet afgørelse. Oversat fra kafkask til dansk betyder det, så kan du godt smutte kammerat, vi sender noget djøfsk sniksnak ved lejlighed.

Den anden gode nyhed var, at Skat gerne udsteder midlertidigt skattekort. Vi fik et telefonnummer, som vi skulle ringe til. Hjemme igen ringede vi og fik adressen på en hjemmeside, hvor min svigersøn kan ansøge. Men han skal uploade sin ansættelseskontrakt, og hvor er den? Den ligger i en mappe hos Statsforvaltningen.

Summa summarum peger alt lige nu på, at min svigersøn kommer til at skulle arbejde i tre måneder uden at få en øre udbetalt, og at staten Danmark i den grad viser sig fra sin grimmest tænkelige side overfor en kommende skatteyder.

Alle tre medarbejdere hos Statsforvaltningen anstrengte sig for at finde fejl, de kunne slå ned på

Jeg tør slet ikke tænke, hvordan det må være at komme fra et ikke-EU-land eller ikke at have et dansk netværk, der kan hjælpe.

For at fuldende den bizarre oplevelse, skal det også med, at alle tre medarbejdere hos Statsforvaltningen anstrengte sig for at finde fejl, de kunne slå ned på. Det gjaldt blandt andet, at min søns arbejdsgiver på den første arbejdsgivererklæring havde glemt at notere sted og dato for hans underskrift. Stedet fremgik dog af hans stempel, men det skulle være ham og ikke hans stempel, der udfyldte blanketten.

Ligeledes havde arbejdsgiveren ved en fejl sat et flueben ved både ”måned” og ”time”, hvilket Statsforvaltningens chef mente skaber usikkerhed om, hvorvidt min svigersøn bliver aflønnet med 132 kroner om måneden eller i timen. Hvis det stod så skidt til, tvivler jeg på, at han gad at spilde sin tid på at kæmpe for at få lov til at betale skat.

Hvad handler det egentlig om

Vel ude af Statsforvaltningens kundecenter spekulerer jeg over, hvad dette egentlig handler om. Selv hvis jeg tager som udgangspunkt, at Statsforvaltningens medarbejdere har lovhjemmel til at behandle vikarer anderledes end andre mennesker, hvorfor er reglerne så sådan?

Hvad er det for en interesse, nogen kan have i at spænde ben for EU-borgeres rettigheder? Hvem er nogen?

Hvad er det for et system, der oplærer almindelige – og formentligt fornuftige – embedsmænd til at gå i de mindst mulige sko og administrere og forvalte regler, som de ikke kender det juridiske fundament for?

PS: Hvis nogen kender en dansk bank, der vil acceptere en italiener uden cpr, så sig endelig til.

Jeg håber, at systemet på et tidspunkt besinder sig og minimum forklarer, hvorfor de forvalter reglerne, som de gør og hvor de gemmer det juridiske grundlag. Men allerhelst synes jeg bare de skal skynde sig at bekræfte, at min svigersøn selvfølgelig har de rettigheder, som enhver der ved bare en lille smule om EU ved, at han har.

PS: Hvis nogen kender en dansk bank, der vil acceptere en italiener uden cpr, så sig endelig til.

PPS: Min svigersøn og min datter er også på boligjagt, men det har gudskelov ikke noget med myndighederne at gøre – altså bortset fra, at han ikke kan få folkeregisteradresse, før han har et cpr-nummer. Men så er det jo heldigt, at han heller ikke har et sted at bo.

Hovedfoto: Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er chefredaktør på Medietrends.dk og journalist, redaktør, iværksætter og analytiker med stor erfaring i digital udvikling, digitalt indhold og dagsordensættende journalistik.

Tidligere har jeg været chefredaktør for Ugebrevet A4 og direktør i selskabet Avisen.dk ApS. og før det en fortid som undersøgende journalist på Ekstra Bladet.

Lige nu er jeg iværksætter og stifter af Medietrends.dk og det engelsksprogede, digitale medie/journalistiske eksperiment factocean.com. Desværre er factocean i øjeblikket lagt ned af russiske hackere, så spild ikke tid på det.

Som medieanalytiker løser jeg konsulentopgaver og undervisning/oplæg for medier og virksomheder – sig til, hvis jeg kan hjælpe med noget.

Jeg er også en erfaren foredragsholder. I øjeblikket taler jeg især om fake news, chatbots og nye medietendenser. Se min foredragsside her

I efteråret 2016 gennemførte jeg, som årets modtager af Fyens Stiftstidendes fellowship, en stor analyse af, hvad der sker, når medierne udgiver indhold direkte på de sociale medier. Altså ikke noget med at bruge Facebook som udstillingsvindue og så linke kunderne hjem til hjemmesiden. Nej, indholdet kan læses og ses uden at forlade det sociale medie.

Fænomenet kaldes distribueret indhold. Hvis du vil vide mere om projektet, som gennemførtes på Syddansk Universitet, kan du besøge projektets hjemmeside offsite.media.

Seneste artikler om Featured