ABORT I USA // ANALYSE – Der blev skrevet historie i USA, da landets højesteret fredag omgjorde den forfatningssikrede ret til fri abort, der blev etableret i 1973 med dommen i ”Roe vs. Wade”. Fremover vil det være op til de enkelte delstater, om indgrebet skal være lovligt eller ej. Forventningen er, at omkring halvdelen af USA’s 50 stater vil forbyde abort, mens den anden halvdel plus hovedstaden, Washington, D.C., fortsat vil tillade abort. Beslutningen fremkaldte både jubelscener og grådfyldt raseri på gaden og i medierne. Præsident Biden kalder beslutningen for ”en trist dag for USA”. Afgørelsen vil fremme polariseringen af USA, men kan muligvis motivere flere demokratiske vælgere frem til midtvejsvalget, skriver Annegrethe Rasmussen.
NEW YORK – Det er slut med den forfatningssikrede ret til fri abort i Amerika.
Det besluttede et flertal af dommere i USA’s højesteret fredag.
Konkret får afgørelsen den konsekvens, at alle amerikanske delstater plus District of Columbia fremover selv må beslutte, hvordan retsstillingen for gravide ser ud, når det gælder retten til abort
Der findes nemlig ingen garanti i den føderale forfatning for retten til abort, og derfor må beslutningen herom ligge i de enkelte stater, ræsonnerede flertallet på 5 dommere, der bestod af dommerne Samuel Alito, Clarence Thomas, Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett:
“The Constitution does not confer a right to abortion; Roe and Casey are overruled; and the authority to regulate abortion is returned to the people and their elected representatives.”
Man kunne ikke kalde afgørelsen for en overraskelse, for udkastet til beslutningen havde været lækket til medierne for måneder siden, hvor det konservative flertals pennefører, dommer Samuel Alito havde forfattet et udkast til afgørelse, der sensationelt havnede i mediet Politico, hvorfra det sendte chokbølger ud i hele samfundet.
Der havde imidlertid alligevel været spænding om det endelige udfald, for en kladde er ikke det samme som en afgørelse, og man kan også se på den 200 sider lange kendelse, at rettens formand, dommer John Roberts, helst ville have undladt at omgøre Roe vs. Wade direkte (altså den afgørelse fra 1973, som gjorde retten til fri abort for et forfatningssikret krav), men Roberts stemte ikke desto mindre for at opretholde staten Mississippis forbud mod abort efter 15. uge, der hermed blev opretholdt med stemmerne 6-3.
En kæmpe sejr for den religiøse højrefløj
Beslutningen – der således blev taget med de af Donald Trump udpegede 3 nye konservative dommeres stemmer og med de 3 demokratisk udpegede dommeres mindretalsudtalelse (dissent) – er en både historisk og dramatisk ændring af retstilstanden for amerikanske kvinder.
Konkret får afgørelsen den konsekvens, at alle amerikanske delstater plus District of Columbia fremover selv må beslutte, hvordan retsstillingen for gravide ser ud (Puerto Rico samt de amerikanske Virgin Islands har deres egen abortlovgivning – p.t. er retten til abort beskyttet af civillovgivningen).
Afgørelsen betyder, at nutidens amerikanske kvinder har færre rettigheder, end deres mødre og bedstemødre havde – Vicepræsident Kamala Harris
Beslutningen fremkaldte som forventet både raseri og glæde i befolkningen og blandt politikerne.
Glade abortmodstandere, der i årtier har kæmpet for at få indgrebet enten begrænset eller forbudt, var henrykte og bebudede, at de nu ville flytte kampen ud i de stater, som forventes at blive ”abort-staterne” med Californien, New York og Connecticut i spidsen, mens forkæmperne for ”a woman’s right to choose” talte om sorte fremtidsudsigter og fremmanede billederne fra Margaret Atwoods filmatiserede dystopiske roman, The Handmaid’s Tale.
De indflydelsesrige religiøse kirkesamfund var de allermest tilfredse, især den største protestantiske af slagsen, The Southern Baptist Convention, hvor den nyvalgte præsident Bart Barber sagde, at “Southern Baptists rejoice at the ruling.” Den katolske kirke var mere afdæmpet i sin opbakning, sandsynligvis fordi et flertal af amerikanske katolikker støtter kvindens ret til selv at bestemme over sin krop – også når hun er gravid.
Biden og Harris: En trist dag for USA
Præsident Biden er selv troende katolik, og han var hurtigt ude og kritisere afgørelsen, som han kaldte forkert og oprørende. ”Det er en trist dag for Amerika”, lød det fra præsidenten, som også sagde, at afgørelsen ”ikke bør være det sidste ord om denne sag”.
Det er ikke desto mindre svært at se, hvordan man skulle gøre noget ved Højesterets afgørelse, der da også øjeblikkelig fremkaldte et forbud mod abort i 9 stater.
Vicepræsident Kamala Harris fulgte op og bemærkede, at afgørelsen betyder, at nutidens kvinder har færre rettigheder, end deres mødre og bedstemødre havde:
“For nearly 50 years, we have talked about what Roe v. Wade protects. Today, as of right now, as of this minute, we can only talk about what Roe v. Wade protected. Past tense.”
Vi vil sandsynligvis komme til at se ”abort-turisme” i et land, hvor den ulige adgang til sundhedsydelser i forvejen betyder, at mennesker med få ressourcer og dårlige forsikringer forfordeles
Og flere forbud vil følge. 13 stater har såkaldte ”trigger laws”, hvor bortfaldet af ”Roe”, som forfatningsgarantien har været kaldt i de 50 år, den har været gældende ret, vil udløse et forbud, mens andre stater som Californien, Maryland, Connecticut og staten New York vil trække i den anden retning og indføre tilbud, hvor kvinder kan komme ind fra andre stater og få tilbudt proceduren der.
Vi vil med andre ord sandsynligvis komme til at se ”abort-turisme” i et land, hvor den ulige adgang til sundhedsydelser i forvejen betyder, at mennesker med få ressourcer og dårlige forsikringer forfordeles.
Polarisering af et allerede splittet land
For fortalerne for den fri abort var fredag en sorgens og en skammens dag, og gennem hele fredag samlede der sig protesterende foran Højesteret, hvor den lokale politistyrke havde fået forstærkning fra Capitol Police.
På Twitter bemærkede en kvinde, at der var skarpskytter på taget af bygningen.
Og skarpskytter samt øget politiopbud samt sorg og vrede på den ene side over for jubel på den anden er et meget godt billede på, hvad abortbeslutningen også kommer til at betyde: En skærpet polarisering af et land, der i forvejen er skarpt opdelt på en lang række værdipolitiske områder som f.eks. seksuelle mindretals rettigheder, adgangen til og kontrollen med at bære våben (selve retten til at bære dem er garanteret i forfatningens anden tilføjelse) samt hvilke emner og bøger, amerikanske skolebørn skal eller må læse og forbundet hermed: forældres stilling i uddannelsessystemet for nu blot at tage nogle få markante punkter.
Utilfredshed (og frygt) er altid en stærkere motivationsfaktor i politik, end tilfredshed er
Identitetspolitikken er fristende for politikerne. Trump var mesteren, der stort set hver dag smed flere værdipolitiske boller på suppen, og på sociale medier blev effekten flerdoblet med det forudsigelige resultat, at de fleste står af, og dem, der hopper i gryden, radikaliseres. Politik er i de begrænsede kredse, der interesserer sig for den, blevet mere som en kult, samtidig med at vælgerne lider af akut politikerlede og ofte kun motiveres lige op til valget eller også kun interesserer sig for enkeltsager.
De moderate politikere har det svært i det setup, og her gør abortafgørelsen intet for at trække i en anden retning.
Derudover var det i øvrigt ikke kun meningsdannere og politikere, der var ude at markere, hvad de mener om beslutningen. USA’s erhvervsliv reagerede også. Store virksomheder som Disney og Meta (tidligere Facebook) meddelte efter afgørelsen, at de vil tilbyde alle deres medarbejdere økonomisk kompensation til rejseomkostninger, hvis en ansat skal rejse til en anden stat end den, hun bor i, for at få foretaget en abort.
Trump frygter, at abort-afgørelse kan styrke demokraterne i midtvejsvalget
Men en ting er, at præsident Biden, vicepræsident Kamala Harris og den demokratiske regering samt en mængde demokratiske politikere var oprørte og skuffede.
Hvad der måske var mere overraskende var, at den tidligere præsident Trump også ifølge flere medier havde udtalt sig kritisk om udfaldet til flere i sin omgangskreds og i sin politiske indercirkel.
Trump har ellers kæmpet mod den fri abort som præsident og udnævnt de tre dommere, der gjorde udslaget fredag, og den tidligere præsident solede sig da også i sin succes fredag – ”den største sejr nogensinde for retten til ”LIFE in America” som han skrev med versaler i sit eget sociale medie ”Truth Social”. Men alligevel frygter den tidligere præsident – som er en sand ekspert ud i disciplinen ”at læse folkestemninger” – at Højesterets afgørelse vil få motiveret demokraterne på en helt anderledes massiv måde ved november måneds midtvejsvalg, skriver flere medier.
Han er især nervøs over effekten på den afgørende gruppe af hvide, moderate forstadskvinder – the suburban soccer moms, som de af og til kaldes, der i overvejende grad støtter kvinders ret til selv at bestemme i abortspørgsmålet. Mange af dem hælder mod republikanerne, og de er ofte selv kritiske over for abort, men de mener ikke, at staten skal blande sig, og det overvældende flertal har støttet “Roe”.
Frygt og vrede motiverer ofte vælgerne
Trump kan meget vel have ret i sine spekulationer.
I månedsvis har det set ud til, at demokraterne står over for et betydeligt nederlag af mange grunde: For det første har partiet haft svært ved at samle sine egne fløje om ret meget, hvilket betyder, at det store lovmæssige gennembrud først og fremmest, når det gælder Bidens indenrigspolitiske topprioritet, ”Build Back Better”, har ladet vente på sig.
For det andet rammer den høje og voksende inflation og dermed prisstigninger på især fødevarer, benzin og boligpriser den almindelige amerikaners hverdag og især de dårligst stillede hårdt, og her er det partiet, som sidder på regeringsmagten, der bliver straffet.
Men nu er der så noget at samles imod. Og på den måde kan sejren vise sig at ende som et tveægget sværd – også selvom det umiddelbare udkomme selvklart er en massiv sejr ikke blot for republikanerne, men især for den kristne, religiøse højrefløj, som har haft kampen mod abort som sin absolutte mærkesag, og et kæmpe nederlag for den brede progressive alliance, der har stået vagt om den fri abort i de 50 år, siden ’Roe’ blev vedtaget.
Teorien – der næppe er en trøst for de mange millioner kvinder, hvis rettigheder forsvandt som dug for solen fredag – er med andre ord hentet fra den samme ”skole” eller drejebog, der ser valget af Joe Biden i 2020 mere som ”Trumps nederlag” end ”Bidens sejr”.
Resultatet er selvsagt det samme, men den enorme motivation, som ”alt andet end Trump” udvirkede, og som drev mange vælgere til stemmeurnerne, der ikke var specielt begejstrede for den aldrende tidligere senator og vicepræsident, kan få endnu en tur i manegen, når mange vrede vælgere skal beslutte sig til november. Utilfredshed (og frygt) er altid en stærkere motivationsfaktor i politik, end tilfredshed er.
Vil andre rettigheder falde nu?
At der muligvis kan komme endnu mere at være rasende over eller være kede af for den progressive alliance af demokrater og borgerrettighedsaktivister i USA, stod lysende klart fredag.
De to veteraner i Højesteret – dommerne Clarence Thomas og Samuel Alito – bebudede nemlig prompte, at andre rettigheder til seksuelle mindretal også burde ses efter i sømmene, ligesom adgangen til prævention også var et emne til debat, lød det.
Clarence Thomas, der havde skrevet en såkaldt concurring opinion (en udtalelse til afgørelsen) skriver: (The Justices) “should reconsider all of this Court’s substantive due process precedents, including Griswold, Lawrence, and Obergefell.”
De tre domme i kursiv er alle tre skelsættende for alle amerikanernes ret til privatliv, til due process og til lighed for loven – og er dem, der etablerer rettigheder for LBGTQ-segmentet.
Panikken bredte sig derfor også prompte fredag med bange anelser om, at ”næste slag handler om abortpillen” (halvdelen af alle aborter i USA foretages i dag medicinsk ved, at den gravide kvinde tager to piller – ikke via et kirurgisk indgreb), og at retten til såvel ægteskab som andre ”reproductive rights” for minoriteter også står for fald.
De tre demokratiske dommere advarer om, at der vil komme flere angreb på minoriteters rettigheder fremover
De tre demokratiske dommere advarer også direkte om de videre konsekvenser i deres mindretalsudtalelse, som de afgiver med “sorg i hjertet” om, at vi ikke har set den sidste afgørelse i disse sager: “No one should be confident that this majority is done with its work,” lyder det.
Højesteret er i øvrigt markant mere konservativ, end flertallet af amerikanere er i spørgsmålet.
For holdningen til abort er nok delt, men der har i årtier været et ganske solidt flertal blandt vælgerne, som har støttet ”Roe”, fordi der blandt modstanderne af abort også findes mange, der anser indgrebet som en 100 % personlig beslutning; altså at man måske af religiøse eller etiske grunde ikke personligt ville få foretaget en abort, men at man omvendt samtidig ikke mener, at staten kan/skal/bør bestemme, hvad den enkelte kvinde tager af beslutninger om sin krop.
Den juridiske originalistiske skole
”Roe” har forfatningsretligt hvilet på forfatningens 18. tilføjelse, der handler om ”retten til privatliv”, eftersom der intet står i forfatningen om abort (eller om homoægteskaber, rettigheder til transseksuelle eller andet i samme boldgade).
Alito og Thomas tilhører den “originalistiske skole”, som er bogstavtro. Den foreskriver, at ingen dommer bør gå ind og fortolke lovene. I stedet bør han eller hun forsøge at holde sig så tæt på det originale indhold af teksten som muligt. Skolen kaldes derfor også for textualism i den amerikanske juridiske debat.
De konservative kritikere har lige fra starten peget på, at ”Roe” var en hurtig måde at løse et politisk problem på tilbage i 1973. At politikerne med andre ord lod et flertal af ikke-folkevalgte topjurister, altså dommerne i Højesteret, tage en beslutning om et emne, hvorom forfatningen er tavs. Disse jurister mener, at retten til abort bør vedtages enten via en føderal forfatningsændring eller stat for stat.
LÆS MERE OM ABORT I USA HER
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
