EUROPAS MINDRETAL #34 // POLEN – Forholdet mellem ukrainere og polakker har historisk været blodigt, men i 2022 ændrede alt sig. Efter krigen begyndte, strømmede to millioner ukrainske flygtninge ind i nabolandet, og de blev mødt med selvorganiseret polsk gæstfrihed, praktisk hjælp og solidaritet. Som månederne gik, er gæstfriheden dog smuldret.
Ruslands angreb på Ukraine udløste en massiv strøm af flygtninge, mest kvinder, børn og ældre, som kom fra områder nær frontlinjerne. De fleste valgte nabolandet Polen. Modtagelsen i Polen var storslået og heroisk. Polakkerne i de østlige områder gav husly og føde nærmest som en instinktiv handling og uden betænkning. Dette var hjælp til et folk i nød.
Polakkerne sørgede også for hjælp til det store antal herreløse ukrainske hunde og andre dyr, der var blevet en del af krigens kaos. Den polske befolkning reagerede hurtigt og spontant, mens regeringen kun langsomt fulgte med og etablerede støtte til ukrainerne. EU værdsatte i høj grad Polens indsats for ukrainerne og ydede finansiel støtte.
En af heltene
Ryszard Jetlinski var en af de mange tusinder, der straks var klar med hjælp til de ukrainske flygtninge. Han har et stort hus i et landområde i Nordøstpolen, han er 73 år gammel og var tidligere aktiv i Solidaritets kamp i 1980´erne. Da han hørte om flygtningestrømmen, kørte han straks til den nærmeste større togstation, hvortil ukrainere ankom uden at vide, hvad der så skulle ske.
Den første familie, Ryszard Jetlinski mødte, bestod af en bedstemor, to mødre og fire børn, som overnattede to nætter i hans hus, hvorefter de drog videre gennem Polen og til Tyskland. I alt ni familier tilbragte deres første tid i Polen hos Ryszard Jetlinski, typisk blev de 2-3 måneder.
Efter opholdet kom de videre til arbejde andre steder i Polen eller til andre lande. Andre i lokalområdet gav husly og og mad til flere ukrainske familier. Senere fik de også tilbudt sprogkurser samt hjælp til at finde arbejde. Det foregik på græsrodsniveau via Facebook og en lokal ukrainsk kirke.
Ukrainerne i dag
Men godt tre år efter polakkernes flotte indsats for flygtningene er solidariteten med ukrainerne faldende. I dag er der omkring en million flygtninge tilbage i Polen ca. og mange af dem er i arbejde. Både den polske nationalbank og BGK Banken har anslået, at flygtningene har bidraget positivt til den polske økonomi, fordi et sted mellem 40 og 65 procent af flygtningene er i arbejde. Tallet er formentlig højere, hvis sort arbejde også tælles med.
Polen befinder sig lige nu i et længerevarende økonomisk opsving og har en arbejdsløshed på kun 2,7 %, så det har været forholdsvist uproblematisk at indlemme ukrainerne på arbejdsmarkedet. Mange har etableret egen virksomhed.
Det hjælper også, at polsk og ukrainsk er forholdsvis tæt beslægtede sprog. De ukrainske kvinder arbejder typisk i supermarkeder og frisørsaloner, på hoteller, fabrikker og lignede. De tager ofte arbejde som ligger under deres uddannelsesniveau.
Ukrainerne er i høj grad integrerede. Før krigen boede der allerede omkring 1,5 millioner ukrainere i Polen, som var kommet dertil for at arbejde. I mindre målestok gør det samme sig gældende i Danmark.
Men selvom ukrainerne har tilpasset sig, så er en stærk nationalisme alligevel blomstret op i Polen, hvilket kan gøre det sværere for dem at bo i landet
Ifølge BBC, udgør ukrainerne cirka 7 procent af Polens 37 millioner store befolkning. De er dermed det største mindretal i landet. Hvis 7 procent af befolkningen i Danmark var ukrainsk, ville vi have omkring 420.000 ukrainere i landet.
I nogle byer er andelen af ukrainere en del højere. For eksempel i byen Krakow er 15 procent af indbyggerne fra Ukraine, hvilket har betydet at boligpriserne steget markant. Det er en af årsagerne til, at sympatien for ukrainerne er faldende.
Svære tider under nationalismen?
Selv om ukrainerne overordnet set bidrager positivt til Polens økonomi ved at arbejde, retter det ikke på på den vigende solidaritet. Regeringen overvejer derfor at justere for eksempel på børnebidraget til ukrainske familier, så det bliver et krav, at forældrene skal have arbejde for at modtage beløbet på ca. 1.500 kr. om måneden per barn.
Men de har fortsat fri adgang til andre goder i det polske samfund såsom uddannelse og sundhed. Et konkret eksempel på integrationen og hensynet til ukrainerne er, at indlægssedlen i medicin ofte også indeholder ukrainsk tekst. Mange offentlige polske hjemmesider har tekster på ukrainsk, det gælder for eksempel regeringen:
Det samme gør sig gældende hos de polske banker, der kommunikerer på ukrainsk på deres hjemmeside, herunder banken PKO:
Men selvom ukrainerne har tilpasset sig, så er en stærk nationalisme alligevel blomstret op i Polen, hvilket kan gøre det sværere for dem at bo i landet. Der er indføres gradvist restriktioner og mange oplever hetz i gaderne. Nationalismen var også en afgørende faktor ved det polske præsidentvalg, der den 1. juni i år gav den endelige sejr til den nationalkonservative kandidat Karol Nawrocki.
Meget radikale holdninger i den polske befolkning bevirkede, at den ekstreme højrefløjs to kandidater i valgkampen, Slawomir Mentzen og Grzegorz Braun, tilsammen opnåede en uventet høj tilslutning på 21 procent i valgets første runde.
Mindretallene forsvandt i Polen
Mindretal kendes næsten ikke i Polen, fordi mange mennesker efter anden verdenskrig ifølge Jaltaaftalen måtte flytte mod vest, så de østlige områder fik sovjetisk herredømme. Herefter var litauere, hviderussere og ukrainere ikke længere under polsk styre. Og derfor er ukrainerne i dag det største og næsten eneste mindretal i Polen.
Under anden verdenskrig blev antallet af jøder stærk reduceret. Før uhyrlighederne var omkring 10 procent af befolkningen jødisk, efter krigen var der stort set ingen tilbage. I det tidligere Polen var der også tyske mindretal, men de forsvandt efter krigen.
I Polen i dag lever der heller ikke mange med rødder eksempelvis i Afrika og Mellemøsten. De er generelt frygtede af befolkningen og får kun undtagelsesvist lov til at rejse ind.
Ukrainske ugerninger
Selvom polakkerne behandlede ukrainerne som brødre og søstre i hvert fald i 2022, så har forholdet tidligere være blodigt. I 1943-1945 kæmpede Den Ukrainske Oprørsbevægelse (UPA) for at opnå en selvstændig stat i Volhynien, som udgjorde dele af det nuværende Ukraine, Polen og Belarus. UPA betragtede polakker som undertrykkere, fordi Volhynien-området efter første verdenskrig var styret af Polen. Det er anslået, at ca. 100.000 polakker blev slået ihjel af ukrainere for 80 år siden, og det er bestemt ikke blevet glemt i Polen.
Oven i dette hjalp ukrainske hjælpetropper tyskerne, da opstanden i Warszawa blev nedkæmpet i 1944. Efter verdenskrigens afslutning fortsatte UPA med partisanangreb i det sydøstlige Polen i årene 1945-1948, hvor UPA forsøgte en sidste kamp for et selvstændigt Ukraine.
Grusomhederne for 80 år siden kan præge potentielle voldsmænd og medvirke til nye konflikter. Samtidig har ukrainerne og polakkerne dog en stor fælles fjende i Rusland. Ruslands angreb på Ukraine i 2022 bevirkede også en kraftig opgradering af truslen fra øst for polakkerne, og det blev ganske klart for alle at Ukraine og Polen er allierede.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme og ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvorvidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel af 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og