USA // ANALYSE – To dramatiske døgn i USA’s højesteret endte med både store nederlag og sejre til Donald Trump, lige før dommerne går på sommerferie. Det vigtigste slag om ”birthright citizenship” endte med et tab for præsidenten. Højesteret afviste nemlig tirsdag med stemmerne 6-3 præsidentens dekret om at nægte nyfødte retten til amerikansk statsborgerskab, hvis ingen af dets forældre opholder sig lovligt i USA.
LONDON – ”You win some, you lose some”, siger den engelsksprogede leveregel. Ingen vinder med andre ord hele tiden, heller ikke Donald Trump, selvom USA’s præsident ofte siger, at han intet har til overs for ”tabere”.
Men det var netop, hvad præsidenten gjorde i denne uge. Trump tabte flere vigtige og principielle retssager i Højesteret, herunder den vigtigste af alle de sager, USA’s øverste domstol havde liggende på sit bord før dommerne går på sommerferie, omend han vandt flere andre.
Retten underkendte et dekret, en executive order, Trump udstedte på sin første dag i embedet, og som søgte at gøre op med den århundreder gamle praksis om, at alle børn født i USA bliver amerikanske statsborgere
For tirsdag fastslog den amerikanske højesteret, at børn født på amerikansk jord af forældre, der opholder sig ulovligt eller midlertidigt i landet, også er statsborgere fra fødslen i henhold til 14. tillægs statsborgerskabsklausul.
Og dermed underkendte retten et dekret, en executive order, Trump udstedte på sin første dag i embedet og som søgte at gøre op med den århundreder gamle praksis om, at alle børn født i USA bliver amerikanske statsborgere.
Afgørelsen i sagen Trump v. Barbara faldt med stemmerne 6-3. Højesterets præsident, Chief Justice John Roberts, skrev flertallets afgørelse, der stadfæster en forståelse af forfatningen, som har været gældende siden 1868: “Statsborgerskab var dengang som nu retten til at have rettigheder … til frit at deltage i vores politiske fællesskab. Forfædrene bag 14. tillæg udstrakte det løfte til ‘enhver frifødt person i dette land’. Det løfte indfrier vi i dag,”, hedder det i afgørelsen.
De lavere domstole, der havde behandlet Trumps dekret, havde også forinden underkendt det, og dekretet har aldrig været gældende lov.
Roberts blev støttet af Sonia Sotomayor, Elena Kagan, Amy Coney Barrett og Ketanji Brown Jackson. Justice Brett Kavanaugh var enig i, at dekretet er ulovligt, men kun efter føderal lov, ikke i henhold til forfatningen. Han mente, at Kongressen vil kunne lovgive om undtagelser. De tre andre konservative dommere Clarence Thomas, Neil Gorsuch og Samuel Alito afgav dissens (mindretalsudtalelse): “Domstolen har begået en alvorlig fejl,” skrev Alito som ordfører for gruppen.
Trump har lidt flere nederlag i Højesteret i år
Det er Trumps tredje markante nederlag ved højesteret i de seneste måneder efter en afgørelse i februar, der underkendte hans omfattende told, og en kendelse fra mandag, der forhindrede ham i øjeblikkeligt at fyre Lisa Cook fra den amerikanske centralbanks bestyrelse.
Trumps nu underkendte dekret søgte at omfortolke 14. tillæg radikalt. Tillægget, der kom til verden efter den amerikanske borgerkrigs slutning, lyder: “Alle personer, der er født eller naturaliseret i USA og underlagt landets jurisdiktion, er amerikanske statsborgere.”
Men ifølge Trump skulle statsborgerskab ved fødslen være begrænset til personer med mindst én forælder, der er amerikansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse. Børn født af midlertidige besøgende eller af personer, der var rejst ulovligt ind i landet, ville ikke være statsborgere fra fødslen, hed det. Trumps dekret ville have ramt anslået 255.000 børn om året af forældre uden statsborgerskab, ifølge Migration Policy Institute
Uden for domstolen jublede en menneskemængde, da det blev kendt, at retten havde dømt imod Trump-administrationen
Statsborgerskabsbestemmelsen i det 14. tillæg blev vedtaget for at sikre tidligere sorte amerikanere, der havde været slaver, lige rettigheder. I mere end et århundrede har man antaget, at den gælder for alle født i USA, med få specifikke undtagelser som f.eks. børn af diplomater.
Forud for afgørelsen skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at USA er det eneste land i verden, der er dumt nok til at tillade statsborgerskab ved fødslen. Men den påstand er ikke korrekt. Amerika er ét ud af omkring 30 lande med samme praksis.
Regeringens øverste advokat, D. John Sauer, argumenterede for, at klausulen aldrig var tænkt at omfatte “børn af midlertidige besøgende eller illegale udlændinge”, fordi disse, i modsætning til de nyligt frigivne slaver, mangler den direkte tilknytning, regeringen mente forfatningen forudsætter.
Flere af dommerne, heriblandt de konservative, stillede sig allerede under den mundtlige forhandling den 1. april skeptiske over for det argument. Trump mødte selv op til en del af forhandlingen, hvilket er første gang nogensinde, at en siddende præsident lytter til Højesterets mundtlige forhandlinger.
Sagen blev ført af blandt andre American Civil Liberties Union på vegne af en sagsøger, “Barbara” (en honduransk statsborger, som kun kendes ved sit fornavn af frygt for sit eget og familiens liv). Uden for domstolen jublede en menneskemængde, da det blev kendt, at retten havde dømt imod Trump-administrationen.
Trump vil imidlertid nu forsøge at få sin vilje på anden vis, siger han:
Højesterets domme er en blandet pose bolsjer til præsidenten
Birthright-afgørelsen var kulminationen på et bemærkelsesværdigt døgn ved domstolen, der på rettens sidste dag før sommerferien afsagde en stribe afgørelser med vidtrækkende betydning for midtvejsvalget til november. Lad os kort se på dem:
Transkønnede atleter endte med en sejr for Trump-fløjen:
Retten stadfæstede to lavere domstols afgørelser i hhv. West Virginia og Idaho, med stemmerne 6-3. De to stater forbyder transpiger at deltage på pige- og kvindehold i skoleidræt. Dommer Brett Kavanaugh skrev flertallets afgørelse og fastslog, at delstaterne under Title IX og forfatningens klausul om lige rettigheder må afgøre adgang til kvinders idræt på grundlag af biologisk køn.
Afgørelsen stadfæster lovene i de to delstater plus 27 andre, og det er første gang, højesteret har taget stilling i striden om transkønnede atleter. Beslutningen vil sandsynligvis få betydning for de anslået 122.000 transkønnede amerikanske teenagere, der dyrker idræt i amerikanske gymnasier.
Valgkampsfinansiering var endnu en sejr til Trump:
Højesteret underkendte – igen med stemmerne 6-3 – et mangeårigt regelsæt, der begrænser, hvor meget et nationalt partis ledelse må bruge i ”koordineret samarbejde med en kandidat”. Sagen blev i sin tid anlagt af blandt andre vicepræsident JD Vance, da han var kandidat til senatet.
Kavanaugh skrev igen flertallets afgørelse, der fandt, at de nu underkendte grænser for bidrag ”krænker ytringsfriheden”. Afgørelsen føjer sig til en række kendelser siden Citizens United i 2010, der har afviklet reguleringen af penge i amerikansk politik. I sin dissens advarede Justice Elena Kagan om, at flertallet “omskriver reglerne” og genåbner for “quid pro quo-korruption”; et parti kan nu, skrev hun, fungere som en alternativ bankkonto for en kandidats kampagne.
Trump led nederlag om love for brevstemmer
Mandagen forinden led Trump og det republikanske parti til gengæld et nederlag, da retten med stemmerne 5-4 stadfæstede en lov i staten Mississippi, der tillader optælling af visse brevstemmer, som modtages efter valgdagen, så længe de er poststemplet senest på valgdagen.
Trump kaldte afgørelsen for “et kæmpe tab” for sikkerheden ved amerikanske valg, og opfordrede igen Kongressen til at vedtage hans SAVE America Act, et lovforslag, der p.t. ikke har stemmer nok i Senatet.
Flertallets beslutning blev skrevet af den af Trump udnævnte Amy Coney Barrett og tiltrådt af såvel Chief Justice Roberts som rettens tre liberale dommere. Trump kaldte mandag afgørelsen for “et kæmpe tab” for sikkerheden ved amerikanske valg, og opfordrede igen Kongressen til at vedtage hans SAVE America Act, et lovforslag, der p.t. ikke har stemmer nok i Senatet.
Trump kan ikke fyre chefen for centralbanken
Mandag blokerede Højesteret med stemmerne 5-4 Trumps forsøg på at fyre Lisa Cook fra the Federal Reserves bestyrelse. Afgørelsen værner om centralbankens uafhængighed og Cook var i øvrigt den første centralbankdirektør, der blev forsøgt fyret i bankens 111-årige historie. Roberts skrev for flertallet, at regeringens fortolkning ville forvandle Cooks lovbestemte beskyttelse til en ren “at-will”-ansættelse, et fortolkningsspring, der ville være ude af trit både med lovens ordlyd og USA’s mangeårige tradition for at have en centralbank, der er beskyttet mod politisk indblanding.
Samme dag og i en separat sag gav retten imidlertid modsat Trump friere hænder over andre på papiret uafhængige føderale myndigheder ved at tillade ham at fyre FTC-kommissær Rebecca Slaughter og samtidig omstøde en principiel afgørelse Humphrey’s Executor fra 1935. “Vores forfatning skaber magtens tredeling, men der er kun én præsident,” skrev Roberts.
Trump fik medhold i de værdipolitiske retssager om transkønnede og i den fortsatte deregulering af valgkampsfinansieringen, men tabte de to sager, der rørte ved selve forfatningens kerne: hvem er amerikansk statsborger, og hvor uafhængig er centralbanken af præsidenten
Reaktionerne på Trumps nederlag om statsborgerskabet kom prompte fra begge sider af det politiske plankeværk. Fra lederen af Repræsentanternes Hus, Mike Johnson lød det: “Jeg vil sige, at jeg er meget skuffet over det udfald. Jeg mener, det udsætter landet for alvorlige udfordringer fremover, og det må vi håndtere i Kongressen.”
Johnson, der selv har arbejdet som forfatningsjurist, erkendte dog, at afgørelsen “godt kan kaldes en tekstualistisk og originalistisk fortolkning”, hvilket netop er den juridiske tilgang, USA’s konservative normalt påberåber sig. Han pegede desuden på, at det logiske svar ville være en forfatningsændring, men erkendte, at det ville være “en stor udfordring”, da det kræver to tredjedeles flertal i begge kamre og ratifikation i tre fjerdedele af delstaterne.
Demokraterne hilste derimod afgørelsen velkommen. Mindretalslederen i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, siger, at retten “endelig fastslog, ved at følge loven og lade sig lede af forfatningen, at alle personer født i USA er amerikanske statsborgere”. Senatets demokratiske mindretalsleder Chuck Schumer tilføjede: “Trods Trumps bedste forsøg på at intimidere dommerne har Højesteret netop bekræftet, at er du født i Amerika, hører du til i Amerika”.
Højesteret både svækker og styrker Trump
Tilsammen tegner afgørelserne et nu velkendt billede af en domstol med et konservativt flertal på 6-3, der på nogle felter sætter grænser for præsidentens magtudøvelse, mens den på andre udvider den. Trump fik medhold i de værdipolitiske retssager om transkønnede og i den fortsatte deregulering af valgkampsfinansieringen, men tabte de to sager, der rørte ved selve forfatningens kerne: hvem er amerikansk statsborger, og hvor uafhængig er centralbanken af præsidenten.
For demokraterne kommer afgørelsen om brevstemmer som en lettelse så tæt på midtvejsvalget, hvor Trump frygter, at demokraterne kan vinde flertal i et eller begge kamre. For Trump er der nu kun ét træk tilbage: at få loven SAVE America Act igennem, som hans eget partis leder i Senatet imidlertid gentagne gange har sagt mangler stemmerne for at blive vedtaget.
Se to analyser af afgørelserne her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og