GLOBAL MAGTKAMP // KOMMENTAR – Kan den katolske kirkes overhoved, pave Leo, stiltiende acceptere den nuværende amerikanske regerings teologiske retfærdiggørelse af militære operationer? spørger Jonas Adelin Jørgensen i denne kommentar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Winston Churchill gengiver et sted, at Josef Stalin i en diskussion om Polen, beskyttelsen af de katolske kristne og Vatikanets indflydelse i landet skulle have sagt: ”Paven? Hvor mange divisioner har han?”
Anekdoten er måske sand, måske opdigtet, men den understreger den udfordring, som diktatorer og autokratiske ledere har haft med paven og den katolske kirkes internationale diplomatiske indflydelse, nemlig at pavens indflydelse og handlinger har global betydning, selv om det land, han er leder af, ikke har nogen geopolitisk eller militær betydning overhovedet.
Pavens indflydelse og handlinger har global betydning, selv om det land, han er leder af, ikke har nogen geopolitisk eller militær betydning overhovedet
Paven har naturligvis ingen militære divisioner, men alligevel har han indflydelse på, hvordan global magtpolitik udspiller sig. At paven i dag er amerikaner, tilføjer et tvist til spørgsmålet, nemlig hvor mange militære divisioner en amerikansk pave har. Sagt med andre ord: Kan den katolske kirkes overhoved stiltiende acceptere den nuværende amerikanske regerings teologiske retfærdiggørelse af militære operationer?
Forårets geopolitiske udvikling med USA’s indblanding i Venezuela og Cuba såvel som krigen mod Iran – og i parentes kan vi medtage truslerne mod Grønland – har ført til kritik fra paven. Specielt krigen i Iran, men også det velkendte og nu fjernede AI-genererede billede af Trump som Kristus, har påkaldt sig kritik fra paven.
Mange af de amerikanske katolikker, som udgør 53 millioner eller 22 pct. af de amerikanske vælgere, og hvoraf et flertal (55 pct. ) har stemt på Trump, har desuden kritiseret den nuværende amerikanske regering for Iran-krigen og forsøgene på at retfærdiggøre krigen med kristen retorik.
Den amerikanske forsvarsminister – eller krigsminister, som han gerne vil kaldes – Pete Hegseth har siden begyndelsen af Iran-krigen talt om konflikten i religiøse, teologiske termer. Hegseths tale om krigen som en åndelig prøve, et apokalyptisk slag mellem godt og ondt, har ført til en sakralisering af krigen i Iran.
Som tidligere beskrevet her på POV, viser Pete Hegseths retorik, hvordan kristen nationalisme har fået en fremtrædende plads i nutidig amerikansk politik, også udenrigspolitik, og at krigen mod Iran derfor forsøges forklaret som en religiøs konflikt og en teologisk nødvendighed.
Pave Leo har derimod vist sig som en kritiker af denne måde at tale og tænke om krigen på, og han mener ikke, at kristendommen kan bruges til at retfærdiggøre krigen mod Iran. I sin tale ved et møde med en række irakiske biskopper i Rom den 10. april talte paven direkte mod den amerikansk-israelske krig.
I sin tale fastslog paven, at der er intet, der kan retfærdiggøre udgydelsen af uskyldiges blod, og den katolske kirke er derfor kaldet til ”at klart proklamere, at Gud ikke velsigner nogen konflikt; at råbe ud for alverden, at den, der er Kristi discipel, han som er fredsfyrsten, aldrig står på samme side som dem, der i går løftede sværdet og i dag smider bomber”. Specielt Trumps udtalelse om, at ”en hel civilisation vil udslettes”, fandt paven uforenelig med kristen etik.
Visioner snarere end divisioner
Det fik først Trump til at kritisere paven for at være ”svag på kriminalitet og forfærdelig for udenrigspolitik” og siden vicepræsident J.D. Vance, der selv er katolsk konvertit, til at advare pave Leo mod at blande sig i politik og til i stedet at koncentrere sig om at ”lede sin flok”.
Som en af få amerikanske vicepræsidenter har Vance lagt sig ud med ikke blot den nuværende, men også den foregående pave Frans. Dengang handlede det om spørgsmålet ”hvem er min næste?”, mens den nuværende konflikt handler om retfærdig krig. Ved et arrangement for Turning Point USA – nu afdøde Charlie Kirks propagandaorganisation – den 14. april kommenterede Vance pavens kritik med ordene:
”Vi kan naturligvis være uenige, om denne eller hin konflikt er retfærdig, men jeg tror, at på samme måde som det er vigtigt for en amerikansk vicepræsident at være påpasselig, når jeg taler om politik, så mener jeg, at det er meget, meget vigtigt for paven at være påpasselig, når han taler om teologi.”
Det fik de amerikanske katolske biskopper til dagen efter, den 15. april, at udsende en skrivelse, hvor de fastslog, at paven skam var meget bevidst om sine udtalelser: ”I tusind år har den katolske kirke formidlet teorien om retfærdig krig, og det er denne lange tradition, den Hellige Fader udførligt refererer til i sin kritik.”
I deres skrivelse peger de på den afgørende forskel på den amerikanske regerings og pavens forståelse, nemlig at paven fremhæver, at en retfærdig krig kun kan være en forsvarskrig, og at krig aldrig kan kaldes hellig. I katolsk tradition er teorien om retfærdig krig en begrænsning af, hvornår krig kan siges at være legitim. I nutidig amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fremstår teorien om retfærdig krig som en kristen teologisk tilladelse til krig.
Paven fremhæver, at en retfærdig krig kun kan være en forsvarskrig, og at krig aldrig kan kaldes hellig
Den 7. maj mødtes den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, der også er katolik, med pave Leo og kardinal Pietro Parolin for at klinke skårene, og de blev enige om, at der skal være en god relation mellem den amerikanske regering og Vatikanstaten. Så den foreløbige vinder i konflikten må siges at være paven.
Ud over at være overhoved for den katolske kirke er pave Leo ekspert i den katolske kirkes sociallære og har skrevet om Augustin, grundlæggeren af teorien om retfærdig krig i kristen teologi. På en pressekonference efter et besøg i Angola i slutningen af april talte paven om, hvordan katolsk etik netop ikke er begrænset til området omkring hofterne, men gælder bredere i samfundet:
”Vi har en tendens til at tænke, at når kirken taler om moralitet, så er det eneste moralske tema seksualitet. I virkeligheden tror jeg, at der er større og vigtigere emner såsom retfærdighed, lighed, mænds og kvinders frihed, trosfrihed, som alle er vigtigere end dette enkelte emne.”
Pave Leo er en større forsvarer af demokratiske og politiske rettigheder for almindelige mennesker end Trump-regeringen
Selve valget af pavenavnet ”Leo” spiller på forgængeren Leo den 13., som var den første pave, der adresserede forholdet mellem den moderne verden og kirken. Han udfordrede både kapitalismen og kommunismen som utopiske samfundsideologier i skriftet Rerum novarum, Om de nye ting, i 1891, der ikke i tilstrækkelig grad kunne afhjælpe fattigdom og nød i befolkningerne, og fremhævede en harmonisk samfundskontrakt med en anstændig mindsteløn og ansvar for arbejdsgivere.
På samme måde har den nuværende pave Leo vist sig som en pave, der rækker uden for kirken og ind i verden, med visioner snarere end med divisioner.
Vi er dermed endt i den paradoksale situation, at det ikke-demokratisk valgte overhoved for den katolske kirke, pave Leo, er en større forsvarer af demokratiske og politiske rettigheder for almindelige mennesker end Trump-regeringen, og at den globale katolske kirke i dag virker som et værn mod en kristen nationalisme, som i nutiden anvendes til at retfærdiggøre amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som af befolkningen i Iran og andre steder opleves i form af bomber, død og ødelæggelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og