TYSKLAND // BAGGRUND – Ved valget til den tyske Bundestag i februar 2025 endte et mindre parti, Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), lige under spærregrænsen. Men der er måske sket fejl, så partiet rettelig burde være i nationalforsamlingen, og så ville grundlaget for den nuværende regering rykkes. Rune Delfs skriver om sagen, der får kritikere og skeptiske borgere til at sætte spørgsmålstegn ved det demokratiske system.
Nyheden har indtil videre kun fået begrænset opmærksomhed den brede tyske offentlighed. Måske fordi den er teknisk, knastør og kræver indsigt i et kompliceret valgsystem. Eller fordi enhver emotionel tilgang til sagen om ”valgfejl” hurtigt afskrives som sølvpapirshat-eventyr og konspirationer a la amerikanske ideer om det stjålne valg.
Men to af Tysklands mest anerkendte valgforskere råber vagt i gevær i Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ). Også Der Spiegel har bragt en leder om sagen, der potentielt kan være en bombe under den nuværende og i forvejen kriseramte tyske regering.
Hvad handler det hele om?
I februar 2025 var der valg i Tyskland. Der skulle sammensættes et nyt parlament (Bundestag) for forbundsrepublikken.
Her nåede Sahra Wagenknechts parti BSW ifølge de officielle tal ikke over spærregrænsen på 5 %. Aldrig nogensinde i den korte tyske historie har et parti været så tæt på men alligevel misset spærregrænsen: BSW fik 4,98 procent af stemmerne.
Der manglede efter sigende 9.529 stemmer. Men disse stemmer ville ændre på stemmefordelingen, så den siddende sort-røde regering (CDU/CSU og SPD) ville miste sit flertal. Ligeledes ville BSW og AfD tilsammen råde over en fjerdedel af pladserne Rigsdagen, hvilket er nødvendigt for at kunne nedsætte undersøgelseskommissioner.
I øvrigt er BSW’s fløjplacering omdiskuteret. Socioøkonomisk placeres partiet på venstrefløjen, mens sociokulturelle emner er præget af konservative og traditionelle højreholdninger.
Teknikaliteterne, sandsynligheder og mulige menneskelige fejl
De to valgforskere nævner i deres analyse tre typer af uregelmæssigheder, som hver for sig kan virke små, men tilsammen skaber tvivl om valgresultatets gyldighed.
Som en fejlkilde nævnes forvekslingen mellem BSW (Bündnis Sahra Wagenknecht) og mindstepartiet Bündnis Deutschland (BD). Partiet BD stod lige over BSW og BD var angivet med fuldt navn, hvorimod BSW kun stod som forkortelse. Eksperterne nævner at BD i 145 valgkredse fik flere stemmer end BSW, selvom BSW på landsplan var 32 gange større.
Problemet dog næppe at vælgerne ikke kunne finde ud af at sætte krydset ordentligt. Snarere bliver det et problem, når stemmetællerne kludrer i det og bytter rundt på de to partier. Eksperterne vurderer, at der i høj grad må være tale om optællingsfejl. Eksempelvis var der to valgkredse i Hamborg og Slesvig-Holsten, hvor fik BD 30+ stemmer og BSW fik 0. I nabovalgkredsene var det det modsatte resultat.
Valgforskerne undrer sig ligeledes også over uforklarligt mange ugyldige stemmer, især hvor BSW står stærkt. Over hele Tyskland lå andelen af ugyldige stemmer ved 0,59 procent, dog med en ekstrem spredning. Forskerne fremhæver enkelte venstrefløjs-valgkredse, hvor antallet af ugyldige stemmer lå på 7 %. Deres konklusion i FAZ-artiklen er her ”es zählt, wer auszählt” (det, der tæller, er den, der tæller).
Det er politikere, som risikerer at miste deres mandat, der beslutter om stemmerne skal tælles om
I en genoptælling af 50 tilfældigt udvalgte valgkredse får BSW 15 ekstra stemmer. På baggrund af dette regner BSW med 28.533 ekstra stemmer ved en genoptælling af alle valgkredse. Valgforskerne tilkendegiver, at hvis hver tiende valgkreds blot tilføjer/manglede at tælle 1 stemme for BSW, så ville partiet komme i Bundestag.
Politiske implikationer, mistillid og systemfejl
Konsekvenserne ved en genoptælling i BSW’s favør ville være enorme.
Regeringen mister sit flertal og ville efter al sandsynlighed skulle overleve med støtte af partiet De Grønne (Bündnis90/Die Grünen). Dette ville føre til yderligere interne stridigheder i CDU/CSU-unionen omkring deres retning mod midten eller højre, efter at flere unionspolitikere allerede har luftet ideen om en normalisering og et potentielt samarbejde med AfD i fremtiden.
Derfor er det forståeligt, at Berlin hellere vil bevare status quo og undgå kaos, men det sker på bekostning af tilliden til demokratiet. Og netop den voksende mistillid i demokratiet påpeges i Spiegel-lederen.
Problemet ligger i systemet, da en genoptælling i første omgang afgøres af ”Wahlausschuss des Bundestags” (valg-udvalget i parlamentet), som pudsigt nok er sammensat af valgte parlamentarikere, der dermed bliver dommere i egen sag. Det er politikere, som risikerer at miste deres mandat, der beslutter om stemmerne skal tælles om.
BSW indsendte klagen over valgresultatet den 23. april 2025. Den 12. maj afviste forfatningsdomstolen klagen med henvisning til, at den ville afvente parlamentets beslutning. Den 26. juni blev der i parlamentet valgt 9 medlemmer til dette valgudvalg, som sidenhen har trukket vurderingen i langdrag og dermed blokerer sagens behandling ved forfatningsdomstolen.
Resultatet er et demokratisk tomrum og voksende mistillid til systemet. En muligvis forkert sammensat Bundestag og dermed illegitim regering arbejder videre, mens den eneste instans, der kan afklare sagen, holdes på sidelinjen.
Den liberale orden mod folkeviljen
Jo mere tid der går, jo mindre sandsynlig bliver en justering af parlamentet, men snarere nyvalg.
Med aktuelle meningsmålinger fra Tyskland i mente er det dog ikke BSW, der skaber bekymring[1]. Det er højrefløjspartiet AfD’s position som største parti på en fælles første plads med CDU/CSU (begge 26%), der muligvis er den bærende faktor for at undgå nyvalg.
Et demokrati kan ikke basere sin legitimitet på borgernes uvidenhed. Det bør basere sig på transparens og retssikkerhed
Når man tænker tanken til ende, når man til diskussionen om magtens opretholdelse, folkevilje og demokratiets ret og behov for selvforsvar. I sin bog Zu dumm für die Demokratie? Wie wir die liberale Ordnung schützen, wenn der Wille des Volkes gefährlich wird (For dum til demokratiet?
Hvordan vi beskytter den liberale orden, når folkets vilje bliver farligt) som kom tidligere i år, skriver Mark Schieritz netop om denne udfordring. Overordnet er konklusionen, at demokratiets suveræn (folket) har et ansvar for at danne sig, men samtidig bør den liberale orden beskyttes mod flertalsbeslutninger, hvis flertallet er ved at afvikle demokratiet.
Et konkret europæisk eksempel på den liberale ordens forsvar kunne ses ved sidste valg i Rumænien, hvor folket i første omgang stemte på Calin Georgescu, der havde en klar anti-EU, anti-Nato og pro-Putin linje.
Forfatningsdomstolen annullerede valget på baggrund af uigennemsigtig finansiering, TikTok-manipulation og mulig udenlandsk påvirkning. Ved anden runde blev den pro-europæiske kandidat valgt.
Efterfølgende befolkningsundersøgelser i Rumænien viser, at valgets annullering ikke har øget legitimiteten, tilliden til demokrati, institutioner eller politikken. Tværtimod følte de adspurgte sig ikke repræsenteret.
Situationen i Tyskland og Rumænien kan dog ikke direkte sammenlignes. Institutionens indgriben i Rumænien står i stor kontrast til Tysklands tøven.
Så længe der ikke er fældet en dom, er det selvfølgelig tendentiøst at tale om en illegitim regering, men de ansvarlige politikernes træge handling taler ind i et uheldigt narrativ. Samtidig er det derfor underligt, at sagen ikke får mere opmærksomhed i medierne. Især på baggrund af AfD’s meningsmålinger burde man antage, at en fjerdedel af befolkningen vil understøtte en radikal omvæltning af den eksisterende orden, som AfD ellers kraftigt propagerer.
Men indtil videre har der ikke været et større opråb fra befolkningen om sagen. En kynisk og spids formuleret pointe, der taler i Schieritz’ favør, må derfor lyde: vi er simpelthen for dumme til at forstå, hvad der foregår.
Men et demokrati kan ikke basere sin legitimitet på borgernes uvidenhed. Det bør basere sig på transparens og retssikkerhed. Derfor er der i sidste ende kun én vej ud af Tysklands politiske kattepine: En hurtig, landsdækkende genoptælling. Og om nødvendigt et nyt valg.
Derefter beror resten på tillid. Tillid til, at Tyskland har lært af historien, at grundloven og systemet er stærke nok og fungerer, som de skal.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og