KRIG I UKRAINE // ANALYSE – Forhandlingerne mellem Ruslands og Ukraines regeringsrepræsentanter brød meget forudsigeligt sammen uden noget resultat, der kunne pege fremad mod våbenhvile og en ny ordning, som alle parter kan acceptere. Hvorfor det?
Meget tyder på, at ingen af parterne kunne gennemføre bare de mest basale træk i et mæglingsforløb. I stedet trak de sandsynligvis krigen med ind i lokalet. Her var målet for alle parter at vinde. Men ligesom på slagmarken kunne ingen vinde under de vilkår, og de kunne ikke finde fælles løsninger.
Det kunne de ikke, fordi der ikke var nogen mægler med, ligesom processen ikke beskriver nogen mæglingsproces, der kunne afdække begge parters dybeste ønsker.
Forhandling og mægling er ikke det samme
De forhandlinger, der gennemførtes, kan beskrives som en integreret del af krigsførelsen, hvor man kæmper for at opnå fordele på slagmarken, som så kan omsættes til en forhandlingsfordel i forhandlingslokalet. Der eksisterer således en indre sammenhæng mellem ‘forhandlingen’ og ‘krigen’.
Derfor er en forhandling ikke en konfliktmægling.
Forskellen mellem de to processer kan kort ridses op i den tilgang de har til ‘løsningen’ af konflikten:
Men det var ikke kun et fravær af mægler og mægling, der kendetegnede mødet mellem de russiske og de ukrainske repræsentanter.
På mange måder kan forhandlingen beskrives som et møde og en forhandling mellem to epoker – en autoritær og en demokratisk. Der bliver på de sociale medier lavet grin med Putins lange forhandlingsbord, da det ser latterligt ud fra vestens position (værdier, hverdagserfaringer, omgangsformer, osv.).
Det kunne ikke falde vesten ind, at nogle mennesker føler større tryghed i denne afstand. De to positioner vil således have særdeles store definitions-, sprog- og kommunikationsproblemer. Nogle af disse problemer ville en mægling kunne have taget højde for i mæglingsprocessen.
Hvad er det for epoker, jeg taler om?
Krige er ikke bare krige. Krige skifter formål, form og udførelse, fordi staten og statens institutioner skifter form. Statens kapacitet til organiseret vold stiger som følge af denne udvikling.
Som autokrat og repræsentant for et autoritært regime kan Putin og hans rådgivere have endog særdeles svært ved at forstå, hvad det er for definitioner, individualiserings- og kommunikationsformer, de står overfor
En central forudsætning i denne udvikling er, at menneskers kapacitet også ændres i retning af, at de bliver mere selvstændige og individualiserede. De bliver i højere grad i stand til selvstændigt at håndtere nye former for teknologi fx skriftlig kommunikation, penge, våben, nye former for kommunikation, nye former for selvstændig beslutningstagen. Denne selvstændighed i al sin mangfoldighed er selve demokratiets fundament.
Krige er altså ikke kun forskellige i forhold til hinanden, de repræsenterer eller udtrykker samtidig store forskelle i forståelsen af stat, civilsamfund, magt og herredømme, men ikke mindst udtrykker de store psykologiske og sociologiske forskelle.
Disse store forskelle medfører store definitionsforskelle, der kan lede til ‘sprogproblemer’, hvis de militære systemer, kommer fra hver deres ‘epoke’.
Som autokrat og repræsentant for et autoritært regime kan Putin og hans rådgivere have endog særdeles svært ved at forstå, hvad det er for definitioner, individualiserings- og kommunikationsformer, de står overfor, og den motivation og kapacitet til modstand denne skaber i Ukraine.
Denne forskel mellem ‘epoker’ er ikke enestående, men set før, hvor den havde afgørende virkning på kampene og dermed på krigens udfald.
To epoker møder hinanden i kamp
Et eksempel på et sådant møde mellem to epoker og deres måde at kæmpe på fandt sted i Amerika den 18. april i 1775 udenfor Boston mellem det britiske militær og utilfredse borgere, der dannede militære enheder, et borgerværn, kaldet ‘minutemen’.
Den britiske hær var autoritært ledet, og der eksisterede ikke nogen stor tillid mellem officer og lejesoldaten. Den menige lejesoldat tjente penge og ikke en ‘sag’ eller en ideologi. Der var således ikke noget, der bandt lejesoldaterne sammen andet end frygten for officeren.
Dette frygtbaserede forhold mellem officer og soldat påvirkede kampformationen grundlæggende. For at officeren kunne se om nogen deserterede eller sakkede tilbage, skulle soldaterne derfor under fjendtlig beskydning stadig gå oprejst og fastholde ca. 80 skridt pr. minut. Denne kampform er således kendetegnet ved ‘ydrestyring’.
Den autoritære organisation og sammenhængskraft havde simpelthen ikke kapacitet til at delegere – hverken ideologisk, mentalt eller organisatorisk
Modsat denne styrke og dens måde at kæmpe på, var borgerværnet baseret på nye forestillinger om frihed og lighed, hvilket gav disse ‘minutemen’ en vis tillid til hinanden. De var med andre ord ‘indrestyrede’. Denne indrestyring og de kapaciteter den kom med medførte at taktiske kampopgaver kunne delegeres i et omfang den ‘ydrestyrede’ formation ikke kunne og havde kapacitet til.
Da de to fjender mødte hinanden ved Concord, var det en antalsmæssig overlegen engelsk hær på 6-800 mand, der mødte en mindre gruppe af ‘minutemen’ af stærkt varierende antal. Antallet af ‘minutemen’ steg dog efterhånden som alarmerne gik (blandt andet kirkeklokker), og fra deres skjul kunne de beskyde den synlige engelske fjende, der forsøgte at rette deres ild mod en usynlig fjende.
I denne forskelligartede kampform kunne de tililende minutemen sprede sig i mindre selvstændige kampenheder, som kunne skjule sig bag naturlige fremspring, træer, og lignende. Disse ‘minutemen’ kunne i denne form ikke se hinanden, men de kendte hinanden og delte motivation og sag.
Flere engelske soldater kom de retirerende enheder til undsætning ved Lexington, hvor de stadig blev angrebet af usynlige ‘minutemen’, der skød fra buske, krat og træer. På trods af det ulige styrkeforhold blev af de 1800 engelske soldater 19 officerer og 250 menige dræbt. De amerikanske tab var ca. 50 dræbte og 40 sårede.
En ny ide om frihed og lighed udviklede nye individer, der kunne agere i nye organisationer og kampformer, som var tidligere tiders kampformer overlegen. Den autoritære organisation og sammenhængskraft havde simpelthen ikke kapacitet til at delegere – hverken ideologisk, mentalt eller organisatorisk.
Nye kapaciteter og nye kampformer?
Meget kunne tyde på, at krigen og kampene mellem Rusland og Ukraine er et sådant møde mellem to epoker. To epoker der ikke forstår hinanden i forhandlingslokalet, og som vil kæmpe på forskellige måder på slagmarken og i byerne.
Den kamp, der udfolder sig nu, kan sammenlignes med to brydere, der kæmper mod hinanden, mens de synker dybere og dybere ned i det kviksand, de startede deres kamp på
Vi ser i dette møde sandsynligvis et autokratisk regeret Rusland, der forsøger at opretholde sin tolkning af imperial sikkerhed overfor en stat, der har løsrevet sig fra dette imperium, i en fordring på at være en selvstændig nationalstat med egne ideer, eget sprog, egne omgangsformer og egne institutioner – herunder eget militær.
Hvilke er de dybere interesser og behov?
Hverken krig eller forhandlinger afdækker parternes dybere behov for sikkerhed og udvikling, som de deler med hinanden.
Den kamp, der udfolder sig nu, kan sammenlignes med to brydere, der kæmper mod hinanden, mens de synker dybere og dybere ned i det kviksand, de startede deres kamp på.
De er så fokuserede på at vinde over hinanden – ligesom resten af verdens heppekor – at de ikke opdager, at de synker dybere og dybere ned i en anden og endnu større katastrofe, nemlig klima- og biodiversitetskatastrofen, som med sikkerhed kommer, hvis Rusland og Ukraine og resten af menneskeheden ikke formår at indse, at Jorden er rund, den eneste vi har, og at der ikke er noget valg andet end at skabe en bæredygtig global sikkerhedsorden, som vi alle kan leve og udvikle os i. Det er det, dette ‘epokeopgør’ gør tydeligt.
En sådan global sikkerhedsorden kræver kapacitet til mægling.
Læs mere om krigen i Ukraine her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
