Forkærligheden for hummus og stærke familiebånd er noget, jøder og muslimer i Danmark har til fælles. Men også erfaringer med at være på flugt, at blive diskrimineret og at kæmpe for at blive integreret. Sådan lyder det fra jødiske Lea Raymond og muslimske Bernarda Radoncic. Sammen med en gruppe unge jøder og muslimer står de bag Salaam Shalom Fredsfestival, der indtager Nytorv i København søndag 27. august med mad, musik, taler og workshops. Miriam Katz har talt med de to unge kvinder.
“Jeg følte, jeg kunne gøre en forskel ved at være med i Salaam Shalom-festivalen. Vi har brug for nye perspektiver på, hvad det betyder at være jøde og muslim i Danmark i dag. Og vi har meget mere til fælles, end der er ting, der skiller os ad”.
Sådan siger 22-årige Bernarda Radoncic, der sammen en gruppe jævnaldrende danskere med muslimsk, jødisk, kristen og ateistisk baggrund står bag Salaam Shalom Fredsfestival. Hun har selv kosovo-albansk muslimsk baggrund – og suppleres af 26-årige jødiske Lea Raymond, der er en af idékvinderne bag festivalen:
”Terrorangrebet, der ramte Danmark for to et halvt år siden, rystede mig dybt. Jeg kom i kontakt med Mariam Hassanain, der har muslimsk baggrund. Og vi følte, at vi som jøder og muslimer havde brug for at udtrykke vores fælles smerte og frustration over det, der var sket. ”
Når det gælder relationen mellem danske jøder og muslimer, er det virkelig få mennesker, som ødelægger det for resten. Vores festival er et modbevis på de fordomme og barrierer, der kan være mellem os
“Ved at skabe en festival for fred og mangfoldighed kunne vi vise, at jøder og muslimer i Danmark godt kan rumme hinanden, og at vi ikke er så forskellige, som man måske får indtryk af i medierne og i overfladiske Facebook-debatter,” siger Lea Raymond.
Når Salaam Shalom Fredsfestival løber af stablen søndag 27. august på Nytorv i København, er det tredje gang i træk, arrangørgruppen inviterer til kædedans, koncerter, foredrag og aktiviteter på tværs af kultur og religion.
Sidste år mødte omkring 2.000 mennesker med muslimsk, jødisk og ’almindelig’ dansk baggrund op og dansede til klezmermusik i Københavns centrum.
”Det er som om, mange har ønsket, at en sådan festival skulle findes – der manglede bare nogen, der tog opgaven på sig og fik det til at ske. Vi har udelukkende fået positive reaktioner, selvom nogle måske mener, vi er naive. Men jeg synes ikke, det er naivt at tro, vi godt kan leve i fred sammen i Danmark. Det gør vi jo faktisk allerede”, fortæller Lea Raymond.
Bernarda er enig:
”Vi møder så meget positiv energi i arbejdet med festivalen her. Når det gælder relationen mellem danske jøder og muslimer, er det virkelig få mennesker, som ødelægger det for resten. Vores festival er et modbevis på de fordomme og barrierer, der kan være mellem os.”
At stå op for hinanden
Salaam Shalom-festivalen handler imidlertid ikke kun om forholdet mellem jøder og muslimer, men også om hvordan det danske samfund kan åbne sig mere overfor sine minoriteter, understreger Lea Raymond:
”Her er vi en flok unge mennesker, der inviterer folk til at gå sammen og sige: Det er OK, at vi har jøder og muslimer i det her samfund. Vi kan godt rumme det. Ikke alle behøver spise svinekød og ligne hinanden, vi kan godt leve sammen, selvom vi er forskellige.”
Som jøder har vi det til fælles med f.eks. muslimer, at vi ved, hvordan det er at være en kulturel og religiøs minoritet i et samfund, der ikke er vant til, at man skiller sig ud. Jeg tror, man bedre forstår, hvordan det er at blive diskrimineret, hvis man selv har oplevet det. Og det har vi
Minoritetskultur kan nemlig også inspirere majoritetssamfundet, oplever hun.
”Noget, som vi muslimer og jøder har til fælles, er f.eks. stærke familiebånd og traditioner. Og mange af mine danske venner er misundelige over, at jeg mødes med min familie hver fredag aften og holder shabbat. Festivalen er også et udtryk for, at vi har lyst til at dele vores kultur med andre. Måske kan vi inspirere til, at vi alle låner lidt mere fra hinanden,” siger hun.
Lea Raymond mener, at jøder som en veletableret minoritet i det danske samfund har et særligt ansvar overfor andre minoritetsgrupper:
”Som jøder har vi det til fælles med f.eks. muslimer, at vi ved, hvordan det er at være en kulturel og religiøs minoritet i et samfund, der ikke er vant til, at man skiller sig ud. Jeg tror, man bedre forstår, hvordan det er at blive diskrimineret, hvis man selv har oplevet det. Og det har vi,” anfører hun.
”Vi har også et ansvar for, at historien ikke gentager sig. Den hetz, der er mod muslimer i øjeblikket, er noget, jøder kan genkende. Det er vigtigt, at vi, som ved hvordan det er at være minoritet, står op for hinanden. Nogle af de problemer jøder havde, da de kom til Danmark, er de samme, som danske muslimer har nu,” påpeger hun og tilføjer, at flygtningeerfaringen er et andet vigtigt aspekt, som mange jødiske og muslimske familier i Danmark har til fælles.
Der, hvor relationen mellem danske jøder og muslimer bliver svær, er når Mellemøstkonflikten kommer ind i billedet, fortæller Lea Raymond:
”Det er noget af det, vi bruger flest kræfter på at forklare: At den her festival og dette samarbejde handler om jøder og muslimer på dansk jord. Det kan godt være, vi ikke ser ens på alting, men vi kan godt forstå hinanden og rumme hinanden. Konflikten mellem Israel og Palæstina har ikke noget at gøre i den her sammenhæng.”
For os er det ikke nok bare at like noget på Facebook eller deltage i en ophidset debat i de sociale medier. Vi vil ud og mødes fysisk, lære hinanden at kende i virkeligheden. Handling og dialog er det eneste, der virkelig tæller
Bernarda Radoncinc er enig og supplerer:
”Det er nok dér, de allerfleste fordomme ligger. Nogen har svært ved at skille tingene ad. Jeg mærker selv, at jeg skal træde varsomt for ikke pludselig at blive beskyldt for at være en illoyal muslim, når jeg deltager i det her projekt. Jeg føler et meget stærkt fællesskab med de danske og jødiske venner og veninder, jeg har fået igennem arbejdet med festivalen. Vi ligner hinanden på så mange måder. Vi tror på det bedste i folk. Vi handler aktivt og skaber noget positivt sammen. Den slags naive folk er der virkelig brug for, synes jeg”, lyder det. Hun tilføjer:
”For os er det ikke nok bare at like noget på Facebook eller deltage i en ophidset debat i de sociale medier. Vi vil ud og mødes fysisk, lære hinanden at kende i virkeligheden. Handling og dialog er det eneste, der virkelig tæller.”
Salaam Shalom Fredsfestival er en frivillig, non-profit festival, arrangeret af foreningen WeAct, en gruppe af unge muslimer, jøder, kristne og ateister, der arbejder for at styrke integrationen i Danmark. Festivalen finder sted søndag d. 27. august kl. 13-18 på Nytorv i København.
Læs mere på www.weact.dk – og se det opdaterede program for Salaam Shalom Fredsfestival på gruppens Facebookside.
Topfoto: Lea Raymond og Bernarda Radoncic – Goldberg.
Denne artikel er bragt første gang i Magasinet Goldberg, et gratis online tidsskrift om jødisk kultur, der favner alle minoritetsspørgsmål. Hvis du vil læse mere i Magasinet Goldberg så gå ind på www.goldberg.nu
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
