DEMOKRATI // VALGSYSTEM – Hvad ville der ske, hvis Danmark tog det amerikanske valgsystem til sig? Søren Peter Iversen undersøger i denne artikel, hvordan danske valg ville se ud under princippet “vinderen tager det hele”.
I Danmark har vi gennem tiderne importeret rigtig meget fra USA: Amerikanske produkter, amerikanske teknologier, amerikansk kultur og livsstil. Hvad ville der ske, hvis vi også importerede det amerikanske valgsystem?
Princippet om “vinderen tager det hele”, der er fremherskende i forbindelse med amerikanske præsidentvalg, betyder, at den kandidat, der sikrer sig flest stemmer i en stat, typisk modtager alle den pågældende stats valgmandsstemmer. Dette princip skaber en situation, hvor selv en snæver sejr kan have stor betydning for det samlede valgresultat, og hvor man ikke kan være sikker på, at den, der får flest stemmer, vinder valget. F.eks. fik Clinton flere stemmer end Trump i 2016.
Hvad vil konsekvenserne af at overføre det amerikanske princip til Danmark være?
I modsætning til USA anvender Danmark forholdstalsvalg, hvor partierne får mandater i forhold til, hvor stor en andel af stemmerne, de får. Det giver en meget præcis sammenhæng mellem stemmeprocent og antallet af mandater (se figuren). Det eneste, der ødelægger billedet, er spærregrænsen på 2%.
Hvad ville der ske, hvis de danske valg fungerede efter en “vinderen tager det hele”-model svarende til den amerikanske? Det kan man f.eks. undersøge ved at bruge data fra valget i 2022.
Spørgsmålet er så, hvilken inddeling af valgkredse, man skal benytte, for det viser sig at have meget stor betydning.
Jeg har lavet et eksperiment, hvor jeg tager udgangspunkt i kommunerne for at sikre mig, at alle kommuner bliver repræsenteret undtagen de fem små ø-kommuner (Christiansø, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø), som jeg brutalt og uden at spørge om lov har lagt sammen med deres store nabokommune (Bornholm, Odder, Frederikshavn, Esbjerg og Svendborg). De 175 syddanske mandater er blevet fordelt på de tilbageværende kommuner efter størrelsen af deres vælgerbefolkning, dog således, at alle får mindst ét mandat.
167 mandater til Socialdemokratiet eller til 99 til Blå Blok
Hvis vi arbejder med det eksisterende partisystem med 12 partier, bliver resultatet, at Socialdemokratiet (27,5% af stemmerne) ville have fået 167 mandater og Venstre (13,3% af stemmerne) de sidste 8 mandater. Det ser jo helt skævt og urealistisk ud.
Det ser måske lidt mere realistisk ud, hvis man forestiller sig, at partierne samler sig til to store partier, hvilket man ofte ser i lande med dette valgsystem: Rød Blok og Blå Blok. I så fald ville Rød Blok (48,1% af stemmerne) få 76 mandater og Blå Blok (50,4% af stemmerne) de resterende 99 mandater.
Hvis man laver eksperimentet på de eksisterende storkredse, og alle 12 partier er i spil, ville Socialdemokratiet få alle mandater, rub og stub. Kigger vi på blokkene i stedet, ville Rød Blok få 80 mandater og Blå Blok de resterende 95 mandater.
Eksperimentet her viser, at der med et valgsystem, som bygger på princippet om vinderen tager det hele, vil være en stærk tilskyndelse for partierne til at slå sig sammen, og man vil ende med noget, der ligner et reelt topartisystem. Hvis kun partierne i en blok slår sig sammen, vil de vinde alle mandater, derfor vil der opstå et kapløb om at fusionere. Det er helt i overensstemmelse med ”Duverges lov”, som siger, at der i denne type valgsystemer vil være en stærk tendens til udviklingen af et topartisystem med to dominerende partier, som vi netop ser det i USA og Storbritannien.
Eksemplet viser også, at det er ret afgørende, hvordan landet inddeles i valgkredse. Inddelingen i valgkredse bliver derfor i sig selv et politisk stridsspørgsmål, hvilket vi også ser i USA, hvor fænomenet har fået navnet ”gerrymandering”.
Forholdstalsvalg mere demokratisk
Nogle af fordelene ved det amerikanske system siges at være, at det er enkelt og overskueligt. Det skaber stabile og ansvarlige regeringer, hvor det synes nemt at placere ansvaret for fejlslagen politik. Endelig reducerer det indflydelsen fra ekstremistiske partier på de politiske yderfløje.
Ulemperne er, at det begrænser den demokratiske repræsentation, skaber stemmespild i stor stil, afskrækker små partier, polariserer og skaber basis for ”gerrymandering”.
Læs mere om det danske valgsystem her.
Klik dig frem til POV’s dækning af det amerikanske præsidentvalg her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
