USA

Et rædselsslagent USA stirrer ned i afgrunden

i Politik & Samfund/USA af
USA 2020 // ANALYSE –  Den amerikanske økonomi er i frit fald grundet coronavirussens hærgen. Et lille fald i arbejdsløshedstallene i maj og juni er smeltet væk, og flere melder sig nu ledige. Alt i alt skrumpede BNP med 9.5 procent i andet kvartal og 30 millioner er uden arbejde – den midlertidige understøttelse er slut. Samtidig fortsætter Trumps nedtur i de afgørende svingstater. Præsidentens reaktion har været at angribe både det amerikanske demokrati og sine egne sundhedseksperter. Ingen af delene mødes med begejstring i hans eget parti eller hos vælgerne. Annegrethe Rasmussen ser tilbage på en vild uge i det politiske USA.

WASHINGTON D.C. – Lad os bare tage konklusionen først og kort: En historisk elendig økonomi og fortsat coronakrise truer ikke blot Donald Trumps genvalg men hele det amerikanske samfunds sammenhængskraft.

Hvis den amerikanske økonomi fortsætter den nuværende historiske nedtur med samme takt, vil Amerikas BNP skrumpe i 2020 med 32.9 %. Det fremgik fredag, da det amerikanske handelsministeriums Bureau of Economics Analysis offentliggjorde de nyeste tal for udviklingen i USA’s økonomi.

Det er dog næppe sandsynligt, eftersom kvartalet april- juni repræsenterer det største fald nogensinde i den moderne økonomiske historie. Økonomer vurderede i stedet, at den samlede nedtur snarere kommer til at ligge på et fald på omkring 10 %.  Men det er også slemt nok. Den historisk voldsomme nedtur kan ses grafisk her:

Økonomi og sundhed – USA står ved en korsvej

Det er således ikke overdrevet at vurdere, at USA står ved en korsvej: Den offentlige sundhedskrise fortsætter med stigende coronavirus-tal, en udvikling, der fortsat ikke er under kontrol på nogen måde.

Selv gik præsidenten ud i weekenden og modsagde sin egen sundhedschef Dr. Fauci, der i en høring i Kongressen advarede dels om situationens alvor, dels sagde, at virussen ikke var under kontrol i USA, og at Europa havde gjort det bedre. Det passer ikke, mente Trump (der senere på dagen også udtalte, at en vaccine var lige om hjørnet):

I skyggen af den amerikanske coronakrises høje dødstal (158.000 døde og 4.77 millioner smittede i skrivende stund – tjek de seneste tal her) fortsætter den økonomiske nedtur ufortrødent.

Kampen om skoleåbningen er intens, og i mange stater skal børnene fortsætte online- og skærmskolegangen efter ferien

Flere brancher er truet af egentlige kollaps og bag de økonomiske overskrifter gemmer der sig ødelagte menneskeskæbner i millionvis; mennesker, der trues af hjemløshed grundet ”eviction” (udsmidning af udlejer, når man ikke kan betale huslejen), mennesker, der ikke ved, hvordan den næste regning skal betales, efter at den ekstraordinære arbejdsløshedsunderstøttelse på 600 dollar – knap 3800 kroner-  om ugen udløb fredag, og voksne, der hverken ved, hvor deres eget eller deres børns næste måltid skal komme fra.

Bekymringen er dyb i befolkningen, og den er voksende:

USA
Grafik fra FiveThirtyEight.

Kamp om skoleåbninger

Og trods et kraftigt pres fra regeringen på delstaternes skolebudgetter, melder flere og flere stater nu, at skolerne, der efter planen skal åbne igen efter sommerferien indenfor de kommende uger, mange steder vil fortsætte med ”virtual school” eller kun lade de mindste skolebørn at vende tilbage til skolerne.

Kampen om skoleåbningen er intens. Og den står ikke bare mellem de sundhedsfaglige vurderinger og anbefalinger, lærernes fagforeninger – der ikke er meget for at anbefale medlemmerne at åbne klasseværelserne for nye elever, når coronatallene ikke er for nedadgående – og de lokale myndigheder, men også mellem præsidenten og hans undervisningsminister Betsy de Voss på den ene side og en række demokratiske guvernører.

Spørger man de amerikanske forældre er stemningen dyster i mange familier:

”På den ene side ønsker jeg intet mere end at få mine børn tilbage i skolen. De keder sig bravt  derhjemme, selvom de gjorde det OK med skærmundervisning før sommerferien. De har heller ikke været på summer camp, fordi jeg ikke turde sende dem afsted, og de er desperate efter at hænge ud med deres venner og bare komme tilbage i deres klasseværelse,” lyder det fra 42-årige Estelle, som er mor til to drenge på 7 og 11 år.

Skolelukningerne rammer de fattigste amerikanere – hvilket igen vil sige brune og sorte borgere – hårdest

Familien bor i demokratiske Maryland, og her har myndighederne allerede meddelt, at der ikke bliver nogen skolegang som normalt. For en måned siden sendte skolerne i Montgomery County en besked ud via SMS og e-mail om, at skolerne ville blive ”delvist genåbnede” til Labor Day 7. september, men i sidste uge ændredes beslutningen til ”virtual school only”.

Samme mønster tegner sig over hele USA, og skolelukningerne rammer de fattigste amerikanere – hvilket igen vil sige brune og sorte borgere – hårdest.

De ikke-hvide familier har i forvejen en større risiko for at blive syge af coronavirussen, som har ramt minoritetsgrupperne i langt større omfang end USA’s hvide; dertil kommer, at internetadgangen er dårligere, jo fattigere ens familie er; hvis man ikke har en computer derhjemme eller ikke har adgang til high speed internet får man svært ved at følge med i den virtuelle undervisning.

De fattigste familier har heller ikke råd til privat børnepasning, hvis forældrene skal på arbejde, og endelig er det også de fattigste amerikanske børn, der får dagens mest nærende måltid (for nogle børns vedkommende er det også ’det eneste måltid’) ved frokosttid gennem betalt skolemad,

Ny hjælpepakke og flere arbejdsløse – igen

I den amerikanske Kongres forhandler politikerne derfor om en ny såkaldt stimulus bill, nye hjælpepakker til enorme milliardbeløb.

Den forrige hjælpepakke på 3000 milliarder dollar er brugt op, og der er en betydelig risiko for, at den svage bedring i arbejdsløshedstallet, som viste sig i maj og juni, vil blive ’spist op’ i takt med at coronavirussen p.t. tvinger flere og flere stater til f.eks. at lukke de just genåbnede barer og restauranter, der ellers skulle hjælpe med til at få de økonomiske hjul i gang igen.

Underholdnings- og turistindustrien er to af de allerhårdest ramte brancher og millioner af mennesker er forhindrede i at komme tilbage på jobbet. Flere brancher er allerede dødsdømte – det gælder i særlig grad den såkaldte ”gig economy”, freelancere, som typisk arbejder i entertainment and hospitality sektoren, der ligesom BNP er i frit fald mod bunden.

Det mest konkrete tal, der spår om denne nedtur kom torsdag, da antallet af mennesker, der meldte sig arbejdsløse igen steg med 1.4 millioner på blot en uge. I alt har 53 millioner mennesker meldt sig som arbejdsløse

For når virksomheder, der lige er åbnet, lukker igen, påvirker det muligheden for forbrug, der igen fører til flere tab af jobs. Denne nedadgående spiral kan i sidste ende føre til en permanent skade på økonomien, der vil tage år at komme sig over.

USA
Graf: Bureau of Economics Analysis

Alt i alt har administrationen af det rekordstore såkaldte Paycheck Protection Program på 660 milliarder dollar – til daglig blot kaldet PPP – der skulle redde de små- og mellemstore virksomheder, som er rygraden i mange amerikaneres arbejdsliv været kaotisk og på mange måder ikke virket.

Washington Post skrev i denne uge en artikel om de mange virksomhedslukninger og arbejdsløse med den sigende titel ”Et hæfteplaster på et skudsår” og beskrev programmet således:

”Although there’s no official tally on numbers of layoffs tied to companies whose PPP funding is expiring, the National Federation of Independent Business, a trade association for small businesses, found that 22 percent of PPP recipients surveyed have laid off or expect to lay off employees after using up their PPP loan, up from 14 percent in June. A recent report from Goldman Sachs found that only about one in six businesses that received loans said they were confident they could pay their employees without further assistance”

Mange økonomer opfordrer derfor Kongressen til at ”go big” med den næste hjælpepakke

Det mest konkrete tal, der spår om denne nedtur kom torsdag, da antallet af mennesker, der meldte sig arbejdsløse igen steg med 1.4 millioner på blot en uge.

I alt har 53 millioner mennesker meldt sig som arbejdsløse og ansøgt om hjælp fra de særlige corona-hjælpepakker, der ikke blot skal hjælpe fastansatte lønarbejdere, men også kan tildeles selvstændige og freelancere.

Vil Kongressen “go big”?

Mange økonomer opfordrer derfor Kongressen til at ”go big” med den næste hjælpepakke.

”Hvis vi ikke går til biddet, kommer regningen til at plage os i årevis fremover,” lød rådet f.eks. fra økonom Claudia Sahm, som er en af USA’s ledende eksperter i recessioner. Hun er direktør for makroøkonomisk politik ved Washington Center for Equitable Growth: “My concern about a backslide is getting more serious every day”.

Mange konservative økonomer er enige og de sædvanlige advarsler om at huske på den stigende statsgæld er forstummet, lød det i samme artikel:

”This recession was a huge consumption shock. Health care, food, transportation, all those things collapsed,” siger Doug Holtz-Eakin, der har rådgivet både den republikanske præsident George W. Bush og præsidentkandidat, senator John McCain: “We have to do things to ensure people’s safety and make them feel confident to go back out. Spend what you need to do it.”

Bankerne siger det samme. Fra TD Securities til J. P. Morgan kommer advarslerne om en såkaldt double dip recession (en udvikling, der rent grafisk ligner et W).

Spørgsmålet er ikke, om der kommer en ny hjælpepakke enten søndag eller i starten af den kommende uge, men om, hvor stor den bliver og hvordan den bliver skruet sammen

Og selvom mange af de mest konservative republikanere har advaret under forhandlingerne i Kongressen og ikke ønsker flere statslige penge pumpet ud i økonomien, er flertallet blandt republikanerne med på, at der skal gøres noget, hvis ikke millioner af amerikanere skal kastes ud i hjemløshed og økonomisk ruin.

Spørgsmålet er således ikke, om der kommer en ny hjælpepakke enten søndag eller i starten af den kommende uge, men om, hvor stor den bliver og hvordan den bliver skruet sammen.

Trumps nedtur i meningsmålingerne

Den dystre udvikling i økonomien falder sammen med opinionsmålinger for præsident Trump i samme farve: grå (eller sorte alt efter, hvor højtideligt, man tager dem), ligesom et voksende tal af amerikanerne er kritiske overfor hans svar på coronakrisen:

USA
Grafik fra FiveThirtyEight.

I opinionsmålingerne frem til præsidentvalget er det ikke blot de samlede tal men også målingerne i de afgørende svingstater, der er ved at stikke af for Trump.  Se f.eks. Pennsylvania her – Fox News har Biden på 50 % og Trump på 39 % i samme stat.

I Florida er Biden foran i et gennemsnit af alle målinger med over 7 procentpoints. En måling fra Quinnipiac torsdag gav Biden 51% og Trump 38% i The Sunshine State. I den samme måling i april førte Biden blot med 4 procentpoints.

Læs en analyse og se tal for svingstaterne her. Se et gennemsnit her:

USA vender Trump ryggen
Gennemsnitstal og oversigt fra Real Clear Politics.

I sidste uge justerede præsidenten ellers sin opførsel noget i lyset af de stigende coronavirus-tal. Han blev set med ansigtsmaske på flere gange – en nyhed – og han meddelte både, at de daglige coronavirus-briefinger i Det Hvide Hus ville blive genoptaget og at den republikanske kongres i North Carolina og Florida var aflyst som egentlig event – lørdag kom det i øvrigt frem, at pressen vil blive forment adgang til den nedjusterede kongres – aldrig set før i amerikansk politisk historie.

Men som det ofte er med Trump, var der tale om ”stilhed før storm”.

Præsidenten har helt åbenlyst ikke tænkt sig at reagere på de elendige meningsmålinger, eller udsigten til at hans kampagne er ved at smelte ned over coronakrisen og dens økonomiske konsekvenser ved at blive mere moderat eller ved at indtage en mere aktiv lederrolle, når det gælder tacklingen af coronakrisen.

Det famøse tweet – nej Trump kan ikke rykke valgdatoen

Udover at konstatere med en vis beklagelse, at de to ledende sundhedseksperter i USA – Dr. Anthony Fauci og Dr. Deborah Birx – var mere populære end ham selv (”det må være min personlighed”, konstaterede han på et af de daglige pressemøder), kom han ud med et tweet fredag, hvor han spurgte, om det ikke kunne være en god idé at rykke præsidentvalget:

Alle med interesse i amerikansk politik har dissekeret beskeden, der ingen gang har på jord. Præsidenten har ingen rolle, når det gælder valgdatoer i USA, det har kun Kongressen, hvor demokraterne som bekendt har flertallet i Repræsentanternes Hus. Det skal også siges, at præsidentens egne partifæller også prompte skød beskeden ned og slog fast, at valget vil finde sted som planlagt.

Hvis der ikke blev afholdt valg, bliver formanden for Repræsentanternes Hus automatisk indsat den 20. januar 2021 som præsident. Og det er altså den siddende Madam Speaker og en af præsidentens arvefjender, demokraten Nancy Pelosi

Senatets leder, Mitch McConnell udtalte, at “Never in the history of the country, through wars and depressions and the Civil War, have we ever not had a federally scheduled election on time, and we’ll find a way to do that again this November 3”.

Herudover kan man bemærke, at hvis valget vitterlig endte i uvished (f.eks. ved at der viste sig langvarige juridiske slagsmål i de afgørende nøgle-svingstater om udfaldet, hvilket ikke kan afvises som mulighed), så ville Trump under alle omstændigheder skulle gå af 20. januar, hvor en ny præsident skal indsættes (eller den siddende genindsættes efter et valg).

Den situation har forfatningen imidlertid taget højde for. Hvis der ikke blev afholdt valg, bliver formanden for Repræsentanternes Hus automatisk indsat den 20. januar 2021 som præsident. Og det er altså den siddende Madam Speaker og en af præsidentens arvefjender, demokraten Nancy Pelosi

Var Trumps tweet blot ‘trolling’ – en afledningsmanøvre?

Hvis man tager den analytiske brille på, er det selvsagt en smal sag at konstatere, at Trumps velkendte ”trolling taktik” var på spil igen.

Mange kommentatorer mente således, at præsidenten først og fremmest sigtede mod at forsøge at tage luften ud af fredagens egentlige nyhed: de føromtalte katastrofale økonomiske tal, der i øvrigt også førte til en nedjustering af USA’s status af Fitch Ratings fra “stable” til “negative”.

Jo mere ballade, der er om valgets legitimitet og jo mere vælgerne får fornemmelsen af, at selve valghandlingen ikke er demokratisk men noget fuskeri – rigged, som er et af præsidentens yndlingsord – jo mere stiger politikerleden

Andre mente, at præsidenten var misundelig på de ugelange mindehøjtideligheder efter den kendte borgerrettighedsaktivist John Lewis’ død, hvor præsident Barack Obama bl.a. talte og benyttede lejligheden til at kritisere Trump:

Men der er dog også et alvorligere aspekt på spil end slet og ret online trolling.

Det er velkendt, at jo mere ballade, der er om valgets legitimitet og jo mere vælgerne får fornemmelsen af, at selve valghandlingen ikke er demokratisk men noget fuskeri – rigged, som er et af præsidentens yndlingsord – jo mere stiger politikerleden og jo flere vil tabe lysten til at brevstemme. Det er særligt brevstemmerne, som præsidenten har sat spørgsmålstegn ved.

Den gængse analyse, der kan findes overalt i amerikanske medier, er, at de handlinger fra Trump gavner republikanerne og dermed præsidenten, fordi det antages at være demokratiske kernevælgere – minoriteter og især unge mennesker – der så bliver hjemme på sofaen.

Vreden som drivkraft: opildner Trump demokraterne?

Denne automat-reaktion/analyse vil POV’s korrespondent imidlertid godt sætte et stort spørgsmålstegn ved.

For det første fordi tilgængelige videnskabelige undersøgelser viser, at intet parti har særlig gavn af eller betaler en særlig pris, når vælgerne brevstemmer.

I de stater, som har den hyppigste brug af brevstemmer (Washington, Colorado og Ohio, der planlægger at udvide adgangen kraftigt i lyset af coronakrisen – ”det skal ikke være sådan, at man skal vælge mellem at bruge sin demokratiske ret til at stemme og sit liv og helbred”, som den republikanske guvernør, Mike DeWine, har udtalt) viser alle målinger, at udfaldet er det samme uanset om flere eller færre møder op fysisk.

Er der en ting, verden lærte i 2016, så er det, at vrede er et utrolig effektivt våben i politik

For det andet fordi tesen om, at det særligt er demokraternes vælgere, som reagerer på præsidentens mistænkeliggørelse, for mig at se savner substans.

Det kunne lige så godt være stik modsat. Hvis Trump får held til at så tvivl om selve demokratiet og valghandlingen, og om, hvorvidt det groft sagt ”kan betale sig” at stemme, ville det være nøjagtigt lige så sandsynligt, at det var hans egne vælgere, han sendte ned i sofapuderne.

Læg dertil, at vreden over præsidentens komplet uortodokse og udemokratiske opførsel (der sensationelt i jura-kredse fik en af grundlæggerne af det kendte Federalist Society, som ellers normalt bakker op om konservative mærkesager og som troligt har heppet på Trump, til at kalde hans tweet for ’fascistisk’ i et læserbrev) lige så godt kunne virke som benzin på bålet for demokraterne.

Med andre ord kunne det åbenlyse forsøg på at miskreditere valghandlingen få de demokratiske kernetropper helt op i det røde felt og til at blive (endnu mere) rasende over den opførsel, der udvises fra Det Hvide Hus. Og er der én ting, verden lærte i 2016, så er det, at vrede er et utrolig effektivt våben i politik.

Der var ingen tvivl om, at vælgernes raseri over eliternes politics as usual spillede en rolle som forklaring på valget af Trump fremfor Clinton. Så hvorfor ikke antage, at den vrede, der p.t. dominerer USA, når det gælder præsidentens laissez faire overfor coronakrisen og den kollapsede økonomi, netop er drivkraften bag opbakningen til Biden?

Vi lever i en tid med negative partisanship som drivende, mener flere eksperter. Eller sagt med andre ord: man stemmer mere mod noget end for. Det ramte Clinton i 2016. Det kan ramme Trump i 2020

Nuvel – det er så ikke en vrede, der betyder, at der er den store begejstring over Sleepy Joe, som Trump ynder at kalde den rolige, ældre, tidligere vicepræsident.

Og ja, det ville være synd at sige, at Biden emmer af energi. Men det er til gengæld ret lige meget, så længe raseriet over Trump får demokraternes meningsmålinger til at være on fire.

Og så længe Biden-kampagnen klogt fremlægger det ene bread and butter proposal efter det andet – og det gør de netop p.t. – kan demokraterne også hævde, at de har bud på såvel sundhedskrisen som økonomien, der vil hjælpe der, hvor Trump bryder ned og deler vandene.

Vi lever i en tid med negative partisanship som drivende, mener flere eksperter. Eller sagt med andre ord: man stemmer mere mod noget end for. Det ramte Clinton i 2016. Det kan ramme Trump i 2020.

Og nå ja – det vil selvsagt også hjælpe Biden, hvis han får en yngre, energisk vicepræsident. Afgørelsen falder efter sigende i den kommende uge. Vi ved, det bliver en kvinde. Mit bud er, at det også bliver en ikke-hvid af slagsen. Men her er der noget at vælge imellem.

FØLG DET AMERIKANSKE VALG I POV – LÆS ALLE ANNEGRETHE RASMUSSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Præsident Trumps styring af et USA i vildrede. Billede: Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund