VALGKAMPEN 2022 // SPIN-OFF – Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, har potentialet til at blive et nyt midterparti og kannibalisere kraftigt på Det Radikale Venstre, som enten har været med eller blot været et appendix til forskellige røde regeringerne gennem de seneste 30 år. Men Moderaterne risikerer også at blive en døgnflue, hvis Løkke spiller sine kort forkert og lader sine egne interesser gå forud for partiets. Det sker, hvis han om to år udpeger sig selv eller bliver udpeget til ny dansk EU-kommissær i Bruxelles.
Det, som kendetegner et midterparti, er partiets trussel om og vilje til at få magtbalancen til at tippe. Den har De Radikale ikke realiseret, siden de vendte ryggen til Schlüter-regeringen i januar 1993 oven på Tamilrapporten. Det har skabt et hul i markedet til et nyt parti, som Lars Løkke lige nu synes at udfylde til fuldkommenhed.
Det store spørgsmål i denne valgkamp er så, om Løkke også tør? Får vi også den nye Løkke, som han siger, han er, og ikke den Løkke, som vi har kendt ham?
Tør han vise, at han også i praksis er det midterparti, som hele hans valgkamps fortælling er bygget op omkring, eller finder han igen sammen med de gamle venner i blå blok, som han gennem hele sit politiske liv har ligget tættest op ad?
Søren Papes nedsmeltning styrker Løkke
Mange partier har gennem deres politiske liv hævdet at være midterpartier. Det har typisk været en definition, de har lagt ned over sig selv for i befolkningens øjne at fremstå mere spiselige end de store partier, som vælgerne en gang imellem har det med at reagere kraftigt imod, hvilket fremkalder større eller mindre jordskredsvalg.
Centrum-Demokraterne gjorde det, Kristendemokraterne og sågar Dansk Folkeparti har været omrejsende i budskabet om, at de var midterpartier.
Nu er det så Lars Løkke Rasmussen, der gør dem kunsten efter med det, som tegner til at blive en stor succes.
Pape matcher ikke Ellemann i TV-debatterne, og hans troværdighed har lidt et alvorligt knæk
Løkkes parti, Moderaterne, har ellers siden starten for to år siden danset omkring spærregrænsen på de 2 pct., og når det nu har fået vind i sejlene og ligger på den gode side af de 6 pct., hører det med til historien, at Det Konservative Folkeparti nærmest har været i frit fald, siden skandalesagerne begyndte at rulle mod partiets formand, Søren Pape. Den enes død, den andens brød, som det altid er i et nulsumsspil.
Da Søren Pape for kun to måneder siden var Folketingets mest populære politiker og erklærede sit statsministerkandidatur, var partiet helt oppe i 16,8 pct. Men siden har skandalerne om hans nu eks-mand, hans paralleldiplomati i Den Dominikanske Republik, hans boligforhold og ikke mindst hans nedladende kommentarer om Grønland som Africa on Ice sendt Konservative ud i frit fald.
Konservative bliver nu målt til 8-10 pct.
Find de seneste meningsmålinger her.
De frafaldne vælgere har Løkke til gengæld dygtigt kunnet samle op sammen med Venstre og Jakob Ellemann-Jensen, der er vokset gennem valgkampen og virker meget driftssikker. Får Konservative vendt skuden inden valgdagen den 1. november, vil luften gå ud af Løkke igen. Umiddelbart synes det dog vanskeligt at se, hvad der skal bringe de frafaldne K-vælgere tilbage. Pape matcher ikke Ellemann i TV-debatterne, og hans troværdighed har lidt et alvorligt knæk.
Lars Løkke kan udpege sig selv til EU-kommissær
For Lars Løkke betyder det, at han får et godt valg og sandsynligvis bliver kongemager. Med andre ord kan han beslutte, om vi skal have fire år mere med Mette Frederiksen i spidsen for en regering med deltagelse af hans eget Moderaterne, eller om vi skal have en ny blå regering med ham selv – eller Ellemann – som statsminister og opbakning fra de blå partier.
Lars Løkke må være fristet af den sidste model og snuppe statsministerposten selv.
1. For som statsminister kan han efter to år udnævne sig selv til ny EU-kommissær og dermed sikre sig syv år mere på fremtrædende politiske poster.
2. Han får sendt en alvorlig begmand til de kræfter i Venstre, der i efteråret 2019 smed ham på porten som partiformand. Bitterhed, gammelt nag og hævn har altid været en stærk menneskelig og politisk urkraft.
3. Han vil skrive sig ind danmarkshistorien som den ultimative Comeback Kid.
Løkkes problem med den model er blot, at den næppe vil blive fuldt accepteret af vælgerne. Blå blok er klart dysfunktionel, og selv om Løkke kan statsministerhåndværket til fingerspidserne, viste hans erfaringer med VLAK-regeringen fra 2016 alligevel, at håndværket har sine begrænsninger. Lars Løkke kan trods alt ikke ophæve tyngdekraften, og da VLAK-regeringen begyndte at sande til, havde han ikke flere redskaber i værktøjskassen.
Moderaterne kan ende som en døgnflue
Snupper Løkke statsministerposten, bliver han afhængig af yderfløjene. Støjberg, Messerschmidt og Vermund. De personer og højrefløjspartier, som han er gået til valg på at holde uden for indflydelse.
Løkke vil dermed få et gigantisk forklaringsproblem.
Han skal lede en dysfunktionel regering, hvor Socialdemokratiet og den samlede røde blok vil udstille hans afhængighed af højrefløjen, og selv om han sikkert godt kan bide tænderne sammen, til han kan eksportere sig selv til Bruxelles om to år, vil det efterlade hans eget umodne parti totalt rystet og alene på perronen. Moderaterne vil dermed blive en politisk døgnflue. De vil ikke overleve det valg, som må antages at blive udskrevet i umiddelbar forlængelse af Løkkes exit.
Moderaternes eneste chance for at blive langtidsholdbare er derfor at bevise, at de er et ægte midterparti. At partiet vil pege på ”noget og ikke på nogen”, som Løkke indtil videre er sluppet levende fra at sige, uden de andre partier for alvor er gået til ham.
Den chance får de allerede om få uger, om målingerne taler sandt. Her får han muligheden for at bevise, at hele hans valgkamp ikke har været tomme ord.
Spiller han sine kort rigtigt, vil han kunne forhandle sig til en meget fremtrædende post, sandsynligvis udenrigsministerposten, i en ny Mette F-regering, hvor Moderaterne borger for det brede samarbejde.
Som en ekstra bonus kan Løkke måske ovenikøbet få et løfte om blive ny EU-kommissær om to år og dermed også give Moderaterne et håb om at blive langtidsholdbare.
Læs mere om valgkampen 2022 og politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
