
VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Man skulle mene, at et fokus på den udfoldede demokratiske samtale ville være vogue i denne tid, hvor to autokratier viser deres allergrimmeste fjæs. Men på DR1 lagde værterne til den første partilederdebat ud med at give hver partileder ti sekunder til at fortælle, hvad der var det vigtigste for dem og deres parti ved dette valg. Man kunne fremdeles høre Sofie Carsten Nielsen trække et par liter luft ind, da hun som den første blev inviteret til politisk Duracell-bal.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Smilende med hele kroppen proklamerer hun sin politiske maggiterning. Et ønske om at alle partier bidrager til at løse alle kriser sammen, og at vi gør det på tværs af rød og blå. Det tager hende under 5 sekunder. Jamen, hallo, hvor kom den lige fra, og hvor er det rigtigt set!
Find partilederdebatten på DR1 her.
Støjberg bruger omkring otte sekunder på at ønske sig en ny blå statsminister, som man kan stole på, som ikke er magtfuldkommen, så at vi derfor alle sammen bliver hørt i Folketinget.
Så bliver det Mettes tur. Hun starter med at sige, at det vigtigste i dette valg, det er danskerne og jeres tryghed. Hun henvender sig ikke til værterne, men til os ude i stuerne. Lidt senere sniger privatøkonomien sig dog også ind. Den er presset af den internationale inflation og de stigende energipriser. Udefrakommende forhold, som ikke kan pege tilbage på de 3 år, hun har haft nøglerne til Statsministeriet. Eksterne trusler, som Frederiksen naturligvis mener sig bedst hildet til at styre os danskere trygt igennem.
Mai Villadsen ønsker sig at løse både den klima- og den velfærdskrise, vi står midt i. Det er meget presserende udfordringer, som der skal være ambitiøse og ordentlige løsninger på. Sikander Siddique fra de Grønne vil også løse klimakrisen og sætte både naturen og mennesket fri fra hamsterhjulet.
Ingen sprænger rammen. Ingen anfægter det absurde. Rimeligvis fordi alle før udsendelsen er blevet briefet om formatet og ved, at der vanker mere taletid senere. Men jeg er IKKE blevet briefet om formatet
Vermund ønsker sig bare, at Danmark får en ny, borgerlig statsminister.
Og sådan fortsætter det. Alle lancerer et stærkt kondenseret udsnit af deres målgruppe-testede positioner. Formatet giver i min optik lige så lidt mening som at bede de fremmødte forældre på et forældremøde i 3.B. om at bruge de første fem minutter på at diskutere, hvordan klassen kan arbejde med at indfri FN’s klimamål.
Men ingen sprænger rammen. Ingen anfægter det absurde. Rimeligvis fordi alle før udsendelsen er blevet briefet om formatet og ved, at der vanker mere taletid senere. Men jeg er IKKE blevet briefet om formatet. Da alle 14 partiledere har talt, er der gået under syv minutter. Værterne roser dem for deres disciplin. Alle smiler bredt tilbage.
Mens værterne lægger an til anden runde, hvor partilederne skal diskutere, hvad deres partier vil gøre for danskernes privatøkonomi i disse krisetider, tænker jeg på, hvor forrygende det ville være at integrere en spruttende AI version af Erhard Jacobsen og Gert Petersen med røde seler, topmave og ikonisk gedeskæg og naturligvis Glistrup og så lade dem stå og lyse skingert og usynkroniseret i al denne målgruppe-afstemte teflon-kommunikation.
Tre minutter inde i næste runde, hvor vi blandt andet har oplevet en lynafstemning om, hvorvidt det er statens ansvar, at danskerne kan betale deres regninger, og 12 svarer JA, mens Vanopslagh og Løkke vælger et midterpunkt mellem JA og NEJ, er jeg mere end træt af formatet.

Så får Løkke taletid til at forklare sit ja/nej-svar, og så kommer der lige pludselig en flig af levet liv og erfaring med en historie om at huske 70’ernes inflation og at skulle betale 18 procent i renter på sit studielån. Han fortæller, at det bliver en tung tid, og vi kan ikke tegne et billede af, at det kan vi bare få til at gå væk.
Men selvfølgelig kan og skal man gøre noget for dem, der bliver mest klemt, siger han så. Man kunne jo eksempelvis kigge på, om man kunne fremrykke den regulering af folkepensionen, som jo er på vej. Ja, og så lige en bisætning om, at det kan man jo så ikke gøre uden at gøre nogle andre ting samtidig.
Så er hans taletid forbi for denne gang, og Alex Vanopslagh kan starte sine to minutter med at fortælle seerne, at han ikke var født, da Lars Løkke kæmpede med 18 procents renter på studielån under Anker Jørgensen, uden at nogen i øvrigt venligt fortæller de to herrer, at Lars Løkke gik i folkeskole, da Anker Jørgensen var statsminister, og selvom han givetvis var en ambitiøs ung mand, nok trods alt ikke var begyndt at tage studielån endnu.
Og så ringer min gamle ven Søren fra Amsterdam og frelser mig fra den politiske druknedød.
Godt valg derude!
Jeg kan ikke love at se mere af næste partilederrunde, hvis den også insisterer på at levere Duracell-politik på speed. Men jeg skal nok sætte mit kryds.
Læs mere Spin-off om valgkampen 2020 i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her