ENSOMHED & CORONA // UNGE – Unge og mennesker, der tidligere har haft psykiske helbredsproblemer, var hårdest ramt af ensomhed under den første corona nedlukning.
Et europæisk studie baseret på 200.000 personer, heriblandt danskere, og de nyeste data fra juni 2020 til nu peger på samme konklusion:
Nedlukningen grundet corona har negativ indvirkning på angst, ensomhed og bekymringer. Og med den nye indsigt kan man skræddersy et folkesundhedsindgreb, der forhindrer eller modvirker negative konsekvenser af nedlukningen. For udover at begrænse smittefare må der også fokuseres på befolkningens psykiske helbred, siger Professor Naja Hulvej Rod fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.
Når samfundet lukkes ned, stiger graden af ensomhed og angst blandt unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom. Forskerne har undersøgt, hvordan pandemien påvirker vores psykiske helbred.
Frygt for at miste sit job, bekymring for, at man selv eller en af de nærmeste skulle blive syg, onlinemøder med familie og venner, man ikke har set i månedsvis. Coronanedlukningen har vendt op og ned på de fleste menneskers hverdag i Danmark såvel som i resten af verden. Social afstand er blevet normalt og et vigtigt redskab i kampen mod pandemien.
Europæiske forskere går sammen
Men nedlukningen påvirker vores psykiske helbred i foruroligende grad. Det gælder især unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom. Det er konklusionen på et nyt studie udarbejdet af Københavns Universitet, University College London, Sorbonne University, INSERM og Rijksuniversiteit Groningen. Studiet er baseret på data fra 200.000 borgere fra hele Europa.
I alle fire lande var følelsen af ensomhed og angst størst i marts og starten af april, dvs. i de første uger af nedlukningen
I forbindelse med samarbejdet COVID-Minds har forskerne indsamlet og analyseret data om den mentale helbredstilstand blandt borgere i fire forskellige lande –Danmark, Frankrig, Holland og Storbritannien – under den første nedlukning i foråret og forsommeren 2020.
Konklusion er klar: størst ensomhed blandt unge
”Vi har studeret forskellige psykiske helbredsfaktorer såsom ensomhed, angst og covid-19-relaterede bekymringer. Den største grad af ensomhed fandt vi blandt unge og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom”, siger adjunkt Tibor V. Varga fra Institut for Folkesundhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
”Psykisk stress udgør en væsentlig risikofaktor i forbindelse med længerevarende og alvorlig psykisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at vi ved, hvordan nedlukningerne påvirker os, så vi har størst chance for at forebygge længerevarende følgevirkninger”.
Befolkningens psykiske helbred har udviklet sig til en meget vigtig problemstilling under pandemien.
Forskerne foreslår nøje at følge de grupper, som identificeres som værende særligt tilbøjelige til at udvikle ensomhed og angst.
Fokus på befolkningens psykiske helbred
Studiet er baseret på data om den mentale helbredstilstand blandt 200.000 borgere i de fire nævnte lande under den første nedlukning. I alle fire lande var følelsen af ensomhed og angst størst i marts og starten af april, dvs. i de første uger af nedlukningen. Den aftog gradvist i løbet af de kommende måneder, i takt med at landene blev åbnet op igen.
Selvom de fire lande har haft forskellige tilgange til at håndtere pandemien, ser de psykiske reaktioner ud til at være nogenlunde ens. Den indsigt bør spille en vigtig rolle i fremtidige forsøg på at forhindre langsigtede følgevirkninger, mener professor Naja Hulvej Rod fra Institut for Folkesundhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Data indsamlet fra juni 2020 og frem til i dag bekræfter resultaterne af studiet: Nedlukningen har negativ indvirkning på angst, ensomhed og bekymringer.
“Befolkningens psykiske helbred har udviklet sig til en meget vigtig problemstilling under pandemien. Samtidig med at vi naturligvis gør, hvad vi kan, for at begrænse smittespredning og håndtere syge, er det nødvendigt at være opmærksom på de potentielt ødelæggende psykiatriske følgevirkninger af en nedlukning,” siger professoren og fortsætter:
”Unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom, kunne drage fordel af særligt skræddersyede folkesundhedsindgreb med det formål at forhindre eller modvirke negative konsekvenser af pandemien”.
Der samles stadig danske data om nedlukningens påvirkning
Forskningsprojektet ”Standing together – at a distance“ fortsætter med at indsamle dansk data med henblik på at følge befolkningens psykiske helbredstilstand og konsekvenserne af nedlukningen. Data indsamlet fra juni 2020 og frem til i dag bekræfter resultaterne af studiet: Nedlukningen har negativ indvirkning på angst, ensomhed og bekymringer.
LÆS MERE I POV OM FOLKESUNDHED HER
Artiklen er en redigeret udgave af den originale tekst fra Københavns Universitet, som er en af POV’s samarbejdspartnere.
En videnskabelig rapport om studiet og dets fund er publiceret i tidsskriftet The Lancet Regional Health Europe og findes her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
