TYSKLAND // ANALYSE – Den svækkede tyske økonomi mærkes nu konkret i fortørnede vælgeres tomme tegnebøger, og den kommende tyske regering står over for nogle svære valg, som rækker langt ud over spørgsmålet om forsvarsbudgettets størrelse.
Den tyske vicekansler og økonomiminister Robert Habeck (Die Grünen) melder sig nu klar til at hæve de tyske forsvarsudgifter til 3,5 pct. af BNP. Udmeldingen kommer i kølvandet på Donald Trumps krav om, at Nato-landene bør bruge hele 5 pct. af deres BNP på forsvar.
”Efter eksperternes beregninger har vi brug for omkring tre en halv procent af vores økonomiske ydeevne til forsvar i de kommende år. Det er jeg enig i,” siger Habeck i et interview og tilføjer: ”Vi må næsten fordoble vores forsvarsudgifter, så Putin ikke fristes til at angribe os.”
Tyskland er alvorligt udfordret på flere fronter. Ønsket om et styrket forsvar i en usikker verden, hvor USA’s forsvarsgaranti ikke længere er en selvfølge, er forståeligt
Men i lyset af Natos aktuelle militære overlegenhed over for Rusland kan der sættes spørgsmålstegn ved validiteten af Habecks argument om at forsvare Tyskland mod Putin. Tallene viser, at Nato-alliancen allerede i dag råder over mere end dobbelt så mange aktive soldater som Rusland (3,39 millioner mod 1,32 millioner). En konventionel krig mellem Nato-alliancen og Rusland virker dermed urealistisk.
Opgør med fredsdividenden
Der indgår dog en variabel i dette regnestykke. Tallene ville se anderledes ud, hvis USA’s tropper ikke medregnes (USA har ca. 1,3 millioner aktive soldater). Donald Trump truede så sent som i januar 2025 atter med, at han ikke ville forsvare de af Nato-alliancens medlemmer, der ikke lever op til 2 pct.-reglen. Derfor kan et militært styrket og mere uafhængigt Tyskland og dermed Europa selvfølgelig godt give mening.
Generelt har Tyskland massivt reduceret sit militærbudget efter murens fald og den kolde krig. Med den såkaldte fredsdividende holdt man forsvarsudgifterne konsekvent under 1,5 pct. af BNP frem til nutiden.
I 2022 ændrede det hele sig, da kansler Olaf Scholz holdt sin berømte Zeitenwende-tale. Det blev klart, at man stod i en historisk cæsur i tysk udenrigs- og forsvarspolitik. I 2024 opnåede Tyskland for første gang Natos 2 pct.-mål, idet forsvarsbudgettet udgør omkring 72 milliarder euro – fordelt på et regulært budget på 51,95 milliarder euro plus cirka 20 milliarder fra forsvarets særlige fond (Sondervermögen).
Intet andet parti har taget Scholz’ Zeitenwende så meget til sig som partiet Die Grünen. Oprindeligt opstod og bestod partiet af freds- og miljøbevægelsen. I 1999 gav den daværende grønne udenrigsminister Joschka Fischer sit ja til Tysklands Nato-engagement i Kosovo. Det blev kvitteret med et angreb med maling på ham under partiets landsmøde. Men fra ubetinget pacifisme er man gået over til, hvad der ligner benhård pragmatisme.
Flere tyske økonomer kritiserer partiernes valgprogrammer, der lover skattelettelser og finansiel aflastning for borgerne.
Denne kovending kunne bl.a. ses på Twitter (nu X), hvor den daværende forbundsdagsvicepræsident Katrin Göring Eckardt skrev ”The Leopard’s freed!”, da Tyskland godkendte leveringen af kampvognen Leopard til Ukraine. Dette krigsengagement har ført til øgenavnet ”Die Olivgrünen”.
Men Olaf Scholz afviser nu alligevel Habecks 3,5 pct.-forslag og spørger, hvem der i sidste ende skal betale regningen. Og dette kritikpunkt er ikke helt ubegrundet. Hele situationen har et stort økonomisk aber dabei. Når de særlige forsvarsfonde i 2028 er opbrugt, vil man mangle 56 milliarder euro for bare at opretholde 2 pct.-målet. Med Tysklands stramme budgetregler (Schuldenbremse) vanskeliggøres en regulær gældsætning af staten.
Schuldenbremse
Schuldenbremse er en forfatningsregel i Tyskland, der siden 2009 har sat stramme grænser for, hvor meget den tyske stat må låne. Konkret betyder reglen, at den tyske forbundsregering kun må optage nye lån svarende til maksimalt 0,35 pct. af BNP. Der er dog undtagelser ved særlige nødsituationer, der ligger uden for statens kontrol. Dette blev for eksempel brugt under corona-pandemien.
Reglen blev indført for at begrænse statsgælden og sikre finanspolitisk stabilitet, men er blevet stærkt omdiskuteret, fordi den begrænser Tysklands muligheder for at investere i blandt andet grøn omstilling, digitalisering og – som vi ser i den aktuelle debat – forsvar.
Et umuligt regnestykke
For at forstå hele miseren og de økonomiske forskelle mellem 2 pct., 3,5 pct. og 5 pct. af BNP skal man se dem i relation til det tyske statsbudget på cirka 490 milliarder euro. Trumps krav om 5 pct. af BNP (210 milliarder euro) ville betyde, at omkring 44 pct. af alle tyske statsudgifter udelukkende skulle gå til forsvaret. Habecks forslag om 3,5 pct. (150 milliarder euro) ville optage cirka 31 pct. af de samlede statsudgifter.
Med det kommende forbundsdagsvalg i februar 2025 er regnestykket blevet endnu mere umuligt.
Alle partier disker op med valgflæsk i kampen om vælgernes gunst og velvilje. Men flere tyske økonomer kritiserer partiernes valgprogrammer, der lover skattelettelser og finansiel aflastning for borgerne.
CDU/CSU mangler ifølge professor Jens Südekum finansiering for 60-100 milliarder euro årligt – uden de ekstra forsvarsudgifter medregnet: ”For at lukke dette hul ville det kræve en økonomisk vækst på 6-10 procent. Det har vi kun oplevet én gang i Forbundsrepublikkens historie, og det var i 1955.”
Ifølge beregningerne fra Institut der Deutschen Wirtschaft topper AfD listen med forslag om skattelettelser (149 milliarder euro), efterfulgt af FDP (138 milliarder), mens Die Grünen stadig vil give omtrent 48 milliarder og SPD 30 milliarder i skattelettelser for borgerne. Skattelettelser og samtidige behov for øgede forsvarsudgifter under bibeholdelsen af Schuldenbremse er en økonomisk umulighed.
Tyskland er alvorligt udfordret på flere fronter. Ønsket om et styrket forsvar i en usikker verden, hvor USA’s forsvarsgaranti ikke længere er en selvfølge, er forståeligt. Et styrket og uafhængigt Europa er efterstræbelsesværdigt. Samtidig virker en konventionel krig for Tyskland realitetsfjernt – selv hvis økonomien var til det, mangler Tyskland en kamperfaren hær og en kampvillig befolkning. Den demografiske udvikling er den stærkeste modspiller i dette regnestykke.
Men de økonomiske problemer og selvbegrænsninger overskygger situationen. Den afmattede tyske økonomi mærkes nu konkret i fortørnede vælgeres tomme tegnebøger. Idet partierne skaber forventninger om skattelettelser, umuliggøres Natos 2 pct.-mål, Habecks 3,5 pct. eller Trumps krævede 5 pct.
Den kommende tyske regering står over for nogle svære valg, som rækker langt ud over spørgsmålet om forsvarsbudgettets størrelse. Hvis Tyskland vil ud af denne ”Bomben oder Butter”-dialektik, konflikten mellem oprustning eller skattelettelser/velfærd, så er en reform af Schuldenbremse simpelthen uundgåelig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her