
USA2020 // NYHEDSANALYSE – Donald Trump vandt Florida og Texas, mens Joe Biden kaprede Arizona fra Trump, der vandt staten i 2016 og er tæt på at vinde Georgia. Præsidentvalget vil blive afgjort i svingstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Samtidig truer præsident Trump med at gå til Højesteret for at få stoppet, hvad han ser som en langstrakt og illegitim optælling af brevstemmer.
WASHINGTON D.C. – Valget i USA blev en nervepirrende affære, der ikke er afgjort endnu. I stedet er det foreløbig endt som et supertæt opløb, der ikke blev afgjort på valgnatten tirsdag – og heller ikke bliver det før tidligst onsdag aften – måske først i weekenden.
Det eneste rigtige nu er at vente på, at demokratiets aktører gør arbejdet færdigt og tæller de brevstemmer og tidligt afgivne stemmer, der kom ind før valgdagen, op
Jordskredssejren til demokraterne, som mange meningsmålingsinstitutter havde forudset som den mest sandsynlige, udeblev, og Trump vandt både Florida og kom foran i de to små svingstater i Midtvesten, Michigan og Wisconsin.

Til gengæld sikrede Joe Biden sig sejren i Arizona, hvilket var en overraskelse, ligesom han ifølge flere amerikanske medier er på vej mod en anden sejr i samme område nemlig i delstaten Georgia, hvor valgkredsene i storbyen Atlanta mangler.
For selvom Trump p.t. fører med omkring 7 procentpoint af stemmerne, efter at 80 procent af stemmerne er talt op, er et stort flertal af de resterende stemmer hjemmehørende i valgkredse, hvor Joe Biden fører stort.
I Pennsylvania er det en tredjedel af stemmerne, der ikke er talt op endnu.
Senatet er heller ikke afgjort og kan falde til begge sider – i skrivende stund står det lige – mens Repræsentanternes Hus er sikret for demokraterne
At der lige nu er en usikker og kaotisk situation i USA efter præsidentvalget, er derfor ikke for meget at sige. Senatet er heller ikke afgjort og kan falde til begge sider – i skrivende stund står det lige – mens Repræsentanternes Hus er sikret for demokraterne.
Så kort kan det siges, og i virkeligheden er det eneste rigtige nu at vente på, at demokratiets aktører gør arbejdet færdigt og tæller de brevstemmer og tidligt afgivne stemmer, der kom ind før valgdagen, op.

Trump: Jeg har vundet – stop med at tælle
Men den tålmodighed eller respekt for den demokratiske proces ejer præsidenten ikke, så Donald Trump gik ved 3-tiden amerikansk østkysttid i stedet ud med en tale til de forsamlede gæster i Det Hvide Hus og på Twitter.
Her erklærede han sig som sejrherre i flere stater, selvom optællingen af stemmer var i fuld gang.
Biden slog fast, at hverken han eller præsidenten har ret til at afgøre resultatet
Samtidig erklærede han også på sociale medier, at demokraterne havde forsøgt at ”stjæle valgsejren” fra ham – en faktuelt usand oplysning, som Twitter og Facebook da også prompte forsynede med en advarsel, som man kan se nedenfor:
Joe Biden var også ude at udtale sig – endda før Trump – men betydeligt mere afdæmpet.
Først sagde han, at han var overbevist om, at han var “på vej til sejr” og herefter slog han fast, at hverken han eller præsidenten har ret til at afgøre resultatet:
Demokratiet på prøve – mulig konstitutionel krise
Ikke desto mindre må spørgsmålet om, hvorvidt man kan forestille sig en situation, hvor Trump-kampagnen går til Højesteret, være ja. Formålet vil i givet fald være at få stoppet den optælling af brevstemmer og tidlige stemmer, de såkaldte ”absentee-ballots”, som p.t. er i fuld gang,
Især må handlingen anses for realistisk, fordi Trump allerede to dage før valget var ude at forudse netop dette.
Men situationen kan ikke sammenlignes direkte.
Argumentet for at stoppe optællingen i år 2000 var, at vælgerne og demokratiet led skade ved ikke at få en klar sejr, men dengang var der trods alt kun tale om en omtælling af få hundrede stemmer i én stat, hvorimod optællingen denne gang involverer flere millioner stemmer, der ikke har været talt før, i flere stater, altså en langt mere omfattende proces.
Det er tvivlsomt, om højesteret vil kortslutte den demokratiske proces så radikalt
På den baggrund er det tvivlsomt, om højesteret vil kortslutte den demokratiske proces så radikalt.
Det er nok også mere realistisk, at Trump ville gøre forsøget, hvis det hele trak længere ud end fredag.
At han imidlertid ikke vil acceptere bare at tabe, er sikkert. Så hvis han taber Pennsylvania efter en optælling af brevstemmerne, forudser mange kommentatorer en egentlig retssag.
Hvis præsidenten enten lægger sag an eller presser på med optionen om højesteret alligevel, vil det ikke være for meget at kalde situationen for en historisk krise af konstitutionel karakter.
USA er et politisk demokrati – om end ikke en parlamentarisk version af slagsen – og bygger på en tradition for en fredelig overdragelse af den politiske magt.
Joe Bidens mulige veje til sejr
Om vi når til denne sørgelige situation og om situationen vil blive akkompagneret af voldelige optøjer og demonstrationer, vides ikke endnu.
Men vi kan skitsere nogle mulige veje til sejr for de to kandidater.
For Trump er situationen klar: han skal holde på så mange som muligt af de stater, der sikrede ham sejren i 2016.
For Biden er situationen en anden – han skal udvide antallet af stater, som demokraterne sidder på, og det kan groft sagt gøres på to måder:
Sejr i Midtvesten, Arizona plus enten Nebraska eller Maine
Eftersom Joe Biden har vundet Arizona vil det være nok at vinde svingstaterne, Wisconsin og Michigan. Hvis han vinder Pennsylvania foran Trump, vinder han også valget.
I Pennsylvania har man nemlig besluttet sig for at tælle alle stemmer, der kommer ind med et korrekt poststempel på, til og med fredag
Hvis Biden taber Pennsylvania, skal den demokratiske kandidat enten vinde Nebraskas eller Maines valgmænd.
For i disse to stater er det nemlig ikke sådan, at ”the winner takes it all” – altså at den kandidat, der får flest stemmer, også får alle delstatens valgmænd.
I Nebraska og Maine er der forholdstalsvalg, så man kan vinde et antal valgmænd ved at vinde flertallet på distriktsniveau. I Nebraska er der tre distrikter, i Maine er der to.
En mere enkel vej til Bidens sejr er, at vinde alle staterne i Midtvesten plus Pennsylvania.
Men uanset hvad skal der tælles, og vi kan nemt nå til weekenden, inden sagen er afgjort. I Pennsylvania har man nemlig besluttet sig for at tælle alle stemmer, der kommer ind med et korrekt poststempel på, til og med fredag.
Tidligt onsdag morgen kunne man hos netmediet Politico se de forskellige måder, de to kampagner kan vinde på – det så sådan ud, men man kan selv opfriske på linket her:

Sydstaterne: Its’ the demographics, Stupid!
Endelig er der en anden betragtning, som man kan anlægge, selvom valget ikke er afgjort endnu.
For det første ser det ud til at de demografiske forandringer, der har været undervejs i et stykke tid i det sydlige USA, nu er slået igennem i tilstrækkelig grad til, at de spansktalende vælgere for alvor bringer de sydvestvestlige stater i spil for demokraterne.
Det er helt nyt, og man kan se det ved dette valg ved, at Arizona er gået over til demokraterne, mens republikanerne blot holder fast på Texas. Georgia er samtidig i spil for begge partier.
Den hvide arbejderklasse i rustbæltet holder sig tilsyneladende i langt højere grad fast i Trumps aggressive økonomiske nationalisme og populisme uanset coronakrisen
Det ville man ikke kunne have forudset for bare ti år siden.
For det andet holder den hvide arbejderklasse i rustbæltet tilsyneladende i langt højere grad fast i Trumps aggressive økonomiske nationalisme og populisme uanset coronakrisen. Det var heller ikke forudset.
Den massive “venden ryggen til Trump” fra de hvide kvindelige forstadsvælgere væk fra republikanerne mod demokraterne har tilsyneladende ikke fundet sted i så stort et omfang, at de hvide forstæder entydigt er gået til demokraterne.
Det er dog for tidligt at sige noget endeligt om endnu, netop grundet de store mængder stemmer, som ikke er talt op endnu.
Imens står en sand hær af kommentatorer og valgeksperter klar til at analysere hver en valgkreds og hver en aldersgruppe eller hvert et vælgersegment, hvilket betyder, at vi vil få en “karakterbog” til de to kandidater og deres kampagner hen ad vejen.
LÆS MERE FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN I POV HER
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her