USA // KLUMME – Karoline Leavitt forlader talerstolen i Det Hvide Hus ved udgangen af august, og i den amerikanske hovedstad huserer sladderen lystigt på rygtebørsen allerede om, hvem der skal forsøge at erstatte den mest effektive, dygtigste og mest kompromisløse pressetalsmand m/k i Amerikas historie. Måske kan det slet ikke lade sig gøre at finde en Leavitt 2.0.
Overtegnede er på en kort sensommerferie i det danske. Og hvad skal man ellers lave som USA-korrespondent på en søndag, når alle ens venner hjemme i Washington sladrer om, hvem der skal overtage talerstolen i Det Hvide Hus, end at fundere over, hvad der mon skal ske, når Karoline Leavitt forlader posten som Trumps pressetalsmand ved udgangen af august.
Jobbet som mor og jobbet som præsidentens ansigt udadtil er en double act, som Leavitt har mestret til perfektion
Trump har hele tiden knuselsket den 28-årige dybt overbevist kristne, veltalende og konservative Leavitt, der meddelte sin afgang fra jobbet tidligere i denne uge, fordi hun “ikke kan være den bedste mor, mine to børn fortjener”. Netop jobbet som mor og jobbet som præsidentens ansigt udadtil er en double act, som Leavitt har mestret til perfektion.
Hun tog 10 dages barselsorlov efter fødslen af sit første barn – grundet attentatforsøget på Trump i Butler, Pennsylvania, og hendes søn og datter bliver fermt mikset sammen med jobbet og billeder af Trump på hendes Instagram-profil:
Karoline Leavitt tiltrådte som den yngste pressetalsmand i amerikansk historie 20. januar 2025 og er gået fra triumf til triumf i arbejdet som Trumps ansigt overfor medierne.
Hun vælger sjældent at svare direkte på et spørgsmål, men angriber i stedet konsekvent journalisternes motiver frem for at forholde sig til substansen
I maj i år fødte hun sin datter Viviana og vendte også her tilbage efter en barsel, der var markant kortere end den fulde 12-ugers ordning, dog langt fra så kort som efter sønnens fødsel. Men det gik altså alligevel i det lange løb ikke op på hjemmefronten – hendes mand er i øvrigt 32 år ældre, så meget har nok også hængt på hende og på betalt hjælp.
Leavitt er og har imidlertid været virkelig dygtig til sit arbejde. Faktisk har hun nok været den mest effektive præsidentielle talsmand (M/K), POV’s korrespondent har set ‘in action’ i de nu 18 år, jeg har arbejdet i USA. Hun har efter forlydender stadig så tæt en forbindelse til og med Trump, at det af og til føles, som om præsidenten rent faktisk taler gennem hende – samme vendinger, ordbrug og ikke mindst samme direkte ofte tæt på fornærmende personkarakteristik om den journalist, der henvender sig med et spørgsmål, ofte mikset med et blændende smil. Man kunne kalde det et ret amerikansk varemærke, ikke bare velegnet til Trump men til reality-tidsalderen på den vestlige side af Atlanterhavet.
Hun er af samme grund eminent til med eftertryk at levere MAGA-varen, og hun efterlader også en toptunet kommunikationsmaskine i hjertet af Det Hvide Hus, der er skræddersyet til trumpismen 2.0, når hun har sin sidste arbejdsdag om 14 dage.
I spidsen for en omkalfatring af mediernes vilkår i Washington
Men “eminent dygtig” er selvsagt langt fra det samme som “sandfærdig”. Leavitt har både orkestreret og præsideret over de mest markante forringelser af den amerikanske presses vilkår i Washington D.C. i moderne tid, og hendes dygtighed er blevet brugt til meget andet end at oplyse. Onde tunger ville mene til det stik modsatte af oplysning, nemlig propaganda.
CNN bemærker i mediets afskedsanalyse af Leavitts skifte fra Press Secretary til Full Time Mom, at hendes pressebriefinger har fået Trumps første præsidentperiodes berygtede begreb om alternative facts – et udtryk, som daværende rådgiver Kellyanne Conway har æren for – til at se ganske uskyldigt ud i sammenligning. Hun vælger også sjældent at svare direkte på et spørgsmål, men angriber i stedet konsekvent journalisternes motiver frem for at forholde sig til substansen.
Leavitts kontor har også stået for at fjerne kontrollen med at styre the press pool fra den uafhængige korrespondentforening (the independent correspondents’ association) og ladet pressekontoret i Det Hvide Hus stå for jobbet. Det var således også hende, som sørgede for at få lukket Associated Press ude fra pressebegivenheder og Air Force One som straf for, at nyhedsbureauet ikke ville omdøbe Gulf of Mexico til Gulf of America. Med andre ord: den samme kvikke, “in your face”-stil, der har gjort hende til en effektiv forsvarer af præsidenten, er også det, kritikere peger på, når de taler om en systematisk udvanding af pressens kritiske rolle som den fjerde statsmagt.
Kynisme, professionalisme eller bare business as usual?
Ikke desto mindre har hun fortsat været historisk kapabel i sit job; en nærmest én til én fejlfri kommunikator ikke bare af indholdet af præsidentens politik og i budskabet fra Det Hvide Hus, men også med en slagfærdig, “combative” og direkte stil, som hun med et smilende look altid har leveret, samtidig med at stilen og ordvalget har været nådesløst.
Leavitt er altid velorienteret, aldrig fumlende og altid briefet om det indhold, hun skal levere. Og, meget vigtigt, derudover har hun udenfor kameraernes rækkevidde haft et professionelt og netop ikke aggressivt, nærmest venskabeligt forhold til store dele af det amerikanske pressekorps
Hun har i øvrigt også en helt vildt lang og ganske imponerende politisk pressekarriere bag sig allerede (tjek selv hendes Wikipedia ud, hvis du er nysgerrig) på trods af sin unge alder.
Leavitt er også altid velorienteret, aldrig fumlende og altid briefet om det indhold, hun skal levere. Og, meget vigtigt, derudover har hun udenfor kameraernes rækkevidde haft et professionelt og netop ikke aggressivt, nærmest venskabeligt forhold til store dele af det amerikanske pressekorps.
De akkrediterede journalister fra de store, mestendels amerikanske, medier skelner også selv skarpt mellem deres personlige forbindelser til Det Hvide Hus, og den rolle, alle spiller, når kameraerne ruller. Og her har der ikke været tvivl, når man hører fra dem ‘off the record’ – de syntes godt om Leavitt som person og især synes de godt om den professionalisme, de har mødt, hvor hun også ofte har været ganske imødekommende, også overfor medier, der er kritiske overfor præsidenten. Hvilket vil sige flertallet af medier i USA.
Flere har i forbindelse med afgangen, i privat lag kippet med flaget over, at hun ofte leverede svar fra Det Hvide Hus hurtigt og direkte og med både små emojis og udråbstegn, ganske uagtet at hun kort tid før havde hånet eller latterliggjort den samme reporter.
Om den modus vivendi skal betegnes som “business as usual”, “professionalisme” eller “kynisk populisme” vil jeg trygt overlade til læserne at vurdere.
Mange kommentatorer og professionelle politiske æggehoveder i D.C. spekulerer i, om Trump overhovedet har brug for en ny Leavitt. Fordi præsidenten er kendt for at tale ofte og ofte længe med medierne selv, og dertil også har en uhørt direkte stil, hvor han åbenlyst ikke kerer sig om hverken detaljer eller korrekte informationer
Trump har forsikret om, at Leavitt fortsat vil fungere som ekstern rådgiver for ham, og hun vil hermed have en indflydelsesrig stemme i det Republikanske Parti frem mod næste valg. Og ingen er i tvivl om, at hun senere vil kunne vælge og vrage mellem særdeles lukrative jobs i de konservative elektroniske medier – eller hvis hun ønsker selv at blive politiker. Hun er tidligere opstillet som kandidat i New Hampshire, hvor hun nemt vandt posten for det republikanske parti, men senere tabte i kampen om sædet til en demokrat.
Listen er alenlang: Hvem skal gå i Karoline Leavitts fodspor?
Nuvel – hvem skal så afløse hende? Hvis nogen altså skal. Mange kommentatorer og professionelle politiske æggehoveder i D.C. spekulerer i, om Trump overhovedet har brug for en ny Leavitt. Fordi præsidenten er kendt for at tale ofte og ofte længe med medierne selv, og dertil også har en uhørt direkte stil, hvor han åbenlyst ikke kerer sig om hverken detaljer eller korrekte informationer.
Ikke desto mindre er jobbet eftertragtet og ombejlet. Og mulige navne som afløsere står i kø:
Den oplagte kandidat er Anna Kelly på 29, der allerede er ‘principal deputy press secretary’ og dermed Leavitts nærmeste stedfortræder. Hun har tidligere været national press secretary for republikanernes partiorganisation RNC og optræder jævnligt på TV. Hun er uddannet politolog og i øvrigt flerårig skønhedsdronning i flere lokale staters konkurrencer. Flere kommentatorer kalder hende “continuity-valget” – samme alder og samme kamplyst over for pressen som sin forgænger og chef.
Men der er også mere kendte navne i spil. Scott Jennings, CNN’s konservative Trump-forsvarer og tidligere medarbejder i George W. Bushs regering, hvor han var assistent for præsidenten og vicedirektør for politiske anliggender under Karl Rove, er i mange medier blevet omtalt som en mulig frontløber. Det lo han selv hjerteligt ad, da han blev spurgt om det på CNN i sidste uge.
Alina Habba, Trumps tidligere personlige advokat og tidligere fungerende føderal anklager i New Jersey, nævnes også ofte. Hun var en af de første, der blev nævnt som en mulig favorit, men er ifølge flere prediction markets nu rykket ned på en tredjeplads bag Jennings og Kelly. Et fjerde navn er Katie Miller, tidligere talskvinde for vicepræsident Mike Pence og hustru til Trumps magtfulde vice-stabschef Stephen Miller.
Blandt kandidater med tung erfaring fra Trumps eget kommunikationsapparat nævnes også Steven Cheung, der i dag er kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus, og Taylor Budowich, tidligere vice-stabschef og en mangeårig del af Trumps inderkreds.
Men der er langt flere navne i cirkulation på rygtebørsen i D.C.: den tidligere DHS-talskvinde Tricia McLaughlin, Kennedy Center-kommunikationschef Roma Daravi, protokolchef og tidligere Fox News-kommentator Monica Crowley samt Trump-fan og tidligere senats-kandidat Kari Lake. Avisen Washington Examiner nævner to navne fra Pentagon: Kingsley Wilson, der er pressesekretær i “War Department”, som regeringen ønsker at kalde forsvarsministeriet og hendes chef, Sean Parnell, der er Pete Hegseths øverste public affairs-rådgiver. Et overraskende navn for denne korrespondent er Matthew Boyle, der er Washington Bureau Chief for det stærkt Trump-loyale Breitbart News.
Men flere medier, heriblandt konservative New York Post, placerer ham som en mulig frontløber sammen med Habba. Og det er bestemt muligt, at Trump ikke nødvendigvis føler sig bundet til at vælge en traditionel embedsmand eller en tidligere politisk kommunikationschef. Der er endnu ikke udpeget en officiel afløser, og Trump kan også vælge slet ikke at udpege en fast pressetalsmand, som han også gjorde under Leavitts barselsorlov i foråret, hvor flere bl.a. udenrigsminister Marco Rubio og finansminister Scott Bessent delte briefingerne med det interne pressehold.
Men uanset valget er det klart, at den kommende pressetalsmand først og fremmest skal kunne det, Leavitt mestrede til perfektion: at være både regeringens talsmand og en offensiv Trump-forsvarer i et medielandskab, hvor Det Hvide Hus i stigende grad har valgt at prioritere konservative og “alternative medier” (læs: influencers og bloggere) frem for de traditionelle medier, der ellers historisk har domineret Washington D.C.’s mediescene.
Følg med i amerikansk politik frem til midtvejsvalget. Læs USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og