De har ventet mere end en menneskealder. Mange fans havde for længst opgivet drømmen om at de nogensinde skulle se deres elskede Chicago Cubs vinde et mesterskab. Men i nat skete det endelig. I den syvende og altafgørende kamp i World Series mod Cleveland Indians vandt de 8-7 efter extra innings, som er baseballs svar på forlænget spilletid. Finaleserien og særligt den sidste kamp vil gå over i historien, som en af de mest spændende nogensinde, skriver Mikkel Soelberg Christensen.
Siden Cubs senest vandt mesterskabet tilbage i 1908 er der sket ikke så lidt i resten af verden, som fans af rivalerne elsker at påpege. Radioen, tv og internettet er alle blevet opfundet, Osmannerriget er blevet opløst, fem stater er blevet tilføjet Amerikas Forenede Stater og Cubs har spillet flere end 15.000 kampe. Men efter triumfen i Cleveland skal hele listen nu nulstilles.
64.000 dollar per billet
Og der bliver festet som aldrig før i Chicago. De sidste par uger har alle holdets fans været besat af muligheden for at hive et mesterskab hjem for første gang i over 100 år. Billetterne til de tre World Series-kampe de spillede på hjemmebane kostede fra 4000 til over 64.000 dollar (omkring en halv million kroner).
Den sidste kamp blev spillet i Cleveland, men alligevel var der fyldt i Chicago. Mange fans var nemlig fløjet hjem til byen bare for at være sammen med familien i dette særlige øjeblik. Og på de mest populære barer kostede det 100 dollar bare for at komme ind og se kampen.
Mange har, uden held, forsøgt at forklare, hvorfor det skulle tage så lang tid at vinde et mesterskab. Med en loyal fanskare, og et stort budget, burde klubben kunne konkurrere med de allerbedste. Den mest åbenlyse forklaring er dårligt lederskab, hvor der alt for ofte er blevet investeret i de forkerte spillere, og det ændrede sig først, da klubben i 2011 ansatte den nuværende general manager, Theo Epstein, der har gjort klubben til den stærkeste i ligaen.
En af dem, der rejste hjem til familien i Illinois, er Matt Veto, en 34-årig professor, som normalt bor i Philadelphia:
“Jeg har spillet denne kamp mange gange før. Som barn forestillede jeg mig altid at være i kamp 7 i World Series for Cubs. Og i så lang tid, jeg kan huske, ja faktisk hele mit liv, og min fars, bedstefars og oldefars liv, så har det kun været noget, der kunne ske i et barns fantasi. Virkeligheden var noget helt andet, og bød på konstante drillerier fra andre fans. Alligevel har jeg altid været stolt af at være Cubs-fan. Jeg elsker holdet, og endnu vigtigere, så elsker jeg min familie, der har fulgt dem ligeså tæt som jeg,” siger han til POV International.
Derfor var det altafgørende for Veto at være sammen med familien, når der nu var mulighed for at det uvirkelige endeligt kunne blive til virkelighed:
“Det vigtigste ved at være Cubs-fan er familien. Vi har alle familiemedlemmer, som har ventet på mesterskabet i en evighed, eller som gik bort inden det skete.”
Drama til det sidste
Finaleserien og særligt den sidste kamp vil gå over i historien, som en af de mest spændende nogensinde.
Cleveland Indians kom bedst fra start og førte 3-1 efter de første fire kampe. Chicago Cubs fik dog kæmpet sig tilbage og fremtvunget en altafgørende kamp 7. Her kom Chicago-holdet foran både 5-1 og 6-3, blandt andet på et homerun af den 39-årige veteran David Ross, der spillede sin sidste kamp nogensinde.
Hjemmeholdet fra Cleveland svarede dog igen, og derfor måtte kampen ud i extra innings efter en kort afbrydelse på grund af regn. Her viste Chicago Cubs sig at være stærkest, og dermed kunne champagnepropperne omsider springe i Chicago.
For de fleste Cubs fans må boblerne have ligget på køl i lang tid, for der har virkeligt ikke været meget at juble over. I Major League Baseball er der ikke nedrykning, som vi kender det fra europæisk fodbold, så Cubs-fansene har ikke engang kunne nyde bundholdenes glæder – at lige akkurat undgå nedrykning eller at rykke op igen, efter at være rykket ud. Det eneste, der tæller, er at komme med i play offs, og i de fleste sæsoner har det stået klart efter 20-30 kampe, at Cubs ikke havde en chance for at komme med i det fornemme selskab.
Og så er en baseballsæson rigtig lang. 162 kampe i alt. Og dermed 162 næsten daglige påmindelser om, at ens favoritter ikke er særligt gode.
“Vi måtte fokusere på andre ting end holdet. Jeg fulgte i stedet mine yndlingsspillere som jeg holdt med, og hvis de lavede et homerun, så gjorde det ikke så meget, at holdet tabte,” forklarer Matt Veto.
Chicago Cubs er på mange måder en speciel klub. Håbløsheden og frustrationen har skabt et særligt sammenhold blandt fansene, og en sympati fra de fleste andre hold. De ved, at de som regel ikke vinder, og derfor kan de lige så godt hygge sig, når de ser kampene på ”The Friendly Confines”, som hjemmebanen bliver kaldt.
Den hedder egentlig Wrigley Field, er fra 1914 og har stort set ikke forandret sig siden, så det nu mest minder om et museum. Alt er småt og gammeldags, og selv tallene på scoretavlen bliver udskiftet manuelt, ligesom da stadionet først blev bygget. Og for at skille sig endnu mere ud, så er en del af muren, der omringer banen, dækket med egeløv, så ligaen har måtte lave særlige regler for, hvad der skal ske, når bolden sidder fast i beplantningen.
Baseballs svar på Amdi Petersen
Chicago Cubs har været tæt på at komme i World Series en enkelt gang tidligere i dette årtusinde. I 2003 førte de 3-2 i semifinaleserien, der også spilles bedst af 7. I den sjette kamp førte de ovenikøbet 3-0, da der var spillet syv af de i alt ni innings.
Chicago Cubs er på mange måder en speciel klub. Håbløsheden og frustrationen har skabt et særligt sammenhold blandt fansene, og en sympati fra de fleste andre hold. De ved, at de som regel ikke vinder, og derfor kan de lige så godt hygge sig når de ser kampene på ”The Friendly Confines”, som hjemmebanen bliver kaldt.
Men så gik det helt galt. Modstanderne fra Florida Marlins sendte en bold afsted mod nogle af de tilskuere, der sad allertættest på banen. Mange fans rakte ud efter bolden for at sikre sig en eftertragtet souvenir, og derfor kunne en forsvarsspiller fra Chicago Cubs ikke gribe den. Det havde eller betydet at spilleren fra Florida Marlins var ude, og Cubs var et stort skridt nærmere World Series. I stedet scorede han, og det samme gjorde syv andre fra Florida Marlins, så Cubs tabte 8-3.
Dagen efter tabte de igen, og så var de ude af slutspillet. Der skulle hurtigt udpeges en syndebuk, og det blev Steve Bartman, en af de fans, der rakte ud efter bolden. Hele det ellers så venlige stadion råbte samstemmigt ”Asshole, asshole!” efter den livslange Cubs-fan, og han måtte eskorteres hjem af politiet. Siden da er han gået under jorden, og ingen journalister har siden kunne finde frem til ham.
En forbandelse, der varede 71 år
Mange har, uden held, forsøgt at forklare, hvorfor det skulle tage så lang tid at vinde et mesterskab. Med en loyal fanskare, og et stort budget, burde klubben kunne konkurrere med de allerbedste. Den mest åbenlyse forklaring er dårligt lederskab, hvor der alt for ofte er blevet investeret i de forkerte spillere, og det ændrede sig først, da klubben i 2011 ansatte den nuværende general manager, Theo Epstein, der har gjort klubben til den stærkeste i ligaen.
En mere kuriøs forklaring på den manglende succes går tilbage til 1945, da Cubs sidst var i World Series. En fan, William Sianis, havde taget sin kæleged, Murphy, med til en af kampene, men de andre tilskuere var ikke tilfredse, og mente den lugtede for meget. Derfor blev han smidt ud af stadion, men ikke inden han nåede at fyre denne svada af: ”Them Cubs, they ain’t gonna win no more.” De Cubs, de vil ikke vinde længere, lød forbandelsen, der altså varede i 71 år.
Topfoto fra Fox Sports’ Facebook-side.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her