TYSKLAND // REGERINGSDANNELSE – De tre partier, der tilsammen udgør den nye, tyske regering, præsenterede i den forgangne uge deres regeringsgrundlag med løfter om ambitiøse planer, bl.a. hurtigere vej til statsborgerskab til veltilpassede migranter, cannabissalg fra butikker med licens og digitalisering. Men først og fremmest må Tysklands kommende kansler Olaf Scholz tage sig af håndteringen af pandemien og særligt den aggressive gruppe af uvaccinerede, skriver Niels Rohleder.
„Wir wollen mehr Fortschritt wagen“.
„Vi vil vove mere fremskridt,” lød sloganet, da Tysklands kommende SPD-kansler Olaf Scholz onsdag den 24. november præsenterede sit 178 siders regeringsgrundlag på et pressemøde i Berlin.
Løftet om at vove mere fremskridt er uforståeligt, hvis man ikke kender forhistorien, som er, at Forbundsrepublikkens første socialdemokratiske kansler Willy Brandt i sin tiltrædelsestale 1969 lovede, at ”Wir wollen mehr Demokratie wagen”.
Dét er der unægtelig mere Schwung over end at love ”fremskridt” – et begreb, som alle fra den yderste venstrefløj til og med Mogens Glistrup gennem årene har forsøgt at tage patent på.
En alliance for frihed, retfærdighed og bæredygtighed
Antifascisten, flygtningen, nobelpristageren og statsmanden Willy Brandt er den strålende stjerne i det tyske socialdemokratis univers – manden, efter hvem partihovedkvarteret i Berlin er opkaldt. Så det undrer ingen, at Olaf Scholz føler behov for at knytte an til fordums storhed og stolthed.
Når det er sagt, er det ikke småting, den kommende tyske regering bestående af SPD, De Grønne og det liberale FDP har sat sig for. Sådan må det næsten være, når de kristdemokratiske CDU-CSU-partier og SPD de sidste mange år har holdt hinanden i skak i Den Store Koalition 2005-09 og igen 2013-21. Med gensidig vetoret over for hinandens politik har de nok skabt stabilitet, men også stilstand. De har forhindret vigtige ændringer og ja, fremskridt.
SPD er tilbage i rollen som kanslerparti med sine to tidligere koalitionspartnere FDP (1969-82) og De Grønne (1998-2005), som dog aldrig har været i forbundsregering sammen. Opkomsten af det højreekstreme AfD har betydet, at der formentlig i lang tid fremover skal tre partier for at danne en flertalsregering i Tyskland, hvor en regering pr. definition er en flertalsregering. Skiftende regeringer vover nok demokrati og fremskridt, men ingen har endnu talt for at vove en mindretalsregering, som vi kender dem i de nordiske lande.
De tre partier spænder over et bredt politisk spektrum, og der er da også gået et par måneder siden valget den 26. september, før regeringsgrundlaget kunne præsenteres. Overskriften er ”Mehr Fortschritt wagen”, og i underrubrikken lover de tre partier, at deres regering bliver ”en alliance for frihed, retfærdighed og bæredygtighed”.
Groft sagt kan man sige, at FDP har fået friheden, SPD har fået retfærdigheden, og De Grønne har fået bæredygtigheden.
Stadig fuld fart på Autobahn
Konkret har FDP fået løftet om et enklere og mindre bureaukratisk skattesystem og en finansministerpost til at overvåge, at løftet bliver overholdt. Desuden vil Tyskland fortsat være verdens eneste land uden generelle fartbegrænsninger på motorveje, selv om netop fartbegrænsninger ville give mening i forhold til både bæredygtighed og trafiksikkerhed.
SPD har fået en mindsteløn på 12 euro (90 kr.) i timen, en kanslerpost og tunge ministerier som indenrigsministeriet, forsvarsministeriet og arbejds- og socialministeriet.
På tysk betyder paradigmeskifte ikke midlertidighed, hjemrejse og modtagecentre i Afrika, men en udtrykkelig bekendelse til humanitært ansvar og de internationale konventioner
De Grønne har skrevet klimadagsordenen ind i regeringsgrundlaget som et gennemgående tema og får et nyoprettet erhvervs- og klimaministerium, som ventes at gå til den ene af partiets to frontfigurer: Robert Habeck. Kigger man kritisk på teksten, kan man se visse forbehold, som De Grønne ikke har fået bugt med: Der tales om ”skridt for skridt” at afslutte den fossile tidsalder og ”ideelt set” at fremrykke afslutningen af kulproduktion til 2030. ”Ideelt set” lyder mere som en grøn forhåbning end en stålsat plan.
Skal man tro regeringsgrundlaget, vil cannabis i løbet af en overskuelig fremtid blive solgt lovligt i hundredvis af butikker med licens mellem Flensborg og Garmisch-Partenkirchen – også til ikke-medicinske formål. Ordningen vil blive evalueret efter fire år med henblik på en vurdering af de ”samfundsmæssige virkninger”. Om det åbner for en helt ny grænsehandel for interesserede danskere, eller om dokumentation for fast bopæl i Tyskland vil være en forudsætning for lovligt køb af cannabisprodukter, fremgår ikke af regeringsgrundlaget.
Frigivelsen af hashen kan regeringspartierne beslutte med deres eget flertal. Anderledes ligger det med nedsættelsen af valgretsalderen til 16 år, som kræver en grundlovsændring og dermed to tredjedeles flertal eller mindst 491 af 726 mandater i Forbundsdagen. Her har regeringspartierne heller ikke mandater nok sammen med venstrefløjspartiet Die Linke og Sydslesvigsk Vælgerforenings ene mandat, så ændringen forudsætter støtte fra CDU/CSU eller AfD.
Paradigmeskifte på tysk
Uden formentlig at ane, hvad ordet ”paradigmeskifte” indebærer i en dansk, migrationspolitisk kontekst, bruger de nye regeringspartier netop dette ord, Paradigmenwechsel, til at beskrive, hvad de vil under overskriften ”Integration, migration, flugt” (det, der i Danmark kaldes ”udlændingepolitik”).
På tysk betyder paradigmeskifte ikke midlertidighed, hjemrejse og modtagecentre i Afrika, men en udtrykkelig bekendelse til humanitært ansvar og de internationale konventioner.
Konkret betyder det blandt andet, at grupper af mennesker, som i dag har en usikker opholdsstatus, får muligheden for en mere fast opholdstilladelse og dermed en tryggere fremtid i Tyskland – blandt andet baseret på, om de har fundet arbejde eller uddannelse og er blevet en del af samfundet.
Endnu et gennemgående tema for den nye regering er digitalisering. Set med danske øjne er Tyskland stadig et uland, hvor private firmaer og offentlige myndigheder faxer til hinanden
Flygtninge skal have lettere adgang til familiesammenføring med ægtefæller og børn, og der afsættes flere penge til psykosocial hjælp til sårbare flygtninge.
Hvor man i Danmark skridt for skridt har begrænset adgangen til dansk statsborgerskab, går den nye tyske regering den stik modsatte vej. Som udgangspunkt skal man kunne få tysk statsborgerskab efter fem års ophold, særligt velintegrerede skal kunne opnå det allerede efter tre år. Og store grupper af børn, der fødes i Tyskland af udenlandske forældre, skal fremover have tysk statsborgerskab fra fødslen.
Når alt dette er sagt, så står der også i regeringsgrundlaget, at udsendelsen af afviste asylansøgere skal effektiviseres. Så der vil også fremover være protester, når flyene letter fra tyske lufthavne med tvangsudsendte, afviste asylansøgere. Forskellen på fortid og fremtid vil være, at De Grønne fremover ikke vil være blandt de protesterende, men blandt de ansvarlige regeringspartier. Ansvaret for udførelsen vil dog ligge hos den socialdemokratiske indenrigsminister.
Endnu et gennemgående tema for den nye regering er digitalisering. Set med danske øjne er Tyskland stadig et uland, hvor private firmaer og offentlige myndigheder faxer til hinanden på kryds og tværs, mens de ærgrer sig over det mangelfulde mobilnet. Og når de taler om deres coronapas, hentyder de oftere til et stykke pap end til en app.
Og så er vi fremme ved den pandemi, der kaster en mørk skygge over den nye regering og det Tyskland, der netop har passeret coronadødsfald nr. 100.000. Smitten er som helhed ikke mere udbredt i Tyskland end i Danmark, men der er store forskelle fra delstat til delstat. De statsskeptiske østtyskere i Sachsen og Thüringen har i vidt omfang sagt nej til vaccine, og modstanden mod coronarestriktioner fandt et her i landet uset udtryk, da en 49-årig mand i september skød og dræbte en 20-årig ekspedient på en tankstation i Idar-Oberstein i Rheinland-Pfalz, fordi han ikke ville finde sig i at blive bedt om at bære mundbind.
At håndtere en voksende pandemi og et aggressivt, uvaccineret mindretal bliver den første og mest påtrængende opgave for Olaf Scholz’ nye regering.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
