UDDANNELSE // KOMMENTAR – “Hvis blot man følger de økonomiske eksperters anbefalinger, så er der ikke tale om politik, men snarere økonometik. I et større perspektiv bidrager man til eller gør sig til katalysator for en samfundsudvikling, hvor økonomiske hensyn prioriteres på bekostning af alle andre hensyn,” skriver lektor Finn Wiedemann.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Med regeringsprogrammet ’Ansvar for Danmark’ har regeringen med mindre modifikationer fastholdt den ændring af universitetets kandidatuddannelser, som den lagde op til før valget i rapporten Danmark kan mere III, og som var en tro kopi af reformkommissionens forslag, der kom i marts 2022. Halvdelen af alle kandidatuddannelsers studietid skal være et år i stedet for de nuværende to, og den periode, man kan modtage SU, skal nedbringes med et år.
En efterhånden gængs måde at lave større samfunds- og uddannelsespolitiske reformer på er, at man nedsætter forskellige udvalg og kommissioner primært befolket af økonomer, som derefter kommer med anbefalinger og analyser, som den siddende regering mere eller mindre ukritisk overtager.
Provokerende kan man spørge: Hvad skal vi med politikerne, når de næsten altid nærmest ukritisk overtager de økonomiske eksperters anbefalinger?
Reformkommissionen ledes af økonomen Nina Smith. Peter Birch Sørensen stod i spidsen for Produktivitetskommissionen, hvis rapport Uddannelse og innovation kom i 2013. Globaliseringsrådet, hvis rapport, Fremgang, fornyelse og tryghed, kom i 2006, havde ligeledes en overrepræsentation af økonomer.
De nævnte rapporter rummer alle et væld af initiativer, der handler om at reformere uddannelsesområdet med afsæt i økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn, mens andre hensyn er fraværende.
Provokerende kan man spørge: Hvad skal vi med politikerne, når de næsten altid nærmest ukritisk overtager de økonomiske eksperters anbefalinger?
Indirekte har vi indført en form for teknokrati, eller skulle man kalde det økonokrati, hvor økonomiske eksperter har opnået legitimitet til ikke bare at sætte den uddannelsespolitiske, men også hele den samfundsmæssige reformdagsorden.
I entreprenørstaten laver økonomerne politik ved bagdøren
I Sigge Winther Jensens bog Entreprenørstaten (2021) skelner han mellem den politik, som bliver udfærdiget ved henholdsvis fordøren og bagdøren. Ved fordøren er politikere hurtige til at reagere på folkestemninger og debatter i medierne. Politik handler om at profilere sig og vise handlekraft. Ved bagdøren handler det om at forberede politikken grundigt og fx inddrage interessenter og aktører, sådan at de deltager i politikudformningen. Det er det lange seje træk.
Winther Jensens pointe er, at moderne politik ofte bliver til gennem fordøren. Han giver eksempler på forskellige aktuelle reformer, hvor den praksis har gjort sig gældende, fx folkeskolereformen fra 2013, som blev gennemført uden forudgående forsøgs- og udviklingsarbejde og inddragelse af lærernes organisationer.
Hvordan kan det være, at vor tids førende eksperter inden for uddannelsesområdet og mange andre samfundsmæssige områder er økonomer?
Sigge Winther Jensen argumenterer for, hvordan politik tidligere ofte blev til gennem bagdøren, hvor de berørte interessenter deltog i et længere forberedende arbejde. Eksemplet er fx folkeskolens Blå Betænkning af 1960, som lagde grunden til de næste års mange reformer i folkeskolen.
Winther Jensens analyse er dækkende for den måde, den moderne politiske samfundsudvikling finder sted. Alligevel tager han fejl, eller der mangler nuancer i analyserne. Det er nemlig fortsat sådan, at mange former for moderne politik bliver udfærdiget ved bagdøren, men nu på den måde, at økonomiske eksperter får muligheden for at udforme grundige analyser og anbefalinger gennem udvalgs- eller kommissionsarbejde, uden at de berørte interessenter og aktører aktivt inddrages i arbejdet.
Derefter ophæver politikerne anbefalingerne til reformer og ny lovgivning. Økonomerne er bagdørens bagmænd.
Hvordan kan det være, at vor tids førende eksperter inden for uddannelsesområdet og mange andre samfundsmæssige områder er økonomer?
Økonomerne vandt kampen om sandheden
I Rune Lykkebergs bog Kampen om sandhederne fra 2008 peger han på, at dem, der sætter den aktuelle samfundsdagsorden, er økonomerne. Tidligere lyttede man fx til sociologer og akademikere, som kommenterede på tidens begivenheder.
Ændringen fortolker Lykkeberg som led i et opgør med kulturradikalismen. Et ord, der i dag fremstår lidt last year-agtigt og ikke længere indgår aktivt i kultur- og værdidebatten, som det var tilfældet, da bogen udkom.
Den handler om, at bestemte fag- og vidensområder har mistet samfundsmæssig status og indflydelse, fx humaniora
Jeg tror nærmere, vi skal fortolke den forvandling, som Lykkeberg identificerede i 2008, som et generelt opgør med eksistensen af alternative eller konkurrerende dagsordener. I dybere forstand er det da også de analyser, som fx Jürgen Habermas (1981) og Jean-François Lyotard (1982) identificerer med begrebet om systemverdenens kolonisering af livsverdenen, eller identifikationen af, at den dominerende vidensform i det såkaldt postmoderne samfund er blevet performativ eller nyttebaseret.
Samfundets dominerende valuta er blevet økonomi og effektivitet. Ove Kaj Pedersens analyse i bogen Konkurrencestaten, der kom året efter i 2009, bekræfter denne tendens, men fortolker udviklingen i perspektivet af globaliseringen og den stigende internationale konkurrence. Uddannelse skal i lighed med en række andre samfundsmæssige sektorer levere, sådan at vi er klædt på til den nye internationale konkurrencesituation, mens andre hensyn glider i baggrunden.
Datidens ledestjerner
Nogen husker måske stadigvæk, at Klaus Rifbjerg, Carsten Jensen og senere også Lars Henrik Schmidt engang flittigt optrådte i de brede medier, når tidens tendenser skulle analyseres og kommenteres. Nogle husker måske også, hvordan debattører som socialrådgiverne Tine Bryld og Hanne Reintoft, pædagogen Erik Sigsgaard, lægen Tage Voss og sociologen Erik Jørgen Hansen med jævne problem kommenterede på tidens spørgsmål og problemer.
Kritik og divergens er tilladt og efterspørges også, blot det ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved magten eller systemet. Hofnarren spiller sin rolle
Eller helt tilbage i 60’erne, da en række kunstnere blev vurderet til at være blandt de mest magtfulde i Danmark, jf. Lasse Horne Kjældgaards bog Meningen med velfærdsstaten, og hvor daværende statsminister Viggo Kampmann inviterede kunstnere til at rådgive politikerne.
De aktuelle ændringer og nedskæringer af de videregående uddannelser, som regeringen foreslår, bør fortolkes i et større perspektiv. Den handler om, at bestemte fag- og vidensområder har mistet samfundsmæssig status og indflydelse, fx humaniora.
Aktuelle modfortællinger
Det ville dog være forkert at hævde, at det udelukkende er økonomer, der sætter den aktuelle samfundspolitiske dagsorden. Der findes også modfortællinger, sådan må det være i et pluralistisk demokrati. Et eksempel kunne være Svend Brinkmann, som nærmest har fået en rolle som talerør for nationens dårlige samvittighed, og som med vid og humor agerer som det lille barn i Kejserens nye klæder.
Det er også rigtigt, at økonomer ikke dikterer alle aktuelle initiativer og reformer inden for uddannelsesområdet. Fx kan man fremhæve initiativet ’Sammen for skolen’, hvor forskellige interessenter bidrager til folkeskolens udvikling, eller de aktuelle selvstyreforsøg i udvalgte kommuner.
I det store billede er der dog tale om undtagelser. Der er vel nærmest tale om det, som man med en formulering fra marxisten Herbert Marcuse kan kalde repressiv tolerance. Kritik og divergens er tilladt og efterspørges også, blot det ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved magten eller systemet. Hofnarren spiller sin rolle.
Persille på tarteletterne
I forhold til de aktuelle reformer inden for universitetsområdet peger rigtig mange interessenter på, at det er en dårlig ide. Universiteterne selv, studenterorganisationer og erhvervslivet.
Det hedder sig i regeringsgrundlaget, ”at dem der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres.” Og det er jo positivt, men menuen er givet. Det, som der kan forhandles om, er, om der skal persille på tarteletterne. Et pseudopolitisk ritual, der har til formål at signalere, at vi lytter og er imødekommende.
Det er klart, at når man har et politisk flertal, kan man bruge det. Det er folkestyrets lov. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man fører klog eller visionær politik. Hvis blot man følger de økonomiske eksperters anbefalinger, så er der ikke tale om politik, men snarere økonometik. I et større perspektiv bidrager man til eller gør sig til katalysator for en samfundsudvikling, hvor økonomiske hensyn prioriteres på bekostning af alle andre hensyn.
Litteratur
Ansvar for Danmark. (2022): https://fm.dk/udgivelser/2022/december/regeringsgrundlag-ansvar-for-danmark/
Danmark kan mere III. (2022) file:///C:/Users/fw/Downloads/danmark-kan-mere-iii%20(3).pdf
Fornyelse, fremgang og tryghed. (2006) https://www.ftf.dk/fileadmin/multimedia/fagligt_arbejde_fremtidens_velfaerdssamfund/pixi.pdf
Habermas, Jürgen (1981): Theorie des kommunikativen Handels. Suhrkamp.
Kjældberg, Lars H (2018).: Meningen med velfærdsstaten. Gyldendal.
Pedersen, Ove K. (2009): Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag.
Lyotard, Jean Francois (1982): Viden om det postmoderne samfund. Slagmark.
Lykkegaard, Rune (2008): Kampen om sandhederne. Informations Forlag.
Nye reformveje 1. (2022): https://reformkommissionen.dk/media/25523/nye-reformveje-1_web.pdf
Uddannelse og innovation (2013): https://produktivitetskommissionen.dk/udgivelser/2013/analyserapport-4-uddannelse-og-innovation/
Winther Jensen, Siggi (2021): Entrepenørstaten. Gads Forlag.
Læs mere om uddannelse i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her