”Vær den forandring, du gerne vil se i verden”

af i Bæredygtighed/Politik & Samfund/Rejse

KOMMENTAR // KLIMAKRISE – Rejsejournalist Mette Mølgaard har fløjet Jorden rundt i forbindelse med sit arbejde, og hun drømmer stadig om at besøge steder som Colombia, Australien og New Zealand. Men nu skal det være slut med de lange flyture, skriver hun i denne kommentar. “Oversøiske flyture (og flyveture generelt) er ikke nødvendige for at leve et godt liv. Beslutningen burde jeg have været modig nok til at træffe for længe siden, for vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at de kommende generationer også kan have et godt liv på vores fælles klode. Derfor vil jeg heller ikke længere opfordre danske læsere til at rejse på ferie til destinationer på den anden side af kloden.”

Forleden nat kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg var rastløs, og i mine tanker fløj en artikel rundt om Samaipata i det østlige Bolivia, som jeg var i gang med at skrive for Børsen Rejser.

Jeg har i løbet af de sidste to år skrevet adskillige rejseartikler. De fleste fra Latinamerika. Min yndlingsregion, som jeg siden 2011 løbende er vendt tilbage til, når jeg har haft chancen.

At skrive rejseartikler har aldrig været en karrierevej, jeg har søgt. Men som en ung og (meget!) rejseglad journalist har det været en god måde at kombinere rejse og arbejde på. Jeg har altid rejst meget, og jeg elsker at dele mine mange oplevelser med læserne og give gode råd fra destinationer, jeg selv har nydt at besøge.

Jeg kan ikke ignorere, at jeg også har et ansvar som journalist, og jeg er overbevist om, at skal vi ændre noget her i verden, må vi starte med os selv

Men artiklen om Samaipata holdt mig vågen den nat, så jeg måtte vække min kæreste og dele min beslutning om ikke at færdiggøre den ellers halvfærdige rejseartikel, selvom jeg synes, jeg havde fundet en ret god vinkel, og den bestemt ville bidrage positivt til mit længevarende SU-ophold i udlandet.

Dagen efter skrev jeg en mail til min redaktør:

Jeg må desværre meddele, at jeg ikke færdiggør den (artiklen om Samaipata, red.), da jeg efter en del overvejelse er kommet frem til, at jeg ikke vil fortsætte med at skrive rejseartikler fra den del af verden, hvor jeg er med til at opfordre læserne til at flyve oversøisk og dermed bidrage til en forøget CO2-udledning.

Jeg beklager meget, at jeg ikke kan overholde aftalen, men jeg håber også, at du forstår mit valg. Jeg kan ikke ignorere, at jeg også har et ansvar som journalist, og jeg er overbevist om, at skal vi ændre noget her i verden, må vi starte med os selv.”

Beslutningen kom ikke ud af det blå. Jeg er – som så mange andre efterhånden – alvorligt bekymret for klimaets tilstand, og jeg kan ikke længere stå inde for at skrive rejseartikler fra en del af verden, hvor flyveturen tur/retur svarer til en CO2-udledning på 3,7 ton.

At rejse med fly er den værste rejseform og udgør mere end tre procent af verdens samlede CO2-udledning. Jeg kan ikke længere prædikere over for familie og venner, at vi skal ændre vores adfærd drastisk og indstille os på, at vi ikke kan leve det liv, vi har levet hidtil, hvis jeg ikke selv ændrer mine egne vaner.

Derfor er det for mit vedkommende (i hvert fald for en stund) et overstået kapitel med de lange flyture, selvom jeg stadig drømmer om Colombia, Australien og New Zealand. Jeg kan ikke længere se mig selv i øjnene, hvis jeg fortsætter med at rejse så meget, som jeg har gjort hidtil, når vi står over for én af de største udfordringer i menneskehedens historie.

Mine flyrejser i løbet af det år, jeg har været udrejst, svarer til en CO2-udledning på mere end fem tons. Jeg kan ikke fortsætte med at lege aktivist på klimaets vegne, hvis jeg ikke selv ændrer mig først

Vi taler alle om klimaforandringerne, men vi flyver mere og mere. Også selvom vi ved, at det belaster klimaet. Det er jo så billigt, og vi forbinder det med at leve et spændende liv, for som H.C. Andersen sagde det så godt: ”At rejse er at leve.”

Den seneste rapport fra IPCC, der blev offentliggjort i oktober 2018, tegner et skræmmende billede: En begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader vil kræve drastiske, hurtige og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet. Men lykkes vi, kan vi undgå de alvorlige klimaændringer, som vil skabe så store problemer for os alle sammen, at vi slet ikke kan forestille os det.

Dog opdager vi måske ikke, hvor alvorligt det er her i vores del af verden, selvom det er os, der med vores luksuriøse levestandard bidrager mest til CO2-udledningen. Nej, værst går det derimod ud over udviklingslandene, som slet ikke har midlerne til at stå imod de alvorlige ændringer, klimaforandringerne fører med sig.

Min beslutning om at droppe at skrive rejseartikler fra destinationer på den anden side af kloden og selv at undgå unødvendige (og egoistiske) længere flyrejser, gør mig på ingen måde hellig. Alligevel vil jeg gerne dele den, fordi jeg håber på, at det kan inspirere andre til at træffe samme valg. Også selvom du – som mig – elsker at rejse.

Vi må indse, at vi ikke længere kan fortsætte som hidtil. Kloden kan ikke holde til det

De sidste år har jeg rejst mere med fly, end jeg burde, og det giver mig ret dårlig samvittighed, når jeg beregner min CO2-udledning.

Jeg rejste fra Danmark i juli 2018, da jeg i forbindelse med mit kandidatstudie i Development and International Relations på Aalborg Universitet, skulle i praktik i Bolivia. I stedet for at rejse hjem til Danmark efter mit praktikophold, tog jeg til Mexico for at skrive mit speciale.

Mine flyrejser i løbet af det år, jeg har været udrejst, når jeg er tilbage i Danmark i juni 2019, svarer til en CO2-udledning på mere end fem tons. Jeg kan ikke fortsætte med at lege aktivist på klimaets vegne, hvis jeg ikke selv ændrer mig først.

I Panama, hvor jeg rejste rundt med min kæreste efter min praktik i Bolivia, så jeg et citat på en væg på Bodhi Hostel: ”Be the change you want to see in the world”, stod der. Og selvom jeg allerede er vegetar, siger nej til plastiksugerør og medbringer mine egne stofposer i supermarkedet og undgår unødvendigt materielt forbrug, så har jeg stadig fløjet verden rundt i jagten på nye oplevelser. Og jo længere væk jo bedre.

Men det skal være slut!

Oversøiske flyture (og flyveture generelt) er ikke nødvendige for at leve et godt liv. Beslutningen burde jeg have været modig nok til at træffe for længe siden, for vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at de kommende generationer også kan have et godt liv på vores fælles klode.

Derfor vil jeg heller ikke længere opfordre danske læsere til at rejse på ferie til destinationer på den anden side af kloden.

Klimaaktivist Greta Thunberg, der har taget verden med storm, har ret, når hun siger, at vores politikere skal være mere panikslagne, at de skal føle den frygt hver dag, som mange af os føler. At de skal handle derefter for at redde vores allesammens klode. For snart er det for sent. Som hun sagde i sin tale i Davos: ”Enten vælger vi at gå videre som civilisation, eller også gør vi ikke.

Så simpelt er det. Vi må indse, at vi ikke længere kan fortsætte som hidtil. Kloden kan ikke holde til det. Og hvad er det hele værd, hvis vi ødelægger den?


Topillustration: Pixabay

Jeg er freelance-journalist uddannet fra Syddansk Universitet i januar 2017. Jeg interesserer mig mest for international udvikling, klima og menneskerettigheder – især i Latinamerika, hvor jeg både har rejst og boet i adskillige lande siden 2011. I øjeblikket er jeg ved at skrive speciale om ‘Gender and Climate Change’ i Mexico City i forbindelse med mit kandidatstudie på Aalborg Universitet i ‘Development and International Relations & Latin American Studies’.

Seneste artikler om Bæredygtighed