POLITIK // ANALYSE – Nedtællingen er i gang for den konservative formand, Søren Pape Poulsen. Hans eneste held er, at der ikke er nogen oplagt efterfølger i folketingsgruppen, der lige nu står og kradser på døren. Til gengæld svinder Papes autoritet langsomt, men sikkert i partiets bagland, hvor flere vælgerforeninger nu trodser hovedbestyrelsen ved at ville genopstille Pernille Weiss som spidskandidat til Europaparlamentsvalget næste sommer.
Det lille oprør kom i en rædselsuge for Søren Pape, hvor han også modtog meddelelsen om, at hans forgænger på posten, Lars Barfoed, og dennes kone, Helle Sjelle, meldte sig helt ud af partiet. Officielt pga. samarbejdsproblemer med den nye politiske leder og borgmesterkandidat på Frederiksberg, TV-præsten Michael Brautsch.
En forklaring, som Helle Sjelle, der selv sidder i kommunalbestyrelsen i den faldne K-bastion på Frederiksberg, kan bruge, men som ingenlunde kan retfærdiggøre Lars Barfoeds farvel til et næsten livslangt medlemskab af det parti, der både gav ham ministerposter og gjorde ham til formand.
Det kodeks har Lars Barfoed efterkommet. Han har længe bidt smerten i sig og fra sidelinjen set, hvorledes hans parti bliver forvaltet
Det uskrevne kodeks for afgåede partiformænd, uanset om de er gået frivilligt eller er blevet kuppet fra posten, er, at de klapper i om deres efterfølgere. Det er uanset, hvor meget lyst de har til at kommentere på efterfølgerne.
Det kodeks har Lars Barfoed efterkommet. Han har længe bidt smerten i sig og fra sidelinjen set, hvorledes hans parti bliver forvaltet. Men Lars Barfoed har nok ikke det store behov for at hænge sit vasketøj til tørre i det offentlige rum alene af den grund, at modsvaret vil være, at han ikke selv har noget at prale af fra sin korte tid som formand for partiet.
Barfoeds udmeldelse giver dønninger
Trods radiotavsheden er der alligevel ingen tvivl om, at hans udmeldelse har givet dønninger i partiets inderkreds, folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og ikke mindst blandt partiets normalt loyale græsrødder. Der tales og hviskes i krogene.
Det blev i den grad åbenbaret i sidste uge, hvor Fanøs vælgerforening (og Silkeborg, der imidlertid fik kolde fødder) rejste fanen og proklamerede, at de ønsker at opstille partiets nuværende EP-kandidat, Pernille Weiss, som spidskandidat, når der skal stemmes om kandidatlisten den 24. september.
Pernille Weiss mistede meget brutalt hovedbestyrelsens og dermed Søren Papes støtte her i foråret, da partiet fik gennemført en trivselsundersøgelse blandt nogle af hendes tidligere ansatte i Bruxelles.
Den afslørede store samarbejdsproblemer. Folk, der var knækket af stress, var blevet mobbet og havde haft lange sygdomsperioder. Alvorlige anklager, der resolut fik Søren Pape til at meddele, at hun ikke kunne være konservativ EP-kandidat i 2024, ligesom Pape opfordrede hende til at nedlægge sit mandat.
Pernille Weiss vil dø med støvlerne på
Men Pernille Weiss har ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned. Hun vil tage kampen op og have sit mandat til afstemning på det konservative landsråd den 23.-24. september i Herning. Det er hun i sin gode ret til, men her vil hun dø med støvlerne på.
Søren Pape er allerede i færd med at bearbejde vælgerforeningerne og dermed de stemmeberettigede delegerede på landsrådet. Pernille Weiss bliver ikke valgt, men forinden vil hun have nået at lave stor ravage gennem sin blotte tilstedeværelse og sin opstillingstale.
Allerede i den forgangne weekend fik Søren Pape en forsmag på, hvad der venter. Her havde Pernille Weiss et opslag på Facebook, der ledsaget af en glad medarbejderstab begrundede hendes beslutning om at kæmpe for sit kandidatur igen.
Det var i den grad en rød klud i ansigtet på partiets ledelse, der lynhurtigt svarede igen med en koordineret modreaktion, hvor både Mette Abildgaard, Mai Mercado og Mona Juul var ude at undsige Weiss med klare opfordringer til at sænke paraderne og trække sit kandidatur. Her var bestemt ingen medfølelse med Weiss. Partiet over alt andet.
Et sjældent set rivegilde i det pæne parti, der om nogen ved, hvordan interne skænderier kan føre til splittelse og langvarige kriser.
Trolden er nu ude af æsken
Søren Pape holdt sig dog pænt tilbage. Han skulle ikke være skydeskive for kritikerne, der blandt mange også tæller Mogens Lønborg, fhv. borgmester i København.
Men trolden er ude af æsken, og nedtællingen for Søren Papes formandsperiode er i gang. Det har den reelt været siden valgaftenen den 1. november sidste år, hvor Konservative måtte indkassere et historisk ringe resultat ved at falde fra ca. 18 pct. i meningsmålinger ved valgudskrivelsen til sølle 5,5 på valgdagen. Den eneste, der nægter at se realiteterne i øjnene, er Søren Pape og muligvis dennes trofaste generalsekretær og nærmeste rådgiver, Søren Vandsø.
Rygterne vil dog vide, at hele gruppen – minus en – har givet hinanden håndslag på, at det aldrig må blive Rasmus Jarlov
På partiets første møde efter den monumentale valgskuffelse besluttede hovedbestyrelsen at udvise tålmodighed med Søren Pape uden dog at sætte dato for, hvornår tålmodigheden er opbrugt. Men meningsmålingerne har ikke ændret sig. De svinger mellem fortsat tilbagegang og en lille fremgang afhængigt af, hvilket analyseinstitut man ser på. Noget klart billede er der i hvert fald ikke, men som nævnt er der heller ikke nogen naturlig afløser for Pape i folketingsgruppen.
Rygterne vil dog vide, at hele gruppen – minus en – har givet hinanden håndslag på, at det aldrig må blive Rasmus Jarlov. Tilbage er så kvinderne. Mette Abildgaard, Mona Juul og Mai Mercado, hvor de to første nok er topfavoritter. Det afhænger fuldstændigt af, hvilken politisk linje partiet vil lægge sig fast på, når de en dag har tænkt sig at lægge noget konkret politik på bordet.
Pape har ingen exitstrategi
Men hvad gør Søren Pape? Han har tydeligvis ikke defineret en exitstrategi. Havde han det, ville han have fulgt i haserne på flere af sine forgængere og selv snuppet posten til EU-Parlamentet i Bruxelles. Nu tales der i stedet om Marcus Knuth, der ikke opnåede genvalg til Folketinget, og som i forhold til Pernille Weiss vil stå for en mere nationalkonservativ linje modsat hendes pro-europæiske linje.
Pape kan stadig nå det. Der er ikke meldt noget officielt ud endnu. Men man skal således ikke bruge meget tid sammen med ærke-konservative, for at de mundtligt hvæsser knivene og erkender, at Pape under ingen omstændigheder kan stå i spidsen for partiet ved det næste folketingsvalg.
Pape skal snart beslutte, om han vil gå selv og få en værdig exit fra folketingsgruppen, eller om han hellere vil blive gået.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
