Informations chefredaktør Rune Lykkeberg var ude med den helt store ironiske rive overfor Hella Joof i denne uge på baggrund af hendes jammerlige optræden forleden i det såkaldte Disruptionsråd. Lykkeberg kalder i en klumme Joof for “hele Danmarks Nietzsche”. Men måske har vi overset et relevant budskab fra Hella, selvom hun vel kun er omtrent lige så intellektuel som den Mickey Mouse-minister, hun tjener i det forkætrede råd.
Lykkebergs kommentar fra denne weekends Information kan læses i sin fulde længde her.
Chefredaktøren for Danmarks mest intellektuelle avis har fundet liberalistiske guldkorn frem fra den bramfri kunstner som f.eks.: “Det kan godt være, der er nogle, der har mere end andre, men dem, der har lidt, har stadig væk rigtig, rigtig meget, og jeg gider ikke høre på alt pivskideriet.”
Og som han sarkastisk skriver, så skal de fattige ikke være så bange for forandringer i verden, bare fordi “alle dem på starthjælp og kontanthjælp … ikke oplever, at de har de samme muligheder for at købe gaver til deres børns venners fødselsdage; ikke kan finde ud af at bruge penge på at købe EAT til deres børn i skolen og går i grimt tøj, som er tarvelige efterligninger af det rigtige mærketøj, skal ikke skabe sig, som om de var fattige. Det er jo for fanden ikke Burkina Faso, de bor i.”
Lykkeberg citerer også den nu berygtede påstand fra Joof om, at man ikke skal frygte disruption, og at der findes indianere, som “brænder “lortet af hvert syvende år”. Man kan se eller gense videoen, hvor hun optræder, her:
https://www.facebook.com/partnerskab/videos/666982000171743/
OK, men hvad betyder disruption så egentlig?
Ligesom Lykkeberg har jeg også kritiseret Joof, men primært fordi hun tydeligvis ikke har styr på disruption-begrebet i erhvervsøkonomisk forstand.
Snakken om disruption er ikke specielt ny. Begrebet har blot fået fornyet relevans, fordi udbredelsen af især digital teknologi, platforme og kanaler har accelereret udviklingen og især muligheden for skalere en forretning markant samt effektivisere og automatisere mange funktioner.
Hvis man er interesseret i den korrekte anvendelse, kan jeg henvise til Clayton M. Christensens bog, The Innovator’s Dilemma, eller Jean-Marie Drus bog Disruption. De har begge godt 20 år på bagen, så det er ikke ligefrem, fordi snakken om disruption er specielt ny.
Begrebet har blot fået fornyet relevans, fordi udbredelsen af især digital teknologi, platforme og kanaler har accelereret udviklingen og især muligheden for skalere en forretning markant samt effektivisere og automatisere mange funktioner.
Når man har læst begge værker, indser man til gengæld, at ordet disruption i dag bliver brugt nærmest i flæng om alt, hvad der nyt og indebærer en større forandring, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at skulle træffe strategiske beslutninger. Her er det fortsat bedre at læne sig op ad den tænkning, der blev produceret og introduceret for 20 år siden af Christensen og Dru – den empiriske viden på området i dag er faktisk stadig relativt beskeden. Og i øvrigt skal man være opmærksom på, at de to repræsenterer to forskellige udlægninger af disruption, og at kreativ disruption ikke er det samme som disruptiv innovation.
Christensens tilgang repræsenterer sidstnævnte og er baseret på en klassisk markedsøkonomisk analyse, hvor markedsmekanismen giver mulighed for at skabe et helt nyt marked eller et nyt markedssegment. Drus fokus er på kreativ disruption, dvs. at skabe idéer, der kan gøre op med gamle konventioner med henblik på at skabe forbedringer, der måske kan inspirere til en ny forretningsmodel.
De to er heller ikke enige, når de diskuterer i dag. F.eks. ser de ikke ens på, om Uber er en disruption eller ej.
I Christensens model er Uber ikke en disruption, fordi tjenesten gik direkte efter mainstream-markedet blot med et bedre produkt. I Drus optik er Uber helt klart en disruption, fordi tjenesten har udfordret hele den gamle taxabranches fremtidige beståen og gjort op med mange af de konventioner, der præger branchen for persontransport.
Her er en grafisk illustration af den disruptive innovationsmodel:
For begge “Disruption-fædrene” gælder det imidlertid, at de har konkrete mål og afgrænsninger med deres teorier for, hvad der er nødvendigt, hvis man skal kunne reproducere og anvende dem i praksis.
Der er brug for et opgør med den danske magelighed
Imidlertid har disruption-begrebet for længst sneget sig udover de oprindelige rammer, og det er her Hella Joof har skullet stå model til almindelig spot og spe i løbet af den forgange uge.
Det er løn som fortjent – men det er også ærgerligt, fordi hånlatteren blokerer for et ellers vigtigt budskab, der ikke indebærer, “at mennesker skal disrupte sig selv”, men har noget at gøre med, at vi i langt højere grad skal turde og vove det uvante i forhold til vores vante ståsted i livet.
Dels for ikke at blive gjort til ofre for disruption, dels for selv at kunne udnytte de muligheder den kan føre med sig.
Alt for mange danskere er alt for magelige. Det gælder i alle samfundslag – men måske især i middelklassen og hele vejen ned til de dårligst stillede. Imens vokser frygten for fremtiden sig større og større, fordi mange er bange for, at deres jobs forsvinder eller fordi de måske ser dem forsvinde allerede i dag. Alligevel fortsætter flertallet med at leve nøjagtig, som de plejer.
Joof har nemlig en vigtig men overset pointe, der forsvandt i hendes forkerte anvendelse af et omdiskuteret begreb.
Alt for mange danskere er rent faktisk alt for magelige. Det gælder i alle samfundslag – men måske især i middelklassen og hele vejen ned til de dårligst stillede. Imens vokser frygten for fremtiden sig større og større, fordi mange er bange for, at deres jobs forsvinder eller fordi de måske ser dem forsvinde allerede i dag.
Alligevel fortsætter flertallet med at leve nøjagtig, som de plejer.
Her må jeg bare sige, at man ikke kan forvente, at der på magisk vis opstår en mirakelkur, der kan redde ens røv, hvis man ikke selv gør noget for det. Danskerne er i vid udstrækning en hyggenation, der hellere vil lulles i søvn foran de mange skærme, i haven og på et stadion i stedet for at komme op af sofaen og bruge den enorme mængde fritid, vi har her til lands til at dygtiggøre og videreuddanne sig.
Så når der rent faktisk opstår disruptive tilstande kan det være lidt svært at finde den store medlidenhed frem overfor dem, der foretrak at bruge tiden på at hygge sig i stedet for at lette tidligere bemeldte legemsdel og bruge mere tid og flere kræfter på at dygtiggøre sig.
Og bevares, jeg kan også selv falde i “hyggefælden” fra tid til anden, men jeg ved dog, at det er mit eget ansvar at sørge for at opgradere færdighederne i stedet for, at det ender med, at jeg stå og piver, mens jeg klynker, at det “samfundets skyld”.
Fællesskabet kræver også et los bagi af og til
Der er selvfølgelig nogen, der har brug for rigtig meget hjælp og støtte, og som vi absolut ikke hverken kan eller skal forvente pludselig skal springe ud som af skabet som nybagt wunderkind. Men jeg har kendt mange, der er opvokset under mildest talt elendige vilkår, og som alligevel har hevet sig op ved hårrødderne, ligesom jeg kender en del, der bare har resigneret og aldrig flyttet sig af flækken “for det hjælper jo ingenting alligevel”.
Jeg er ked af at sige det, men den fremdrift, man oplever i livet, kan altså påvirkes kolossalt af ens egen flid, stædighed og attitude og relationer til andre. Vi er jo allesammen afhængige af hinanden, høj som lav, men man skal huske, at det er en gensidig afhængighed, som betyder, at vi også hjælper fællesskabet, når vi hjælper den enkelte til at komme videre. Derfor har vi også en pligt overfor dette fællesskab til at give hinanden et lille los bagi engang imellem.
Hvis vi virkelig vil fællesskabet og vores velfærdssamfunds beståen, skal vi ikke lade det erodere af passivitet i illusionen om, at den enkelte blot skal beskyttes mod bølgen, når det bedre kan svare sig at lære at ride på den.
Der findes i dag så mange fine muligheder for at give sig selv et kompetenceløft, at det bare er med at komme i gang. F.eks. kan du blive iværksætter og skabe din egen virksomhed, hvis du lærer at kode, da rigtig mange af fremtidens ydelser vil blive tænkt digitale fra første færd.
Der er i princippet ikke nogen undskyldning, udover sygdom, for bare at blive passiv, affinde sig med sin egen situation eller holde vejret og håbe på, at man lige kan holde den kørende, indtil man går på pension. Der findes i dag så mange fine muligheder for at give sig selv et kompetenceløft, at det bare er med at komme i gang. F.eks. kan du blive iværksætter og skabe din egen virksomhed, hvis du lærer at kode, da rigtig mange af fremtidens ydelser vil blive tænkt digitale fra første færd.
Her kan jeg f.eks. henvise til Codecademy, som tilbyder hele verden at lære at kode – gratis! Du kan læne dig tilbage og tilbringe sommeren på terrassen, i din lejlighed, på en bænk eller på stranden med Webergrill og hvidvin – eller du kan svede foran skærmen og investere mere i din egen fremtid. Valget er frit, det er dit – og du skal vide, at det ikke bare er “samfundet skyld”, hvis du ikke selv har gjort noget for at ændre på dine forudsætninger den dag, hvor lokummet for alvor brænder.
Så Hella Joof har faktisk en enkelt, virkelig konstruktiv opfordring skjult i den noget ubegavede indianer-retorik, og den mener jeg, at alle hvis fremtid langt fra er sikret, skulle tage til sig:
Forbliver du i dine egne, ofte lyst- og tryghedsbetonede, vaner og rutiner, bliver chancerne mindre for, at du kan se en god fremtid i møde. Bryd dem og giv dig selv nogle “umulige” udfordringer, som du knokler nat og dag på at løse, så forbedres dine odds markant.
Joof er med andre ord ikke bare en nyliberal idiot, som Lykkeberg så fermt antyder, men inde på noget af det helt rigtige. Gary Vaynerchuk siger det blot langt bedre i denne video:
Er du erhvervschauffør hjælper det f.eks. ikke at tude over, at biler og lastbiler er førerløse om nogle år, når man kan mere end skimte udviklingen allerede nu.
Så er det eddermame bare om at komme i gang med at ændre på sine forudsætninger i dag i stedet for at ligge på sofaen og brokke sig over politikerne, indvandrerne, EU, skatten og whatever.
Topfoto: Fra Disruptionsrådets Facebook-video med Hella Joof
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og