YTRINGSFRIHED // KOMMENTAR – Beslutningen om at straffe kunstnerisk behandling af religiøse symboler har udløst noget, der minder om et oprør blandt kommentatorer, avisledere og forkæmpere for ytringsfrihed, skriver Jon Eirik Lundberg.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det har for eksempel skabt tvivl om ægtheden af det såkaldte armslængdeprincip, at justitsministeren vil instruere kunstneren Firoozeh Bazrafkan i, hvad slags kunst hun skal producere. Men netop Bazrafkans eksempel giver dette oprør nye nuancer. For hvor har de samme medier været de gange, hun har medvirket i udstillinger?
Her og nu er de bekymrede for Bazrafkans kunstneriske frihed. Som i vidt omfang dedikeres til at kritisere de mest kvindeundertrykkende regimer i verden. Siden 2019 har hun medvirket i to gruppeudstillinger med andre “kontroversielle kunstnere”.
De udstillinger har medierne konsekvent fordømt enten som noget “højreorienteret” eller som noget, der “kan bruges af højresiden”. Når det kommer til den type kunst, er der for medierne enten en historie om Hitler eller ingenting.
Den retorik er blevet kopieret af justitsministeren i legitimeringen af det nye forbud. Armslængdeprincippet blev dybest set ophævet i 2021, da Nordisk Råd besluttede, at alle offentligt støttede kunstneriske projekter i Norden skal fremme grøn omstilling og inklusion. Den tilgang udelukker i vidt omfang såkaldt ‘critical art’ – som består af sarkasme, satire og, ja, kritik af magthavere, fra kunstscenen.
Kunstnere, der tester grænserne for ytringsfriheden, er enten frygtede eller forhadte af kulturmiddelklassen, nogle gange også jaget af terrorister
Med SVM-regeringens nye forbud er ideen om en afstand mellem politik og kunst visket helt ud. Det er derfor netop helt naturligt, og ikke spor underligt, at selv justitsministeren nu kan udtale sig om, hvad kunstnere bør arbejde med.
Protestens markante stemmer forklarer den meget vigtige principielle betydning, ytringsfriheden har, så alle kan forstå det. I TV, radio, på nettet og i aviser. Men man kommer ikke forbi, at det samtidig er et uforpligtende oprør. For uagtet hvor engagerede kommentatorerne er i sagen, så kommer hensynet til deres egen upartiskhed altid først. Den er forudsætningen for deres særlige moralske autoritet.
Farligt at teste ytringsfrihedens grænser
Forkæmperne for ytringsfriheden lever i en verden, hvor den saglige redegørelse, alene i kraft af ordets magt, får politisk indflydelse. Således at man gennem de rette formuleringer kan skrue og dreje på knapperne i samfundets maskineri. Regeringens sproglige krumspring bliver spiddet og dissekeret, effektivt og virtuost.
Og faktum kan meget vel være, at hvis verden var rationelt indrettet, og folk var modtagelige for saglige argumenter, så ville disse indspil have gjort en forskel. Men det praktiske arbejde med at beskytte ytringsfriheden, at tage side og blive part i sagen – det overlader debattørerne til andre.
Det er ikke svært at forstå hvorfor. Kunstnere, der tester grænserne for ytringsfriheden, er enten frygtede eller forhadte af kulturmiddelklassen, nogle gange også jaget af terrorister. De får aldrig legater, og stort set ingen institutioner vover at arbejde med dem.
Selv forvaltningen er stærkt politiseret. Hvis kunstnerne mod formodning finder en samarbejdspartner, kan denne også vente sig en tsunami af fordømmelse, usaglig kritik og administrativ chikane.
At se disse kunstneres livsbane må skræmme vandet af de fleste mennesker. Logisk nok har kunstverdenens største aktører betakket sig for overhovedet at kommentere den nye stramning. Den påvirker ikke deres program, eftersom de i årevis har vidst, at man med kontroversiel kunst får ørerne endda meget grundigt i maskinen.
Det havde talrige kommentatorer og forskere, med deres besværgelser om noget “højreorienteret” knyttet til kunst, lært dem, længe før nogen tog skridt til at formalisere det som lov.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
