UFO #2/3 – Hvordan får man penge til at undersøge paranormale fænomener? Man skal have indflydelsesrige venner tæt på de bevilgende myndigheder, og så skal man oprette et projekt, der både virker seriøst, men også er så tilpas kryptisk beskrevet, at det ikke umiddelbart er gennemskueligt, hvad projektet reelt går ud på. I del 2 af sit longread om UFO-myten beskriver Kim Møller Hansen, hvordan en lille gruppe personer har profiteret på et netværk af kontakter fra Kongressen til New York Times.
Søndag den 17. december 2017 så ud til at blive en af de stille dage i SUFOI. Dagens opgave bestod i at finpudse en pressemeddelelse, som skulle markere, at foreningen havde eksisteret i 60 år og i denne anledning udgav bogen UFO’er – Myter og viden.
Klokken 11 var pressemeddelelsen udsendt. Kort efter ramte mediestormen.
Det var imidlertid ikke SUFOI’s pressemeddelelse, der denne søndag skabte trafik på nettet og mange telefonopkald til SUFOI, men derimod en afsløring af, at Pentagon i perioden 2007-2012 havde brugt 22 mio. dollar på et hemmeligt UFO-undersøgelsesprojekt med titlen Advanced Aviation Threat Identification Program (AATIP).
Ralph Blumenthal og Leslie Kean er kendte i UFO-sammenhænge for kulørte historier om rumvæsner, liv efter døden og et afslappet forhold til fakta
Alle større danske medier bragte Pentagon-historien, som dagen før, dvs. den 16. december 2017, var blevet publiceret i The New York Times med rubrikken ”Glowing Auras and ’Black Money’: The Pentagon’s Mysterious U.F.O. Program“.
Historien var illustreret med videoklip, der tilsyneladende viste noget uidentificeret filmet fra amerikanske kampfly under en øvelse, samt fotos af tre af historiens hovedpersoner:
· Harry Reid – fhv. demokratisk senator fra Nevada, UFO-entusiast og manden, der fik UFO-projektet på Pentagons budget
· Luis Elizondo – fhv. efterretningsofficer og if. artiklen UFO-projektets leder
· Robert Bigelow – milliardær, stifter af Bigelow Aerospace, mangeårig ven af Harry Reid og overbevist rumskibstilhænger.
Artiklen i The New York Times var skrevet af Helene Cooper, Ralph Blumenthal og Leslie Kean.
Sidstnævnte to navne fik straks advarselslamperne til at blinke hos folk med kendskab til UFO-mytens historie. Ralph Blumenthal og Leslie Kean er kendte i UFO-sammenhænge for kulørte historier om rumvæsner, liv efter døden og et afslappet forhold til fakta.
En milepæl i UFO-mytens mangeårige historie
Historien i The New York Times den 16. december var kun forretten. I de følgende dage blev der offentliggjort flere nyhedslunser på avisens site, hvilket bevarede nyhedsinteressen verden rundt. Mange UFO-entusiaster havde svært ved at få armene ned over historien og mente, at dette måtte være begyndelsen på den store afsløring af sandheden om besøg udefra.
På de mange pressehenvendelser, som SUFOI modtog den efterfølgende uge, blev det også tydeligt, at The New York Times i journalistiske kredse bliver betragtet som noget af det mest troværdige, der findes på denne jord. Danske journalisters begejstring for historien var overvældende. De kunne slet ikke forstå SUFOI’s meget afmålte begejstring – faktisk skepsis – og mente, at vi i SUFOI da burde være lykkelige over, at det nu endelig så ud til, at de amerikanske myndigheder tog ufoerne alvorligt, ja, og at Jorden muligvis fik besøg udefra!
Det er ubestrideligt, at artiklen ”Glowing Auras and ’Black Money’: The Pentagon’s Mysterious U.F.O. Program“ i The New York Times den 16. december 2017 er en milepæl i UFO-mytens mangeårige historie.
Medierne har i årene efter The New York Times-artiklen flydt over med UFO-historier og tvivlsomme videoer og fotos
Den igangsatte en proces, som førte til, at Pentagon nedsatte en ny UFO-undersøgelsegruppe, og NASA oprettede et stort ekspertpanel til at undersøge fænomenet. En proces, der foreløbig er kulmineret med UFO-høringen i Kongressen den 26. juli 2023.
Medierne har i årene efter The New York Times-artiklen flydt over med UFO-historier og tvivlsomme videoer og fotos, ligesom markedet er blevet beriget med et væld af podcast og YouTube-videoer om ufoer. Det meste har dog hidtil haft anekdotisk karakter og handlet om, at vi nok får besøg udefra, men absolut ingen beviser på det.
Så mange antagelser, gætterier, hentydninger – og vidner, som soler sig i pressens spotlys. For det meste præget af en forbavsende mangelfuld kildekritik og meget begrænset viden om UFO-mytens historie siden 1947. Til gengæld peppet op med rigelige mængder begejstring og klare forventninger om, at vi alle snart bliver præsenteret for den store afsløring.
Skinwalker Ranch
Men lad os lige vende tilbage til den skelsættende artikel i The New York Times. Den nævner ufoer, men hvad handler artiklen i virkeligheden om? Og hvad var egentlig formålet med den?
For at finde svarene skal vi langt ud på landet til en øde kvægranch i den nordøstlige del af staten Utah, hvor mystiske lyskugler, uforklarlige lyde, poltergeister, varulve og bæverdinosaurer i årevis har leget kispus med de skræmte beboere og maltrakteret ranchens kvæg.
I 1994 flyttede familien Sherman ind på Skinwalker Ranch i det naturskønne Utah for at opdrætte kvæg. Det blev begyndelsen på et veritabelt mareridt, hvor familien ikke kun blev terroriseret af poltergeister og overnaturlige monstre, men også havde UFO-oplevelser og fik mishandlet en stor del af deres køer.
Det påstås endda, at flere besøgende på ranchen har fået akutte helbredsproblemer, og at der har været et par uforklarlige dødsfald ved Skinwalker Ranch, som ifølge amerikanske tv-shows er et af verdens mest hjemsøgte steder.
Ufoer og paranormale fænomener
Journalisten George Knapp hørte om familiens hårrejsende oplevelser og begyndte at skrive artikler om Skinwalker Ranch i Salt Lake City-avisen Deseret News og i Las Vegas Mercury.
Rygterne om, hvad der skete på Skinwalker Ranch, bredte sig og nåede også rigmanden og UFO-entusiasten Robert Bigelow, der i 1995 havde grundlagt og af egen lomme finansierede The National Institute for Discovery Science (NIDS). Blandt de ansatte var akademikere interesseret i paranormale fænomener, UFO-entusiaster og tidligere efterretningsfolk.
NIDS havde to hovedformål: at udforske ufoer og studere menneskets bevidsthed – eller mere præcist: om menneskets bevidsthed kan leve videre efter døden.
George Knapps dramatiske artikler om Skinwalker Ranch fik overbevist Robert Bigelow om, at de overnaturlige fænomener skulle undersøges nærmere af NIDS. Han købte derfor det hjemsøgte sted i 1996 og flyttede sine folk ind i den okkulte verden langt ude på landet.
George Knapps dramatiske artikler om Skinwalker Ranch fik overbevist Robert Bigelow om, at de overnaturlige fænomener skulle undersøges nærmere
Samme år trådte Bigelows nære ven, Nevada-senator Harry Reid, ind i NIDS’ bestyrelse, og biokemikeren Colm A. Kelleher blev et fast medlem af NIDS stab.
Senator Harry Reids interesse for ufoer blev for alvor vakt, da han i 1989 blev kontaktet af vennen George Knapp, da denne var en central person på Las Vegas-tv-stationen KLAS-TV. Knapp var på daværende tidspunkt i gang med tv-serien ”UFOs: The Best Evidence” og havde fået kontakt til en mand ved navn Bob Lazar, der påstod, at han havde haft et betydningsfuldt arbejde på den tophemmelige amerikanske militærbase, Area 51, som ligger helt isoleret bag bjergene nord for Las Vegas.
Lazar fortalte en opsigtsvækkende historie om, hvordan han i flere måneder havde arbejdet i en hangar med teknologi, som stammede fra fremmede rumskibe opbevaret på Area 51. Lazars historie knyttede for første gang Area 51 sammen med ufoer.
Knapp ville høre, om Harry Reid via sine kontakter og lokalkendskab kunne verificere nogle oplysninger om Area 51, og om Reid kunne hjælpe Knapp med regeringsdokumenter om bl.a. Kongreshøringen om ufoer afholdt i april 1966.
I 2004 nedlagde Robert Bigelow NIDS – måske i skuffelse over manglende resultater. I hvert fald fik NIDS kun udgivet nogle få ubetydelige rapporter.
Livlig fantasi, gyser- og vandrehistorier
Til gengæld gik der kun et år, før Colm A. Kelleher og George Knapp udgav bogen Hunt for the Skinwalker – Science Confronts the Unexplained at a Remote Ranch in Utah, hvor de beskriver NIDS’ arbejde på Skinwalker Ranch, ligesom hændelserne på ranchen og i de nærmeste omgivelser skildres som et Paranormalt Disneyland.
Hunt for the Skinwalker gik under radaren i UFO-kredse. Måske fordi rygterne løb i forvejen, så de fleste ret hurtigt kunne gennemskue, at bogen ikke handlede om paranormale hændelser, men var udsprunget af en livlig fantasi og bestod af en samling gyserhistorier og vandrehistorier.
Men bogen gjorde et uudsletteligt indtryk på en central person i den amerikanske efterretningsverden – og fik dermed også afgørende betydning for det, der sker i vore dages UFO-hype i medierne.
I marts 2007 blev bogen Hunt for the Skinwalker nærlæst med stor interesse af dr. James T. Lacatski. Han var på daværende tidspunkt ansat ved Pentagons Defense Intelligence Agencys (DIA) afdeling for varslingssystemer (Defense Warning Office, DWO) som specialist i missiler. Han havde ansvaret for at udfærdige den årlige rapport om trusler mod missilforsvaret.
Lacatski var ”… oprigtigt interesseret i dette som nyttigt for militæret og særlig nyttigt for min gruppe, som så på mulige trusler mod nye våbensystemer; det var det, der tiltrak min opmærksomhed”.
Den 19. juni 2007 skrev Lacatski på DIA’s brevpapir til Robert Bigelow og spurgte, om han kunne besøge Skinwalker Ranch. Han ville gerne ”… udvikle en strategi for, hvordan mit kontor (DWO) kan beskrive de potentielle trusselsaspekter af de fænomener, som du møder i din forskning”.
Halvanden måned senere kunne Lacatski besøge Skinwalker Ranch sammen med Bigelow. Han havde blot opholdt sig på ranchen få timer, da han så et gulligt, halvt gennemsigtigt, rørlignende objekt, der svævede lydløst i køkkenet bag Bigelow.
Lacatski sagde ikke noget om objektet, der pludselig forsvandt efter 30 sekunder. Ingen andre så det mystiske objekt.
Oplevelsen på Skinwalker Ranch overbeviste Lacatski om, at særlige kræfter var virksomme på stedet, og at de skulle undersøges. Han gik til sine overordnede i DIA. De gav ham ret i, at der var behov for at studere de potentielle teknologiske trusler i det amerikanske luftrum, inklusive UAP’er.
Indflydelsesrige venner med “Dark Money”
Hvordan får man råd til at undersøge paranormale fænomener? Man skal have indflydelsesrige venner tæt på de bevilgende myndigheder, og så skal man oprette et projekt, der både virker seriøst, men også er så tilpas kryptisk beskrevet, at det ikke umiddelbart er gennemskueligt, hvad projektet reelt går ud på, så der er plads til fortolkninger.
Beskrivelsen af det nye projekt tog dr. James T. Lacatski sig af. Han udfærdigede formålet for Advanced Aerospace Weapon System Applications Program (AAWSAP).
Det var vigtigt, at AAWSAP kom til at høre ind under DWO, så Lacatski kunne have fuld kontrol over det. Beskrivelsen af AAWSAP nævnte ikke ufoer, UAP’er eller paranormale fænomener, men det var det, projektet gik ud på.
Projektets økonomi gik via Robert Bigelow, der mobiliserede vennen senator Harry Reid, som sammen med de to senatorer, der sad på pengekassen med ”Dark Money”, Alaska-senator Ted Stevens og Hawaii-senator Dan Inouye, i løbet af kort tid fik bevilget 22 mio. dollar til AAWSAP for perioden september 2008-december 2010.
Beskrivelsen af AAWSAP nævnte ikke ufoer, UAP’er eller paranormale fænomener, men det var det, projektet gik ud på
Selv om 22 mio. dollar i 2008 (svarer til 211 mio. danske kroner i dag) er pænt mange penge i en almindelig dansk husholdning, fylder beløbet jo intet i det amerikanske forsvarsbudget. Netop derfor har det været muligt for udgiften næsten at forblive usynlig og gå under revisionsradaren.
Nu skulle der findes et firma, som kunne stå for alt det praktiske for at opfylde AAWSAP’s formål.
Udbuddet var skruet så finurligt sammen, at Bigelows til lejligheden nystiftede firma, Bigelow Aerospace Advanced Space Studies (BAASS), var det eneste firma, som reelt kunne byde på kontrakten. I september 2008 blev det offentligt, at BAASS havde vundet udbuddet, og at Lacatski skulle stå i spidsen for at lede løjerne hos AAWSAP.
Knapt to måneder senere blev Colm Kelleher fastansat i en lederstilling hos BAASS.
Skinwalker Ranch blev ikke nævnt ved navn i den projektbeskrivelse, som vandt de 22 mio. dollar.
Da Leslie Kean skulle skrive The New York Times-artiklen i 2017 gjorde hun sig også umage for at skrive om ufoer og ikke om Skinwalker Ranch og ødegårdens tilsyneladende paranormale fænomener.
Ufoer er trods alt mere stuerene end poltergeister, varulve og bæverdinosaurer, og Pentagon havde jo helt tilbage i 1947-1969 finansieret UFO-studier ifm. Project Blue Book.
Formålet med Keans artikel i The New York Times var at bane vejen for nye bevillinger til Bigelows firma, BAASS, og til Keans øvrige venner ved at holde liv i offentlighedens interesse for ufoer.
Det er kendetegnende for de mange historier, som har været dyrket i medierne de seneste år, at de er skabt af en forholdsvis lille gruppe meget aktive personer, der kender hinanden – nogle endda i rigtig mange år – på kryds og tværs og har fælles interesser i at holde gryden i kog.
UFO-netværkets bagmænd
I 1970’erne havde dr. Jacques Vallée en ung protegé, Hal Puthoff, som han knyttede til et firma, der skulle bedrive CIA’s forskning (Stargate Project) i Uri Gellers ”overnaturlige” evner. Stargate Project havde som hovedformål at undersøge, om psykiske kræfter kan være nyttige i spionageøjemed. Projektet blev afsluttet efter at have spenderet 10 mio. dollar på at finde ud af, at psykiske kræfter ikke eksisterer.
En ung efterretningstjenestemand, Christopher Mellon, blev dengang orienteret om forskningen i psykiske kræfter og blev meget interesseret. Uri Geller, som i dag betragtes som en middelmådig tryllekunstner, blev smidt ud af programmet, da det blev fastslået, at han snød, men Puthoff forblev en sand troende.
Puthoff skabte derefter et nyt projekt sammen med vennen og hotelmilliardæren Robert Bigelow, som finansierede billedkunstneren Budd Hopkins og veninden Leslie Keans ”forskning” i UFO-bortførelsessager.
Bigelow, Puthoff, Vallée og andre opfandt Skinwalker Ranch i Utah og fik Federal Aviation Administration (FAA) til at videresende alle piloters UFO-rapporter til dem.
Gruppen fik Bigelows ven, den amerikanske senator Harry Reid (1939-2021), med på vognen. Reid brugte sin indflydelse i Kongressen til at sikre 22 mio. dollar i Pentagon-finansiering, som blev givet videre til Bigelows Skinwalker Ranch og var med til at betale Puthoff for at skrive en masse mærkelige rapporter, der udpenslede hans UFO-tro og mulige designs til diverse science fiction-rumfartøjssystemer.
Da gruppen løb tør for penge, brugte Bigelow sine egne penge til at ansætte Luis Elizondo. Gruppen kaldte sig selv AATIP og præsenterede projektet over for pressen som en fortsættelse af de hedengangne Pentagon-programmer. AATIP’s formål var at gøre verden opmærksom på tre videoer leveret af Christopher Mellon. Det skete i The New York Times-artiklen med Leslie Kean som en af forfatterne.
Hvor er de nu? Bigelow, Kean og Puthoff har oprettet et såkaldt ”bevidsthedsinstitut” for at studere liv efter døden. Elizondo skriver angiveligt på en bog på forlaget William Morrow (en del af HarperCollins) om sin ”mindblowing” UFO-viden og præsenterer sig selv for alle, der gider høre på ham, som en regerings-UFO-ekspert. Mellon gør det samme.
Og Uri Geller? Ja, han forsøger som en anden cirkushest at tage nogle flere omgange i Pentagon-UFO-cirkusset ved at genopfinde sig selv som ufoekspert med ufrivilligt komiske opslag på sociale medier.
Jacques Vallée har siden begyndelsen af 1960’erne været en central person i udforskningen af UFO-myten og bidraget med velskrevne artikler med nye vinkler på UFO-myten. Det er også blevet til mange bøger om emnet, bl.a. klassikeren Passport to Magonia – From Folklore to Flying Saucers fra 1969.
I dag kan han ikke leve op til fortidens meritter og forsøger tilsyneladende at slå mønt på den fornyede UFO-interesse.
Jacques Vallées seneste bog, Trinity – The Best-Kept Secret fra 2021 skrevet sammen med Paola Harris, burde aldrig være udgivet. Trinity-styrtet indskriver sig i UFO-historien som et svindelnummer, hvilket fremgår af Benny Christen Grandahls artikel ”Trinity-styrtet – fup og svindel fra ende til anden”.
I videoen ”What’s Really Behind the UFO News?” giver Brian Dunning et indblik i en del af personkredsen bag UFO-nyhedsdækningen i dag:
Fakta
Se, læs og lyt mere
Danske biblioteker er velforsynede med titler om UFO-myten. Hvis du inden for rimelig kort tid ønsker at sætte dig ind i mytens mange aspekter, få det historiske overblik og samtidig beholde begge ben på jorden, er disse titler et godt udgangspunkt:
Danske bøger
- Borgaard, Per m.fl.: UFOer – Myter og viden, 204 sider, SUFOI 2017
- Haunstrup, Toke: 50 år med ufoer – Erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde, 141 sider, SUFOI 2007. Kan downloades gratis som pdf
- Rothstein, Mikael: UFOer og rumvæsener – Myten om de flyvende tallerkener, 256 sider, Gyldendal 2000
Engelsksprogede bøger
- Clancy, Susan A.: Abducted – How People Come to Believe They were Kidnapped by Aliens, 179 sider, Harvard University Press 2005
- Clarke, David: How UFOs Conquered the World – The History of a Modern Myth, 320 sider, Aurum Press Ltd 2015
- Randles, Jenny m.fl.: The UFOs That Never Were, 237 sider, London House 2000
Podcast og video
- Hvor kommer de flyvende tallerkener fra? (podcast, varighed: 59:08 min.)
- Kim jagter sandheden om UFO-film – her er hans forklaring (podcast, varighed: 19:40 min.)
- Hvad viser Pentagons UFO-videoer? (video, varighed: 05:48 min.)
- Spooky Hustlers: How wacky UFO activists and “crazy” ghost hunters duped Congress into hunting UFOs (video, varighed: 3 timer 51 min.)
- The UFO Movie THEY Don’t Want You to See (video, varighed: 1 time 33 min.)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her