KOSOVO // ANALYSE – Hvis der efter det nyligt overståede parlamentsvalg i Kosovo hurtigt bliver nedsat en ny regering, og præsidentvalget til marts 2026 bliver afviklet uden problemer, så kan Kosovo have brudt med det politiske dødvande, der har plaget landet siden februar 2025. Men udfordringerne, især problemerne med nabolandet Serbien, er stadig betydelige og akutte.
POV International har talt med Adelina Hasani, som er forsker ved Kosovar Centre for Security Studies, for at få en vurdering af den aktuelle politiske situation.
Kosovo har siden parlamentsvalget i februar for snart et år siden været lammet. De politiske partier i parlamentet har ikke i tilstrækkelig grad været villige til at indgå de nødvendige politiske kompromisser, der skulle til for at nedsætte en ny regering, og har dermed fastholdt landet i en politiske krise.
For at løse problemerne blev der udskrevet et ekstraordinært parlamentsvalg, der sendte Kosovos befolkning til valgurnerne 28. december 2025. Og resultatet giver grund til at håbe, at vi nærmer os et politisk vendepunkt.
Adelina Hasani er forsker ved Kosovar Centre for Security Studies i Pristina og hun arbejder blandt andet med nationalisme og demokrati. Den kommende premierminister bliver efter alt at dømme Albin Kurti, og Hasani giver her et bud på nogle af de udfordringer, som han kommer til at stå overfor:
”Lige nu har Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje, 56 pladser. Der tælles stadig. Diasporaen er som regel hjemme omkring nytår. Mange af dem har stemt til parlamentsvalget, og denne gruppe stemmer ofte på Vetëvendosje. Derfor er det ikke utænkeligt, at Kurtis parti får flere pladser, når alle stemmer er optalt.” (Siden interviewet har Kurtis parti fået 57 pladser i parlamentet. Det skal 61 pladser til absolut flertal. red.)
Adelina Hasani signalerer hurtigt, at som hun ser det, vil den overordnede udfordring, som Kurti kommer til at stå overfor, være behovet for at få skabt politiske kompromisser, så der efter næsten ti måneders politisk stilstand kan sættes skub i udviklingen.
Der vil således være et pres på alle partier i parlamentet, også Kurtis store Vetëvendosje, for at skrue op for kompromisviljen. Og der vil være et pres på Kurti selv for at skabe de rammer, der kan føre til kompromisser.
Hasani mener, at den første konkrete udfordring for Kurti naturligvis bliver at få landets politiske institutioner op at køre igen. Det kræver 61 ud af de 120 pladser i parlamentet at kunne danne regering.
Det kunne måske kræve et pres fra det internationale samfund for at sætte skub i systemet
”Kurti kan højst sandsynligt danne regering. Det kan gøres med nogle af mindretalspartierne, måske med romaerne eller det tyrkiske parti. Lista Srpska vil han dog ikke se som en mulighed.”
Den næste udfordring bliver, ifølge Hasani, at præsident Vjosa Osmani-Sadrius mandat udløber i slutningen af marts 2026. Kosovos præsident vælges af parlamentet. Hasani uddyber:
”Opposition og regering bør være i stand til at samarbejde, særligt fordi den geopolitiske sikkerhedssituation er så anspændt. Hvis der ikke kommer gang i de politiske kompromisser, så er der netop risiko for, at vi kan havne i endnu en periode med politisk dødvande. Det kunne måske kræve et pres fra det internationale samfund for at sætte skub i systemet.”
Det vil sige, at et forår med en ny regering og et problemfrit valg af den næste præsident vil være markører for Kosovos politiske systems velbefindende.
Det serbiske mindretal
Vi drejer samtalen over på relationerne til nabolandet Serbien. En tredje udfordring, som Kurti, ifølge Hasani, står overfor, er etableringen af en organisation for de kommuner i Kosovo, hvor flertallet af befolkningen er serbere. En del af organisationens DNA bør være, at de ni kommuner får elementer af selvbestemmelse. På engelsk bliver organisationen oftest omtalt som Association of Serb Municipalities (ASM).
Planen for ASM er i realiteten klar. Den spidsfindige forklaring på, at den ikke er implementeret endnu er, at Kosovos forfatningsdomstol først skal forholde sig til aspekter af alliancens vedtægter. Sagen er bare, at der ikke har været politisk interesse for at indsende disse allerede udarbejdede forslag til domstolen. Derfor sidder ASM fast i et bevidst politisk limbo.
Hasani uddyber: ”ASM skal etableres. Vetëvendosje kan i princippet gøre det alene, men det burde være et kompromis på tværs af det politiske spektrum, der vedtager det.”
Men der er skepsis, mener forskeren: ”Vetëvendosje har længe været imod ASM, fordi det som institution på flere måder minder om den måde, det politiske system er bygget op på i Bosnien med Republika Srpska.”
Forklaret kort, så er Republika Srpska (RS) en politisk entitet i Bosnien, som er serbisk domineret. I årevis har dens politiske ledelse bevidst modarbejdet den bosniske stats funktionsevne og truet med løsrivelse. Den politiske ledelse af RS støttes af Beograd og Moskva, hvor særligt sidstnævnte bruger støtte som en måde at smide grus i maskineriet på europæiske integrationsinitiativer. Det er problematikker som disse, som man er bekymret for at kopiere ind i Kosovos politiske system.
Holdningen i Kosovo synes lige nu at være, at ASM kan blive en realitet i det sekund, at Serbien anerkender Kosovo. Omvendt forlanger Serbien, at Kosovo skal etablere ASM, før der kommer til at ske nogen bevægelse i spørgsmålet om anerkendelse.
Spørgsmålet er derfor, om der er en reel chance for, at relationerne mellem Kosovo og Serbien bliver bedre. Adelina Hasani pointerer, at én ting er en praktisk anerkendelse. En helt anden er en officiel anerkendelse:
Der er fem EU-lande, der endnu ikke har anerkendt Kosovo
”Vučić kommer aldrig til at anerkende Kosovo. Der er dog lavet flere tekniske aftaler mellem Kosovo og Serbien, hvilket betyder, at Serbien de facto har anerkendt Kosovo.”
Aleksandar Vučić har været en magtfuld og fremtrædende serbisk politiker siden 2012. De sidste otte år har han været præsident i Serbien.
”Holdningen i Serbien handler desværre ikke kun om Vučić”, siger Hasani. “Jeg har svært ved at se, at den serbiske befolkning er klar til officielt at anerkende Kosovo. Der er mange, der lige nu protesterer mod Vučić. På samme tid er der også nationalistiske grupper i befolkningen, der er endnu mere yderliggående end Vučić selv, som ikke vil acceptere en anerkendelse. Hvis Vučić vil forblive ved magten, og det vil han, så er han nødt til at fastholde en serbisk nationalistisk fortælling – og den kommer ikke til at indeholde nogen anerkendelse af Kosovo. Så jeg er med andre ord usikker på, hvordan dialogen mellem Kosovo og Serbien kommer til at spænde af.”
Nato vigtigere end EU
Fra Serbien vender vi blikket mod Kosovos relationer til Den Europæiske Union.
”Noget, der har undret, er, hvordan Kosovo er blevet mødt af sanktioner fra EU, hvorimod der ikke har været nogen mod Serbien. Den har mere stået på eftergivenhed og samarbejde med Vučić på trods af, at han ikke har implementeret nogle af aftalerne, og han støttede Milan Radoičić i kølvandet på angrebet i Banjska i 2023.”
Hasanis vurdering er dog, at Kosovos fremtid hænger uløseligt sammen med EU, og at den økonomiske udvikling i Kosovo er tæt forbundet til EU. Hun siger:
Alle ved, at USA med ét politisk træk kan ændre den politiske situation i regionen.
”Vi vil være en del af Den Europæiske Union, og vi omfavner europæisk identitet. Selvfølgelig er den store udfordring, at der er fem EU-lande, der endnu ikke har anerkendt Kosovo.”
Det er Cypern, Grækenland, Spanien, Rumænien og Slovakiet, som af indenrigspolitiske årsager endnu ikke har anerkendt Kosovo. Det er med at udhule EU’s troværdighed i forhold til Kosovo såvel som i den EU-ledede Kosovo-Serbien dialog, mener hun. Men det er dog på mange punkter vigtigere for Kosovo at blive optaget i Nato:
”Kosovo bliver truet af Serbien. Nato er faktisk vigtigere end EU, fordi medlemskab ville give os en følelse af sikkerhed, og med den sikkerhed kan vi forbedre økonomien, erhvervslivet, etc.”
Hvis vi kaster blikket over Atlanten for at inkludere USA i overblikket, så er det fortsat umuligt at forudsige, hvad Donald Trump og den amerikanske administration egentlig har af intentioner i forhold til Vestbalkan-regionen og Kosovo. Men alle ved, at USA med ét politisk træk kan ændre den politiske situation i regionen.
Spekulationer lige nu går på, om USA vil stille sig bag Serbien, eller om USA, som Engjellushe Morina fra European Council on Foreign Relations overvejer, måske kunne finde på at genoplive en tidligere kuldsejlet idé og tvinge Serbien og Kosovo til at udveksle landområder for at normalisere relationerne. Det ville tjene det formål, at Trump kan argumentere for, at han havde landet endnu en ”fredsaftale”. Ingen af delene ville gavne Kosovo.
Hvis Kosovos nyvalgte parlament er i stand til hurtigt at nedsætte en regering, og det politiske system får indgået de nødvendige kompromisser, der kan sikre et problemfrit valg af landets næste præsident, så er man kommet et godt skridt videre. Men med et uforudsigeligt USA, trusler fra Serbien og et lettere anspændt forhold til EU, så er det derimod lidt sværere at male et rosenrødt billede af tilstanden af Kosovos relationer med omverdenen.
POV skriver løbende om Kosovo. Find artiklerne her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og