TEXAS // USA 2020 – “Nu står der 2020 i kalenderen og ingen ved, om Texas er rød eller blå. Men hvis den bliver blå, og fortsætter med at være det, skal Republikanerne virkelig ud og lede med lys og lygte efter 270 valgmænd, og udsigten til at skulle blive nødt til at vinde Pennsylvania, Florida, Wisconsin, Michigan, Ohio, North Carolina og Iowa bare for at nærme sig det magiske nummer, er nok en kampagneleders værste mareridt. Det kan blive en realitet, hvis Demokraterne vinder Texas,” skriver Rasmus Sønderbjerg.
Trods en 44-årig sejrsstime i Texas, kan det godt være, at Republikanerne skal til at give staten lidt mere opmærksomhed, hvis denne stime skal vare ved.
I 2000 vandt Bush staten med 21 procentpoint. Siden da har Republikanernes vindermargen været faldende frem til 2016-valget, hvor Trump vandt staten med blot 9 procentpoint.
44 år efter Carters sejr, anses Texas som en af de mest afgørende røde bastioner – altså ærkerepublikansk
I skrivende stund ser denne tendens ud til at fortsætte ind i det kommende valg. FiveThirtyEight’s ’poll of polls’ måler Trump til at føre i Texas med blot 1,3 procentpoint. Hvis ikke Republikanerne får ændret på dette århundredes stemmetendenser, vil Texas ende som en sikker blå stat i 2024. Hvis den ikke allerede er det den 3. november.
Minoriteternes indflydelse i Texas
En hovedårsag til denne drastiske udvikling er stigningen i stemmer fra minoriteter i Texas. Det tal har været stigende ved hvert valg siden årtusindeskiftet, og disse vælgere er centrale for Demokraternes fremtidige succes i staten. 70% af de ikke-hvide vælgere stemte på Clinton i 2016.
Den anden store årsag er den blå bølge, som vælter igennem forstæderne til Texas’ storbyer. Selvom denne bølge har været undervejs i det seneste årti, fik bølgen ekstra højde i 2018, da det tidligere demokratiske kongresmedlem Beto O’Rourke fandt vej til forstædernes hjerter og kom indenfor en armslængde af at stjæle republikanske Ted Cruz’ senatssæde med en moderat strategi, som stjal vælgere fra midten, der følte, at Cruz’ ydre højrefløjspolitik var for ekstrem.
Det skrev POV om her:
Trump indledte sin 2020 kampagne-tur i Ohio, hvor han til stor applaus proklamerede:
”I ved, der er en stat kendt som Texas, og jeg vandt Texas stort!” Og ret skal være ret; En 9 procentpointsejr er en solid en af slagsen i de fleste andre stater. Men blot 4 år tidligere havde Mitt Romney slået Barack Obama med 16 points, og 16 år tidligere havde Bush vundet med det dobbelte.
Valget i 1976 er sidste gang, at en demokratisk præsidentkandidat har fået et flertal i staten Texas
Nu står der 2020 i kalenderen og ingen ved, om Texas er rød eller blå. Men hvis den bliver blå, og fortsætter med at være det, skal Republikanerne virkelig ud og lede med lys og lygte efter 270 valgmænd, og udsigten til at skulle blive nødt til at vinde Pennsylvania, Florida, Wisconsin, Michigan, Ohio, North Carolina og Iowa bare for at nærme sig det magiske nummer, er nok en kampagneleders værste mareridt.
Og dette kunne blive en realitet, hvis Demokraterne vinder Texas.
Dengang Texas stemte demokratisk
Den 3. november 1976 ringede republikanske Gerald R. Ford til sin modstander, demokratiske Jimmy Carter, for at lykønske ham med hans sejr i præsidentvalget dagen forinden.
Hvad der blev startskuddet til et omtumlet præsidentembede for Carter, blev også et smertefuldt pejlemærke for Demokraterne: Valget i 1976 er sidste gang, at en demokratisk præsidentkandidat har fået et flertal i staten Texas.
I dag, 44 år efter Carters sejr, anses Texas som en af de mest afgørende røde bastioner – altså ærkerepublikansk. Foruden republikansk dominans i præsidentvalgene, er det således også 49 år siden, at Texas har valgt en demokratisk senator, og har blot en enkelt gang i det nye århundrede, nemlig i 2001, haft flere demokratiske end republikanske medlemmer i Repræsentanternes Hus.
I den første halvdel af det 20. århundrede var Texas en af de mere demokratiske stater i USA. Fra århundredeskiftet frem til 1952 fik Republikanerne flertal i staten blot en enkelt gang
På grund af USA’s valgmandskollegie (Electoral College) er Texas en essentiel stat for Republikanernes succes. Som den næstmest befolkede stat har Texas 38 valgmænd og er derfor kun overgået af Californien med 55. Da der i alt er 538 valgmænd, og da USA’s forfatning påkræver et absolut flertal, skal en kandidat altså have 270 valgmandsstemmer for at blive valgt til præsident. Dermed er Republikanerne allerede en syvendedel af vejen for at opnå det magiske tal med et rødt Texas.
Med Eisenhower skiftede magtbalancen i USA
Selvom Texas i dag opfattes som en republikansk højborg, har det ikke altid været tilfældet. I den første halvdel af det 20. århundrede var Texas en af de mere demokratiske stater i USA. Fra århundredeskiftet frem til 1952 vandt Republikanerne kun flertallet i staten en enkelt gang.
Det ændrede sig i 1952, da den texasfødte Republikaner Dwight Eisenhower indledte et langsomt skifte i den texanske magtbalance, da han red på en bølge af kærlighed fra det amerikanske folk efter sin rolle som de allierede styrkers leder for generobringen af Europa.
Selvom Texas fulgte op på Eisenhowers to sejre med to blå præsidentvalg, blev valget af generalen dog startskuddet til en periode, der ville gå over i historien som en republikansk storhedstid. Denne storhedstid blev yderligere cementeret, da det helt store politiske emne på dagsordenen i USA i 1960’erne blev borgerrettighedsbevægelsen.
Siden det stod klart, at Joe Biden ville blive den demokratiske præsidentkandidat i juni 2020, har præsident Trump afholdt 46 ’rallies,’ men ingen tid kunne findes, eller nærmere prioriteres, til Texas
Selvom bevægelsen i dag ses som et stort skridt fremad i kampen for racemæssig ligestilling, var denne ikke videre populær i USA’s sydstater. Med det nuværende politiske klima i USA, er det næsten svært at forestille sig, men dengang var USA slet ikke så politisk polariseret, som det er i dag.
Det kom til udtryk i afstemningerne om The Civil Rights Act fra 1964, som må betegnes som en af de monumentale successer for borgerrettighedsbevægelsen.
I de nordlige stater, som var en del af Unionen under den amerikanske borgerkrig, blev denne lovgivning støttet bredt af både Demokrater og Republikanere, hvorimod, i de sydlige, tidligere konfødererede stater, var loven meget upopulær, igen både hos Demokraterne og Republikanerne.
Ingen tid eller rampelys til Texas
Dog var der marginalt mere støtte for loven hos sydlige Demokrater i Kongressen. Dette trak Texas yderlige til højre og banede vejen for flere konservative politikere, der var imod The Civil Rights Act. Måske størst af alle den fremtidige præsident George H. W. Bush, som blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1966.
Foruden Bushs succes i huset, blev John Tower den første republikanske senator i det 20. århundrede i 1961. Ligeledes blev guvernørpladsen rød for første gang i 105 år, da Bill Clements indtog denne i 1979. Det er svært at påpege, hvad der præcist fastslog den republikanske dominans i staten, men måske er det lige så meget Demokraternes fortjeneste, som det er Republikanernes.
Som stater mister deres politiske vigtighed, mister de også hurtigt rampelyset
I 1992 beviste Bill Clinton, for første gang i moderne tid, at det var muligt for en Demokrat at vinde præsidentembedet uden at vinde Texas’ 38 valgmænd. Med dette som en realitet, følte mange Demokrater, at det var spild af tid og penge at afholde kampagner i Texas, og at staten nu var nærmest umulig at vinde.
Som stater mister deres politiske vigtighed, mister de også hurtigt rampelyset. Siden det stod klart, at Joe Biden ville blive den demokratiske præsidentkandidat i juni 2020, har præsident Trump afholdt 46 ’rallies,’ men ingen tid kunne findes, eller nærmere prioriteres, til Texas. Dog er Texas stadig en absolut essentiel stat for Republikanerne.
Hvis Texas havde stemt demokratisk, havde Republikanerne ikke opnået deres sidste tre præsidentvalgssejre.
I det berygtede 2000-valg, hvor Bush Jr. vandt over Al Gore med 271 valgmandsstemmer til Gores 266, havde Demokraterne vundet komfortabelt, hvis Texas’ dengang 32 valgmandsstemmer rykkede fra Bush til Gore. Ligeså i 2004, hvor Bush slog John Kerry 286-251, hvis Texas’ nye 34 valgmandsstemmer skiftede parti.
Hvis Texas ændres, ændres USA’s valg fremover
Trump havde ikke vundet i 2016 over Clinton, hvis Texas var blå, men ej heller havde Clinton. Hvis staten var gået til Demokraterne, havde Trump kun fået 267 valgmænd, hvorimod Clinton ville have fået 265.
Da ingen af kandidaterne i dette scenarie ville have fået det absolutte flertal af 270 valgmandsstemmer, som er nødvendigt for at vinde valget, ville præsidenten skulle være fundet ved en afstemning i Repræsentanternes Hus.
Hvis Texas bliver blå, og fortsætter med at være det, skal Republikanerne finde 270 valgmænd et andet sted. Udsigten til at skulle blive nødt til at vinde både Pennsylvania, Florida, Wisconsin, Michigan, Ohio, North Carolina og Iowa kunne dermed blive en realitet.
Kilder:
- Office of the Secretary of State in Texas.
- Smith, Jean Edward, Eisenhower in war and peace, (2013)
- Enten, Harry J, “Were Republicans really the party of civil rights in the 1960s?” The Guardian (2013)
- Arbour, Brian, “The Great Red Wall of Texas: How Long Will it Stand?” (2018)
- Hartman, Andrew, A War for the soul of America, (2015)
- Robin, Corey. The Reactionary Mind, Conservatism from Edmund Burke to Donald Trump (Oxford University Press, 2018)
- Fivethirtyeights meningsmåling i Texas
- Moneyhon, Carl, “Republican party
LÆS MERE OM DET AMERIKANSKE PRÆSIDENTVALG HER
Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
