USA er midt i en politisk nedsmeltning, ude af stand til at håndtere en hjemlig økonomisk dagsorden eller en sammenhængende udenrigspolitik. Der er uro i Det Hvide Hus, Kongressen er handlingslammet, og verden ser på med forbløffelse og rædsel. Hvis vi skal overleve og overvinde dette sammenbrud, må vi forstå årsagerne til det, skriver den kendte amerikanske økonom professor Jeffrey Sachs. Han har fire bud på løsninger.
NEW YORK – Der er to magtcentre i Washington, DC: Det Hvide Hus og Kongressen på Capitol Hill. Der er kaos begge steder, men af forskellige grunde.
Dysfunktionen i Det Hvide Hus skyldes for en stor del præsident Donald Trumps personlighed. Mange eksperter vurderer, at Trumps adfærd – grandios selvopfattelse, patologisk løgnagtighed, manglende samvittighed eller skyldfølelse, overfladisk udtryksfærdighed, snyltende livsførelse, impulsivitet, manglende evne til at tage ansvar for egne handlinger og kortvarige ægteskaber – er symptomer på en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Konsekvenserne kan være frygtelige. Patologiske narcissister har en tendens til at indlade sig på voldelige konflikter og krige (tænk på Lyndon B. Johnson og Vietnam eller på Andrew Jackson og den etniske udrensning af de indfødte amerikanere).
I Washington håber man, at “de voksne i rummet” vil holde Trumps farlige tendenser i skak. Men de “voksne” i Trumps administration er i stigende grad militærpersoner og ikke civile
Som minimum mangler Trump de psykologiske karakteristika, der er nødvendige for konstruktiv regeringsførelse: ærlighed, værdighed, kompetence, empati, relevant erfaring og evnen til at planlægge. Ifølge nogle iagttagere viser Trump også tegn på reducerede mentale færdigheder.
Kloge civile ledere er nøglen til fred
I Washington håber man, at “de voksne i rummet” vil holde Trumps farlige tendenser i skak. Men de “voksne” i Trumps administration er i stigende grad militærpersoner og ikke civile, herunder tre generaler (John Kelly, den nye stabschef, den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og forsvarsminister James Mattis).
Kloge civile ledere er nøglen til fred, især når den enorme amerikanske krigsmaskine altid gasser op. Husk på John F. Kennedys militære rådgivere, der var fortalere for krig under Cubakrisen, eller tænk på Mattis’s krigeriske anti-Iran holdninger.
Der er to andre sikkerhedsventiler: det 25. forfatningstillæg, der anviser en måde at fjerne en præsident, som er ude af stand til at varetage sit embedes ansvar, og anklage for det, der i den amerikanske forfatning betegnes som “high crimes and misdemeanors.”
Begge udveje er ekstreme i forhold til den amerikanske forfatningsmæssige praksis, og begge vil afhænge af enighed blandt republikanske ledere. Ikke desto mindre kan en af dem vise sig nødvendig, endda påtrængende, hvis Trumps psykologiske ustabilitet eller politiske svaghed får ham til at erklære en krig.
Nedsmeltning i Kongressen
Den politiske nedsmeltning i Kongressen er mindre dramatisk, men ikke mindre alvorlig. Der er grunden ikke en personlighedsforstyrrelse men penge. Den lovgivende forsamling er blevet dybt korrumperet af virksomheders lobbyisme og kampagnebidrag.
Resultatet er perverst, politisk set. Paul Ryan og Mitch McConnell presser ubønhørligt på for en lovgivning, der begunstiger Koch brødrene snarere end den amerikanske befolkning
To brødre, industrimagnaterne David og Charles Koch, der tilsammen er gode for 100 milliarder dollar (631 mia. kr.), ejer praktisk taget formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryans, og senatets flertalsleder, Mitch McConells, stemmer – i begge ordets betydninger.
Resultatet er perverst, politisk set. Ryan og McConnell presser ubønhørligt på for en lovgivning, der begunstiger Koch brødrene snarere end den amerikanske befolkning.
Forsøget på at ophæve præsident Barack Obamas sundhedsreform fra 2010, the Affordable Care Act (“Obamacare”), havde intet at gøre med vælgernes synspunkter eller interesser; det var simpelthen, hvad Koch brødrene (og andre republikanske megadonorer) ønskede.
Det var grunden til, at lovforslaget om ophævelse blev hemmeligholdt indtil sidste øjeblik og aldrig blev genstand for ekspertvurderinger eller analyser – eller bare forelagt en kongreskomite.
Lovgivningen kunne kun vedtages, hvis den blev holdt skjult og stemt igennem i nattens mulm og mørke. I sidste ende sprang tre republikanske senatorer fra og valgte side til fordel for den amerikanske befolkning og ikke Koch brødrene.
Kaos i USA’s regering
Kombinationen af Trumps narcissisme og Koch brødrenes penge har bragt USA’s regering ud i kaos. Washington er stadig fuld af kloge og talentfulde folk i begge partier, men Amerikas politiske institutioner og formelle procedurer er reducerede.
Midt i al larmen kan man høre krigstrommerne, mest ildevarslende mod Iran og Nordkorea. Er det spil for galleriet, eller er der realiteter bag?
Forbundsregeringen bløder videnskabelig ekspertise, fordi forskere siger op eller bliver udrenset, og fordi bestemte ministerielle afdelingers budgetter målrettet bliver beskåret. Erfarne diplomater strømmer væk fra Udenrigsministeriet. Samtidig får lobbyister indsat deres venner og talerør overalt i regeringsapparatet.
Og midt i al larmen kan man høre krigstrommerne, mest ildevarslende mod Iran og Nordkorea. Er det spil for galleriet, eller er der realiteter bag? Ingen ved det.
Trumps udenrigs- og militærpolitik annonceres nu tidligt om morgenen i tweets, uden at rådgivere i Det Hvide Hus eller højtstående embedsmænd ved noget om det på forhånd. Situationen er farlig og bliver værre og værre.
Vigtigst er at bevare freden
Jeg foreslår tre umiddelbare skridt at tage og et fjerde mere langsigtet.
Første skridt er at fjerne Trump fra Twitter. USA – og verden – har brug for en offentlig politik baseret på rådgivning og nøje overvejelser, ikke en mands stadigt forværrede patologi. Et stort flertal af det amerikanske folk er enige i, at Trumps tweets er skadelige for den nationale sikkerhed og præsidentembedet.
For det andet bør lederne i Kongressen, på tværs af partiskel, blive enige om at begrænse Trumps krigeriske tilbøjeligheder. Den amerikanske forfatnings artikel I afsnit 8 bemyndiger alene Kongressen til at erklære krig, og Kongressen må tydeligt gøre krav på denne bemyndigelse, før det er for sent.
For det tredje bør verdens væsentligste magter – mest påtrængende USA’s Nato-allierede, Kina og Rusland – gøre det klart, at et ensidigt amerikansk angreb på Iran eller Nordkorea vil være en alvorlig og ulovlig krænkelse af freden, og at spørgsmål om krig og fred skal afgøres af FN’s Sikkerhedsråd.
Hvis USA havde lyttet til Sikkerhedsrådets samlede visdom i den nære fortid, ville man have undgået adskillige af de nuværende katastrofer inklusive det kaos, der hersker i Irak, Libyen og Syrien; og man ville have sparet billioner af dollar og mange hundrede tusinder af menneskeliv.
Det fjerde mere langsigtede skridt er en forfatningsreform, der fjerner USA fra det flygtige præsidentielle system og udstyrer supermagten med et parlamentarisk system eller i det mindste et blandet præsidentielt-parlamentarisk system som i Frankrig. Præsidentens magt – og dermed faren for et løbsk præsidentembede – er alt for stor.
Der skal gøres meget mere for at genskabe demokratisk legitimitet i USA, herunder at indføre skrappere grænser for kampagnefinansiering og lobbyvirksomhed.
Men det allervigtigste lige nu er at overleve den farlige embedsperiode med Trump ved at bevare freden.
Oversættelse: Lisa Rasmussen
Copyright: Project Syndicate og Point of View International
Foto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her