unge demokrati digitale indfødte

“Hvor meget CO2 udleder en rød rose?”

i Bøger/Civilsamfund af
UNGE & DEMOKRATI // BOGUDDRAG –  Hvor meget CO2 udleder en rød rose? Formodentlig ved du det ikke. Måske er du ligeglad, måske er det ligegyldigt. Betyder det noget for, hvilke demokratiske beslutninger unge tager, og hvordan de tager dem? For hvilke politikere de vælger, og om de stoler på dem? Hvad har en blomst i det hele taget at gøre med demokratiet i en digital verden, som denne bog handler om? Faktisk mere end du tror. De unge ved det nemlig godt. Uddrag af Søren Schultz Hansens nye bog, Unge stemmer i det digitale demokrati.

I hvert fald kendte en ung gymnasieelev udmærket svaret, da hun deltog til et demokratisk arrangement på Aalborg Katedralskole i starten af fire ugers valgkamp til Folketinget op imod grundlovsdag 5. juni 2019. Mette Frederiksen vidste det derimod ikke. Ikke før hun mødte frem til sit allerførste vælgermøde på gymnasiet, hvor hun var kommet lidt sent ind i kampen på grund af et maveonde, og gymnasieeleven fangede hende på det forkerte ben ud ad sygesengen med et spørgsmål om, hvor meget Socialdemokratiets ikoniske røde roser udleder.

Mødet mellem de unge borgere og deres politikere er et godt barometer til at måle, hvilken tilstand vores både ældgamle og hypermoderne demokrati er i.

De nyeste medlemmer af demokratiet er såkaldt digitale indfødte og er derfor interessante at studere for at blive klogere på vilkårene i en moderne verden. Hvad sker der, når demokratiet møder den digitale verden, og det skaber nye betingelser for vejene til demokratisk viden og rammerne for den politiske debat? Formålet med bogen er at give de unge en stemme og forsøge at beskrive og forklare deres virkelighed, og hvordan de oplever mødet med demokratiet. Og dermed også blive klogere på, hvad vi kan forvente af det digitale demokrati.

Når du har læst bogen, håber jeg, du har fået svar både på spørgsmålet om rosens klimabelastning, og på hvad det har at gøre med det danske demokrati og dets yngste medlemmer. Og hvorfor det kan bruges som illustration af, hvordan unge opfatter demokratiet, og hvordan de beslutter og handler i det.

unge demokrati digitale indfødte

De unge digitale indfødte og demokratiet

Den nyeste generation af borgere og vælgere er vel den mest aktive og engagerede længe. De taler dunder til de voksne i FN og skaber på ingen tid globale bevægelser og arrangerer verdensomspændende demonstrationer via de sociale medier. De studier, som danner baggrund for bogen, viser unge med en positiv energi, som hylder det repræsentative demokrati og er beærede over at få lov til at deltage i valget til Folketinget.

Men de har også nogle krav og forventninger, som ikke altid bliver imødekommet, og som de blandt andet har med sig fra deres livslange opvækst i en digital verden: De kræver handling og konsekvens her og nu og er vant til en konstant, høj hastighed. De forventer let adgang til information og dyrker det uforpligtende og overfladiske engagement. Og når disse krav ikke nødvendigvis bliver opfyldt, bliver de frustrerede og forsøger at finde andre veje til demokratisk legitimitet end via det langsomme, repræsentative system.

Ikke sådan at forstå, at det at være digital indfødt er det samme som at leve i en parallel, digital verden. Faktisk viser mine studier2 det sidste årti med unge, at de opfatter det digitale og det fysiske som fuldstændigt sammensmeltet

Der er allerede løsninger til at involvere og aktivere de unge i demokratiet, som både er nødvendige og forståelige, og som faktisk også virker. I 2021 er det stadig en god idé at afholde skolevalg i folkeskolens ældste klasser, at arrangere ungdommens folkemøde, at nedsætte kommunale ungdomsråd og at have fokus på at danne demokratiske mennesker på ungdomsuddannelserne.

Men alle disse sympatiske løsninger bygger i høj grad videre på en bestemt udgave af vores fantastiske demokrati, mens de måske i mindre grad tager udgangspunkt i en dyb forståelse for de unges egen forventning og opfattelse af demokratiet i en ny digital verden. Det er bogens mål at bibringe sin læser sådan en forståelse.

Det kunstige ved det repræsentative demokrati

Den første generation af digitale indfødte træder ind i de moderne, online udgaver af folkets forsamlingshuse, af bystatens åbne plads og af de dannede borgeres kaffesaloner, og det synliggør samtidig nogle generelle udfordringer og dilemmaer.

Når man studerer, hvordan demokratiet udfoldes i den digitale verden, viser der sig en risiko for, at det repræsentative demokrati fortjent eller ufortjent kommer til at virke mere kunstigt, langsommelig og distanceret. Særlig når man sammenligner med de digitale og sociale medier, som tilsyneladende tilbyder en hurtig, mere retfærdig og direkte vej til indflydelse og en synlig mulighed for at gøre en forskel.

Netop dette er en af den britiske, politiske tænker og Cambridge-professor David Runcimans pointer i bogen Sådan ender demokratiet: at de sociale medier får det repræsentative demokrati til at virke kunstigt og langsomt. Mens de kunstige versioner af demokratiet, der udfolder sig digitalt i de moderne, sociale netværk, kommer til at virke mere ægte og effektive.1

Runciman har ret i den første del af udsagnet, nemlig at det repræsentative demokrati virker kunstigt for de unge. Hvilket i øvrigt både kan være positivt og negativt. For eksempel hylder unge førstegangsvælgere det besværlige ritual med tilsendte stemmesedler og selve den fysiske valghandling som noget godt og værdifuldt, mens den rituelle stoledans omkring dronningen og forhandlingerne om magten lige efter valget opfattes som mærkeligt og konstrueret. Det første ritual inkluderer og inviterer ind i demokratiet, det andet ritual ekskluderer og distancerer de unge fra demokratiet.

unge demokrati digitale indfødte
Søren Schultz Hansen forklarer i sin bog, hvorfor gymnasieelevens spørgsmål om en roses klimabelastning kan bruges som illustration af, hvordan unge opfatter demokratiet, og hvordan de beslutter og handler i det. Foto: DJØF Forlag

Det er mere tvetydigt, om de digitale versioner af demokratiet nødvendigvis er kunstige, i hvert fald når man ser det igennem de unges øjne og kigger på deres mange eksempler på, hvordan de bruger det digitale i demokratiet: Facebook kan bruges til lynhurtigt at arrangere verdensomspændende demonstrationer, som udfordrer vores ledere og stiller dem til ansvar. Vores demokratiske magthavere på Instagram og Facebook formidler mere eller mindre autentisk sig selv som hele, private mennesker og giver indtryk af at være tilgængelige for en direkte dialog med de unge borgere.

De sociale mediers konstante stemmeafgivelse og interessetilkendegivelse i form af likes, kommentarer og delinger giver i yderste konsekvens en fornemmelse af, at populære youtubere har en større demokratisk legitimitet end vores folkevalgte politikere. Og deltagelsen i digitale afstemninger og den digitale støtte til borgerforslag via Nem-ID forekommer i højere grad at give en direkte, synlig indflydelse. For digitale indfødte er det mest kunstige en verden uden det digitale – også når det handler om demokratiet.

De forventer også, at man gør sig den minimale ulejlighed at forstå, hvorfor de ikke automatisk bliver engageret, blot fordi debatten foregår på Facebook. I den henseende er de ikke så forskellige fra resten af borgerne i det danske demokrati

Ikke sådan at forstå, at det at være digital indfødt er det samme som at leve i en parallel, digital verden. Faktisk viser mine studier2 det sidste årti med unge, at de opfatter det digitale og det fysiske som fuldstændigt sammensmeltet. De lever måske med mobilen i hånden, men efterspørger også samvær, oplevelser og liv uden det digitale.

Det har vi oplevet under coronakrisen, hvor de unge har været hårdt ramt af at skulle blive hjemme og ikke kunne komme i skole og møde deres kammerater i den virkelige verden.3 Her er det blevet ekstra tydeligt, at det digitale samvær ikke kan erstatte den fysiske kontakt, hvor digitalt indfødt man end er.

Man skulle ellers tro, at tilstanden under corona var slaraffenland for en generation, der i forvejen bliver kritiseret for at være for meget sammen digitalt. Men sådan var det ikke, viste det sig hurtigt. De kunne ikke bare skrue op for det digitale samvær. Som om det digitale loft allerede var nået inden coronaen.

unge demokrati digitale indfødte
Den primære empiri i “Unge stemmer i det digitale demokrati” består af en række enkeltinterview og fokusgrupper med i alt 81 unge mellem 17 og 28 år, skriver Søren Schultz Hansen. Foto: Pixabay

Demokratisk DNA hos digitale indfødte

Digitale indfødte er heller ikke automatisk teknologiske vidunderbørn eller it-ekvilibrister, for de er vant til og forventer hjemmesider og apps med letforståelig funktionalitet og velfungerende, grafiske brugergrænseflader.

De opfører sig ikke altid fornuftigt på de sociale medier, for nogle gange er det digitale en så integreret og uundværlig del af deres liv, at de er blinde for ulemperne og farerne. Jeg dokumenterer i bogen, at de unge har en grundlæggende positiv – måske endda for positiv – opfattelse af det digitales gavnlige effekt på demokratiet, mens de i virkelighedens hverdag og i deres handlinger ikke altid er opmærksomme på farerne.

Den nyeste generation af vælgere og borgere i vores demokrati er egentlig ikke så unik endda. Deres demokratiske DNA er ikke muteret af en konstant kontakt med højtopløselige touchscreens, eller fordi de fra allertidligste barndom er blevet bestrålet af mobile netværk.

Jeg har undersøgt disse danske unge for at give dem en stemme til at fortælle om deres opfattelse af demokratiet, for at dokumentere deres konkrete adfærd og få en forklaring på, hvorfor de siger og handler, som de gør. Og derved også få en bredere forståelse af, hvordan man engagerer en ny generation af vælgere

De vil gerne have, at man tager det, de siger, nogenlunde alvorligt, og at man går seriøst til værks i forhold til at inddrage og inkludere dem. De forventer også, at man gør sig den minimale ulejlighed at forstå, hvorfor de ikke automatisk bliver engageret, blot fordi debatten foregår på Facebook. I den henseende er de ikke så forskellige fra resten af borgerne i det danske demokrati.

Bogens fokus på unge digitale indfødte er ikke det samme som at give en udtømmende karakteristik eller tegne et billede af en hel endsige homogen generation af nye borgere i vores demokrati. Det er ikke alle, der opfører sig som digitale indfødte, blot fordi de formelt set tilhører den første generation, som har levet hele livet med internettet, mobiltelefonen og de sociale medier.

Men som navnet siger, har digitale indfødte som den første generation levet hele livet med let adgang til det moderne internet og konstant tilgængelighed til de sociale medier via den uundværlige mobiltelefon. Det betyder noget for deres opfattelse og interesser, adfærd og engagement i demokratiet. Denne erfaring betyder også, at de nogle gange reagerer på en særlig måde, fordi de kun kender den digitale verdens livsvilkår. Og det er sådan, bogen skal læses.

De unges deltagelse i demokratiet

For at få svar på, hvordan unge deltager i det danske demokrati, har jeg gjort det mest oplagte. Jeg har spurgt dem selv. Om deres forståelse af demokratiet, deres vurdering af egen indflydelse og hvad det betyder, når demokratiet bliver digitalt. Og jeg har fra sidelinjen observeret, hvad de konkret foretager sig, og hvilken demokratisk information, viden og debat der finder vej til dem, for eksempel under en valgkamp.

Bogens primære empiri består af en række enkeltinterview og fokusgrupper med i alt 81 unge mellem 17 og 28 år.4 Helt almindelige unge med forskellig baggrund og beskæftigelse fra SOSU-assistent til sociologistuderende og fordelt ud over hele Danmark fra Sakskøbing til Sindahl og Bornholm til Brøns. En del af empirien blev indsamlet under valgkampen 2019 ved hjælp af mobil-etnografiske studier,5 som benytter smartphonen til at komme helt tæt på disse førstegangsvælgeres hverdag og oplevelse af at være stemmeberettigede for første gang.

Valgkampen er en vigtig ramme for en koncentreret, politisk debat. Det er en essentiel institution til at sikre legitimitet og engagement

Jeg fulgte en lille gruppe mellem 18 og 20 år, som alle fire uger op til 5. juni løbende indrapporterede om, hvad der gjorde indtryk, og hvordan de opfattede valgkampen. De tog fotos, skærmbilleder, skrev eller indtalte kommentarer og lavede korte videodagbøger. Mens det hele skete, indsendte de deres eksempler og kommentarer via en app på mobilen.

En mindre del af samtalerne med de unge er gennemført under coronakrisen og har specifikt handlet om de unges opfattelse af denne.

Jeg har undersøgt disse danske unge for at give dem en stemme til at fortælle om deres opfattelse af demokratiet, for at dokumentere deres konkrete adfærd og få en forklaring på, hvorfor de siger og handler, som de gør. Og derved også få en bredere forståelse af, hvordan man engagerer en ny generation af vælgere, og for at pege på veje til at sikre deres demokratiske deltagelse.

unge demokrati digitale indfødte
De unge opfatter det digitale og det fysiske som fuldstændigt sammensmeltet, pointerer Søren Schultz Hansen. Foto: Pixabay

Det repræsentative demokrati

Bogen handler især om det repræsentative demokrati og politiske system. Det er kun en del af demokratiet, ja, nogle af de vigtigste skikkelser i det danske demokratis historie som Grundtvig og Hal Koch ville argumentere for, at demokratiet og den demokratiske deltagelse er meget mere end det.

Det ændrer dog ikke på, at det repræsentative system er centralt for demokratiet, og at en analyse heraf kan bruges som et godt begyndelsespunkt til at kigge på demokratiets tilstand i bredere forstand. Fra dette primære fokus breder jeg perspektivet ud til andre dele af demokratiet end det repræsentative og inddrager andre relevante aspekter og eksempler ud over det politiske system.

Et vigtigt udgangspunkt for bogen er valgkampen til folketingsvalget 2019 – med fokus på førstegangsvælgere. Jeg bruger dette valg som eksempel for noget mere generelt: Valgkampen er en vigtig ramme for en koncentreret, politisk debat. Det er en essentiel institution til at sikre legitimitet og engagement og i det hele taget få den demokratiske samtale til at fungere i praksis.6 Derfor vender jeg ofte tilbage og henter eksempler fra de studier, som blev foretaget under valgkampen.

Du kan høre de unge fortælle med egne ord. Og forhåbentligt få nogle af de samme aha-oplevelser, som jeg selv har fået ved at lytte på de unge i interviewene, fokusgrupperne og videodagbøgerne

Klimadagsordenen var uden sammenligning valgets unikke, definerende træk og er helt i front, når man studerer unges demokratiske engagement de seneste år. Klimaet er også et altoverskyggende fokus og en ideologi hos de unge i studierne og er derfor et gennemgående tema i bogen. Det kan bruges som illustration af nogle centrale pointer og generelle principper for, hvordan de unge forholder sig til demokratisk holdning og handling.

Den nuværende statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering, hun står i spidsen for, er et andet tilbagevendende eksempel i bogen. Ikke kun af den åbenlyse grund, at den nuværende regering blev det direkte demokratiske resultat af folketingsvalget i 2019 og stadig i allerhøjeste grad udgør den aktuelle magttop af det repræsentative demokrati.

Men endnu vigtigere fordi det viste sig i analysen, at netop den aktuelle statsminister og regeringens gøren og laden dukkede op med både en konkret tydelighed og med en repræsentativ forklaringskraft for nogle af de centrale, overordnede pointer. Den socialdemokratiske regering og den daværende kandidat og nuværende statsminister Mette Frederiksen er ganske enkelt et godt eksempel.

Hvem skal læse bogen og hvorfor?

Demokrati er et bredt begreb, som berører os alle og er relevant for alle.

Bogen kan læses af dig, der interesserer sig for demokratiets udvikling i en digital tidsalder. Den er velegnet til demokratiske og offentlige institutioner, ungdomsorganisationer, undervisere, rådgivere og alle andre, der vil nå ud til de unge og forstå deres måder at angribe viden, demokrati og dannelse på. Du kan også bruge bogen som en idébase og opslagsværk over det, de unge vil ha’.

Jeg afgrænser det brede emne ved at tage udgangspunkt i digitale indfødte unge og har på den måde en forholdsvis snæver tilgang til og vinkel på demokratiet. Hvis du mener, at det digitale ikke er et relevant og centralt perspektiv i forståelsen af en moderne verden, eller at en ny generation af unge borgere egentlig bare skal tage sig sammen, kigge op fra skærmen og tilpasse sig de faktiske forhold i demokratiet, vil du nok blive gevaldigt udfordret under læsningen. Til gengæld håber jeg, at bogen vil tilbyde dig en ny forståelse af demokratiet i en digital verden, som er hele besværet værd.

Der er fokus på de unges adfærd og refleksioner, og du kan læse beskrivelser af, hvad de unge gør, og deres forklaringer på, hvorfor de gør det. Det hele bliver dokumenteret og illustreret med masser af citater, så du kan høre de unge fortælle med egne ord. Og forhåbentligt få nogle af de samme aha-oplevelser, som jeg selv har fået ved at lytte på de unge i interviewene, fokusgrupperne og videodagbøgerne.

Hvad enten du vælger at stryge de unge med eller mod hårene, håber jeg, at bogen kan hjælpe dig til at træffe et kvalificeret valg og føre det ud i livet og i demokratiet på den bedst mulige måde

Men selvfølgelig står de unges adfærd, citater og refleksioner ikke alene. Jeg perspektiverer både med andre studier og trækker på mine egne tidligere undersøgelser af unge og den digitale verden. På den måde analyserer jeg empirien for at give det konkrete en bredere relevans.

Bogen tilbyder dig en grundlæggende forståelse af de unges handlinger og de logikker, som ligger bag. For eksempel beskriver jeg influencere som en vigtig del af et nyt domæne, som er opstået med de sociale medier, hvor de unge på godt og ondt for første gang i demokratiets historie kan boltre sig uden indblanding hverken fra velmenende voksne med gode råd og hensigter eller fra sure voksne med løftede pegefingre og formaninger. Disse influencere kan bruges som en vej til at skabe identifikation og relevans for de unge, i stigende grad også når det handler om demokratisk debat og politisk indhold.

Men de unge, livs-uerfarne bloggere, instagrammere og youtubere kan være grænse-overskridende på mange forskellige måder, personligt, etisk og juridisk, så måske skal deres indflydelse og adfærd snarere bekæmpes end bruges til at styrke demokratiet. Men at de har magt i forhold til de unge, kan man ikke lukke øjnene for, og jeg forsøger at forklare hvorfor.

Denne forståelse kan du i princippet bruge på to måder: Enten til at forbedre den demokratiske dialog og engagement hos en ny generation af borgere. Altså til at blive bedre til at kommunikere til de unge på den rigtige måde og via de rigtige medier. Eller du kan bruge forståelsen til at ændre og måske forbedre de unges opfattelse og tilgang til demokratiet, hvis du for eksempel er bekymret for, at en ny generation af unge borgere engagerer sig for lidt og forkert eller baserer deres holdninger på for overfladisk viden eller måske ligefrem på fake news.

I begge tilfælde, hvad enten du vælger at stryge de unge med eller mod hårene, håber jeg, at bogen kan hjælpe dig til at træffe et kvalificeret valg og føre det ud i livet og i demokratiet på den bedst mulige måde.


Noter:

  1. Runciman s. 185.
  2. Hansen (2011), Hansen (2015), Hansen (2017).
  3. Hansen (2020A).
  4. 5 af de medvirkende (førstegangsvælgere) var på interviewtidspunktet kun 17 år. Men ved folketingsvalget 2019 var de fyldt 18.
  5. Wilke; Jensen (2018); Muskat.
  6. Pedersen s. 22-23.
  7. Pedersen s. 21-23.
  8. Se f.eks. Pedersen; Lykkeberg; Runciman.

Søren Schultz Hansen: “Unge stemmer i det digitale demokrati”. DJØF Forlag, 2021. 183 sider. Softcover.


LÆS MERE I POV OM DIGITALE INDFØDTE HER


Topillustration: Hvilken opfattelse og tilgang til demokrati har de unge – eller de digitale indfødte – i Danmark? Foto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Bøger