UDLANDSDANSKERE // DEBAT – I Danmark bryster vi os af egen tolerance og rummelighed. Regnbuenålen glimter i reverset på mangt et jakkesæt, og hovedstaden har de sidste år ført sig frem som en åben og attraktiv by for tilflyttere fra hele verden. Hvorfor er det da så svært for udlandsdanskere at vende hjem og genindtræde på arbejdsmarkedet?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der findes historisk to slags mennesker i Danmark: bønder og søfolk. Sådan har det været i over tusind år – helt tilbage fra dengang, en lille gruppe nordboere valgte at drage ud som vikinger og hugge hovederne af fredelige munke, mens flertallet passede landsbyen, såede, høstede og malkede.
Bøndernes hverdag fulgte årstiderne og døgnets rytme med dens forudsigelige gentagelser. Bestemte handlinger blev udført på bestemte tidspunkter. Naturen – og senere kirken – satte faste rammer for livet. Der var ikke så meget at være i tvivl om. Smedens søn blev selv smed. Smedens datter giftede sig til hjem og børn. Alle kendte alle.
Manden i den hjemflyttende familie var 57 år, højtuddannet og havde haft ubrudt beskæftigelse i tre forskellige nordiske virksomheder i udlandet. Han havde et stærkt CV, talte flere sprog, var fagligt dygtig og respekteret
Søfolkenes hverdag var uforudsigelig, intens og farlig. Man stod jævnligt over for nye, usikre prøvelser; uvejr, fjender, forlis – men også skattejagt, sejre og kamp til døden. Livet var opdagelse, fare og stadig improvisation. Når man vendte hjem, var det enten til hyldest og fejring, når kisterne med guld blev båret i land – eller trækken på skuldrene, når lasten var tom.
Fastboende og rejsende udlandsdanskere
Der findes (naturligvis!) et fantastisk engelsk udtryk for de to grupper: The Somewheres og The Anywheres – opfundet af den britiske forfatter David Goodhart til forklaring af Brexits deling af den britiske befolkning i de højtuddannede globalister og mere lokalt orienterede borgere.
Udtrykket giver også et opdateret og ret præcist billede af forskellen på bønder og søfolk: The Somewheres er nutidens bønder, som af enten nød eller lyst slår sig ned ét sted og bliver dér. De har et fast punkt på landkortet, hvorfra livet leves, og verden betragtes. The Anywheres er det 21. århundredes søfolk – den globaliserede verdens eventyrere, der rejser ud, tilpasser sig det enkelte land og flytter videre i en flydende og fri eksistens med øjnene rettet mod næste mål i horisonten.
Der findes langt flere Somewheres end Anywheres – og en del politisk friktion mellem de to grupper. Forskellen på dem fik en interessant drejning ved en privat sammenkomst i sidste måned. Værtsparret skulle flytte til England og holdt en lille afskedskomsammen med gamle venner, hvoraf en familie for et lille år siden var flyttet hjem til Danmark efter knap femogtyve år i udlandet.
Manden i den hjemflyttende familie var 57 år, højtuddannet og havde haft ubrudt beskæftigelse i tre forskellige nordiske virksomheder i en større europæisk by. Han havde et stærkt CV, talte flere sprog, var fagligt dygtig og respekteret, gift og far til to nu voksne børn. Han havde løbende efteruddannet sig, rejst rundt for sine virksomheder og løst opgaver i hele verden, udvist kulturel fleksibilitet og evne til at indpasse sig selv og familien i et EU-land med mange andre nationaliteter.
Leverpostej og rugbrød
Så da han og familien for et lille år siden flyttede hjem, sagde headhunterne: Du får hurtigt et job i Danmark! Du har en stærk profil, er på toppen af din ydeevne og har suget faglig viden til dig i udlandet. Du har stadig 10-12 gode år på arbejdsmarkedet og vil være en god investering. Ungerne er flyttet fra reden, du skal ikke have barnets første sygedag, din livssituation er stabil, og du har masser af livserfaring. Du vil være en gevinst for enhver virksomhed i et land, der skriger på arbejdskraft.
Manden havde så været rundt i hele sin branche med tilstødende arealer, gennemtrawlet jobportaler, søgt jobs, holdt samtaler og kaffemøder, opbygget relationer, rakt ud til det danske arbejdsmarked på 117 forskellige måder. Her elleve måneder senere er status: stadig intet job. Han kunne ikke forstå det og var frustreret og ærgerlig. Hvad gør jeg galt? Hvorfor er der ingen, der vil bruge mig?
Selvom alder og udlandsophold aldrig blev nævnt direkte, sad vores hovedperson tilbage med oplevelsen af at blive diskrimineret. Han ”ville blive for vanskelig at forme”, som en HR-medarbejder på et tidspunkt forklarede – og søgte åbenbart efter yngre og mere modellerbare mennesker.
Man er ikke Peter eller Susanne i nummer otte længere nede ad vejen. Man er en fremmed i sit eget land – en sømand, der vender hjem til landsbyen. En Anywhere i en verden af Somewheres
Måske også nogen, man selv kender eller har fået anbefalet af nogen, man kender? Måske nogen, man har været til fest med, oplevet på en konference eller skrevet med på LinkedIn? Måske nogen, som ikke er så internationale, men mere er til leverpostej og rugbrød?
Den lukkede andedam
Svaret blæser i vinden. Pointen er: Det danske arbejdsmarked anerkender angiveligt ikke den viden, professionalisme og erfaring, der oparbejdes gennem et langt udenlandsk arbejdsliv. Vi er ligeglade med det friske blik udefra; forskelligheden fra det velkendte og værdien i at indlemme denne forskellighed som en del af vores hverdagsliv.
Dobbeltbeskatningsreglerne og de 200.000 kr. for at kunne køre bilen over grænsen var ikke det værste. ”Det er jo bare sure penge,” som han sagde. Det værste var oplevelsen af at vende hjem til en andedam, der tilsyneladende lukker sig om sig selv – og det i en hovedstad, der ellers bryster sig af at være en internationalt orienteret og mangfoldig by i vækst: Byen afholder stolt den årlige Pride, virksomheder hejser regnbueflaget, og på landsholdet glimter et farverigt anførerbind for at fortælle verden: Ja, vi er åbne og rummelige, vi priser diversitet, anerkender og rummer forskellighed. Men passer det? Er diversitet kun forbeholdt nogle og ikke alle?
Historier om hjemvendte danskeres jobudfordringer er desværre ikke nye. Her taler vi ikke kun om dygtige medarbejdere, men også ledere med ansvar for andre mennesker; topuddannede folk, der har bevist deres værd med stærke resultater og faglige meritter.
Men når man kommer hjem til Danmark, har man ikke et funktionelt netværk – det har man haft i udlandet. Man kan ikke tale med om landsbysladderen og ved ikke, hvad der foregår inden for voldene. Man er ikke Peter eller Susanne i nummer otte længere nede ad vejen. Man er en fremmed i sit eget land – en sømand, der vender hjem til landsbyen. En Anywhere i en verden af Somewheres.
Diversitet handler også om at kunne være nysgerrig på, hvad en 57-årig hvid, ciskønnet mandlig protestant, landsmand og familiefar mon kan bidrage med på det danske arbejdsmarked
Distanceret høflighed
Hertillands mødes den hjemvendte søn med en blanding af distanceret høflighed, mistro og kølig skepsis – ikke med nysgerrige spørgsmål om, hvad han mon har bedrevet og lært derude. Er det den stille irritation og misundelse hos bonden over, at sømanden vender hjem med succes i skattekisten? Bliver manden ubevidst set som en slags frafalden proselyt? Eller rækker rummeligheden og diversiteten bare ikke længere end skåltaler og indlæg på sociale medier? Det er svært at sige.
Men vi burde omfavne en profil med sådan et CV! Række ud til ham! Sige: Velkommen hjem! Invitere ham ind! Ligesom vi burde invitere alle de andre spændende mennesker med andet pas end det rødbedefarvede ind på vores arbejdspladser, i vores stuer og liv. Fordi de er anderledes end os selv. Fordi de kommer med en anden slags viden. Fordi de bringer et nyt perspektiv til bordet.
Diversitet handler ikke kun om begejstringen over regnbueflaget, ungdommen og de mange kønsidentiteter. Diversitet handler også om at kunne være nysgerrig på, hvad en 57-årig hvid, ciskønnet mandlig protestant, landsmand og familiefar mon kan bidrage med på det danske arbejdsmarked.
Klik dig videre til mere opinionsstof på POV International lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
