UFO #1/3 – Når det gælder ufoer, fodrer for mange medier fantasien frem for fornuften. Holdning og tro sidestilles for ofte med evidensbaseret viden, og fortidens fejltagelser bliver gentaget, når skribenterne ikke tjekker, hvad der er indsamlet af viden om UFO-myten i de seneste mange år. Handler det i virkeligheden mere om tro, politik og penge end om aliens, spørger Kim Møller Hansen i dette kritiske longread i tre dele om UFO-myten? Hvor stammer myterne egentlig fra?
”Efter en meget grundig analyse af alle tilgængelige oplysninger vedrørende storpolitikken, FN og UFO-sagen står det klart, at vi står overfor ting så fantastiske, at vi aldrig har turdet blot gisne om noget i den retning … [Det kommende år] ser ud til at blive et afgørende vendepunkt i hele UFO-sagen…”
Selv om ordene måske lyder bekendte, stammer citatet ikke fra den seneste pressemeddelelse udsendt af Pentagons UFO-kontor AARO – All-domain Anomaly Resolution Office – eller fra NASA’s UFO-ekspertpanel UAPIST – Unidentified Anomalous Phenomena Independent Study-Panel.
De er skrevet for snart 65 år siden af kaptajnløjtnant H. C. Petersen i bladet UFO-Nyt, december 1960.
H. C. Petersen var leder af foreningen Skandinavisk UFO Information (SUFOI) i en tid, hvor UFO-følgere ikke tvivlede det mindste på, at Jorden fik besøg af blonde, nordisk udseende skabninger fra planeter i Solsystemet. “Rumbrødrene” besøgte Jorden i store moderskibe og tallerkenformede fartøjer og kontaktede udvalgte jordmennesker.
De såkaldte kontaktpersoner – eller UFO-profeter – blev via telepati delagtiggjort i en universel visdom, som gik ud på, at al forurening skulle ophøre og atomkrig forhindres, ellers ville ikke blot Jorden, men hele Solsystemet gå til grunde.
Den Kolde Krig var på sit højeste med oprustning på begge sider af Jerntæppet. I Vesten var truslen udefra i skikkelse af atomare missiler fra Sovjetunionen ensbetydende med, at Dommedag kunne være nært forestående. Der var behov for frelse udefra.
Forkortelsen UFO skulle have været en neutral betegnelse for det, som folk havde observeret. Der gik dog kun kort tid, før også dette begreb i folkemunde kom til at stå for besøg fra det ydre rum
Det var en udbredt tro blandt UFO-folket, at den store afsløring snart ville komme: At de mange beretninger om flyvende tallerkener i allerhøjeste grad beviste, at Jorden fik besøg udefra, at myndighederne derfor ville tage sagen alvorligt, og at de måske endda ville indrømme, at de allerede kendte sandheden.
En konspirationsteori bliver født
SUFOI’s tilgang til UFO-emnet i 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne var ikke et isoleret dansk fænomen, men importeret fra USA. Her var ideen gjort populær i science fiction-historier og ikke mindst i en række storsælgende bøger, hvoraf flere var skrevet af Donald E. Keyhoe.
Donald E. Keyhoe blev uddannet i Marinekorpset, men måtte efter en ulykke i 1923 gå på pension med rang af major. Han begyndte at skrive science fiction-historier, bl.a. i Weird Tales, et af datidens meget populære kulørte hæfter.
En begivenhed langt fra New Mexicos Roswell, nemlig over 2.600 kilometer mod nordvest i staten Washington, kom til at sætte dato på UFO-mytens dåbsattest
I slutningen af 1940’erne blev Keyhoe optaget af ufoer og hurtigt overbevist om, at Jorden fik besøg udefra, og at myndighederne skjuler dette for at undgå panik i befolkningen. Det skrev han første gang om i artiklen The Flying Saucers Are Real i True Magazines januar 1950-udgave, efterfulgt af adskillige bøger om ufoer.
I perioden 1957-1969 var Keyhoe leder af den private organisation National Investigations Committee on Aerial Phenomena (NICAP), der med sine over 10.000 medlemmer blev den toneangivende UFO-organisation i USA.
NICAP blev kendt for at favorisere rapporter, der kom fra piloter, politifolk, militærpersonel og personer, som NICAP anså for at have betroede stillinger. Jo højere rang og jo finere titel, des mere troværdigt UFO-vidne i NICAPS’s optik.
En sejlivet historie
Den 8. juli 1947 kunne avisen Roswell Daily Record fortælle sine overraskede læsere, at efterretningstjenesten på flyvebasen Roswell Army Air Field i staten New Mexico havde været heldig at komme i besiddelse af en ”skive” i samarbejde med en af de lokale fåreavlere og sheriffen.
Allerede den følgende dag kunne samme avis dog meddele, at der i stedet for et sensationelt fund i virkeligheden havde været tale om resterne af en vejrballon.
Det er i dag veldokumenteret, at de fundne vragrester uden for Roswell kom fra den vildfarne ballonopsendelse Flight 4 fra det tophemmelige Project Mogul.
Balloner med en lang hale udstyret med forskellige måleinstrumenter blev før spionsatellitternes tid sendt ind over Sovjetunionen for at afsløre, om hovedfjenden i Den Kolde Krig havde udviklet atomvåben og afprøvede dem.
Da en af de tophemmelige balloner styrtede ned i New Mexico kort efter opsendelsen, opfandt det amerikanske flyvevåben en klodset dækhistorie om en nedfalden vejrballon, så sovjetiske spioner i USA ikke skulle opdage opsendelsernes sande formål.
Da dækhistorien med vejrballonen blev kendt i aviserne og på de lokale radiostationer, mistede pressen interessen, og Roswell-historien døde lige så hurtigt, som den var opstået.
Alligevel tager mange mennesker det i dag for givet, at netop Roswell-hændelsen markerer begyndelsen på ufoernes historie. Men der skulle faktisk gå mere end 30 år, før Roswell-hændelsen blev vakt til live i en storsælgende bog, der i øvrigt var skæmmet af fejl og fortielser.
I stedet kom en begivenhed langt fra New Mexicos Roswell, nemlig over 2.600 kilometer mod nordvest i staten Washington, til at sætte dato på UFO-mytens dåbsattest.
Folk blev ved med at fortælle om flyvende tallerkener, hvilket bekymrede ledende officerer i det amerikanske flyvevåben. Hvad foregik der egentlig?
Den 24. juni 1947 sad forretningsmanden Kenneth Arnold i sit lille fly i nærheden af Mount Rainier i staten Washington. Himlen var denne dag krystalklar over det smukke og øde bjergområde. Pludselig opdagede Kenneth Arnold i det fjerne ni sølvskinnende objekter, som hurtigt forsvandt.
Kenneth Arnold fortalte senere under interviews og i egne artikler om sin oplevelse. I pressen blev det sete omtalt som flying saucers, dvs. flyvende tallerkener.
Arnold koblede ikke umiddelbart objekterne sammen med besøg fra det ydre rum, men derimod med raketter, eksperimentalfly eller andre luftfartøjer udviklet i USA. Mange andre mente dengang, at de ni objekter kunne være hemmelige fartøjer udviklet af Sovjetunionen.
Undersøg ufoerne!
Arnolds oplevelse var ikke enestående. Der var selvfølgelig set uforklarlige ting på himlen før. Oplevelsen var heller ikke særlig opsigtsvækkende, men den fandt sted lige netop på det ”rigtige” tidspunkt, nemlig i skyggen af Den Kolde Krig, hvor amerikanerne frygtede truslen fra Sovjetunionen. Arnolds oplevelse fik derfor massiv omtale i aviserne, hvilket i de kommende måneder fik endnu flere til at vende blikket opad og se mystiske ting.
Mange amerikanske borgere fandt det naturligt at kontakte flyvevåbnet, når de så noget uforklarligt på himlen. Flyvevåbnet måtte jo vide, hvad der flyver rundt. Det amerikanske flyvevåben fik da også utroligt mange henvendelser. Alene i juni-juli 1947 modtog det 850 beretninger om flyvende tallerkener.
Folk blev ved med at fortælle om flyvende tallerkener, hvilket bekymrede ledende officerer i det amerikanske flyvevåben. Hvad foregik der egentlig? Var de flyvende tallerkener besøg fra rummet eller et nyt sovjetisk våben, der kunne true USA’s sikkerhed? Var det en sovjetisk opfindelse, som kunne udspionere USA, eller måske skulle skabe panik i befolkningen før en militær invasion?
De flyvende tallerkener truede ikke nationens sikkerhed, og de fleste observationer havde en naturlig og ganske jordnær forklaring
Denne bekymring fik flyvevåbnet til i slutningen af 1947 at oprette et særligt kontor, som befolkningen kunne ringe til. Kontoret blev bemandet med nogle få officerer og et par sekretærer. Det gik ret hurtigt op for de ansatte, at de flyvende tallerkener ikke truede nationens sikkerhed, og at de fleste observationer havde en naturlig og ganske jordnær forklaring.
Det amerikanske flyvevåben ville gerne slippe for betegnelsen flyvende tallerkener. Derfor skabte kaptajn Edward J. Ruppelt i 1952 betegnelsen UFO, der skulle have været en neutral betegnelse for det, som folk havde observeret. Der gik dog kun kort tid, før også dette begreb i folkemunde kom til at stå for besøg fra det ydre rum.
Project Blue Book eksisterede i perioden 1947-1969. På de 22 år blev der indsamlet 12.618 rapporter, og 701 sager fik stemplet ”Uopklaret”. Rapporterne blev desværre ofte dårligt undersøgt, fordi det var ret tilfældigt, hvem der arbejdede med dem, og da intet så ud til at true USA’s sikkerhed, var efterforskningsarbejdet også lavt prioriteret.
Mange af de dengang uopklarede sager har i dag fundet helt naturlige forklaringer (se fx ”The 701 club” i udgaverne af SUNlite).
For én gang for alle at få afsluttet spekulationerne om, hvad ufoer er, bad det amerikanske flyvevåben en gruppe videnskabsmænd under ledelse af fysikeren dr. Edward U. Condon fra University of Colorado om at vurdere alt indsamlet materiale i Project Blue Books arkiv.
Efter halvandet års arbejde med rapporterne slog det videnskabelige team fast, at ingen af de registrerede uidentificerede objekter truede USA’s sikkerhed. De så ikke ud til at være rumskibe fra det ydre rum. Flyvevåbnet skulle stoppe med at bruge tid på at undersøge rapporter om ufoer. Det ville blive rent tidsspilde og være uinteressant for videnskaben.
Derefter lukkede Project Blue Book.
Indsamler det danske forsvar UFO-rapporter?
Siden 1970 har det været lidt tilfældigt, hvem der har beskæftiget sig med UFO-oplevelser. I en del lande – fx i Storbritannien, Frankrig, Sverige, Belgien, Chile og Australien – har forsvaret eller andre myndigheder i perioder undersøgt sådanne beretninger, ofte når politikere med en personlig UFO-interesse har presset på.
Men ellers har arbejdet med at indsamle og analysere oplevelserne været overladt til private foreninger.
Det bliver fra tid til anden påstået, at det danske forsvar bruger ressourcer på at indsamle UFO-rapporter og i øvrigt er meget hemmelighedsfuldt om emnet. Intet kunne være mere forkert.
Senest skulle daværende forsvarsminister Trine Bramsen i december 2021 redegøre for, om ”… danske styrker inden for de seneste ti år har observeret lignende fænomener [som i USA] enten i dansk luftrum eller i udlandet, herunder om ministeren kan oplyse, om der har været fænomener, som er dokumenteret ved teknologisk overvågning, som for eksempel radar eller lignende samt om ministeren deler Pentagons opfattelse af, at sådanne fænomener kan udgøre en sikkerhedstrussel?”.
I sit skriftlige svar til medlem af Det Konservative Folkeparti og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen udtalte forsvarsminister Trine Bramsen bl.a.:
”Forsvarskommandoen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at Forsvaret i den adspurgte periode ikke har registreret indrapporterede hændelser, der enten visuelt eller ved radarsystemer har observeret flyvende objekter, hvis adfærd og oprindelse var uforklarlig.
Forsvarskommandoen har endvidere oplyst, at borgerhenvendelser bliver henvist til Skandinavisk UFO Information, der i 2009 fik overdraget Forsvarets dengang eksisterende dokumenter”.
I svaret refereres til ”eksisterende dokumenter”. Der er tale om den såkaldte ”UFO-mappe”, et ringbind som SUFOI den 28. januar 2009 fik overdraget af Flyvevåbnet. Flyvertaktisk Kommando (FTK) udsendte ifm. overdragelsen en pressemeddelelse, hvor der bl.a. står:
”I dag har Skandinavisk UFO Information fuldstændigt overtaget opgaven med at indsamle og efterforske UFO-observationer, så Flyvevåbnet kun leverer brikker til opklaringsarbejdet i form af informationer om hvor og hvornår, der har været militære fly i dansk luftrum”.
Fakta
Se, læs og lyt mere
Danske biblioteker er velforsynede med titler om UFO-myten. Hvis du inden for rimelig kort tid ønsker at sætte dig ind i mytens mange aspekter, få det historiske overblik og samtidig beholde begge ben på jorden, er disse titler et godt udgangspunkt:
Danske bøger
- Borgaard, Per m.fl.: UFOer – Myter og viden, 204 sider, SUFOI 2017
- Haunstrup, Toke: 50 år med ufoer – Erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde, 141 sider, SUFOI 2007. Kan downloades gratis som pdf
- Rothstein, Mikael: UFOer og rumvæsener – Myten om de flyvende tallerkener, 256 sider, Gyldendal 2000
Engelsksprogede bøger
- Clancy, Susan A.: Abducted – How People Come to Believe They were Kidnapped by Aliens, 179 sider, Harvard University Press 2005
- Clarke, David: How UFOs Conquered the World – The History of a Modern Myth, 320 sider, Aurum Press Ltd 2015
- Randles, Jenny m.fl.: The UFOs That Never Were, 237 sider, London House 2000
Podcast og video
- Hvor kommer de flyvende tallerkener fra? (podcast, varighed: 59:08 min.)
- Kim jagter sandheden om UFO-film – her er hans forklaring (podcast, varighed: 19:40 min.)
- Hvad viser Pentagons UFO-videoer? (video, varighed: 05:48 min.)
- Spooky Hustlers: How wacky UFO activists and “crazy” ghost hunters duped Congress into hunting UFOs (video, varighed: 3 timer 51 min.)
- The UFO Movie THEY Don’t Want You to See (video, varighed: 1 time 33 min.)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
